Fremsat den 7. april 2011 af Peter Skaarup
(DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim
Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marlene
Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om dna-registrering
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
indeværende kalenderår at fremsætte forslag til
lov om dna-profil-registrering, der indebærer, at alle
nyfødte børn i Danmark og udlændinge, der tager
ophold i Danmark registreres i et centralt dna-profil-register.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B
236, folketingsåret 2009-10. Der henvises til
Folketingstidende 2009-10, A, B 236 som fremsat side 1 ff, og F,
møde 98, side 44 ff.
Formålet med indeværende forslag er at sikre, at der
oprettes et centralt dna-profil-register, hvor alle nyfødte
børn i Danmark registreres, og at sikre, at alle
udlændinge registreres i dette register.
Det Centrale
Dna-profil-register
Rigspolitiets dna-register blev oprettet i 2000 ved lov nr. 434
af 31. maj 2000, lov om oprettelse af et centralt
dna-profilregister. Dna-profil-registeret blev udvidet i 2005 med
lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt
dna-profilregister og retsplejeloven. I realiteten betød
denne ændring, at dna-registeret blev sidestillet med
fingeraftryksregisteret, således at der gælder samme
regler for optagelse i begge registre.
Registeret føres og vedligeholdes af Rigspolitiets dna-
og fingeraftrykssektion. Det er Retsgenetisk Afdeling ved
Retsmedicinsk Institut, der udfører dna-profil-analyserne.
Ifølge Retsmedicinsk Institut blev der i 2006 foretaget
omkring 6.000 retsgenetiske undersøgelser i straffesager
(www.retsmedicin.ku.dk/om_instituttet/retsgenetik/straffesager).
Dna-profil-registeret består af en persondel og en
spordel. Der står 56.000 personer registreret i persondelen,
og omkring 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i
spordelen (Kristeligt Dagblad: »56.000 er registreret i
dna-registret«, den 29. januar 2010). Til sammenligning er
der registreret omkring en kvart million i fingeraftryksregisteret.
Politiet forventer, at der med tiden vil være registreret
lige så mange i dna-registeret. Antallet af personprofiler
ventes at vokse fra omkring 1.500 til et sted mellem 8.000 og
15.000 om året (»Dna - Sådan bruger politiet
dna«, www.politi.dk).
Personer, der sigtes for lovovertrædelser med en
strafferamme på 1½ år eller mere og for
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2,
registreres. Bestemmelserne fremgår af § 2, stk. 2, i
lov om Det Centrale Dna-profil-register: »Registeret må
indeholde følgende oplysninger: 1) I registerets persondel
må optages dna-profiler af personer, som er eller har
været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens
§ 235, stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den
pågældende sag på grundlag af biologisk materiale
udtaget efter reglerne i retsplejelovens § 72. 2) I
registerets spordel må optages dna-profiler af biologisk
materiale, der er fundet på gerningssteder eller på
effekter, personer eller steder med tilknytning til en
forbrydelse.«
Opklaring af forbrydelser og
identifikation af ofre
Dna-registeret har muliggjort opklaring af gamle forbrydelser.
Flere voldtægter og andre grove forbrydelser fra slutningen
af 1990'erne er opklaret, fordi nye personprofiler, der er
registreret, har matchet gamle dna-spor.
Den 24. januar 2008 kunne danske medier rapportere om en person,
der blev fældet i en 8 år gammel sag om et
bankrøveri af sparekassen i Vipperød ved
Holbæk. Den formodede røver havde i 1999 efterladt en
hue og dermed også sit dna. Dna-profilen blev dengang
registreret i dna-profil-registerets spordel. Manden blev i
efteråret 2007 afhørt af Østjyllands Politi i
en mindre sag, hvor han afgav en dna-prøve. Et tjek i
politiets dna-profil-register sammenkædede den
mistænkte med den 8 år gamle røverisag (Ekstra
Bladet: »Røver indhentet af fortiden - og sit
dna«, den 24. januar 2008).
