Fremsat den 5. april 2011 af Peter Skaarup
(DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim
Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marlene
Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om stalking
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag hurtigst muligt med en særskilt bestemmelse om
kriminalisering af stalking.
Der skal i den forbindelse indføres en klar definition af
stalking, det skal blive muligt, at stalkere kan idømmes
straf uden forudgående advarsel/tilhold, der skal ses
på en hurtigere sagsbehandling, systematisk registrering hos
politiet, bevisvurderingen i sager af den karakter, ofrets
retsbeskyttelse, erstatning og alternativer til
fængselsstraf, og samtidig skal det gøres nemmere at
tvangsindlægge psykisk syge stalkere.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med indeværende forslag er at få
indført de nødvendige regler, der skal til for at
komme stalking til livs og skabe bedre sikkerhed og
erstatningsmulighed for ofre, bedre efterforsknings- og
handlemuligheder for politiet, der skal sætte en stopper for
stalkere hurtigst muligt, og derudover skal straffen skærpes
og muligheden for alternativer til fængselsstraf skal
afprøves.
Af Folketingets Retsudvalgs høring om stalking onsdag den
16. marts 2011 fremgik det klart, at det er på høje
tid, at der kommer den nødvendige regulering af denne
forbrydelse. Flertallet af oplægsholderne på
høringen mente klart, at der er behov for en særskilt
kriminalisering af stalking i straffeloven, og at det hastede, for
den nuværende lovgivning dæmmer ikke op for problemet.
Flere af oplægsholderne lagde især i denne forbindelse
vægt på, at der skulle ske en meget hurtigere
indgriben, senest 2 uger efter stalkingen var påbegyndt, at
strafferammen skulle hæves som præventivt tiltag, og
der skulle ses særskilt på de enkelte stalkere, og
hvilken straf der ville være mest effektiv til at forebygge
tilbagefald til kriminalitet.
Derfor er det vigtigt i forbindelse med det kommende lovforslag,
at der samtidig tages stilling til regler om
indberetning/monitorering således, at vi i Danmark kan
få så klart et billede af omfanget af stalking og
så vidt muligt få afdækket
mørketallet.
Definition
Et kommende lovforslag skal derfor bl.a. indebære, at det
fremover bliver muligt at idømme stalkere
fængselsstraf uden forudgående advarsel, ligesom det
skal gøres nemmere at tvangsindlægge psykisk syge
stalkere.
Men først og fremmest er det vigtigt at få en klar
definition af stalking i loven, så der ikke hersker tvivl om,
hvad det handler om.
Ifølge hjemmesiden www.anti-stalking.dk kan stalking
karakteriseres som: »en særlig type af
adfærd og aktiviteter, der af den enkelte opleves
som uønsket, gentaget og vedvarende, som er
forstyrrende for offerets liv. Adskilt kan hver enkelt handling
eller aktivitet i mange tilfælde synes uskyldig
og harmløs, - men set i en sammenhæng, og
set i forhold til stalker/offer relationens
historie, kan aktiviteterne opleves meget
skræmmende, indtrængende og forstyrrende på
et andet menneskes liv. Stalking kan indbefatte mange
forskellige adfærdsformer, men fælles for dem
alle er, at de er uønskede, det er
vedvarende og i mange tilfælde frygtskabende
for offeret.
Stalkerens påtrængende adfærd karakteriseres
endvidere som; forfølgelse, ulovligt ophold omkring offeret,
overvågning samt alle former for kommunikations- og
kontaktforsøg via breve, mails, sms, gaver o.l. Stalking er
intimiderende og ofte frygtskabende.«
Definitionen skal samlet set tage udgangspunkt i offerets
reaktion, således at gerningsmandens hensigt og adfærd
ikke vægtes i samme omfang.
Gældende regler
I kriminalmagasinet Station 2 den 6. september 2010 var der et
indslag om stalking. En kvinde, som havde været udsat for
stalking, optrådte i udsendelsen. Hun beskrev, hvordan hun
var kommet i kontakt med en person over internettet. Efter kort tid
afsluttede hun forholdet, fordi han var for kontrollerende. Men det
accepterede han ikke. Det første, han gjorde, var at komme
lim i hendes lås. Derefter blev det blot værre og
værre. Han bestilte varer over internettet til hende.
