Fremsat den 5. april 2011 af Eigil
Andersen (SF), Karsten Hønge (SF), Jesper Petersen (SF) og
Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om substitution af kræftfremkaldende
stoffer m.v.
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at
fremsætte lovforslag eller på anden måde sikre,
at Arbejdstilsynet håndhæver arbejdsgiverens pligt til
at sørge for, at farlige stoffer og materialer på
arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et
minimum på en sådan måde, at arbejdsgivere, der
anvender stoffer på Arbejdstilsynets liste over
kræftfremkaldende stoffer - eller stoffer, der giver
reproduktions- eller nerveskader - til produktion eller
produktionsprocesser, hvor andre virksomheder har foretaget
substitution, forpligtes til at foretage en tilsvarende
substitution.
Bemærkninger til forslaget
Hvert år får 30-35.000 danskere konstateret
kræft. Det anslås, at 5-8 pct. af
kræfttilfældene i Danmark skyldes faktorer i
arbejdsmiljøet. Der er således grund til at formode,
at mellem 1.500 og 2.500 danskere hvert år rammes af
kræft som følge af arbejdsmiljøet.
Kræfttilfælde som formodentlig kunne være
undgået ved mindre eksponeringer i arbejdsmiljøet.
Alene derfor er der grund til at spørge, om de
gældende regler og den nuværende praksis hos
virksomheder, Arbejdstilsynet m.v. er tilstrækkelige til at
reducere den kræftfremkaldende påvirkning i
arbejdsmiljøet så meget som overhovedet muligt. Eller
kan og bør der gennemføres ændringer, som kan
føre til, at færre udsættes for
kræftfremkaldende påvirkning m.v. i
arbejdsmiljøet? Det mener forslagsstillerne.
Gældende regler
Den danske arbejdsmiljøregulering bygger på et
substitutionsprincip, hvor farlige stoffer og materialer skal
substitueres, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer
og materialer er ubetydelige. Ifølge Bekendtgørelse
om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) skal
arbejdsgiveren sørge for, at farlige stoffer og materialer
på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses
til et minimum, og det skal navnlig ske ved at erstatte et farligt
stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre
generende stof/materiale eller arbejdsproces, ligesom det skal
sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der
medfører mindst risiko for påvirkning ved
arbejdet.
Såfremt arbejdsgiveren ikke efterlever denne forpligtelse,
er det Arbejdstilsynets opgave at sikre, at det sker, f.eks. gennem
påbud.
Dette substitutionsprincip, den dertil hørende
arbejdsgiverpligt til substitution og Arbejdstilsynets tilsyn
hermed, er imidlertid modificeret i den gældende lovgivning
og praksis. Substitutionsprincippet er underlagt et teknisk og
økonomisk afvejningsprincip. Hvis det vil medføre
»ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller
udgifter«, skal de tekniske og økonomiske konsekvenser
indgå i »en samlet afvejning« over for de
sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn. Hvis arbejdsgiveren
finder grundlag for at foretage en sådan afvejning, er det et
lovkrav, at virksomhedens arbejdsmiljøorganisation inddrages
i vurderingen.
En sådan samlet afvejning kan medføre enten:
- at brugen af et
erstatningsstof eller -materiale ikke medfører urimelige
merudgifter for arbejdsgiveren, hvorefter substitution skal ske,
eller
- at brugen af et
erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige
merudgifter for arbejdsgiveren, hvorefter substitution kan
undlades, idet virksomheden dog på forlangende fra
Arbejdstilsynet skal dokumentere, at brugen af et erstatningsstof
eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for
arbejdsgiveren.
En sådan samlet afvejning kan med andre ord give
virksomheden en »fribillet« i forhold til substitution.
Virksomheden kan fortsat bruge kræftfremkaldende stoffer og
materialer, når blot de fornødne sikkerhedsforskrifter
er iagttaget.
Kritik af de nuværende
regler: For nemt at slippe for substitution
Så vidt det er forslagsstillerne bekendt, stilles der ikke
andre formkrav til en sådan vurdering - og dermed også
en sådan »fribillet« i forhold til substitution -
end at virksomhedens arbejdsmiljøorganisation inddrages i
vurderingen og dokumentationskravet over for Arbejdstilsynet. Der
er f.eks. ikke nærmere retningslinjer for, hvorvidt, og i
givet fald under hvilke forudsætninger, Arbejdstilsynet kan
underkende en virksomheds samlede afvejning. Tilsvarende er det
ikke en eksplicit forudsætning for, at en samlet afvejning
kan give »fribillet« fra substitution, at der er
enighed herom i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, hvor
medarbejderne er repræsenteret.
Hermed risikerer samfundet og medarbejderne, at virksomhedens
ledelse -uden at være enige med medarbejderne i virksomhedens
arbejdsmiljøorganisation og uden at informere f.eks.
