Fremsat den 10. februar 2011 af Peter
Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim
Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marlene
Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpet straf i forbindelse med
medvirken ved straffelovsovertrædelser
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
indeværende folketingsår at fremsætte forslag til
lov, der får den virkning, at i
straffelovsovertrædelser, hvor det ikke er muligt at udpege
gerningsmanden, dømmes alle for den konkrete forbrydelse,
hvis alt taler for, at de sigtede ikke vil udtale sig. Det skal
fremgå af lovteksten, at der i sådanne sager skal ske
domsfældelse. Subsidiært foreslås, at
justitsministeren lader Straffelovrådet udarbejde et udkast
til en lovændring, som i højere grad end nu gør
det muligt at straffe for medvirken ved
straffelovsovertrædelser.
.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med indeværende forslag er at sikre, at
personer, der sammen med andre har begået overtrædelser
af straffeloven, straffes, selv om det ikke umiddelbart er muligt
at udpege den egentlige gerningsmand. Forslaget indebærer
således, at alle, der anholdes i forbindelse med en kollektiv
forbrydelse, skal kunne dømmes for den konkrete forbrydelse,
hvis gerningsmanden ikke kan udpeges. Det skal endvidere
fremgå af lovteksten, at der skal ske domsfældelse i
straffelovssager, hvor der har været medvirken.
Folketinget har ved tidligere lejligheder behandlet denne
problematik. Eksempelvis fremsatte forslagsstillerne i 1996 et
forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kollektiv
straf, beslutningsforslag nr. B 14, Folketingsåret 1996-97
(Folketingstidende 1996-97, Tillæg A side 1036 og 1037), og
Det Konservative Folkeparti fremsatte i 1998-99 et forslag
til folketingsbeslutning om mulighed for straf for kollektiv
deltagelse i lovovertrædelser, beslutningsforslag nr. B
51, Folketingsåret 1998-99 (Folketingstidende 1998-99,
Tillæg A side 2448 og 2450). Begge gange blev forslagene
forkastet af et bredt flertal. Forslagsstillernes forslag var
motiveret af den tiltagende rockerkriminalitet. Det Konservative
Folkepartis forslag var først og fremmest motiveret af, at
ingen af medlemmerne i Blekingegadebanden blev dømt for
drabet på en ung politimand (de blev dømt for
røveri). I retssagen mod medlemmerne af Blekingegadebanden
stod det klart, at det kunne lade sig gøre at gå fri
for den mest alvorlige forbrydelse, man kan begå - at tage et
andet menneskes liv - fordi det ikke med sikkerhed kunne
fastslås, hvem af de involverede der begik forbrydelsen.
Havde dette røveri fundet sted i USA, var hele banden blevet
dømt for både røveri og drab, idet et
røveri i USA, der ender med et drab, automatisk
udløser en drabsdom for alle, der deltager i
røveriet.
Straf for medvirken ved
lovovertrædelser
Bestemmelsen vedrørende medvirken ved
straffelovsovertrædelser fremgår af straffelovens
§ 23 (Lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010).
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Den for en
lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der
ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til
gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet
yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede
fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet
eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der
medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men
selv står uden for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for
medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med
højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde,
når den medvirkende kun har villet yde en mindre
væsentlig bistand eller styrke et fattet forsæt samt
hvis medvirken skyldes uagtsomhed«.
Forslagsstillerne finder det naturligvis vigtigt, at straffen
kan nedsættes for medvirken ved lovovertrædelser. Det
siger sig selv, at en person, som måske blot har holdt udkig
i forbindelse med et tyveri eller røveri, ikke bør
straffes lige så hårdt, som den eller de personer, der
har deltaget i selve røveriet. Ligesom en person, som har
været med til et overfald, men ikke direkte har deltaget,
heller ikke skal straffes lige så hårdt som de
personer, der har ført an i den pågældende
lovovertrædelse. Bestemmelserne i straffeloven dækker
alle disse formildende omstændigheder, der måtte
være i forbindelse med medvirken ved lovovertrædelser.
På den anden side kan der opstå særlige
tilfælde, hvor der ikke bør være formildende
omstændigheder. Her tænkes der på tilfælde,
hvor der begås en meget alvorlig overtrædelse af
straffelovens bestemmelse vedrørende personfarlig
kriminalitet, og hvor det efterfølgende ikke er muligt at
udpege den egentlige gerningsmand.