Udøvede hærværk i hendes opgang. I løbet
af 17 dage modtog hun 1400 opkald. Han forfulgte hende, når
hun gik ud, og fremsatte dødstrusler. Det kulminerede med,
at ekskæresten forsøgte at hælde skoldende vand
ud over sit offer. Manden fik et polititilhold, men overholdt det
ikke. Ved tidspunktet for udsendelsen var ekskæresten
idømt fængsel tre gange, men chikanen er endnu ikke
stoppet. Han ringer bl.a. stadig til hende fra fængslet.
Danmark har ikke nogen egentlig lovgivning mod stalking. Det
nærmeste, vi kommer, er straffelovens § 265, som lyder:
»Den, der krænker nogens fred ved trods forud af
politiet given advarsel at trænge ind på ham,
forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på
anden lignende måde forulempe ham, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år. En af politiet meddelt
advarsel har gyldighed for 5 år.«
I løbet af de seneste år har der fundet en markant
stigning sted i antallet af kvinder, der har været udsat for
stalking. Ifølge sekretariatschefen for Landsorganisationen
af kvindecentre, Lene Johannesson, skyldes stigningen, at
mulighederne for at udøve chikane er blevet udvidet:
»Førhen skulle man bevæge sig ud for at
chikanere, nu kan man bare sidde derhjemme«.
Landsorganisationen af kvindecentre modtog 10.715 henvendelser i
2005. Dette tal var steget til 15.256 i 2008. (Berlingske Tidende
den 6. november 2009: »Flere kvinder søger hjælp
efter stalking«).
I den forbindelse skal man heller ikke glemme, at op til 20 pct.
af dem, der bliver stalket i dag, er mænd. Tallet er
formentlig noget større, da man ved, at mange mænd
ikke anmelder stalking. Det er endnu sværere for
mændene at få stalkingen anerkendt, fordi den typiske
opfattelse er, at det kun er kvinder, der er stalket af en
ekspartner.
Dansk Anti-Stalking forening oplyser, at de jævnligt
kontaktes af mænd, som bliver stalket af en ekspartner, ven,
kollega, nabo, professionel relation, eller en helt fremmed. Og er
lige så påvirket som kvinderne.
Ofrene går i psykologbehandling pga. angst, depression
og/eller PTSD. De oplever magtesløshed, har selvmordstanker,
føler skyld og skam og har problemer med at kunne passe
deres arbejde.
Der er også et særligt problem med stalking i
familier. Dette problem er generelt overset af myndighederne,
herunder politiet, da det ikke er alment kendt, at der
foregår stalking blandt familiemedlemmer. I den forbindelse
er det vigtigt at få gjort op med reglerne i
forældreansvarsloven, så de ikke kan misbruges af
stalkere.
Stalking er således et udbredt og stigende problem i
Danmark. Men problemet er slet ikke nævnt i lovgivningen. Og
stalkere kan ikke straffes uden først at have fået en
advarsel, også kaldt et tilhold. Hertil skal lægges, at
politiet ofte er tilbageholdende med at udstede tilhold, jf.
Berlingske Tidende den 6. november 2009: »Eksperter
støtter op om stalkinglov«.
Forslagsstillerne mener, at det er skræmmende så
svag en retsstilling, man har i Danmark, hvis man bliver forfulgt
af en stalker. Det er rystende at se, hvor nemt en stalker kan
ødelægge et andet menneskes liv, mens offeret og
myndighederne står mere eller mindre magtesløse
tilbage. Det virker ganske urimeligt, når man oplever, hvor
voldsomme psykiske og fysiske skader en stalker kan
påføre sit offer, at denne er beskyttet på alle
mulige måder, mens offeret, som ofte er kvinder,
udsættes for chikane og trusler hver eneste dag. Der er
derfor brug af en bred vifte af initiativer, så lovgivningen
stiller sig på offerets side, ikke mindst i en situation,
hvor en stalker nærmest uhindret kan få lov til at
ødelægge et andet menneskes liv.
