Fremsat den 14. oktober 2010 af Line
Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af den nedsatte kontanthjælp
til unge under 25 år
Folketinget pålægger regeringen at afskaffe den
nedsatte kontanthjælpsydelse til unge under 25 år inden
udgangen af folketingsåret 2010-11.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 7, folketingsåret 2005-06, jf.
Folketingstidende Tillæg A side 773 og 775, Tillæg B
side 1018 og Folketingets forhandlinger side 2354 og 8203.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at ændre
lov om aktiv socialpolitik således, at unge under 25 år
fremover får fuld kontanthjælp i stedet for den
særlig lave ungeydelse.
I dag får en enlig kontanthjælpsmodtager uden
forsørgerpligt 9.857 kr. pr. måned, hvis man er over
25 år, mens man kun får 6.351 kr., hvis man er under 25
år.
Der er ingen logiske argumenter for denne forskelsbehandling.
Der er ingen butikker, hvor unge under 25 år kan købe
mad til en lavere pris. Der er blevet argumenteret med, at de unge
på kontanthjælp skal have samme vilkår som unge
på SU. Men unge på SU har i modsætning til unge
på kontanthjælp mulighed for at arbejde ved siden af,
og de unge på SU har ikke de samme sociale og
sygdomsmæssige problemer, som de unge på
kontanthjælp.
Et flertal i Folketinget erkendte i 2006 delvis problemet og
vedtog beslutningsforslag nr. B 116 (2005-06) om, at unge med visse
psykiske lidelser skal have fuld kontanthjælp. Det blev
gennemført med lovforslag nr. L 91 (2006-07). Der gives
således fuld kontanthjælp til unge, der har en
dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni,
skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,
korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil
personlighedsstruktur af borderlinetype.
Det er meget svært at forklare andre unge og deres
behandlere, hvorfor det kun er nogle psykiske lidelser der
udløser kontanthjælp og ikke andre lidelser, der kan
give lige så store problemer. Der er også en
række unge med fysiske lidelser, som f.eks. diabetes, der
får store problemer med den lave ydelse, fordi den simpelthen
ikke dækker deres udgifter til mad.
I 2006 undersøgte Københavns Kommune
levevilkår og fattigdom i kommunen. Rapporten (»Analyse
af levevilkår og fattigdom i Københavns
Kommune«, december 2007) konkluderer, at de langtids- og
permanent fattige har flere økonomiske afsavn end andre
københavnere, de er mindre aktive i deres fritid, mindre
aktive i forhold til politik og deltagelse i samfundet generelt og
har et dårligere helbred både fysisk og psykisk.
Ifølge undersøgelsen var fattigdomsgrænsen for
en enlig uden børn i 2005 på 103.649 kr. årligt.
Det svarer til ca. 8637 kr. om måneden. Unge
kontanthjælpsmodtagere under 25 år får, 5
år efter, stadig langt mindre udbetalt om måneden end
den fattigdomsgrænse, undersøgelsen nåede frem
til.
I forhold til inddrivelse af offentlig gæld og
gældssanering har regeringen og Folketinget fastsat, at man
skal have mindst 5.380 kr. om måneden til mad m.m., når
man har betalt sine faste udgifter. En ung, der før skat
får 6.351 kr. om måneden i kontanthjælp og efter
skat skal betale en husleje, der ofte vil være på
mindst 3.000 kr. om måneden, har langt mindre tilbage, end
det regeringen har besluttet er nødvendigt.
Ungeydelsen rammer særlig de mest udsatte unge
hårdt, da de ofte har andre problemer end ledighed, så
som psykisk sygdom, misbrug og dysfunktionel familiebaggrund, ud
over ledighed. Et speciale af Lene Nedergård fra Den Sociale
Højskole konkluderer, at den lave ydelse har den konsekvens,
at mange unge på kontanthjælp begår kriminalitet
for at klare sig økonomisk. De lider afsavn, mister deres
bolig, må undvære mad og har en række andre
fattigdomsproblematikker (jf. http://www.socialrdg.dk/Default.aspx? ID=4259). De medarbejdere, som
har med de unge at gøre, beretter om, at de unge på
kontanthjælp begår kriminalitet, sælger stoffer
og prostituerer sig selv for at klare sig økonomisk.
Prostitutionen sker ofte mere indirekte ved, at de f.eks. har sex
med en person for at få husly for natten. Fattigdom og
dårlig ernæring betyder søvnbesvær, og
manglende søvn betyder, at de unge har svært ved at
møde op til behandling dagen efter. Manglende økonomi
modarbejder i sidste ende behandlingen, som kommunerne betaler dyrt
for. Mange unge tager også forbrugslån for at få
det hele til at hænge sammen og står derfor ydermere i
en gældsfælde (jf. http://www.socialrdg.dk/Default.aspx? ID=4259). De særlig udsatte
unges problemer er meget mere komplekse end blot ledighed.
Ungeydelsen er en forhindring for, at de unge kan komme videre i
livet og blive en del af samfundet, og bør derfor afskaffes
hurtigst muligt.
Der er et stort behov for at sikre, at færre unge bliver
så ødelagte, at de ender på
førtidspension. Hvis man sikrer, at de har penge nok til at
betale deres husleje og deres mad, så vil langt flere kunne
bruge deres sparsomme ressourcer på at følge
behandling, komme igennem forskellige kurser, og hvad der ellers
skal til, for at de kan få et arbejde eller komme i gang med
en uddannelse, der senere kan føre til arbejde.
Forslagsstillerne ønsker også at afskaffe
starthjælp og har adskillige gange foreslået dette
sammen med Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre, således at alle, der er havnet på
kontanthjælp, får den samme ydelse, uanset hvad deres
navn og deres alder er.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod (EL)
m.fl.:
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af den nedsatte kontanthjælp til unge under 25
år.
(Beslutningsforslag nr. B 3)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.