Fremsat den 9. februar 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod Hizb ut-Tahrir

Folketinget pålægger regeringen at søge foreningen Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom på grundlag af et foreløbigt forbud, der meddeles af justitsministeren eller af en anden myndighed, der er bemyndiget hertil af justitsministeren, jf. grundlovens § 78, stk. 3, 2. pkt.

Bemærkninger til forslaget

Den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir afholdt den 3. oktober 2010 en konference i Bella Centret. Dagsordenen bød på diskussioner som »forholdet til ikke-muslimer« og »muslimernes praktiske rolle i Vesten« - diskussioner, som det sikkert kunne være både interessant og formålstjenligt for naive vesterlændinge at få et nærmere indblik i. Man kan ikke sige, at organisationen skjuler sit mål. På hjemmesiden erklæres det med brask og bram, at »Hizb ut-Tahrir er et politisk parti, hvis ideologi er Islam. Politik er partiets arbejde, og Islam er dets ideologi. Partiet arbejder iblandt og med den islamiske ummah (nation) med det formål at få ummah til at tage Islam til sig som sin sag samt at lede denne til at reetablere Khilafah-staten (kalifatet) og styret med Allahs åbenbarede lov, så de vender tilbage til eksistens.«

Organisationens medlemstal i Danmark har været genstand for en del debat. Estimater svinger mellem 100 og 200 medlemmer. Organisationen trækker dog langt flere tilhængere i forbindelse med deres møder og demonstrationer. Ved en demonstration i februar 2008 var der omkring 1.500 deltagere. (Ekstra Bladet: »I krænker en milliard muslimer« 16. februar 2008). Organisationen er forbudt i flere muslimske lande. Desuden er den forbudt i Tyskland og Holland, og i Sverige betegnes Hizb-ut-Tahrir som en terrororganisation. Organisationens danske talsmand, Fadi Abdullatif, blev i 2003 og 2007 dømt for racisme og trusler mod jøder. (Jyllands-Posten: »Fakta om Hizb-ut-Tahrir« 20. februar 2008). På det seneste har Hizb ut-Tahrir opfordret muslimer til væbnet kamp mod danske soldater i Afghanistan. Organisationen inviterede til møde i Det Kongelige Bibliotek den 21. januar 2011. Invitationen til debatmødet havde et billede på forsiden, hvor man bl.a. ser en kiste svøbt i Dannebrog. Foreningen skrev desuden i invitationen, at muslimer i Afghanistan har pligt til væbnet modstand: »Debatmødet vil også sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan og omegn. Vi anser denne modstand som fuldt ud legitim.« (www.hizb-ut-tahrir.dk/pdffiles/invitation.pdf). Foreningen opfordrer således indirekte til, at danske soldater skal slås ihjel. Mødet blev afholdt den 21. januar 2011. Der var ca. 400 deltagere inde ved selve mødet, hvor der også var skarp adskillelse af kvinder og mænd. Mændene sad forrest, mens kvinderne måtte tage plads bagest i lokalet. Udenfor blev der afholdt en moddemonstration, hvor flere ministre deltog.

Fra tid til anden opstår debatten om at forbyde Hizb ut-Tahrir. Med god grund. Organisationen ønsker en afvikling af demokratiet, støtter åbenlyst sharias voldelige ideologiske grundsætninger og agter næppe at anvende demokratiske midler til at gennemtvinge den ideologi, som i så rigt mål har skabt utålelige levevilkår, massive menneskerettighedskrænkelser og sociale sammenbrud i den del af verden, hvor befolkningerne allerede med tvang, terror og vold holdes fanget i det islamiske regime, som Hizb ut-Tahrir drømmer om at gennemtvinge i Danmark, Vesten og resten af verden.

Flere lande har da også reageret rationelt på partiets aktiviteter og forbudt det. Ifølge Heritage Foundation er Hizb ut-Tahrir forbudt i de tidligere sovjetiske muslimske republikker i Centralasien og i Rusland. De fleste arabiske stater har tilsvarende forbud, ligesom partiet er forbudt i Pakistan. I Vesten er det forbudt i Tyskland og Sverige, og der har ud over i Danmark også været overvejelser om forbud i Australien samt England, hvor Hizb ut-Tahrir er blevet forbudt på en række universiteter og uddannelsesinstitutioner efter konflikter med andre religiøse minoriteter, især jødiske og sikhiske studerende. Der er med andre ord god grund til som et led i kampen mod terror at genoverveje et dansk forbud mod organisationen.

Desværre ender debatten om et eventuelt forbud i Danmark altid med, at Folketinget beder Rigsadvokaten foretage vurdering af, hvorvidt partiet kan opløses efter grundlovens § 78, stk. 2, der tilsiger, at »foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.« Senest har Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup gjort sig til talsmand for, at man må have en ny hasteundersøgelse. Men hvad skal det egentlig nytte andet end at give Socialdemokratiet et skær af at være på den rette side i kampen mod terror? Den juridiske vurdering er indtil videre kun faldet ud til islamisternes fordel, og man må efterhånden stille det spørgsmål, om Folketingets partier egentlig ønsker at regere landet eller vil overlade den slags beslutninger til udvalgte juristers tilfældige overvejelser og vurdering af, hvad der skal til for at leve op til grundlovens definition af at virke ved eller søge at opnå deres mål ved vold.

En forening kan foreløbigt forbydes, og der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning, jf. grundlovens § 78, stk. 3, 2. pkt. Der kan altså gøres noget. Der kan nedlægges et foreløbigt forbud, og det er som udgangspunkt justitsministeren, der nedlægger forbuddet. Men der er intet til hinder for, at justitsministeren bemyndiger en anden myndighed til at nedlægge forbuddet. Med dette beslutningsforslag vil vi pålægge justitsministeren at bruge de muligheder, som der er i grundloven for at handle og handle her og nu.

Hvorfor vente på en nyttesløs juridisk vurdering i stedet for blot at gennemføre det, man ønsker? Det er blot et spørgsmål om politisk vilje. Ønsker vi, at Danmark skal være stedet, hvor demokratiets fjender, retssamfundets og den moderne videnskabs modstandere kan boltre sig i fri kamp imod alt, hvad der samler den vestlige civilisation? Eller ønsker vi, at Danmark skal stå fast på Vestens grundlæggende værdier, beskytte demokratiet og fremme frihedsrettighederne? Når talen falder på Hizb ut-Tahrir, stiller alle partier gerne op i kor og kræver en ny undersøgelse efter § 78, stk. 2. Men hvad der her skal fremstå som det aggressive forsvar for demokratiet, er i virkeligheden et udtryk for kapitulation for en voldsforherligende ideologi, som ikke bør mødes med nogen forståelse, frygt eller respekt - kun modstand og forbud.

Nogle vil påstå, at et forbud strider mod menneskerettighederne. Men ikke meget tyder på det. Dels er Tyskland som bekendt medlem af Europarådet og har allerede gennemført et forbud, dels synes forsvaret for demokratiet at være et legitimt mål efter konventionens art. 11, stk. 2, der bl.a. tillader indskrænkninger i foreningsfrihedsretten af hensyn til »den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.« Bedre kunne et forbud mod de totalitære islamisters parti næppe begrundes.

.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)::

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod Hizb ut-Tahrir.

(Beslutningsforslag nr. B 67)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.