B 144 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af 12. maj 2011 om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) tilbage fra Finansudvalget med henblik på at styrke forudsætningerne for en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.

Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-06-2011
1. behandlet/henvist til udvalg 21-06-2011
Betænkning afgivet 27-06-2011
2. behandlet/forkastet 01-07-2011
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Forslaget opfordrede skatteministeren til at trække aktstykke nr. 128 af 12. maj 2011 om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) tilbage fra Finansudvalget. Forslagsstillerne henviste til, at de kunne tilslutte sig de i aktstykket foreslåede bevillinger til SKAT og politi- og anklagemyndighed, hvorimod de ikke kunne tilslutte sig de dele af bevillingerne i aktstykket, der vedrørte etablering af kontrolanlæg i Frøslev, Padborg, Kruså og Sæd. I stedet ønskede forslagsstillerne disse midler anvendt til at styrke forudsætningerne for en mobil, fleksibel og efterretningsbaseret indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.
Afstemning:
Forkastet 50 stemmer for forslaget (S, SF, RV, EL, LA, UFG) 55 stemmer imod forslaget (V, DF, KF, KD) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget