Fremsat den 18. januar 2011 af Sophie
Hæstorp Andersen (S), Flemming Møller Mortensen (S),
Jonas Dahl (SF), Karl H. Bornhøft (SF), Manu Sareen (RV) og
Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at afskaffe skattefritagelse for
arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. maj
2011 at fremsætte et lovforslag, der afskaffer
skattesubsidieringen af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer,
og overføre provenuet til det offentlige
sundhedsvæsen.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
I 2002 indførte VK-regeringen med støtte fra Dansk
Folkeparti en ordning, hvor arbejdsgivere kan trække
indbetalinger til medarbejdernes sundhedsforsikringer fra i skat.
Disse arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer medfører, at
patienter, som har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring,
får hurtigere behandling end patienter uden forsikring,
uanset om de har den samme sygdom eller lidelse.
Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer deler dermed befolkningen
i et A- og et B-hold, hvor patienter med en arbejdsgiverbetalt
sundhedsforsikring kommer foran i køen til
sundhedsbehandling, mens patienter uden forsikring må
vente.
Forslagsstillerne vil ikke acceptere et sundhedsvæsen med
et A-hold og et B-hold. Det er ikke rimeligt, at erhvervsaktive
borgere, hvis arbejdsgiver ønsker at betale medarbejderens
sundhedsbehandling, kommer forrest i køen på
bekostning af andre. Og det er ikke rimeligt, at
folkeskolelæreren, som ikke har en sundhedsforsikring, over
skatten skal være med til at finansiere, at den privatansatte
akademiker kommer foran i køen til behandling grundet sin
arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring.
Forslagsstillerne ønsker et sundhedsvæsen, hvor
alle borgere har lige ret og adgang til sundhedsydelser uanset
sygdomsbillede, økonomi, ansættelsesforhold m.v. Vi
ønsker et sundhedsvæsen, hvor det er de mest syge, der
behandles først. Det må ikke være patientens
forsikringsforhold, der afgør, om patienten kommer forrest
eller bagest i køen til sundhedsbehandling.
Arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer og ventelister
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om at
indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer, at ordningen vil være en
samfundsøkonomisk gevinst, fordi der spares penge til
behandlingen af de pågældende med en sundhedsforsikring
og ventelisterne forkortes til gavn for alle borgere i samfundet,
jf. L 97, forslag til lov om ændring af ligningsloven.
(Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger) fra
folketingsåret 2001-02, 2. samling.
Regeringen har imidlertid ikke kunnet dokumentere, at
skattefriheden for de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
aflaster det offentlige sundhedsvæsen, nedbringer ventetiden
til behandling og dermed kommer alle borgere til gode.
Rigsrevisionen har derfor så sent som i september 2010 rykket
Indenrigs- og Sundhedsministeriet for svar på, hvordan man
vil dokumentere sammenhængen mellem ventelister og
arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.
Dansk Sundhedsinstitut konkluderer ligeledes, at de private
sundhedsforsikringer ikke synes at have haft nogen betydning for
ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen, jf. Kjellberg,
Jakob, et al. (2010): »Private
sundhedsforsikringer«.
Arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer og sygefravær
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til L 97, at
skattefriheden for de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
mindsker sygefraværet på arbejdspladsen. Denne
påstand har regeringen heller ikke dokumenteret.
Den liberale tænketank CEPOS (Holstein, Mia Amalie (2010):
»Sundhedsforsikringer giver en svag forbedring af de
offentlige finanser«), brancheforeningen for
forsikringsselskaberne, Forsikring & Pension (Borchsenius,
Vibeke, et al (2010): »Er sundhedsforsikrede mindre syge end
uforsikrede? «) og Dansk Sundhedsinstitut har imidlertid
undersøgt ordningens effekt på sygefraværet, men
konklusionerne fra undersøgelserne er vidt forskellige.
CEPOS-analysen vurderer, at de arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer sparer staten for 300 mio. kr. i sygedagpenge.
Forsikring & Pension får et langt højere
beløb, mens Dansk Sundhedsinstitut vurderer, at
sygefraværet er ens for ansatte med og uden en
sundhedsforsikring.
Der er således uenighed om, hvorvidt skattefriheden for
arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer nedbringer
sygefraværet signifikant til gavn for de offentlige
finanser.
Arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer og lige adgang til sundhedsbehandling.
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd er de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
mest udbredt blandt privatansatte under 55 år med en
høj uddannelse og høj indkomst (Juul, Jonas Schytz
(2008): »Boom i sundhedsforsikringer for de
velstillede«). Ordningen har dermed en social slagside, hvor
det er de højtlønnede med de lange uddannelser, der
for alvor har glæde af ordningen.
Dansk Sundhedsinstitut vurderer ligeledes, at de
arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har en social slagside, da
andelen af forsikrede er stigende med uddannelsesniveau og
årsindtægt. Desuden påpeger Dansk
Sundhedsinstitut, at grupper uden for arbejdsmarkedet -
pensionister, arbejdsløse, udstødte - ikke har adgang
til forsikringen, hvilket vurderes at være på kant med
sundhedslovens målsætning om lige adgang til behandling
for alle borgere.
Skattefriheden for
arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skal afskaffes
Det svarer til, at skatteyderne støtter de
erhvervsaktives sundhedsforsikringer med 700 mio. kr. om
året. Det er rigtig mange penge, der kunne anvendes til at
styrke behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen til gavn
for alle patienter.
Økonomi
Afskaffelse af skattefriheden for sundhedsforsikringer vil give
et provenu på minimum 700 mio. kr. Provenuet overføres
til det offentlige sundhedsvæsen.
Skriftlig fremsættelse
Sophie Hæstorp
Andersen (S)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
afskaffe skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer.
(Beslutningsforslag nr. B 63)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.