Betænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 24. maj 2011
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2011 og var til
1. behandling den 5. maj 2011. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1
møde.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til
økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil redegøre
nærmere for beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Radikale Venstres medlem af udvalget støtter
beslutningsforslaget, men vil i stedet for det foreslåede
finansiere det øgede optag inden for uddannelsesmidlerne
på partiets finanslovforslag.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Helge Sander (V) fmd. Torsten Schack Pedersen (V) Marion
Pedersen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Erling Bonnesen (V)
Colette L. Brix (DF) nfmd. Pia
Adelsteen (DF) Carina Christensen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Orla Hav
(S) Benny Engelbrecht (S) Henrik Dam Kristensen (S) Niels Sindal
(S) Karsten Hønge (SF) Steen Gade (SF) Morten
Østergaard (RV) Frank Aaen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 120
Bilagsnr. | Titel |
1 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget |
2 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
B 120
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvilke alternative
uddannelsesmuligheder de ca. 200 potentielle studerende har, hvis
de bliver afvist på maskinmesterstudiet, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren er enig i, at et
resultat af afvisningen af studerende til maskinmesterstudiet kan
være, at ikke alle finder en anden uddannelse, og at
alternativet derfor kan blive arbejdsløshed, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. , om ministeren er enig i, at
såfremt de studerende vælger en anden uddannelse -
f.eks. ingeniørstudiet - fordi de får afslag på
maskinmesteruddannelsen, vil udgiften for samfundet være den
samme, som hvis de studerende var blevet optaget på
maskinmesteruddannelsen, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra S.
Spørgsmål 1:
Hvilke alternative uddannelsesmuligheder har de ca. 200
potentielle studerende, hvis de bliver afvist på
maskinmesterstudiet?
Svar:
Lad mig indledningsvis understrege, at forudsætningen
for spørgsmålet er, at der på
maskinmesterskoleområdet skulle komme samme høje
søgning, som der var sidste år. Kommer der ikke en
sådan søgning, men holder søgningen sig
på det niveau, som vi har set i tidligere år, vil der
ikke være 200 personer, der potentielt afvises fra optagelse
i år.
For personer, der har gennemført studentereksamen, er
der en række uddannelsestilbud, afhængig af den
enkeltes kvalifikationer og ønsker. Bortset fra de
skibsspecifikke uddannelser, som alene kan opnås på de
maritime uddannelser, findes der uddannelser, som enten alene eller
ved sammenstykning af flere forløb kan føre til de
samme kompetencer, som opnås på
maskinmesteruddannelsen.
Som eksempler herpå kan for det første
nævnes professionsbacheloruddannelsen som teknisk manager
offshore, som er bygget op på samme måde som
maskinmesteruddannelsen med en kombination af teori og praksis, og
som indholdsmæssigt er sammenlignelig med
maskinmesteruddannelsen (bortset fra de skibsspecifikke
elementer).
Også diplomingeniøruddannelsen inden for f.eks.
maskinområdet, stærkstrøm eller bæredygtig
energiteknik kan føre til sammenlignelige kompetencer.
Ingeniøruddannelserne, herunder
diplomingeniøruddannelsen, er dog mere specialiseret og
mindre fokuseret på praktisk drift og vedligehold end
maskinmesteruddannelsen.
Endelig kan der opnås autorisation gennem de kortere
videregående uddannelser som f.eks. vvs-installatør,
el-installatør m.v. på de tekniske skoler.
Spørgsmål 2:
Er ministeren enig i, at et resultat af afvisningen af
studerende til maskinmesterstudiet kan være, at ikke alle
finder en anden uddannelse, og at alternativet derfor kan blive
arbejdsløshed og udgifter til samfundet til
understøttelse og kontanthjælp?
Svar:
Det er endnu uafklaret, hvorvidt der vil være
ansøgere, som får afslag på at blive optaget
på maskinmesterskolerne til efteråret. Hvis det
måtte blive tilfældet, er det uvist, hvor mange det i
givet fald vil dreje sig om.
Det er herudover ikke muligt at vurdere, hvilke muligheder
sådanne konkrete personer i givet fald vil benytte sig af,
det være sig optagelse på andre uddannelser,
erhvervsarbejde, sabbatår eller andet, og hvorvidt de
pågældendes situation medfører øgede
udgifter for det offentlige.
Hvis udvalget måtte ønske det, er jeg indstillet
på at bede maskinmesterskolerne om at spørge de
personer, som eventuelt får afslag på optagelse i
efteråret 2011 som følge af adgangsbegrænsning,
hvilke muligheder disse personer så vil
forfølge.
Afslutningsvis finder jeg det vigtigt at understrege, at selv
med adgangsbegrænsning på samtlige maritime
uddannelsesinstitutioner har der aldrig været anvendt flere
midler på maritim uddannelse end nu og i årene
fremover. Der vil også fortsat blive uddannet et stort antal
maskinmestre med kompetencer, som kan bidrage til at skabe dansk
vækst fremover.
Spørgsmål 3:
Er ministeren enig i, at såfremt de studerende
vælger en anden uddannelse - f.eks. ingeniørstudiet -
fordi de får afslag på maskinmesteruddannelsen, vil
udgiften for samfundet være den samme, som hvis de studerende
var blevet optaget på maskinmesteruddannelsen?
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål
2.