Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne
Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen
(S) og Niels Sindal (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af yderligere studiepladser
på maskinmesteruddannelsen
Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at tage
initiativ til, at yderligere 200 studerende kan optages på
maskinmesteruddannelsen pr. 1. august 2011.
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for beslutningsforslaget er, at regeringen, Dansk
Folkeparti og Kristendemokraterne som led i aftalen om
finansloven for 2011 fandt det nødvendigt at sætte
loft over den fremtidige udgiftsvækst ved fra 2011 at
genindføre adgangsbegrænsning på skibsofficers-
og maskinmesteruddannelserne og at reducere taxametertilskuddene
til de maritime uddannelser med 1,5 pct. Denne aftale er
udmøntet i konkrete kvoter for optag.
Som konsekvens af de indførte kvoter i forbindelse med
finansloven for 2011 er der i praksis 60 frie studiepladser fordelt
på fire uddannelsesinstitutioner i sommeren 2011. Behovet for
pladser er mindst tre gange så stort, viser de
foreløbige tilmeldinger og prognoser udarbejdet på
baggrund af bl.a. tidligere års erfaringer.
I januar 2011 er der optaget 284 nye studerende. Desuden er der
i januar 2011 startet 180 håndværkere på
adgangskurset, som overgår til maskinmesteruddannelsen til
august. Det forventes, at til antallet af studerende med gymnasial
baggrund til start i sommeren 2011 er flere end 200. Det betyder,
at op mod 200 studerende med gymnasial baggrund kan forvente et
afslag. Gabet mellem det forventede ansøgertal og antal
pladser bliver endnu større i 2012 og 2013, hvor kvoterne
reduceres yderligere. Antallet af ansøgere til adgangskursus
til august 2011 ser ud til at være markant højere end
tilsvarende for 2010.
Forslagsstillerne foreslår med beslutningsforslaget, at
Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at tage
initiativ til, at yderligere 200 studerende kan optages på
maskinmesteruddannelsen pr. 1. august 2011.
Beslutningsforslaget vil kunne gennemføres ved en
tillægsbevilling i form af et aktstykke til Folketingets
Finansudvalg. Bevillingen skal sikre, at yderligere 200 studerende
kan optages på maskinmesteruddannelsen pr. 1. august 2011
(ca. 50.000 kr. pr. studieplads for andet halvår af
2011).
Hvis ikke der oprettes yderligere 200 studiepladser, må
maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner afvise
op til 200 unge med en gymnasial baggrund, der allerede har
søgt eller forventes at søge på baggrund af en
stor forhåndsinteresse. På den måde risikerer
erhvervslivet at miste en hel årgang af maskinmestre,
samtidig med at uddannelsesinstitutionerne må skære
ned, afskedige medarbejdere og bremse de investeringer, der
allerede er sat i gang for at opretholde et højt fagligt
niveau. Ligeledes vil en langvarig målrettet
rekrutteringsindsats blive sat flere år tilbage. Skolerne kan
allerede nu spore usikkerhed hos ansøgerne til
maskinmesteruddannelsen. På længere sigt vil det
få negative konsekvenser for den fremtidige interesse i
uddannelsen.
Hvis beslutningsforslaget bliver gennemført, bliver det
muligt for maskinmesterskolerne og de maritime
uddannelsesinstitutioner at opfylde de unges ønske om at
komme i gang med drømmestudiet på Danmarks bredeste
tekniske uddannelse og samtidig opfylde erhvervslivets stigende
behov for flere maskinmestre i fremtiden.
Med en bevilling på 10 mio. kr. er det muligt at opfylde
størstedelen af behovet uden at tabe en årgang
på gulvet, samtidig med at der i perioden frem til de
kommende finanslovsforhandlinger udarbejdes en detaljeret
behovsanalyse for maskinmestre i fremtiden.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at Økonomi- og
Erhvervsministeriet udelukkende bygger behovet for maskinmestre
på talmateriale fra Danmarks Rederiforening, der i en
årrække har meldt ud, at behovet i Det Blå
Danmark er 200 skibsofficerer og maskinmestre, men fakta er, at det
tal kun repræsenterer en femtedel af de brancher, der
beskæftiger maskinmestre.
I dag er 80 pct. af maskinmestrene beskæftiget på
land, og med maskinmestre i nøglepositioner i alle landets
væsentligste funktioner er en massiv satsning på
opkvalificering af arbejdsstyrken afgørende for at styrke
den danske udvikling og konkurrenceevne. Faglige kompetencer og
effektiv ledelse skal være med til at øge
produktiviteten i samfundet. Maskinmestre styrer og administrerer
de grundlæggende systemer, som samfundet bygger på,
såsom el, vand og varme. Desuden arbejder maskinmestre med
ledelse og effektiviseringer i mange forskellige produktions- og
industrivirksomheder, på kraftværker og
rensningsanlæg og i elforsyningsselskaber samt på skibe
og offshore med vind, olie- eller gasproduktion. Endelig fungerer
de som tekniske chefer på hospitaler, som energikonsulenter
og i andre funktioner som tekniske specialister.
Indførelsen af kvoterne kommer på et tidspunkt, da
interessen for at blive maskinmester og erhvervslivets behov for
maskinmestrenes kompetencer aldrig har været større.