Skærpet straf
Der er efter forslagsstillers opfattelse et klart behov for at
straframmen sættes op, selv om en forøgelse af
straframmen alene næppe vil have en langsigtet
præventiv effekt, vil det dog have en tydelig
signalværdi. Det er almindelig kendt fra udenlandske
erfaringer omkring sanktioner mod stalkere, herunder Australien og
Holland, at de fleste stalkere er resistente over for fængsel
alene, hvorfor der er behov for alternative strafsanktioner.
Derfor bør der ses på brugen af alternative
strafmuligheder, herunder behandlingsdomme eller krav om f.eks.
behandling efter endt afsoning bør være et
vilkår for såvel reelt psykisk syge som for ikke
klinisk syge dømte stalkere. Der er efter forslagsstillers
mening brug for tvungen behandling, uanset betinget eller ubetinget
strafudmåling, eller som alternativ til strafudmåling
med vilkår om tilhold.
Dialog Mod Vold har fremlagt materiale, der viser, at et
intensivt behandlingsforløb på minimum et års
varighed, kan få voldsudøvere og stalkere til at
ændre adfærd. En behandlingsdom vil således have
et både langsigtet, konfronterende og et forebyggende
perspektiv.
Ved en selvstændig stalkingbestemmelse, der giver mulighed
for hurtig og effektiv intervention ved f.eks.
varetægtsfængsling af den mistænkte, skal der
gives mulighed for at foretage en stalker(type)profil, eller
mental-/personundersøgelse. Efter konkret individuel
vurdering kan betingelsen for løsladelse være dels
tilhold, dels udvidet tilhold med elektronisk overvågning,
dels accept af behandling, sådan som det ses i for eksempel
Holland.
Her er det endvidere relevant at se på behovet for at
udarbejde f.eks. en individuel psykologisk stalker(type)profil, som
kan danne grundlag for en trussels- og risikovurdering og for en
(be)handlingsstrategi og endvidere være et relevant
arbejdsredskab for politiet.
Politiet må tilføres bedre muligheder for at
håndhæve bestemmelsen ved krænkelse af tilholdet,
ligesom krænkelser af tilholdet bør føre til
skærpede vilkår og/eller retsforfølgelse inden
for en nærmere defineret kort tidsbestemt ramme. I dag kan
der gå halve og hele år, før ofrene ser en
konsekvens af deres anmeldelser. På Folketingets Retsudvalgs
høring onsdag den 16. marts 2011 om stalking, var
holdningen, at 14 dage er den korte periode, der burde handles
indenfor.
Politiet bør således have langt flere redskaber til
at håndtere problemet, herunder via den egentlige
kriminalisering af stalking, sikre bedre efterforskningsmuligheder
og sikre generel information om området via
monitorering/registrering. Derudover vil forslagsstillerne gerne se
flere initiativer som den aftale, Nordjyllands Politi og Dialog mod
Vold har indgået om forebyggelse af vold i par- og
familieforhold. Dette samarbejde kunne efter forslagsstillers
mening med fordel udvides og inkludere stalkere som en del af
målgruppen, med stalkingsager af alle typer (udover den
ekspartnerrelaterede), og således forebygge stalkingen i at
eskalere og udvikle sig til vold.
Tilhold kan anvendes i de såkaldt lettere stalkingsager.
Ved overskridelse af tilhold og ved behandlingsbrud i grovere
tilfælde og med bestyrket risiko for vold, bør
bestemmelsen kunne udvides med brug af elektronisk
overvågning af offer og stalker på linje med
bestemmelserne i den nye svenske lov om »kontaktforbud«
eller øjeblikkelig fængselsstraf, hvorunder
behandlingen fortsættes.