Dna-profiler kan også bruges til at rense personer, der er
sigtet for noget, de ikke har gjort. Nytårsnat 2010 blev en
ung kvinde brutalt myrdet i Herning. Kort efter blev en
48-årig mand anholdt for mordet. Den anholdte sad
varetægtsfængslet i ca. 3 uger, før en dna-test
viste, at han ikke kunne have begået mordet. Dna-spor har
efterfølgende ført til anholdelse af den formodede
gerningsmand i sagen.
I 2010 arresterede politiet den såkaldte
»Amagermand«. Sagen drejer sig om en mand på 45
år, som boede det meste af sit liv på Amager. Han er
sigtet og varetægtsfængslet for en række
seksualforbrydelser, der involverer både voldtægter og
drab på og omkring Amager. Disse forbrydelser fandt sted i
perioden fra 1987 og frem til 2010. Forbrydelserne omfattede bl.a.
et drab, der blev begået i 1990, men som hidtil har
været uopklaret. Men politiet fandt et kondom med sæd i
forbindelse med en voldtægt i 2010, og dette ledte politiet
på sporet af sexforbryderen (www.nyhederne.tv2. dk:
»Det er Amagermanden sigtet for«, 7. februar 2011).
Ovenstående sager er glimrende eksempler på,
hvorledes dna-registrering kan hjælpe politiet og samtidig
styrke retssikkerheden i Danmark. En meningsmåling, som
analysebureauet Zapera har foretaget for gratisavisen 24timer,
viser således også, at der i den danske befolkning er
stor opbakning til et landsdækkende dna-register.
Undersøgelsen viser, at 73 pct. af de adspurgte borgere
støtter et dna-register. Formand for foreningen Hjælp
Voldsofre, Henning Wollsen, bakker også op om ideen:
»Det er et fantastisk godt bevis-værktøj. Vi kan
få naglet dem, som begår kriminalitet, og ofrene kan
få retfærdighed. Og hvis der er nogle, der ubegrundet
kommer i klammeri i en sag, kan de blive hurtigt frifundet.«
Rigspolitiet mener også, at dna-profiler er til stor gavn i
efterforskningsarbejdet. Således udtaler politimester Michael
Højer, der er chef for politistaben: »Et dna-register
er et rigtigt godt og nyttigt arbejdsredskab i efterforskningen af
strafbare forhold. Jo flere, der bliver omfattet af et
dna-register, jo større mulighed er der også for at
få et hit«. (24timer, »Danskerne er klar til at
blive registreret i dna-bank«, den 18. februar 2010).
Det vil således med sikkerhed lette politiets arbejde,
hvis især børn og udlændinge bliver
dna-registreret.
Drabschef Ove Dahl fra Københavns Politi har også
talt for et dna-register, idet han mener, at det vil lette
politiets arbejde markant. Han vil helst have et
landsdækkende register, men han stiller sig også
tilfreds med et mindre dækkende: »Jeg kunne også
leve med, at for eksempel alle drengebørn, der blev
født, alle mænd indtil en vis alder og alle
mænd, der rejser ind i landet, var i registeret,« siger
han (www.dr.dk »Politichef ønsker et beskåret
dna-register« den 18. november 2010).
Et register, der kun omfatter drengebørn, er formentlig i
strid med ligestillingsloven, og derfor mener forslagsstillerne, at
registeret bør omfatte alle nyfødte.
Det er forbundet med betydelige omkostninger at dna-registrere
alle nyfødte børn og udlændinge. Der er dog
særdeles gode grunde til at få oprettet et sådant
register. Forslagsstillerne er derfor indstillet på at
arbejde for, at midlerne til oprettelsen af det foreslåede
register findes. Forslagsstillerne opfordrer Folketingets
øvrige partier til at støtte op om forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
dna-registrering.
(Beslutningsforslag nr. B 128)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.