Fremsat den 14. december 2010 af Anne
Baastrup (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pia Olsen Dyhr (SF)
og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afstandsbaseret hastighedskontrol på
særligt udsatte landevejsstrækninger
Folketinget opfordrer regeringen til, at der etableres
afstandsbaseret hastighedskontrol på særligt udsatte
landevejsstrækninger, hvor vejen passerer gennem mindre
bysamfund.
Bemærkninger til forslaget
Hvert år dør omkring 400 personer i trafikken og
omkring 5.000 personer kommer lettere eller alvorligt til skade.
Selv om der i dag er færre dræbte og tilskadekomne end
for 10 år siden, er antallet stadig alt for højt.
En af de væsentligste årsager til trafikulykker er
fart. Ifølge Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside,
kunne hvert tredje trafikdrab faktisk undgås, hvis alle
overholdt hastighedsgrænserne. Selv små ændringer
i hastigheden kan påvirke risikoen for ulykker og skader
markant. Kører man f.eks. 93 km/t. i stedet for 80 km/t. ,
fordobler man risikoen for at ende i en dødsulykke.
En tredjedel af trafikulykkerne sker på landevejene, og
omkring halvdelen af de trafikdræbte omkommer i
landevejsulykker.
Meget kan derfor opnås, hvis der sættes fokus
på hastighed og trafiksikkerhed på landevejene. Mange
af landevejene passerer gennem mindre bysamfund. På
sådanne strækninger, hvor forholdsvis intensiv trafik
passerer gennem et område med beboelse, og hvor der f.eks.
kan være legende børn tæt på vejen, er der
en særlig risiko for trafikulykker. Det gælder ikke
mindst, hvis hastighedsgrænserne ikke overholdes.
En måde at imødegå overskridelser af
hastighedsgrænserne på er at foretage automatisk
hastighedskontrol, også kaldet Automatisk Trafik Kontrol
(ATK). Det har således en dokumenteret effekt på
hastigheden, hvis trafikanterne ved, at der foretages
hastighedskontrol på en given vejstrækning.
I en nylig offentliggjort rapport, »Automatisk
hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og
samfundsøkonomi (september 2010)«, som er udarbejdet
af DTU Transport efter opdrag fra Justitsministeriet, fremgår
det således i konklusionen, at »[e]n generel
indførelse af ATK i Danmark forventes at have betydelig
effekt på hastighedsovertrædelserne og derfor
også en væsentlig reduktion på antallet af
trafikuheld med deraf sparede liv og alvorligt
tilskadekomne.«
Der findes to slags ATK-modeller: Den ene og hidtil mest
udbredte, er punkt-ATK, hvor hastigheden måles på et
bestemt punkt eller sted på vejen. Den anden og hidtil mindre
udbredte type er stræknings-ATK, hvor hastigheden måles
over en længere strækning.
Selv om der endnu ikke er så mange internationale
erfaringer med stræknings-ATK, mener forslagsstillerne, at
denne type ATK bør etableres på landeveje - og her
tænkes både på statsveje og kommunale veje - der
passerer gennem bysamfund. Punkt-ATK får naturligvis
også bilisterne til at sænke farten, men det er en
ulempe ved punkt-ATK, at farten ofte stiger igen umiddelbart efter
passagen af ATK-standeren - den såkaldte
kængurukørsel. I de mindre bysamfund er det imidlertid
vigtigt, at hastighederne sænkes på hele
strækningen gennem byen og ikke kun omkring et bestemt punkt.
For forslagsstillerne virker stræknings-ATK derfor som den
bedste måde at få sænket hastighederne i de
små byer på, hvor der ofte er tale om en
strækning på få hundrede meter eller måske
nogle få kilometer.
Med hensyn til hvilke strækninger gennem de mindre byer
der skal opstilles stræknings-ATK på, forventer
forslagsstillerne, at der skal foretages en konkret vurdering i
samspil med politiet, således at de vejstrækninger, der
opstilles stræknings-ATK på er:
-
Vejstrækninger gennem bysamfund med høj
uheldstæthed pr. kilometer.
-
Vejstrækninger gennem bysamfund med mange uheld relateret til
for høj hastighed.
-
Vejstrækninger, hvor det teknisk er muligt at opstille
ATK-standerne.
-
Vejstrækninger, hvor ATK vurderes at kunne påvirke
hastigheden.
Det er kriterier, der anbefales i førnævnte rapport
om automatisk hastighedskontrol.
Økonomien i
forslaget
Med hensyn til økonomien ved etablering af ATK, er der
naturligvis både anlægs- og driftsomkostninger
forbundet med at indføre ATK. På den anden side
medfører ATK færre sundhedsomkostninger til f.eks.
udrykninger og indlæggelser, ligesom der er et potentiale
for, at der bruges mindre brændstof og udledes mindre CO2. Desuden vil ATK give staten et
bødeprovenu. I ovennævnte rapport tales der
således om, at ATK vil give staten et nettoprovenu på
ca. 350 mio. kr. Dette beløb tager ikke højde for
sparede udgifter for sundhedsvæsenet og mindre
brændstofforbrug m.v. Disse besparelser er beregnet på
baggrund af punkt-ATK, men stræknings-ATK vil formentlig ikke
være dyrere, og selv i det tilfælde, hvor
stræknings-ATK er dobbelt så dyr at anvende, vil
nettoprovenuet være på ca. 300 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup
(SF)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afstandsbaseret hastighedskontrol på særligt udsatte
landevejsstrækninger.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.