Beretning afgivet af Socialudvalget den
18. august 2011
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2011 og var
til 1. behandling den 29. april 2011. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
2. Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (SF og EL)
konstaterer, at der er store problemer med udenlandske
hjemløse, der både har svært ved at klare sig i
Danmark og svært ved at vende tilbage til hjemlandet.
Partierne konstaterer samtidig, at regeringen endnu ikke har
iværksat initiativer til løsninger.
Partierne mener, at udenlandske hjemløse uanset
opholdsgrundlag ikke skal risikere at dø i gaderne, men skal
have adgang til mad, midlertidig overnatning og elementær
sundhedsbehandling. Partierne støtter på den baggrund
det arbejde, som de frivillige organisationer udfører,
herunder etablering af nødherberg, opsøgende arbejde
m.v., da det er med til at sikre, at ingen hjemløse
overnatter på gaden i kulde og frost. Men det er uholdbart
kun at sikre det mest ?akut?te. Langt de fleste af de udenlandske
hjemløse har ingen udsigt til at få arbejde i Danmark
og skal derfor hjælpes til at vende hjem.
Partierne er derfor enige om at se på, hvordan indsatsen
for at hjælpe udenlandske hjemløse tilbage til deres
hjemland bedst kan organiseres. Forslaget om et transitrum i
København er et godt udgangspunkt for overvejelserne.
På længere sigt kan problemet kun løses
på europæisk niveau, da en væsentlig årsag
til problemet er den meget store sociale ulighed i EU.
P. u. v.
Martin Henriksen
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 106
Bilagsnr. | Titel |
1 | 1. udkast til beretning |