Fremsat den 17. december 2010 af Kristen
Touborg (SF), Bjarne Laustsen (S) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om initiativer til at reducere
antibiotikaforbruget i landbruget
Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ
til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget ved at
1) ændre
betingelserne for at kunne flokmedicinere dyr med antibiotika,
2) fremme
dyresundheden og
3) udvide gult
kort-ordningen.
Bemærkninger til forslaget
Regeringen indgik i august 2008 et fireårigt
veterinærforlig sammen med Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre.
Det overordnede mål med aftalen er »at øge
velfærden betydeligt for dyr i besætninger og ved
transporter samt styrke det veterinære beredskab, så
der hurtigt og effektivt kan sættes ind over for
husdyrsygdomme og infektioner.« Det blev derudover forudsat,
»at fødevaresikkerheden og resistensudviklingen ikke
forringes, samt at der ikke sker ubegrundede ændringer i
medicinforbruget.«
Intentionerne i veterinærforliget er overordnet rigtig
gode. Men der er efter forslagsstillernes mening behov for
yderligere tiltag for at reducere antibiotikaforbruget, der er
steget voldsomt de senere år.
Siden 2001 - hvor antibiotikaforbruget begyndte at blive gjort
op pr. dyreart - er forbruget kun gået en vej - og det er op.
Mens der i 2001 blev brugt 96,6 t antibiotika, så var
forbruget steget til 117,5 t i 2008, og i 2009 steg det yderligere
til 129,7 t. En stigning siden 2001 på 34 pct.
Når forbruget af antibiotika stiger, øges risikoen
for selektion af resistente bakterier hos dyr og mennesker. Dette
vil betyde, at en række alvorlige sygdomme hos mennesker og
dyr vanskeligt eller måske slet ikke kan behandles medicinsk.
De tiltag, der fremover iværksættes for at reducere
antibiotikaforbruget, er derfor væsentlige for fremtidens
resistensudvikling.
Ændring af betingelserne
for at kunne flokmedicinere dyr med antibiotika
Risikoen for selektion for resistente bakterier kan minimeres
ved at anvende antibiotika korrekt. Det vil sige
- at der stilles en
korrekt diagnose før indledning af en målrettet
behandling,
- at der
vælges det korrekte antibiotikum til en given sygdom og
- at der anvendes
korrekt dosering og behandlingsperiode.
Flokmedicinering af dyr omfatter et stort antal dyr og derfor
også relativt store mængder antibiotika. Der er dermed
en øget risiko for opformering af resistente bakterier.
Behandling med antibiotika bør derfor kun
iværksættes efter en dyrlæges undersøgelse
af den syge dyreflok. Dyrlægens undersøgelse af
besætningen vil føre til en korrekt diagnose. Den
behandling, som dyrlægen herefter iværksætter,
kan kun omfatte den dyreflok, hvor diagnosen er stillet. Dette
indebærer, at sygdom i en anden dyreflok kræver fornyet
dyrlægebesøg, inden behandling med antibiotika kan
iværksættes.
Når dyrlægen har iværksat behandling med
antibiotika, kan landmanden foretage den fornødne
efterbehandling i op til 7 dage.
Det er velkendt, at begrænsninger i adgangen til
antibiotika vil tilskynde landmanden til at søge
alternativer for at undgå sygdomsproblemer i
besætningen.
Fremme af dyresundheden
Besætningens sundhedstilstand og dermed også
antibiotikaforbruget er betinget af en lang række forskellige
faktorer som infektionsprofil, managementfaktorer,
miljøfaktorer og personalets kompetencer. Den ændrede
besætningsstruktur med større enheder og den
anstrengte økonomi i især svineproduktionen har
betydet, at mange besætninger har været nødsaget
til at reducere produktionsomkostningerne. Dette medfører
dels færre ansatte, dels at der anvendes billig arbejdskraft,
der ofte ikke har de nødvendige kompetencer. Den generelle
sundhedstilstand i besætningerne er dermed blevet sat under
pres. Dertil kommer, at et tilstrækkeligt
besætningskendskab forudsætter, at besætningen
løbende overvåges af en besætningsdyrlæge
ved de obligatoriske kliniske undersøgelser og
managementkontrolvalide produktions- og sundhedsdata m.m.
Dyrlægens hyppige dialog med de ansvarlige for
besætningen og personalet vil medvirke til, at managementfejl
kan rettes, inden de får uheldige konsekvenser for
besætningen og dermed være med til at fremme
dyresundheden.
Med baggrund i erfaringer fra tidligere
sundhedsrådgivningsaftaler på området anbefales
følgende interval for besætningsdyrlægens
besøg i bedrifterne:
Kvægbesætninger uden adgang til ejers
førstegangsbehandling af kvæg over 12
måneder:
Besætninger med malkekvæg: 1 besøg pr.
måned.
Besætninger med slagtekalve: 1 besøg pr.
måned.
Kvægbesætninger med adgang til ejers
førstegangsbehandling af kvæg over 12
måneder:
Besætninger med malkekvæg: 1 besøg pr.
uge.
Besætninger med søer:
Besøg tilpasset holddriftsintervallet, dog minimum 1
besøg pr. måned.
Besætninger med slagtesvin:
1 besøg pr. måned.
Besætninger med 7-30 kg. grise:
1 besøg pr. måned.
Den foreslåede besøgsfrekvens vil sikre, at
besætningsdyrlægen får besætningskendskab
på enkeltdyrsniveau.
Udvidelse af gult
kort-ordningen
Indførelsen af gult kort-ordningen fra efteråret
2010 betyder, at svineproducenten får et gult kort af
Fødevarestyrelsen, hvis han eller hun overskrider de
grænser, som Fødevarestyrelsen sætter for
antibiotikaforbruget. Herefter har landmanden ni måneder til
at få forbruget ned under grænseværdierne. Hvis
ikke antibiotikaforbruget herefter ligger, hvor det skal, kan
Fødevarestyrelsen blandt andet kræve, at en uvildig
dyrlæge rykker ud til producenten med opfølgende
rådgivning om blandt andet diagnostik, behandling og
management i besætningen. Et besøg, som producenten
selv skal betale. Grænserne for antibiotikaforbrug er sat,
så cirka 5-10 pct. af besætningerne forventes at
få et gult kort. Frem til udgangen af 2011 er et
antibiotikaforbrug, der ligger over det dobbelte af
landsgennemsnittet, uacceptabelt. Fremadrettet sænkes
grænseværdierne for det tilladelige forbrug
løbende. Den nye ordning betales af gebyrer fra de
svineproducenter, som ikke formår at holde sig under
grænseværdierne.
Forslagsstillerne mener, at såfremt der skal ske en hurtig
reduktion i forbruget af antibiotika i svineproduktionen, vil en
udvidelse af gult kort-ordningen være et effektivt middel.
Gult kort-ordningen bør derfor udvides til at omfatte alle
bedrifter, der har et antibiotikaforbrug, der er højere end
det gennemsnitlige antibiotikaforbrug.
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg
(SF)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
initiativer til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget.
(Beslutningsforslag nr. B 44)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.