Fremsat den 14. december 2010 af Per
Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod bromerede flammehæmmere og
ftalater i elektronikprodukter
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at
der i EU indføres et totalt stop for brug af og salg af
elektronikprodukter, der indeholder bromerede flammehæmmere
og ftalater, og at indføre særregler i Danmark, der
sikrer dette, indtil de skærpede regler er indført i
EU.
Folketinget pålægger i den forbindelse regeringen at
tage kontakt med de enkelte medlemslande og Kommissionen med
henblik på forbud i flest mulige lande og med henblik
på at få Kommissionen til at fremlægge forslag om
forbud på EU-niveau.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B
117, folketingsåret 2006-07. Der henvises til
Folketingstidende 2006-07, Tillæg A side 6773 og 6776,
Folketingets forhandlinger side 6436 og 7333 og Tillæg B side
1332.
Bromerede flammehæmmere er kemiske forbindelser, som
anvendes i elektronisk udstyr som tv og computere, hvor de mindsker
risikoen for brand. Strukturen af de bromerede flammehæmmere
minder meget om polychlorerede biphenyler (PCB) og har også
samme problematiske miljøegenskaber. Ifølge www.
Miljøstyrelsen.dk findes der ca. 40 forskellige bromerede
flammehæmmere.
De bromerede flammehæmmere er ikke bundet i det
elektroniske produkt, hvilket betyder, at der sker en afdampning
fra produktet, når det er i brug. Herved frigives stofferne
til indeklimaet, og der sker en ophobning eksempelvis i
husstøv. Mennesker eksponeres for stoffet via inhalering, og
især små børn er meget udsatte, da de tilbringer
megen tid på gulvet og både putter hænder og ting
i munden. En amerikansk undersøgelse fra 2008 har vist, at
børn mellem et og fire år har tre gange så meget
flammehæmmer i årerne som deres mødre (Fire
Retardants in Toddlers and Their Mothers, Environmental Working
Group, september 2008).1
Ny dansk forskning har også vist, at bromerede
flammehæmmere overføres til fostre via moderkagen.
Undersøgelsen påviste også en klar
sammenhæng mellem mængden af bromerede
flammehæmmere i husstøvet og mængden i mor og
barn (Husstøv skader fostre, Videnskab.dk, 17. august
2010).2
Nogle af de bromerede flammehæmmere mistænkes for
bl.a. at kunne skade fostre, indvirke på skjoldbruskkirtlens
funktion, fremkalde kræft, forstyrre hormonbalancen og
nedsætte fertiliteten. Flammehæmmerne bliver nedbrudt
meget langsomt og ophobes derfor i dyrs fedtvæv og
opkoncentreres gennem fødekæden, således at
niveauet hos f.eks. isbjørne og mennesker kan blive ganske
højt. Undersøgelser har f.eks. vist en markant
stigning af indholdet af bromerede flammehæmmere i blod og
modermælk (Bromerede Flammehæmmere (BrF), Det
Økologiske Råd, 11. september 2007).3
En undersøgelse foretaget af forskere fra DTU og
Rigshospitalet har vist, at danske kvinders brystmælk
indeholder en lang række hormonforstyrrende stoffer,
heriblandt bromerede flammehæmmere. Undersøgelsen
viste en klar tendens til, at danske kvinders brystmælk
indeholder langt flere hormonstoffer end finske kvinders mælk
(Hormonforstyrrende stoffer i brystmælk, Informationscenter
for Miljø & Sundhed, 25. september 2009).4
Blød PVC anvendes ligeledes i en række
elektronikprodukter, og ftalaterne, der anvendes til at gøre
PVC'en blød, er heller ikke bundet i produktet. Også
her sker der derfor afdampning, når produktet er tændt,
hvorved der sker en ophobning i indeklimaet, særligt i
husstøv. Ftalater har vist østrogenlignende effekter
på dyr og mennesker, og der er mistanke om, at de kan
medføre fosterskader, misdannede kønsorganer og
skader på forplantningsevnen. Flere studier har påvist
en sammenhæng mellem forekomsten af astma hos børn og
indholdet af ftalater i luften, eksempelvis i hjemmet. Nye studier
peger desuden på en mulig sammenhæng mellem indholdet
af ftalater i urinen hos børn og ADHD (Farlige kemikalier og
tungmetaller, Green Peace).5
I forbindelse med revision af RoHS-direktivet (Restriction of
Hasardous Substances Directive) har der fra flere sider været
foreslået at udvide forbuddet til at omfatte bromerede
flammehæmmere og PVC-plastic. Forslaget blev fremsat af
Parlamentets ordfører Jill Evans (fra De Grønne) og
støttet af en række europæiske ngo'er samt
virksomheder som Acer, Dell, Hewlett-Packard og Sony Ericsson.
Flere firmaer har vist, at det allerede i dag er muligt at
producere produkter uden bromerede flammehæmmere og ftalater.
Alternativer til de bromerede flammehæmmere produceres endda
i Europa. Flere virksomheder har valgt at gå foran
lovgivningen og er begyndt at udfase stofferne, før de er
blevet forbudt. Disse virksomheder må med rette forvente, at
lovgivningen følger trop og udvikler sig i trit med viden og
muligheder. Men Europa-Parlamentets Miljøudvalg forspildte
denne chance i juni 2010 for at begrænse
tilstedeværelsen af farlige kemiske stoffer i elektriske og
elektroniske produkter ved at afvise den foreslåede stramning
af RoHS-direktivet (Pressemeddelelse: En forspildt chance, Det
Økologiske Råd, 3. juni 2010).6
Det er forslagsstillernes opfattelse, at Danmark bør
arbejde målrettet for, at disse stoffer bliver forbudt i EU,
men samtidig at vi ikke længere kan vente på EU, men
må sætte forbrugernes sundhed i første
række og sikre et nationalt forbud mod bromerede
flammehæmmere og ftalater i elektronik. Især når
ufarlige alternativer allerede er udviklet og bredt anvendt.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod bromerede flammehæmmere og ftalater i
elektronikprodukter.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
1
http://www.ewg.org/reports/pbdesintoddlers
2
http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/husstov_skader_fostre
3 http://www.ecocouncil.dk/index.php?
option=com_content&view=article&id=93&Itemid=151
4
http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/gravide-og-babyer/hormonforstyrrende-stoffer-i-brystmaelk
5
http://www.greenpeace.org/denmark/vores-arbejdsomraader/farlig-kemi/problemet/farlige-kemikalier-og-tungmetal
6 http://www.ecocouncil.dk/index.php?
option=com_content&view=article&id=1211:
pressemeddelelse-en-forspildt-chance-&catid=31:
kemikalier&Itemid=91