Arbejdstilsynet - på et subjektivt interessebestemt grundlag
træffer beslutning om at fortsætte med at udsætte
medarbejdere for f.eks. kræftfremkaldende
påvirkning.
Hvordan kan medarbejdernes
helbred sikres bedre?
Da spørgsmålet om, hvor meget der substitueres for
kræftfremkaldende stoffer og materialer, på den
måde i praksis er lagt ud til virksomhederne, bliver det
afgørende set fra et samfundsøkonomisk og
velfærdsmæssigt synspunkt at sikre en regulering af og
et tilsyn med disse afvejninger og beslutninger i virksomhederne.
Det bør sikres, at der ikke kun substitueres eller ej ud fra
virksomhedens subjektive egenvurdering og tekniske muligheder og
udgifter i forbindelse med en eventuel substitution, men at dette
sker ud fra en velfunderet, bredere samfundsmæssig vurdering
af tekniske muligheder og udgifter for den pågældende
type anvendelse af stoffer og materialer set i lyset af de
helbredsskader, som medarbejderne udsættes for.
LM Wind Power
Som eksempel herpå må det i den lovmæssige
regulering sikres, at en virksomhed som LM Wind Power ikke - som
det har været beskrevet i medierne i februar 2011 - kan
beslutte at fortsætte med at udsætte medarbejderne for
det kræftfremkaldende stof styren ved produktion af
vindmøller, selv om andre vindmøllevirksomheder som
Vestas og Siemens ifølge medierne for længst har
substitueret styren og/eller minimeret medarbejdernes omgang med
dette stof gennem bl.a. brug af automatiserede
produktionsprocesser. Resultatet er - som beskrevet i bl.a.
Berlingske Tidende - at medarbejderne på LM Wind Power har
fået mindre og større forgiftninger af styren, som har
medført kvalme, hovedpine, betændte bylder,
diarré, svigtende hukommelse og problemer med
åndedrættet. På længere sigt har
medarbejderne en risiko for at udvikle hjerneskader og
kræft.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor dette har kunnet
ske.
Skyldes det utilstrækkelig regulering?
Eller skyldes det, at Arbejdstilsynet - trods gentagne
besøg på virksomheden, mange påbud til
virksomheden og betydelige bøder til firmaet - ikke har
efterlevet den eksisterende lovgivning og regulering
tilstrækkelig effektivt over for LM Wind Power?
Forslagsstillerne har ikke på det foreliggende grundlag
baggrund for at hævde, at det sidste skulle være
tilfældet.
Derimod er forslagsstillerne opmærksom på, at den
eksisterende regulering ikke i tilstrækkelig grad har
præciseret, at en virksomhed ved beslutning om substitution
eller ej skal træffe denne beslutning på baggrund af de
tekniske muligheder og de økonomiske omkostningsforhold
inden for den pågældende branche/produktion.
Forslagsstillerne finder i forlængelse heraf ikke, at
lovgivningen i tilstrækkelig grad har givet Arbejdstilsynet
hjemmel til at give påbud om substitution i tilfælde,
hvor tekniske og økonomiske forhold i branchen ikke giver
tilstrækkelig begrundelse for at undlade substitution af
kræftfremkaldende stoffer og materialer. Forslagsstilleren
finder det derfor hensigtsmæssigt, at denne regulering
præciseres og ændres.
Forslag til forbedrede
regler
SF ønsker derfor, at dette forslag til
folketingsbeslutning bør konkretiseres i lovgivningen med
nedenstående punkter - men er selvfølgelig åben
over for en dialog herom, når der skal udarbejdes et konkret
lovforslag:
1.
At en arbejdsgiver kun kan undlade substitution af stoffer
på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende
stoffer eller stoffer, der giver reproduktions- eller nerveskader,
i produktion og produktionsprocesser, såfremt
(I) det for den pågældende
produktion/produktionsproces almindeligt vil medføre
urimelige merudgifter for arbejdsgiveren;
(II) alle i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation -
inclusive de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter - er
enige om at kunne dokumentere, at en sådan substitution vil
medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren
(III) denne dokumentation er forelagt Arbejdstilsynet, og
(IV) Arbejdstilsynet ikke har gjort indvendinger herimod
2.
At Arbejdstilsynet - såfremt det ikke umiddelbart kan
godkende en beslutning om at undlade substitution af et
kræftfremkaldende stof eller materiale eller stof/materiale,
der giver reproduktions- eller nerveskader - foretager tilsyn
på virksomheden og på grundlag heraf træffer
beslutning om
- enten godkendelse
af manglende substitution
- eller afgiver
påbud om substitution.
Skriftlig fremsættelse
Eigil Andersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
substitution af kræftfremkaldende stoffer m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 123)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.