Fremsat den 7. april 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marlene Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om dna-registrering

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte forslag til lov om dna-profil-registrering, der indebærer, at alle nyfødte børn i Danmark og udlændinge, der tager ophold i Danmark registreres i et centralt dna-profil-register.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 236, folketingsåret 2009-10. Der henvises til Folketingstidende 2009-10, A, B 236 som fremsat side 1 ff, og F, møde 98, side 44 ff.

Formålet med indeværende forslag er at sikre, at der oprettes et centralt dna-profil-register, hvor alle nyfødte børn i Danmark registreres, og at sikre, at alle udlændinge registreres i dette register.

Det Centrale Dna-profil-register

Rigspolitiets dna-register blev oprettet i 2000 ved lov nr. 434 af 31. maj 2000, lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister. Dna-profil-registeret blev udvidet i 2005 med lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejeloven. I realiteten betød denne ændring, at dna-registeret blev sidestillet med fingeraftryksregisteret, således at der gælder samme regler for optagelse i begge registre.

Registeret føres og vedligeholdes af Rigspolitiets dna- og fingeraftrykssektion. Det er Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut, der udfører dna-profil-analyserne. Ifølge Retsmedicinsk Institut blev der i 2006 foretaget omkring 6.000 retsgenetiske undersøgelser i straffesager (www.retsmedicin.ku.dk/om_instituttet/retsgenetik/straffesager).

Dna-profil-registeret består af en persondel og en spordel. Der står 56.000 personer registreret i persondelen, og omkring 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen (Kristeligt Dagblad: »56.000 er registreret i dna-registret«, den 29. januar 2010). Til sammenligning er der registreret omkring en kvart million i fingeraftryksregisteret. Politiet forventer, at der med tiden vil være registreret lige så mange i dna-registeret. Antallet af personprofiler ventes at vokse fra omkring 1.500 til et sted mellem 8.000 og 15.000 om året (»Dna - Sådan bruger politiet dna«, www.politi.dk).

Personer, der sigtes for lovovertrædelser med en strafferamme på 1½ år eller mere og for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, registreres. Bestemmelserne fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Det Centrale Dna-profil-register: »Registeret må indeholde følgende oplysninger: 1) I registerets persondel må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens § 72. 2) I registerets spordel må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse.«

Opklaring af forbrydelser og identifikation af ofre

Dna-registeret har muliggjort opklaring af gamle forbrydelser. Flere voldtægter og andre grove forbrydelser fra slutningen af 1990'erne er opklaret, fordi nye personprofiler, der er registreret, har matchet gamle dna-spor.

Den 24. januar 2008 kunne danske medier rapportere om en person, der blev fældet i en 8 år gammel sag om et bankrøveri af sparekassen i Vipperød ved Holbæk. Den formodede røver havde i 1999 efterladt en hue og dermed også sit dna. Dna-profilen blev dengang registreret i dna-profil-registerets spordel. Manden blev i efteråret 2007 afhørt af Østjyllands Politi i en mindre sag, hvor han afgav en dna-prøve. Et tjek i politiets dna-profil-register sammenkædede den mistænkte med den 8 år gamle røverisag (Ekstra Bladet: »Røver indhentet af fortiden - og sit dna«, den 24. januar 2008).

Dna-profiler kan også bruges til at rense personer, der er sigtet for noget, de ikke har gjort. Nytårsnat 2010 blev en ung kvinde brutalt myrdet i Herning. Kort efter blev en 48-årig mand anholdt for mordet. Den anholdte sad varetægtsfængslet i ca. 3 uger, før en dna-test viste, at han ikke kunne have begået mordet. Dna-spor har efterfølgende ført til anholdelse af den formodede gerningsmand i sagen.

I 2010 arresterede politiet den såkaldte »Amagermand«. Sagen drejer sig om en mand på 45 år, som boede det meste af sit liv på Amager. Han er sigtet og varetægtsfængslet for en række seksualforbrydelser, der involverer både voldtægter og drab på og omkring Amager. Disse forbrydelser fandt sted i perioden fra 1987 og frem til 2010. Forbrydelserne omfattede bl.a. et drab, der blev begået i 1990, men som hidtil har været uopklaret. Men politiet fandt et kondom med sæd i forbindelse med en voldtægt i 2010, og dette ledte politiet på sporet af sexforbryderen (www.nyhederne.tv2. dk: »Det er Amagermanden sigtet for«, 7. februar 2011).

Ovenstående sager er glimrende eksempler på, hvorledes dna-registrering kan hjælpe politiet og samtidig styrke retssikkerheden i Danmark. En meningsmåling, som analysebureauet Zapera har foretaget for gratisavisen 24timer, viser således også, at der i den danske befolkning er stor opbakning til et landsdækkende dna-register. Undersøgelsen viser, at 73 pct. af de adspurgte borgere støtter et dna-register. Formand for foreningen Hjælp Voldsofre, Henning Wollsen, bakker også op om ideen: »Det er et fantastisk godt bevis-værktøj. Vi kan få naglet dem, som begår kriminalitet, og ofrene kan få retfærdighed. Og hvis der er nogle, der ubegrundet kommer i klammeri i en sag, kan de blive hurtigt frifundet.« Rigspolitiet mener også, at dna-profiler er til stor gavn i efterforskningsarbejdet. Således udtaler politimester Michael Højer, der er chef for politistaben: »Et dna-register er et rigtigt godt og nyttigt arbejdsredskab i efterforskningen af strafbare forhold. Jo flere, der bliver omfattet af et dna-register, jo større mulighed er der også for at få et hit«. (24timer, »Danskerne er klar til at blive registreret i dna-bank«, den 18. februar 2010).

Det vil således med sikkerhed lette politiets arbejde, hvis især børn og udlændinge bliver dna-registreret.

Drabschef Ove Dahl fra Københavns Politi har også talt for et dna-register, idet han mener, at det vil lette politiets arbejde markant. Han vil helst have et landsdækkende register, men han stiller sig også tilfreds med et mindre dækkende: »Jeg kunne også leve med, at for eksempel alle drengebørn, der blev født, alle mænd indtil en vis alder og alle mænd, der rejser ind i landet, var i registeret,« siger han (www.dr.dk »Politichef ønsker et beskåret dna-register« den 18. november 2010).

Et register, der kun omfatter drengebørn, er formentlig i strid med ligestillingsloven, og derfor mener forslagsstillerne, at registeret bør omfatte alle nyfødte.

Det er forbundet med betydelige omkostninger at dna-registrere alle nyfødte børn og udlændinge. Der er dog særdeles gode grunde til at få oprettet et sådant register. Forslagsstillerne er derfor indstillet på at arbejde for, at midlerne til oprettelsen af det foreslåede register findes. Forslagsstillerne opfordrer Folketingets øvrige partier til at støtte op om forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om dna-registrering.

(Beslutningsforslag nr. B 128)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.