B 19 Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i pensionssektoren.

Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Beretning afgivet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 04-11-2010

Fremsat den 4. november 2010 af Pia Olsen Dyhr (SF), Karsten Hønge (SF) og Ole Sohn (SF)

20101_b19_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 4. november 2010 af Pia Olsen Dyhr (SF), Karsten Hønge (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om åbenhed i pensionssektoren

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag for at sikre åbenhed i pensionssektoren. Forslaget skal indeholde fire elementer:

- Der skal indføres oplysningspligt om simple nøgletal for prisen på at spare op til pension.

- Nøgletallene skal defineres ud fra direkte og indirekte omkostninger.

- Alle skal følge samme beregningsmetode, hvilket skal fremme fair konkurrence på området.

- Prisen skal oplyses, når pensionen tegnes.



Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 166, folketingsåret 2009-10, jf. Folketingstidende 2009-10 A, B 166 som fremsat, side 1 ff.

Der spares stadig mere op til pension. Pension bliver dermed i højere grad forud­finansieret og er borgernes eget ansvar. Den udvikling vil regeringen gerne fremme. Men der mangler i dag information om prisen på at spare op.

Pensionssystemet i Danmark hviler på tre søjler:

- Offentlig pension, især folkepension.

- Arbejdsmarkedspension og ATP.

- Privat, supplerende pension.



En stadig større del af pensionen kommer i dag fra privat opsparing. Det er regeringen glad for. Bl.a. bliver det lettere for staten at overkomme de fremtidige pensionsudgifter til det stigende antal ældre.  Men samfundet har ikke sikret, at borgerne har de nødvendige redskaber, når de skal vælge, hvordan de bedst sparer op til pensionen.

Aktuelle omkostningsniveauer

- ATP 0,15 pct.

- Arbejdsmarkedspension 0,5 pct.

- Traditionel privat pension 1 pct.

- Markedsrente/unitlink 1,5-2 pct.

- Bankløsninger 1-2,5 pct.

- Når omkostningerne falder med 1 procentpoint, har en gennemsnitlig dansker 300.000 kr. mere til pension (30.000 kr. årlig opsparing i 37 år).



Der spares store beløb op til pension:

Fakta om pension (2008-tal)

- Samlet pensionsformue: 2.600 mia. kr.

- Pensionsformue i gennemsnit: 650.000 kr. pr. person.

- Årlig opsparing i gennemsnit: 30.000 kr. pr. person.



Frie valg af pensionstype og investering stiller store krav til viden, især om omkostninger og konsekvenserne af at investere med højere eller lavere risiko. Forkerte valg får store konsekvenser for den enkelte, der kan risikere ikke at få pension nok.

De store forskelle på prisen på pensionsopsparing har stor betydning for den fremtidige levestandard.

Der udbydes især to private pensionsprodukter:

- Traditionel pension kaldet »garanteret ydelse«.

- Markedsrentepension og unitlink.



Prisen varierer med over 100 pct., hvilket fremgår af Danica Pensions pensionsmåler nedenfor.

Resultat Danica Traditionel

- Dit afkast før skat og investerings- og andre omkostninger: 40.324 kr. - 3,6 pct.

- Dine samlede årlige omkostninger (ÅOK og ÅOP): 10.700 kr. - 1,0 pct.



Resultat Danica Link, Danica Valg Middel Risiko

- Dit afkast før skat, investerings- og andre omkostninger: 291.909 kr. - 27,5 pct.

- Dine samlede årlige omkostninger (ÅOK og ÅOP): 21.973 kr. - 2,1 pct.



Kilde: www.danicapension.dk den 1. februar 2010.

Brancheløsning

Forsikring & Pension har lavet en plan for større åbenhed. Planen er et godt skridt fremad, men vil samtidig ikke bringe sagen i mål. Det skyldes følgende:

- Det er frivilligt at følge disse retningslinjer.

- Planen indeholder ikke en fælles metode til at beregne omkostninger. I stedet udvikler hvert selskab selv en metode.

- Det er frivilligt, hvordan der gives oplysninger.

- Oplysninger vil ikke foreligge ved aftaleindgåelse.



De to største aktører på markedet, Danica Pension og PFA, har modeller klar (foråret 2010), som viser ÅOK/ÅOP (Årlige Omkostninger i Kroner/Procent). Det er altså muligt at vise alle omkostninger.

Virkelighedens verden

Forbrugerrådets pengeblad, Tænk Penge, undersøgte i juni 2009 pensionsomkostninger for ratepension. Undersøgelsen viste udbredt frygt blandt pensionsselskaberne for at vise egne omkostninger, som andre ikke viste. Et pensionsselskab afslog at deltage i undersøgelsen, medmindre det kunne garanteres, at alle andre viste alle omkostninger. Ligeledes undersøgte Tænk Penge i marts 2010 pen­sions­omkostninger for livrenter. Trods stor vilje til åbenhed var det ikke muligt at opgøre omkostninger. Der findes ganske enkelt ingen fælles metode.

Markedspladsen

Pensionsopsparing kan i dag ske såvel i regi af et pensionsselskab som via en bank. Størstedelen af pen­sions­formuen i bankregi er placeret i investeringsforeninger. Mange af disse investeringsforeninger anvendes tillige af pensionssektoren. For disse er der for længst etableret et fælles offentligt ÅOP-nøgletal, som beregnes ens, jf. InvesteringsForeningsRådets hjemmeside.

Det er hensigtsmæssigt at have ensartede regler.

Teknisk løsning - ÅOK/ÅOP

Den valgte løsning skal være enkel og let at anvende for forbrugerne og samtidig retvisende. Det vil være naturligt at bygge videre på branchens forarbejde og dertil sammenholde med metoden for investeringsforeninger og metoden fra kreditaftaleloven.

Det er afgørende, at alle omkostninger medtages, uanset hvilken betegnelse sektoren har givet dem. Det vil sige alle fradrag, som sker fra bruttoinvesterings­afkastet: administrations-, investerings- eller rådgivningsomkostninger.

Skriftlig fremsættelse

Pia Olsen Dyhr (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i pensionssektoren.

(Beslutningsforslag nr. B 19)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.