B 143 Forslag til folketingsbeslutning om ministres og folketingsmedlemmers pensionsvilkår.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 01-06-2011

Fremsat: 01-06-2011

Fremsat den 1. juni 2011 af Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders Samuelsen (LA) og Villum Christensen (LA)

20101_b143_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. juni 2011 af Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders Samuelsen (LA) og Villum Christensen (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om ministres og folketingsmedlemmers pensionsvilkår

Folketinget pålægger regeringen og Folketingets præsidium at fremsætte forslag vedrørende alderskrav i forbindelse med ministres og folketingsmedlemmers ret til pension, så pensionsvilkårene for ministre og folketingspolitikere svarer til de generelle alderskrav for pension med udgangspunkt i aldersgrænserne fra Velfærdsforliget 2006.

Bemærkninger til forslaget

Siden Enhedslistens beslutningsforslag nr. B 52, forslag til folketingsbeslutning om ministres pensionsvilkår, og nr. B 53, forslag til folketingsbeslutning om folketingsmedlemmers pensionsvilkår, blev behandlet og nedstemt i Folketinget, er der blevet indgået en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en tilbagetræ?kningsreform, der vil hæve den generelle efterløns- og pensionsalder.

Liberal Alliance mener, at det er nødvendigt at hæve den generelle pensionsalder for bl.a. at imødegå de demografiske udfordringer. Liberal Alliance mener, at der bør være parallelitet mellem den generelle pensionsalder og pensionsalderen for ministre og folketingsmedlemmer, og der bør således indføres betingelser for ministres og folketingsmedlemmers pensionsvilkår, så de afspejler de generelle pensionsvilkår.

Liberal Alliance foreslår, at man følger samme aldersgrænser og indeksering som Velfærdsforliget 2006, hvorved ministre og folketingsmedlemmer, der er født før den 1. januar 1959, vil kunne modtage pension som hidtil.

Skriftlig fremsættelse

Simon Emil Ammitzbøll (LA):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ministres og folketingsmedlemmers pensionsvilkår.

(Beslutningsforslag nr. B 143)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.