Fremsat den 1. februar 2011 af Martin
Henriksen (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen
(DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina
Petersen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om hurtig lokalisering af bortførte
børn ved at indføre et offentligt advarselssystem
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en
hurtigarbejdende tværministeriel arbejdsgruppe, der skal
fremlægge en plan for, hvordan det sikres, at oplysninger om
bortførte børn og formodede gerningsmand/mænd
hurtigst muligt når frem til offentligheden efter alarmering.
Der sigtes efter, at arbejdsgruppens arbejde afsluttes inden
udgangen af 2011. Arbejdsgruppen skal undersøge erfaringer
fra andre lande, herunder bl.a. de erfaringer man har gjort sig i
USA med alarmsystemet AMBER Alert og på denne baggrund komme
med forslag til, hvordan Danmark kan lave et advarselssystem, der
sikrer hurtigere lokalisering af bortførte børn og
derved bidrager til opklaring af sager om bortførte
børn.
Bemærkninger til forslaget
Indeværende beslutningsforslag har til formål at
sikre, at der nedsættes en tværministeriel
arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til at sikre, at
bortførte børn hurtigst muligt lokaliseres efter
bortførelse. Arbejdsgruppen skal undersøge de
erfaringer, andre lande har gjort sig.
Advarselssystemet skal som udgangspunkt aktiveres i alle former
for bortførelsessager, herunder sager, hvor der kan
være tale om seksuelt misbrug, bortførelse foretaget
af en fremmed person eller af et familiemedlem eller mistanke om
andre former for forbrydelser i forbindelse med en
bortførelsessag m.m. Udgangspunktet skal være, at
advarslen skal ud i offentligheden inden 1 time. Arbejdsgruppen
bør inddrage relevante børneorganisationer i
arbejdet, ligesom arbejdsgruppen bør inddrage
repræsentanter fra lufthavne, havne, trafikselskaber,
relevante internetsider, tv, radio m.m. i processen med henblik
på at sikre den nemmeste og hurtigste måde at
videreformidle en advarsel til den brede offentlighed på.
Forslagsstillerne ønsker et sådant advarselssystem i
Danmark. Dog tager forslagsstillerne ikke stilling til en konkret
og bestemt model eller fremgangsmåde. Arbejdsgruppen skal
således ikke vurdere, om der skal etableres et
advarselssystem. Arbejdsgruppen skal vurdere, hvordan systemet
hurtigst og bedst muligt kan etableres i Danmark. Vedtages
beslutningsforslaget, har Folketinget tilsluttet sig dette, og
arbejdsgruppen skal derfor nedsættes umiddelbart efter
vedtagelsen. Derefter skal arbejdsgruppen indhente udenlandske
erfaringer og vurdere, hvilken fremgangsmetode der skal benyttes,
og hvilket konkret advarselssystem Danmark skal have, for at den
brede offentlighed hurtigst muligt bliver informeret og advaret i
en bortførelsessag. Arbejdsgruppen skal ligeledes vurdere,
hvilke lovgivningsinitiativer der er behov for i forbindelse med
implementeringen af advarselssystemet. Målsætningen er,
at Danmark senest inden udgangen af 2012 har oprettet et fuldt
fungerende advarselssystem. Forslagsstillerne ser selvsagt gerne,
at det bliver før, såfremt det er muligt.
Arbejdsgruppen bør i øvrigt generelt komme med
oplysninger, der sikrer den hurtigste og den bedst mulige
implementering af advarselssystemet.
Forslagsstillerne foreslår i øvrigt, at ansvaret
for aktivering af advarselssystemet placeres i de enkelte
politikredse, således at man lokalt kan udsende en national
advarsel om bortførelse. Ansvaret for bortførte
børn og aktivering af systemet skal ikke placeres hos
private foreninger. Opgaven er entydigt politiets.
Forslagsstillerne finder det uhensigtsmæssigt, såfremt
det lokale politi eller andre først skal sende oplysningerne
videre til en central enhed, inden advarselssystemet aktiveres.
Effektivitet og hurtig kommunikation er altafgørende.
Bortførelser fra
Danmark
Hvert år bliver mere end 70 danske børn
bortført til udlandet
(http://www.sn.dk/Hjemmeside-skal-hjaelpe-foraeldre-til-bortfoerte-boern/Danmark/artikel/49441).
Det danske samfund tager løbende en række forskellige
tiltag på området. Bl.a. har Familiestyrelsen i
år åbnet hjemmesiden www.boernebortfoerelse.dk for
bedre at kunne vejlede i sager om bortførelse.
Udenrigsministeriets funktion i disse sager består bl.a. i
at optræde som mægler mellem f.eks. to forældre,
hvoraf den ene har bortført barnet. Der er også
internationale konventioner, der regulerer, hvordan stater skal
agere over for hinanden i sager om bortførelse. Der er tale
om en besværlig proces, og i visse tilfælde kan
processen tage årevis til skade for barnet eller
børnene. Forslagsstillerne ønsker, at danske
myndigheder arbejder videre på at udvikle nye initiativer og
videreudvikle eksisterende initiativer således, at flere
børn kan komme hjem til forældrene
(forældremyndighedsindehaveren). Dog ønsker
forslagsstillerne, at der i den tidlige fase af bortførelsen
etableres et alarmsystem, som er kendt fra andre lande.
AMBER Alert
Der er brug for et redskab, der kan være med til at
reducere risikoen for, at bortførte børn tages ud af
landet. I den forbindelse er de første timer efter
bortførelsen af altafgørende betydning.
Bortføreren skal standses, inden vedkommende får
mulighed for at forlade landet. I USA har man et system, der hedder
AMBER Alert, der netop skal sikre, at der handles hurtigt efter
bortførelsen.
AMBER Alert er et varslingssystem, der blev udviklet i 1996, som
har til formål at hjælpe med at finde bortførte
børn. Systemet fungerer ved, at når de
retshåndhævende myndigheder fastslår, at et barn
er blevet bortført, og at bortførelsen opfylder en
række kriterier, udsteder ordensmagten en AMBER Alert og
meddeler dette til tv-stationer og statslige
transportembedsmænd. Disse advarsler afbryder almindelige
tv-programmer og udsendes i radio og tv og på
motorvejsskilte. AMBER alarmer kan også udstedes på
lotterisedler, trådløse enheder som mobiltelefoner og
over internettet.
AMBER Alert har været ganske succesfuldt. Systemet har
medvirket til at redde 518 børn i USA. Der har været
tilfælde, hvor bortfører har frigivet bortførte
børn, efter at de er blevet bekendt med, at der er udstedt
en advarsel. Dermed kan det ligeledes antages, at systemet har en
afskrækkende effekt på potentielle bortførere.
(www.amberalert.gov/faqs.htm).
De gode erfaringer med AMBER Alert i USA har fået en lang
række andre lande til at introducere det i en eller anden
form. Således har delstaten Queensland i Australien
indført det i 2003. Mellem 2002 og 2004 indførte ni
af Canadas ti provinser systemet. Desuden har Frankrig, Tyskland,
Grækenland, Holland og Storbritannien indført det
siden 2006 (www.missingkids.com).
Det er vigtigt at understrege, at arbejdsgruppen skal inddrage
erfaringer fra flere forskellige lande og ikke kun i forhold til
AMBER Alert fra USA. Arbejdsgruppen skal bestå af
embedsmænd fra relevante ministerier og myndigheder. Ledelsen
i arbejdsgruppen varetages af en embedsmand udpeget i
fællesskab af Socialministeriet og Justitsministeriet.
Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark
hurtigst muligt kan etablere et alarmsystem, der i udgangspunktet
aktiveres, hver gang et barn bortføres, så borgerne i
eksempelvis lufthavne, ved færgeafgangen, ved
oplysningstavler m.m. kan få oplysninger om barnet og
bortføreren med henblik på at alarmere myndighederne.
Arbejdsgruppens kommissorium skal tage udgangspunkt i dette
beslutningsforslag og de politiske drøftelser i forbindelse
hermed. Efter et halvt års arbejde skal arbejdsgruppen
skriftligt og mundtligt orientere de politiske partier (der har
stemt for forslaget) om arbejdet og give en status på
arbejdet.
Det er vigtigt, at der reageres hurtigt, når et barn
bliver bortført, således at en eventuel flugt til
udlandet kan undgås. Hensigten med nærværende
forslag er at sikre en hurtig opklaring af sager omhandlende
bortførte børn, herunder sikre hurtige oplysninger
til borgerne.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om hurtig
lokalisering af bortførte børn ved at indføre
et offentligt advarselssystem.
(Beslutningsforslag nr. B 64)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.