For at sikre Danmarks vækst og internationale konkurrenceevne
er der behov for at uddanne flere maskinmestre, da behovet i de
kommende år vil være stærkt stigende på
grund af bl.a. vækst i en række industrier inden for
eksempelvis offshore, skibsfart og udvikling af vedvarende energi.
I forvejen er der praktisk talt ingen ledighed.
Med en kortsigtet økonomisk betragtning risikerer man at
bremse udviklingen og ikke mindst udviklingen af bl.a. ny dansk
teknologi til vedvarende energi.
I de seneste år er antallet af studerende på landets
maskinmesterskoler og de maritime uddannelsescentre mere end
fordoblet. Da behovet er endnu større fremadrettet, er det
nødvendigt at fastholde antallet af studerende på et
højt niveau. Maskinmesteruddannelsen er en succes, og
skolerne har investeret på baggrund af et stigende behov for
maskinmestre.
Kvoterne kom, samtidig med at Videnskabsministeriet i januar
2011 udsendte et brev til 56.000 unge med en opfordring til at
søge ind på en videregående uddannelse. Af
kampagnebrevet fremgår det bl.a., at »En
videregående uddannelse er med til at udvikle dig både
fagligt og personligt, og kan give dig mulighed for at komme til
udlandet. Uddannelse er fremtidssikring.«
Regeringen og Folketinget har som mål, at 50 pct. af en
ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående
uddannelse - herunder en teknisk videregående
uddannelse. Formålet er at sikre Danmarks vækst og
velstand, og målet er samtidig et vigtigt led i
globaliseringsplanen.
Maskinmesteruddannelsen medvirker endvidere i høj grad
til at bryde den sociale arv. For manges vedkommende er der tale om
første generation, hvor et medlem tager en
videregående uddannelse. Uddannelsen appellerer endvidere
særlig til unge mænd, som er den målgruppe, der
har sværest ved at få en videregående
uddannelse.
Ifølge Dansk Industri er det især medarbejdere med
videregående tekniske uddannelser, der øger
væksten. Prognoserne fra Maskinmestrenes Forening og
Ingeniørforeningen viser, at der bliver mangel på
højtuddannede med tekniske kompetencer i perioden frem til
2020. En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at danske
virksomheder har planer om at ansætte højtuddannede
tekniske medarbejdere, fordi de i størst omfang skaber
vækst i virksomhederne.
Alene offshoresektoren forventer ifølge Offshore Center
Danmark, at den nuværende arbejdsstyrke på 13.000
medarbejdere vil vokse til 20.000 personer inden 2020. Mange af dem
vil være maskinmestre. Dertil kommer behovet for arbejdskraft
til danske interesser i f.eks. Norge, Brasilien, Qatar og Angola.
Opbygningen af havvindmølleparker er i den indledende fase.
Kun cirka 1 pct. af den kapacitet, der skal opstilles de kommende
år, er etableret. Derudover forventer virksomhederne inden
for drift og vedligehold, at øget aktivitet i takt med
udbygningen af havvindmøllerne vil få antallet af job
til at vokse fra de nuværende 300 til 2.000 stillinger inden
2020. Det vil være stillinger indenfor drift, inspektion og
vedligehold - igen et massivt arbejdsområde for
maskinmestre.
Der vil i årene frem også blive investeret i
såvel vedvarende som fossile energikilder og
gennemført omfattende energibesparelser - områder,
hvor maskinmestre har spidskompetencer.
Ledigheden blandt maskinmestre har gennem de seneste 20
måneder ligget på et meget lavt niveau (0,5-3,5 pct.).
På denne måde er det lykkes at fastholde en høj
beskæftigelse blandt maskinmestre, på trods af at
Danmark har mistet ca. 200.000 arbejdspladser i den private sektor
i løbet af den økonomiske krise. Helt konkret ligger
ledigheden på 150 fuldtidsledige maskinmestre ud af ca. 8.000
erhvervsaktive. De svarer til en ledighedsprocent på 1,9
pct.
Økonomiske
konsekvenser
En tillægsbevilling på kr. 10 mio. vil gøre
det muligt at optage yderligere 200 studerende på
maskinmesteruddannelsen pr. august 2011. Merudgiften vil i 2011
være på 10 mio. kr. For de studerende, der optages, vil
en gennemsnitlig studietid være ca. 4 år. Merudgiften
skønnes i hele perioden at være ca. 20 mio. kr. pr.
år, hvilket vil betyde 20 mio. kr. i årene 2012 og 2013
og 10 mio. kr. i 2014.
Man skal imidlertid være opmærksom på de
alternative omkostninger for det danske samfund, hvis de 200
potentielle studerende ikke kan optages på
maskinmesterstudiet. Vælger de 200 en alternativ uddannelse
til eksempelvis ingeniør, vil omkostningen være den
samme - blot i Undervisningsministeriet. Et resultat af en
afvisning til maskinmesterstudiet kan også være, at
ikke alle 200 finder en alternativ uddannelse som eksempelvis
ingeniør. Alternativet kan dermed meget vel være
arbejdsløshed og dermed
arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp
- og dermed heller ikke noget samfundsmæssigt sparet.
Skriftlig fremsættelse
Bjarne Laustsen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af yderligere studiepladser på
maskinmesteruddannelsen.
(Beslutningsforslag nr. B 120)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.