Fremsat den 17. december 2010 af Torben Hansen (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Leif Lahn Jensen (S), Bjarne Laustsen (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Lone Møller (S) og Julie Rademacher (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om dispensationsmulighed for forældelsesfristen for anerkendelse af arbejdsskader

Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag, som gør det muligt at dispensere fra den absolutte forældelsesfrist på 30 år i forbindelse med anerkendelse og udbetaling af erstatning i arbejdsskadesager, hvor sygdomsudviklingen fra påvirkning til lidelse kan strække sig over mere end 30 år.

Bemærkninger til forslaget

Den 1. januar 2008 trådte de ændrede regler om forældelse, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007, i kraft. De ændrede regler indebærer bl.a. en absolut frist på 30 år for anerkendelse og udbetaling af erstatning i bl.a. arbejdsskadesager, jf. lovens § 3, stk. 3.  Pr. 1. januar 2011 omfattes også alle tidligere sager og forhold af lovens regler.

En række førende eksperter på det arbejdsmedicinske område har dog fremført, at der findes kendte arbejdsmiljøpåvirkninger, som kan indebære en sygdomsudvikling, som rækker ud over de 30 år. Som et eksempel på sådanne kan nævnes malignt mesotheliom (lungehindecancer). Malignt mesotheliom er en dødelig sygdom, som typisk skyldes indånding af asbestfibre, og som sjældent bryder ud, før 25-35 år efter at påvirkningen med asbest er ophørt. En latenstid på op mod 40-45 år er ikke usædvanlig.

Malignt mesotheliom er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen og vil normalt kunne udløse en erstatning, hvis ikke kravet er forældet. Det vil det imidlertid være efter den nugældende forældelseslov. Sygdommen rammer ca. 100 personer i Danmark om året (P. Grandjean, Ugeskrift for Læger, 2004; 166(26): 2597). De senest offentliggjorte tal fra Cancerregisteret er fra 2008, hvor der blev registreret 105 tilfælde af malignt mesotheliom i Danmark. Denne patientgruppe er med de nye forældelsesregler blevet frataget sin hidtidige ret til erstatning.

I relation til netop denne lidelse er det væsentligt at bemærke, at asbest blev anvendt til produktion i Danmark frem til 1988, og at det så sent som i 2006 kom frem, at ansatte hos DSB helt frem til 2005 havde været udsat for asbest i forbindelse med anvendelsen af de såkaldte andengenerations-S-tog, som indvendig var isoleret med asbest. Denne sygdom må således også i en årrække fremover forventes at fremkomme med en hyppighed som hidtil.

Forslagsstillerne ønsker en retstilstand, hvor de skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse for følgerne af sundhedsskadelige påvirkninger ikke forældes, inden følgerne af påvirkningen har vist sig, og hvor de skadelidte dermed heller ikke er afhængige af, om der etableres en særordning netop for deres område. Det vil samtidig sikre, at erstatninger og godtgørelse til fremtidige sygdomsramte ikke fremover skal finansieres over finansloven, men af skadevolder eller de forsikringsselskaber, som har modtaget præmie for afdækning af risikoen.

Gennemføres en dispensationsmulighed, sikres de i forvejen svagt stillede ofre en mulighed for kompensation, ligesom de ansvarlige for det skadelige miljø og ikke statskassen bliver belastet med udgiften. En konsekvens af de gældende forældelsesregler er også, at der også fremover stilles krav om flere særordninger om kompensation til ofre for sundhedsskadelige påvirkninger svarende til den allerede etablerede ordning i den såkaldte Grindstedsag. Denne kompensationsordning er finansieret over finansloven for 2009 med 20 mio. kr. og finansloven for 2010 med 5 mio. kr.

Forslagsstillerne ønsker derfor med dette beslutningsforslag at sikre, at der indføres en dispensationsmulighed, så ingen personer risikerer at gå glip af en retsmæssig erstatning for skade eller sygdom, der skyldes en arbejdsmiljømæssig påvirkning.

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen (S)::

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om dispensationsmulighed for forældelsesfristen for anerkendelse af arbejdsskader.

(Beslutningsforslag nr. B51)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.