Fremsat den 1. april 2011 af Mette
Gjerskov (S), Ole Vagn Christensen (S), Benny Engelbrecht (S),
Torben Hansen (S), Per ?Husted ?(S) og Flemming Møller
Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en naturøkonomisk
kommission
Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en
natur?økonomisk kommission, der har til formål at
undersøge muligheder for og stille forslag om alternative
finansieringskilder og bedre udnyttelse af eksisterende
finansieringskilder til de kommende års naturindsats.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
I disse år sker der desværre en forarmelse af
naturen. Danmark bliver grimmere. Truede arter forsvinder,
naturperler forsvinder og forureningen truer vores fjorde,
søer og drikkevand. Indsatsen for naturen kan ikke vente, og
der er et påtrængende behov for at være
omkostningseffektiv og at tænke nyt, når vi ser
på investeringer i vores fælles natur.
Formål
Socialdemokratiet foreslår derfor, at der nedsættes
en kommission, der kan finde nye veje til at finansiere og dermed
forene disse fælles ønsker om beskyttelse af naturen,
og som kan udrede barrierer og nye incitamentstrukturer for
finansiering af naturbeskyttelse ud over statskassen.
Pejlemærker
Danmark står lige nu i to kriser. Den økonomiske
krise og en naturkrise. Det største politiske fokus vil
naturligvis være på den økonomiske krise og
herunder landbrugets meget alvorlige økonomiske
situation.
Samtidig oplever vi i disse år en øget
opmærksomhed på naturen. Et ønske om at bevare
vores naturværdier for eftertiden og et ønske om at
benytte og beskytte naturen. Tusindvis af danskere lægger et
engagement i naturen gennem foreninger, der har brede
naturbeskyttelsesformål, men også gennem
organisationer, der fremmer særlige rekreative
naturværdier som jagt, fiskeri og friluftsliv.
Også fra erhvervslivet er der kommet øget fokus
på grønne værdier. Virksomheder, der ser en
interesse i at beskytte naturressourcerne med henblik på
fremtidige gunstige produktionsmuligheder, men også i at
signalere grøn ansvarlighed over for forbrugere.
Grønne regnskaber, grønne sponsorater og
ønsket om en grøn profil præger mange
ledelsesmæssige beslutninger i vores virksomheders
bestyrelser og direktioner.
På internationalt plan foregår der en række
spændende initiativer om at samtænke erhvervsliv og
målet om en mangfoldig natur. Konceptet »Business &
Biodiversity« er under hastig udvikling i EU. Cowi har lavet
et udredningsarbejde for Europa-Kommissionen1), og under den internationale
biodiversitetskonvention sker der tillige et banebrydende arbejde
på området.
I EU's landbrugsstøtte ligger der en række
muligheder, som ikke er udnyttet. F.eks. påpeger de
Miljøøkonomiske Vismænd (2010)2), at det kan være
vanskeligt for den enkelte jordejer at gennemskue mulighederne for
støtteordninger med sigte på naturbevarelse og
rekreative formål.
Dette ligger i tråd med konstateringen af, at Danmark for
nylig måtte sende 80 mio. kr. af de såkaldte artikel
68-midler vedrørende 2010 retur til EU. Artikel 68-midler
vedrører de 10 pct. af EU's direkte landbrugsstøtte,
som kan anvendes til bl.a. miljøtiltag. Den udbredte
bekymring blandt landmænd om, at det kan få negative
konsekvenser, hvis der ta?ges naturhensyn er en anden
væsentlig udfordring, der skal håndteres. Rigide rammer
for støttetildeling og f.eks. også systemet med
krydsoverensstemmelse kan således modvirke naturhensyn.
Vismændene peger på, at man kunne lade sig inspirere
af en britisk ordning, hvor alle støttetiltagene normeres i
et fælles pointsystem, hvilket øger
gennemskueligheden. Det kan afhjælpe de manglende
incitamenter for lodsejeren og give den enkelte større
fleksibilitet i valg af naturforvaltningstiltag. Hertil kommer en
række muligheder for at justere i rammerne for
landbrugsstøtten, så den i højere grad
understøtter naturbeskyttelsen.
Den fælles landbrugspolitik i EU er under revision, og her
får Danmark en særlig rolle under det danske
formandskab i 2012. Også i denne sammenhæng vil en
naturøkonomisk kommission kunne bidrage med væsentlige
input til gavn for naturen.
Samlet set finder vi en lang række borgere, foreninger,
interesseorganisationer, virksomheder og landbrug, der ger?ne vil
bidrage til naturbeskyttelsen, men som ikke finder inspiration,
incitament eller muligheder inden for de nuværende rammer.
Der er derfor et påtrængende behov for at gå nye
veje, finde moderne metoder og rydde forhindringer af vejen for at
sikre, at alle der ønsker at bidrage til mere natur og mere
mangfoldig natur, også får muligheden.
Sammensætning og
tidsplan
Den naturøkonomiske kommission skal bestå af
relevante interessenter på området med fokus på
faglighed. De deltagende interessenter skal have såvel
erhvervsøkonomisk som miljøøkonomisk og
naturfaglig indsigt. Kommissionen skal kunne invitere fagpersoner
fra f.eks. erhvervsliv, forskningsinstitutioner og
interesseorganisationer efter behov.
Kommissionen skal nedsættes inden udgangen af 2011 og
fremkomme med afrapportering inden den 1. juli 2012.
Miljøministeriet yder sekretariatsbistand på samme
måde som det sker i forhold til f.eks. Skovpolitisk Udvalg.
Miljøministeriet sikrer ligeledes koordination med
øvrige relevante ministerier, herunder især
Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og
Fødevareministeriet.
Skriftlig fremsættelse
Mette Gjerskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af en naturøkonomisk kommission.
(Beslutningsforslag nr. B 110)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
1) DG ENV
Study on how businesses take into account their
risks related to biodiversity and ecosystem services: state of play
and way forward. Final report. Under framework contract, ENV. G.
1/FRA/206/0073. COWI, september 2010
2) Økonomi og Miljø 2010.
Kapitel 1: Landbrug. De Økonomiske Råd