Det er dybt krænkende for retsbevidstheden, at personer,
der har begået meget grov kriminalitet eller endda mord, kan
gå fri, fordi man står i den situation, at ingen af de
deltagende kriminelle vil fortælle noget. I sådanne
tilfælde bør man ramme alle dem, der har deltaget i
den kriminelle handling, fordi de ved, hvem der har begået
forbrydelsen. Vil de ikke sige noget, må de alle tage
ansvaret. Der bør således indføres en
bestemmelse herom i straffeloven. Det vil være et uvurderligt
redskab til opklaring af forbrydelser, da det vil lette politiets
og anklagemyndighedens arbejde, idet deltagerne i en given kriminel
handling nok vil være mere interesseret i at pege på
den skyldige.
Bandekriminalitet er alvorligere for samfundet end
enkeltmandsforbrydelser af flere grunde. Sandsynligheden for
opklaring reduceres for hver yderligere deltager i forbrydelsen, og
ustraffet kriminalitet svækker respekten for retssystemet og
går ud over befolkningens retsbevidsthed. Kriminelle bander
skaber øget frygt i befolkningen. Medlemskab af kriminelle
bander får i sig selv medlemmer til at begå
kriminalitet, som enkelte personer ikke ville have begået.
Kriminelle bander har ingen respekt for samfundets regler, og deres
virke er stærkt medvirkende til at øge kriminaliteten
i samfundet.
Indeværende forslag er motiveret at en række nyere
eksempler på tilfælde, hvor der er begået
forbrydelser, men hvor det ikke har været muligt at
identificere den eller de egentlige gerningsmænd.
Eksempelvis kan nævnes en sag om et drab begået i
Amager Bio i København i maj 2008. Her blev en 16-arig dreng
dræbt med en kniv. Fire mænd på 22, 23, 25 og 26
år var involveret, men anklagemyndigheden kunne ikke bevise,
hvem der havde ført kniven. I stedet blev de tiltalt for
grov vold, da de også havde slået og sparket den
16-årige. Den 25-årige blev frikendt, mens de andre
hver blev idømt 6 måneders fængsel.
(Københavns Byrets dom af 11. februar 2010). Der er her tale
om en meget alvorlig sag, men på grund af den gældende
lovgivning slap fire mand altså af sted med at begå
mord, næsten uden at det fik konsekvenser. Det er helt
uacceptabelt.
Der har været mange andre sager for nylig, som kan falde
ind under betegnelsen kollektiv vold. Der er typisk tale om sager,
hvor store grupper af unge med indvandrerbaggrund angriber
myndighederne - som regel politifolk, brandfolk eller
falckpersonale, der forsøger at udføre deres
arbejde.
Eksempelvis kan nævnes en episode fra Skovlunde Centret
den 2. september 2010, hvor politiet anholdt otte personer efter
ballade og optøjer. Optøjerne startede, efter at
politiet havde anholdt to formodede narkohandlere, som i
første omgang havde forsøgt at stikke af. Under
flugtforsøget smed den ene en pistol. Herefter
forsøgte en større gruppe på ca. 30 unge at
befri dem. De unge kastede med både sten og kæppe efter
de to betjente (Pistol fundet: Betjente angrebet med sten og
kæppe. Ekstra Bladet, den 3. september 2010).
I forbindelse med episoden i Skovlunde kom ingen alvorligt til
skade. Og det kan virke voldsomt at begynde at tage midler som
kollektiv straf i anvendelse i sådanne tilfælde. Men
det er efterhånden blevet hverdag, at man kan læse i
medierne, at store grupper af unge indvandrere typisk, angriber
politiet, der udfører rutinearbejde. Det er helt
uacceptabelt. Forslagsstillerne foreslår således, at
kriminalitet begået kollektivt skal straffes kollektivt,
så alle modtager en straf for røveri, vold mod
tjenestemand i funktion osv., når de begår kriminalitet
i grupper, fordi vi ikke skal acceptere, at det er blevet en
almindelig del af hverdagen at angribe politiet i grupper og
begå kriminalitet i større formationer, fordi dette
forhindrer muligheden for opklaring af forbrydelsen, da de
involverede dækker over hinanden og kan sløre, hvem
der begår de strafbare handlinger. Derfor foreslår vi,
at alle, der anholdes i forbindelse med en kollektiv forbrydelse,
dømmes for alle strafbare handlinger, såfremt den
eller de egentlige gerningsmænd ikke kan udpeges.
.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpet straf i forbindelse med medvirken ved
straffelovsovertrædelser.
(Beslutningsforslag nr. B 69)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.