Fremsat 14-06-2011
1. behandlet/henvist til udvalg 21-06-2011
Betænkning afgivet 27-06-2011
2. behandlet/forkastet 01-07-2011
Ministerområde:
Skatteministeriet
Forslaget opfordrede skatteministeren til at trække aktstykke nr. 128 af 12. maj 2011 om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) tilbage fra Finansudvalget. Forslagsstillerne henviste til, at de kunne tilslutte sig de i aktstykket foreslåede bevillinger til SKAT og politi- og anklagemyndighed, hvorimod de ikke kunne tilslutte sig de dele af bevillingerne i aktstykket, der vedrørte etablering af kontrolanlæg i Frøslev, Padborg, Kruså og Sæd. I stedet ønskede forslagsstillerne disse midler anvendt til at styrke forudsætningerne for en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.
Forkastet
50 stemmer for forslaget (S, SF, RV, EL, LA, UFG)
55 stemmer imod forslaget (V, DF, KF, KD)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget