Fremsat den 4. november 2010 af Per
Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pia Olsen Dyhr (SF),
Ole Sohn (SF), Bente Dahl (RV) og Margrethe Vestager (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod bisfenol-A
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at
der i EU indføres et totalt stop for brug af og salg af
produkter, som indeholder stoffet bisfenol-A, og som kommer i
kontakt med fødevarer, og at indføre særregler
i Danmark, der sikrer dette, indtil de skærpede regler er
indført i EU.
Folketinget pålægger endvidere regeringen at tage
kontakt til de enkelte medlemslande og Europa-Kommissionen med
henblik på at få flest mulige lande til at
gennemføre et forbud mod bisfenol-A i produkter, der kommer
i kontakt med fødevarer, og med henblik på at få
Europa-Kommissionen til at fremlægge forslag om forbud
på EU-niveau.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 42, folketingsåret 2009-10.
Bisfenol-A er et organisk stof, der har vist sig at være
både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende i ganske
små koncentrationer. Bisfenol-A anvendes i produktionen af
klare plastikker, som benyttes i mange forskellige dagligdags
produkter som bl.a. vandflasker, beholdere til fødevarer,
sportsudstyr, medicinaludstyr, cd'er og elektronik. Derudover
anvendes bisfenol-A i epoxybelægninger i
konservesdåser.
Bisfenol-A forekommer ikke i naturen, så mennesker
udsættes hovedsagelig for bisfenol-A gennem kosten, idet
bisfenol-A vandrer over i fødevarer fra beholdere lavet af
polycarbonatplast, såsom plastbeholdere og vandflasker, eller
fra epoxybelægningen i konservesdåser.
Bisfenol-A er optaget på Miljøstyrelsens liste over
uønskede stoffer og findes på EU's liste over stoffer,
som anses for at have hormonforstyrrende effekter. Ud over sine
hormonforstyrrende egenskaber, der menes at give brystkræft,
livmoderskader, nedsat indlæringsevne og forringet
sædkvalitet, menes bisfenol-A også at påvirke
hjernens udvikling, adfærden og indlæringsevnen.
Den 22. marts 2010 fremlagde DTU Fødevareinstituttet nye
vurderinger af bisfenol-A. Med henvisning til dette studie valgte
fødevareministeren at følge folketingsflertallets
beslutning om at forbyde bisfenol-A i
fødevarekontaktmaterialer til 0-3-årige.
Fødevareinstituttets og andre undersøgelser viser
imidlertid, at bisfenol-A langtfra udelukkende er problematisk for
spædbørn og småbørn. F.eks. blev
bisfenol-A i Fødevareinstituttets undersøgelse
afprøvet på drægtige hunrotter i hele
drægtighedsperioden og i dieperioden. Her fandt man forringet
indlæringsevne hos de hanunger, hvis moder var blevet udsat
for lave koncentrationer af bisfenol-A. Studiet afklarer ikke alle
usikkerheder vedrørende brugen af bisfenol-A, men indikerer,
at der ikke er en normal dosis-respons-sammenhæng.
Tværtimod er det muligt, at der forekommer én type
effekter ved meget lave koncentrationer og en anden type effekter
ved høje koncentrationer.
En amerikansk undersøgelse har vist en sammenhæng
mellem udadvendt og aggressiv adfærd hos piger og deres
eksponering for bisfenol-A i fostertilstanden, jf. Environmental
Health Perspectives, online den 6. oktober 2009.
Allerede i 2007 gennemgik 12 uafhængige eksperter mere end
500 videnskabelige undersøgelser af bisfenol-A.
Ekspertpanelet var nedsat af det amerikanske center for
risikovurdering, Center for the Evaluation of Risks to Human
Reproduction (CERHR), med henblik på at vurdere
sundhedsrisikoen ved bisfenol-A. Panelet pegede på, at det
særlig er fostre og små børn, der
påvirkes, når de udsættes for kemikaliet, jf.
»Plasttikkemikalie bekymrer« fra Informationscenter for
Miljø og Sundhed, den 10. august 2007.
Dette peger på, at selv om et forbud mod bisfenol-A i
produkter til 0-3-årige børn er et vigtigt skridt i
den rigtige retning, så er det langt fra nok. Det er
nødvendigt at beskytte børnene allerede i
fostertilstanden. Dette betyder, at det er gravide kvinder, der
skal undgå indtagelse af bisfenol-A, selv i helt lave
doser.
En nylig offentliggjort undersøgelse i tidsskriftet
Reproductive Toxicology (Juli 2010) har imidlertid også
påvist, at bisfenol-A er problematisk for mænd.
Undersøgelsen, der er foretaget af University of Michigan,
viser, at flertallet af mænd med lav sædkvalitet
også har et mistænkeligt højt indhold af
bisfenol-A i urinen. Forskerne fandt endvidere, at graden af skade
på sædens dna så ud til at være
proportional med indholdet af bisfenol-A i urinen, jf.
»Bisphenol A formentlig medskyldig i dårlig
sædkvalitet« fra Ingeniøren, den 13. august
2010.
