Fremsat den 18. november 2010 af Colette
L. Brix (DF), Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mikkel Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF)
og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en effektiv lettelse af erhvervslivets
administrative byrder
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
indeværende folketingsår at ændre indsatsen og
strategien for at lette erhvervslivets administrative byrder
på følgende områder:
- Virksomhedernes
oplevelse af de administrative byrder og konsekvenser af lovgivning
og regulering skal måles løbende mindst en gang
årligt.
- Virksomhedernes
oplevelse af de administrative byrder og konsekvenser af lovgivning
og regulering skal overordnet reduceres med 10 pct. inden 2015 i
forhold til 2010.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er med enkelte rettelser en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 245,
folketingsåret 2009-10, jf. Folketingstidende 2009-10 A, B
245 som fremsat, side 1 ff.
I dag måler regeringen og ministerierne virksomhedernes
administrative byrder og konsekvenser af lovgivning og regulering
ved hjælp af den såkaldte AMVAB-metode. AMVAB
står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes
Administrative Byrder. Gennem kortlægning af virksomhedernes
tidsforbrug måles virksomhedernes administrative omkostninger
ved at følge erhvervsrettet regulering. Der er typisk tale
om indberetninger om overholdelse af lovregler. Denne metode har
været anvendt til at følge virksomhedernes
administrative omkostninger som følge af lovgivningen siden
2001. Ifølge de årlige redegørelser til
Folketinget om erhvervslivet og reguleringen er virksomhedernes
administrative byrder målt ved AMVAB-metoden faldet med 20
pct. - fra 30,3 mia. kr. i 2001 til 24,3 mia. kr. i juli 2009
(seneste måling fra folketingsåret 2008-09). Regeringen
har i marts 2009 fremlagt redegørelsen
»Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede
område«, som med 37 initiativer kan lette de
administrative byrder - målt ved AMVAB-metoden - med
yderligere knap 4 mia. kr. Ifølge denne redegørelse
når regeringen sit mål om at reducere de administrative
byrder med 25 pct. inden 2010 - endda med 25,3 pct.
En ting er at måle de administrative byrder ved
hjælp af AMVAB-metoden. En anden ting er, hvordan
virksomhederne opfatter og oplever de administrative byrder. Flere
undersøgelser de seneste år fra bl.a. Greens
Analyseinstitut (offentliggjort i dagbladet Børsen den 10.
august 2010, ligesom der har været lignende
undersøgelser tidligere) og fra de store
erhvervsorganisationer viser, at virksomhederne under et ikke
oplever, at de administrative byrder som følge af lovgivning
og regulering er blevet mindre. Der er faktisk flere virksomheder,
som oplever, at de administrative byrder er steget siden 2001, i
forhold til virksomheder, der oplever lettelser. Samtidig viser
undersøgelserne, at flere virksomheder oplever, at byrderne
stiger fra år til år.
Dette paradoks er et stort problem. Det essentielle er, at
virksomhederne oplever, at de administrative byrder falder. Selv om
regeringen de seneste år har intensiveret reduktionen af de
såkaldte irritationsbyrder og har etableret ordninger med
»byrdejægere«, bruges stadig den samme
målemetode: AMVAB. Denne målemetode kan ikke opfange
administrative byrder, som tidsmæssigt måske ikke er
store, men som mentalt fylder meget.
En indberetning, der måske kun tager 10 minutter, men hvor
oplysningerne skal skaffes via et særudtræk fra
bogholderi- og faktureringssystemet eller via en separat
lagertælling, opleves som en forholdsvis stor byrde. Arbejdet
kan ikke bruges andre steder i virksomheden og er derfor
overflødigt for virksomheden. Andre opgaver, der måske
tager 2 timer, opleves ikke på samme måde som en byrde.
Regnskabsarbejde, konteringsopgaver og kontotjek foretages
alligevel i virksomheden, da virksomheden ellers ikke kan have styr
på debit- og kreditposter.
Et andet eksempel er, at administrative lettelser kan fylde lidt
tidsmæssigt, men kan opleves langt større.
Elektroniske indberetninger kan f.eks. kædes sammen med
det øvrige bogføringsarbejde. I dag kan momsen f.eks.
indberettes døgnet rundt, samtidig med at man på
SKATs hjemmeside kan se tidligere indberetninger,
omsætning etc. Det gør det meget lettere at
udarbejde momsregnskabet og foretage indbetalinger, som
også kan foretages elektronisk. Det samme gør sig
gældende på selskabsområdet, hvor der er sket
mange digitale forbedringer de seneste år. Mange af
lettelserne på det elektroniske og digitale område
fylder således lidt målt i AMVAB, men har stor gavnlig
virkning i virksomhederne.
Omvendt er der lettelser, der fylder meget i AMVAB, men opleves
mindre i virksomhederne. Afskaffelse af revisionspligten,
kapitalforklaringen, den årlige momsafstemning,
obligatorisk regnskabsudarbejdelse efter
årsregnskabslovens bestemmelser for selvstændigt
erhvervsdrivende og senest ændring af faktureringspligten for
regningsarbejde er eksempler på lettelser, som ikke på
samme måde opleves som lettelser i virksomhedernes dagligdag.
Selv om kravene er fjernet i lovgivningen, vælger
virksomhederne at få udført revision, udarbejdet
regnskab, udskrevet en udspecificeret faktura etc. AMVAB
tæller imidlertid disse lettelser med, selv om virksomhederne
fortsætter med at udføre de pågældende
opgaver. Dette er hovedårsagen til, at så få
virksomheder oplever, at de administrative byrder falder, mens
flere virksomheder oplever, at de administrative byrder stiger.
Administrative opgaver opleves derfor forskelligt. AMVAB-metoden
måler alle administrative byrder ens og er derfor ikke et
tilstrækkeligt redskab til at måle virksomhedernes
administrative byrder som følge af lovgivning og
regulering.
Det er derfor nødvendigt at supplere med en ny
målemetode, der kan måle virksomhedernes oplevelser af
de administrative byrder og konsekvenser af lovgivning og
regulering. Det kan f.eks. gøres ved at oprette testpaneler
og brugergrupper i de forskellige brancher skaleret efter
virksomhedernes størrelse. Det vigtigste er, at
virksomhederne oplever, at de administrative byrder falder. Derfor
skal der også være en målsætning om, at de
oplevede administrative byrder som følge af lovgivning og
regulering skal reduceres med 10 pct. inden 2015. Og
virksomhedernes oplevelse af de administrative byrder og
konsekvenser af lovgivning og regulering skal måles
løbende mindst en gang om året.
Forslaget skal således også ses som en ny vej til at
nå målet om, at virksomhedernes administrative byrder
lettes.
Skriftlig fremsættelse
Colette
L. Brix (DF)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
effektiv lettelse af erhvervslivets administrative byrder.
(Beslutningsforslag nr. B 24)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.