Fremsat den 14. oktober 2010 af Per
Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om indgreb over for lægers
interessekonflikter
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre
de fornødne ændringer i lovgivning,
bekendtgørelser m.v., sådan at der indføres det
samme forbud mod interessekonflikter for læger, som i dag
gælder for advokater og revisorer.
Bemærkninger til forslaget
I dag betragtes lægers interessekonflikter som
uundgåelige eller betydningsløse, og man
forsøger at løse problemet, ved at
interessekonflikterne skal offentliggøres på
Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Problemet er, at det er næsten umuligt at gennemskue
interessekonfliktens sande væsen og omfang, og at mange
overhovedet ikke aner, at disse informationer findes på
Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Offentliggørelsen er
også ufyldestgørende. Lægemiddelstyrelsen
offentliggør blot navnet på lægen og firmaet
samt den bibeskæftigelse, der er tale om, ikke hvilket
præparat lægen har interesser i og heller ikke, hvad
det betyder for lægens økonomi. Det betyder, at
patienten ikke har nogen mulighed for at se, hvor mange penge
interessekonflikterne drejer sig om, og hvad konsulentarbejdet
egentlig omfatter. De nuværende regler om åbenhed er
slet ikke tilstrækkelige.
Forslagsstillerne fremsætter derfor dette forslag, som
skal bringe lægerne på omgangshøjde med
advokater og revisorer, hvad angår adskillelse af interesser.
Et sådant forbud ville i højere grad falde sammen med
de principper, som ligger til grund for behandlingen i det danske
sundhedsvæsen, end den nuværende praksis lægger
op til.
Det omfattende samarbejde mellem medicinalindustrien og
lægerne har været med til at skabe nogle store
medicinske fremskridt. Men den solide kommercialisering af
lægevidenskaben har en række ulemper.
Den anfægter et hovedprincip i det danske
sundhedsvæsen om, at der ikke er penge mellem læge og
patient. Det princip er valgt for at styrke patientens tillid til
lægen, sådan at patienten kan føle sig tryg ved,
at lægens diagnose og ordinationer alene er fagligt
begrundede og ikke bunder i økonomiskke egeninteresser.
Derfor er det også et grundlæggende princip i det
danske sundhedsvæsen, at læger ikke må have
økonomiske interesser i eller forbindelser til virksomheder,
der handler med lægemidler.
Disse principper et langsomt ved at blive undergravet.
Lægernes primære hensyn er stadig patienterne, men
læger arbejder ikke alene for deres patienters bedste. De
arbejder også for at tjene penge og for at varetage deres
personlige ambitioner og få prestige.
Medicinalindustrien arbejder hovedsagelig for at tjene penge til
deres aktionærer ved at hjælpe patienterne til at
få et bedre liv. Sådan har det altid været. Men
medicinalindustriens indflydelse og påvirkning af videnskaben
er i dag blevet så massiv, at spørgsmålet om
interessekonflikter og uafhængighed mellem parterne må
stilles på ny. Det er nemlig ikke altid, at ønsket om
at tjene penge er sammenfaldende med at give patienten den bedste
behandling, eller det bedste for samfundet som helhed.
I bogen »Vores piller« af Nina Vinther Andersen
fremdrages en række konkrete eksempler på dette. Som
påpeget af Det Nordiske Cochrane Centers direktør,
Peter Gøtsche, fremgår det klart af den forskning, der
er lavet om lægers samarbejde med industrien, at lægers
dømmekraft bliver påvirket af et sådant
samarbejde. For eksempel har Institut for Rationel Farmakoterapi
påpeget, at den videnskabelige litteratur om moderne
antidepressiva var misvisende på grund af selektiv
publicering af positive fund, sådan at lægemidlernes
effekt blev overvurderet.
I maj måned 2010 blev det afsløret, at den
læge, som i Danmark havde hovedansvaret for at anbefale,
hvilke medicin der skulle anvendes ved behandlingen af borrelia,
selv tjente penge på den test, han anbefalede.
I september måned 2010 afslørede radioprogrammet
Orientering, at Danmarks ledende ekspert i behandlingen af ADHD
arbejdede tæt sammen med producenten af den anbefalede
medicin mod ADHD. Muligvis er der en sammenhæng mellem dette
tætte samarbejde og den kendsgerning, at man i Danmark satser
langt mere på medicinsk behandling mod ADHD, end man
gør i f.eks. England.
Der har også været kritik af, at WHO´s
anbefalinger af en meget omfattende vaccination mod influenza H1N1
blev til på baggrund af anbefalinger fra læger med
tæt tilknytning til producenterne af denne vaccine.
I august måned påpegede Dagbladet Information (den
26. august 2010), at det ikke kun er det faglige samarbejde mellem
industri og læger, der kan være et problem.
Lægemiddelstyrelsen accepterer også, at læger
ejer aktier i de medicinalvirksomheder, som producerer den medicin,
som lægerne udskriver.
Alt i alt mener forslagsstillerene, at der er et stort behov for
at få strammet op på reglerne, som regulerer
lægers interessekonflikter. Med de store økonomiske,
samfundsmæssige og sundhedsmæssige interesser, der er
på dette område, mener forslagsstillerne, at der er
meget gode argumenter for, at reglerne skal være lige
så stramme som for advokater og revisorer.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indgreb over for lægers interessekonflikter.
(Beslutningsforslag nr. B 4)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.