En ny canadisk undersøgelse har vist, at 91 pct. af
canadierne i alderen 6-79 år havde målbare
koncentrationer af bisfenol-A i urinen. Selv om
undersøgelsens resultater ikke direkte kan overføres
til den danske befolkning, giver den grund til bekymring,
især fordi en række andre undersøgelser har
påvist den direkte sammenhæng mellem indtagelse af
fødevarer fra beholdere, der indeholder bisfenol-A, som er
udbredt i Danmark, og tilstedeværelsen af stoffet i
urinen.
Således har en undersøgelse foretaget af forskere
fra Harvard University vist, at når man f.eks. drikker vand
fra beholdere af polycarbonatplast, stiger indholdet af bisfenol-A
i urinen med 69 pct. på 1 uge, jf. »Polycarbonate
Bottle Use and Urinary Bisphenol A Concentrations« fra
Environmental Health Perspective, den 12. maj 2009.
Dåsemad er ligeledes blandt de fødevarer, hvor
bisfenol-A er udbredt, og dermed også en af de
væsentlige eksponeringskilder. Dette viste en amerikansk
forbrugertest. Undersøgelsen bekræfter, at bisfenol-A
vandrer fra beholderen over i fødevarerne. Visse af de
undersøgte produkter havde så højt et indhold
af bisfenol-A, at den daglige indtagelse kan blive risikabelt
høj, jf. »BPA udbredt i dåsemad« fra
Informationscenter for Miljø og Sundhed, den 6. november
2009.
Den 30. september 2010 afgav EU's fødevaremyndighed EFSA
en ny risikovurdering af bisfenol-A. Den nye vurdering foreligger,
fordi Europa-Kommissionen har bedt EFSA vurdere, om der rent
videnskabeligt foreligger nye beviser for, at bisfenol-A er farligt
i koncentrationer under den nuværende
grænseværdi.
Det samlede videnskabelige panel anerkender, at nyere studier
viser alvorlige effekter på dyr udsat for bisfenol-A under
fosterudviklingen ved doser langt under de doser, der er anvendt
til at fastsætte den anbefalede daglige dosis (TDI). Disse
studier - hvoraf der er henvist til et udpluk i
nærværende forslag - viser ændringer på
centralnervesystemet, effekter på immunsystemet,
påvirkning af adfærden hos piger,
reproduktionsforstyrrelser hos mænd og øget tendens
til brystkræft. EFSA finder imidlertid, at det videnskabelige
design på disse undersøgelser er ufuldstændigt,
hvorfor panelet har valgt at se bort fra disse undersøgelser
i deres bestræbelser på at vurdere, om der findes et
endegyldigt videnskabeligt bevis for, at bisfenol-A er farligt
under det nuværende anbefalede niveau.
På denne baggrund konkluderer EFSA, at der ikke findes
videnskabeligt belæg for at revidere den nuværende
grænseværdi. Et medlem af panelet har imidlertid valgt
at afgive en minoritetsudtalelse, der udtrykker, at nyere studier
peger på alvorlige helbredseffekter ved koncentrationer
lavere end de doser, der er anvendt til at fastsætte den
anbefalede daglige dosis (TDI).
Ifølge forslagsstillernes opfattelse er EFSA's nyeste
vurdering primært et udtryk for, at der mangler solid
videnskabelig forskning i effekterne af bisfenol-A på den
menneskelige organisme. EFSA's vurdering er dermed ifølge
forslagsstillerne ikke en frikendelse af bisfenol-A. Dette skal
også ses i sammenhæng med, at EFSA ikke inddrager
vigtige aspekter såsom f.eks. mulige cocktaileffekter.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at man ikke politisk skal
vente med at gribe ind over for farlige stoffer i
forbrugerprodukter, til der foreligger et endegyldigt
videnskabeligt bevis. Eftersom EFSA udelukkende har fået til
opgave at vurdere, om der rent videnskabeligt foreligger nye
beviser for, at bisfenol-A er farligt i koncentrationer under den
nuværende grænseværdi, bør EFSA's
vurdering kun udgøre et delelement i politikernes
overvejelser om indgreb mod bisfenol-A. Det er politikernes opgave
at vurdere usikkerhederne ved det nuværende videnskabelige
materiale og inddrage bredere overvejelser, såsom risikoen
ved cocktaileffekter m.v.
Det er derfor fortsat forslagsstillernes klare opfattelse, at
man bør anvende forsigtighedsprincippet og forbyde
bisfenol-A i alle fødevarekontaktmaterialer, hvilket markant
vil reducere den menneskelige eksponering.
Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at bisfenol-A ikke
er det eneste stof, man skal være opmærksom på.
Det er derfor af største vigtighed, at der arbejdes videre
med skrappere kriterier til grænseværdier for
afsmitning af stoffer, der er mistænkt for at være
hormonforstyrrende, og som er godkendt til
fødevarekontaktmaterialer. Dette vil sikre, at industrien
ikke erstatter bisfenol-A med et andet stof med lignende
egenskaber.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod bisfenol-A.
(Beslutningsforslag nr. B 17)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.