Generelt bør der ses på håndtering af sagerne
hos politiet, herunder sagsbehandlingstiden. Overdragelse af
sagerne mellem forskellige politikredse skal ikke være en
hindring for sagens behandling.
Derudover mener forslagsstillerne, at det kom klart frem
på Retsudvalgets høring, at der ikke skal anvendes
konfliktmægling i disse sager, netop fordi stalkerens
formål er at opnå kontakt med sit offer uanset hvordan.
Af samme grund går alle internationale anbefalinger på,
at al kontakt mellem offer og stalker skal undgås.
Endvidere bør der under afsoningen ses på at
fratage stalkere, der sidder fængslet, muligheden for at
telefonere og sende e-mail. Sidstnævnte kan lyde voldsomt,
men forslagsstillerne mener, at det altid er vigtigere at tage
hensyn til offeret frem for voldsmanden.
Offeret kommer i første
række
Forslagsstillerne mener endvidere, der skal indføres en
såkaldt beskyttelsespakke målrettet ofre for stalking.
Ofrene føler sig typisk efterladt af de offentlige
myndigheder, og uden klare retningslinier for, hvem eller hvilken
myndighed der har ansvaret i forbindelse med beskyttelse og
hjælp til ofrene og eventuelle hjemmeboende børn.
Konkret drejer det sig om hjælp, både praktisk,
strategisk og økonomisk i forbindelse med boligskift,
skoleskift, identitetsskift og personlig og fysisk beskyttelse samt
psykologisk behandling og lign. På grund af
stalkingrelaterede symptomer/sygdom og/eller midlertidig/varig
nedsat erhvervsevne er der behov for særlige tiltag i
forbindelse med skånefunktion/fastholdelse på
arbejdsmarkedet. Pakkerne skal tilpasses den enkelte.
Generelt mener forslagsstiller, der også er behov for en
præcisering af de særlige forhold omkring stalking i
forbindelse med offerbeskyttelse og vidneføring i retten og
ved tilføring af flere muligheder til politiet med henblik
på en konkret beskyttelse af ofrene. Derfor bør der
f.eks. gennemføres reel beskyttelse af ofres identitet
gennem bl.a. ændret cpr-nummer, navneskift, ændring af
udseendet, adresseskift og lign. Stalkingofre oplever, at ofrene er
meget sårbare og generelt ubeskyttet, især når de
skal vidne i retten. Ved konfrontation i retten vil stalkeren
således få fuld adgang til deres nye identitet/udseende
m.v., hvilket taler klart imod ofrenes eget forsøg på
at beskytte sig selv - men også imod den typiske opfordring
fra politimyndighederne - til selvbeskyttelse.
Der er yderligere behov for konkrete
beskyttelsesforanstaltninger målrettet ofrene fra politi og
retsvæsenet i form af f.eks. overfaldsalarm til ofrene,
elektronisk overvågning, råd og vejledning i
forbindelse med ofrenes handlingsstrategier i forhold til
selvbeskyttelse. Det bør derfor overvejes, om der er behov
for efteruddannelse hos politiet, og om der skal oprettes
særlige stalkingenheder, som f.eks. Voldssektionen i
Østjyllands Politi, som er ledet af
vicepolitikommissær Søren Kjærgaard.
Voldssektionen er bemandet med 20 personer, hvoraf de 6 personer
tager sig af stalkingsager og beslægtede sager. Endeligt
bør der ses på behovet for efteruddannelse af
politiet.
Erstatning til ofre
Som et særligt initiativ ser forslagsstillerne at
lovforslaget skal forbedre stalkingofres retsstilling ved at give
dem adgang til erstatning for de økonomiske tab og
godtgørelse for den ikke økonomiske omkostning. Dvs.
godtgørelse for den ulempe, som stalkingen har
medført. F.eks. ved at sikre, at der i
erstatningsansvarslovens § 26, hjemles mulighed for
godtgørelse for retsstridige psykiske krænkelser ved
stalking samt ved overtrædelse af straffelovens § 266
(trusler) og § 123 (vidnetrusler).
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
stalking.
(Beslutningsforslag nr. B 125)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.