Fremsat den 9. februar 2011 af Per
Ørum Jørgensen (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om en flekskontoordning som anbefalet af Familie-
og Arbejdslivskommissionen
Folketinget pålægger regeringen i 2012 at
fremsætte forslag til lovændringer, der sikrer
muligheden for aftaler på arbejdsmarkedet om en
flekskontoordning, som anbefalet af Familie- og
Arbejdslivskommissionen.
Bemærkninger til forslaget
Man kan arbejde intenst i perioder af sit liv, f.eks. som
nyuddannet, og efter at børnene er blevet store, hvorimod
tiden og livskvaliteten ofte er presset i de år, hvor man har
små børn, og hvor man ifølge eksperter ikke
burde forhaste sig med at overlade børnene til
institutioner.
På den baggrund foreslog Familie- og
Arbejdslivskommissionen i 2007 en flekskontoordning, som kan
gøre det nemmere for erhvervsaktive at spare penge op i
perioder af arbejdslivet for at holde fri i andre. På den
måde kan forældre få tid til børnene, mens
de er små og har særlig brug for nærhed og
omsorg. Ordningen kunne desuden udnyttes af personer med kritisk
syge familiemedlemmer og give mulighed for ekstra uddannelse.
Forslaget blev imidlertid ikke taget op af regeringen, som
desuden ophæver den hidtidige lov om
børnepasningsorlov pr. 1. juni 2011.
Kommissionen pegede på, at modellen til en
flekskonto-ordning skal udarbejdes i fællesskab mellem
arbejdsmarkedets parter og politikere, for at parterne kan finde
den model, som mest muligt øger danske arbejdstageres
mulighed for at planlægge og tilgodese balancen mellem
familie- og arbejdslivet. Det er denne proces, som nu bør
igangsættes.
Af hensyn til samfundsøkonomien bør det samlede
antal arbejdstimer over livet ikke falde i forhold til dagens
niveau. Dette kan løses, ved at man skal udskyde brugen af
sin efterløns- og pensionsopsparing, i samme omfang som man
holder fri.
Konkret kunne flekskontoen integreres i eksisterende
arbejdsmarkeds-, rate- og kapitalpensionsordninger, sådan at
det bliver en betingelse for udbetaling fra disse ordninger
til flekskontoordningen, at man trækker sig
tilsvarende senere tilbage.
Dermed er det også nærliggende at foreslå, at
reglerne for ind- og udbetalinger på en flekskonto bør
læne sig op ad regelsættet for allerede eksisterende
opsparingsordninger. Såfremt skattereglerne bliver ens, dvs.
uden strafafgift for tidlig udbetaling, kan man desuden nemt flytte
opsparede ressourcer fra en arbejdsgiver til en anden. Af samme
grund bør opsparingen ske i penge, ikke i tid.
Da formålet med flekskontoen primært er at
hjælpe forældre, så de kan få mere
fritid sammen med deres små børn, vil det også
være en fordel at integrere flekskontoen sådan i
eksisterende opsparingsordninger, at den samlede opsparing hurtigt
kan nå en brugbar størrelse. Det vil sige, at man ikke
skal vente en lang årrække, før der er midler
til f.eks. et halvt års fritid.
En lang række andre forhold skal overvejes: Hvor langt
varsel skal arbejdsgiveren have, før man kan holde fri med
flekskontoen? Hvor længe skal man minimum og maksimum holde
fri? Må ordningen bruges som supplement ved deltid? Hvor
mange arbejdstagere må højst være i en
friperiode samtidig på den enkelte arbejdsplads? Disse og
andre forhold må arbejdsmarkedets parter som
nævnt medvirke til at afklare. Der er
desuden inspiration at hente i belgisk og britisk
lovgivning.
Det afgørende er at få arbejdet med denne afklaring
i gang, sådan at der politisk kan udvikles et grundlag
for aftaler på arbejdsmarkedet.
Skriftlig fremsættelse
Per Ørum
Jørgensen (KD)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
flekskontoordning som anbefalet af Famile- og
Arbejdslivskommissionen.
(Beslutningsforslag nr. B 68)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.