Beretning afgivet af Socialudvalget den
18. august 2011
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2011 og var
til 1. behandling den 29. april 2011. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
2. Politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) udtaler, at partierne har et mål om at skabe langt
bedre forhold for vores børn. Ligesom vi i 1990'erne fik
sikret, at der var plads til alle børn i vuggestuer og
børnehaver, så skal 2010'erne bruges til at sikre, at
der bliver ordentlige forhold og tid til voksenkontakt. I dag
kommer næsten alle børn i dagtilbud, og det er
på høje tid, at vi får sikret, at de har gode
vilkår.
Der er set nogle grelle eksempler fra virkeligheden på,
hvor galt det kan gå, når der ikke er nogen regler for
minimumsnormeringer. F.eks. en børnehave, hvor der i
perioder er én voksen til at tage sig af 20 børn,
hvilket gør det helt umuligt at sikre ordentlige forhold.
Eller en børnehave, hvor en voksen er alene med 63
børn på legepladsen, hvilket er helt uforsvarligt, og
eksempler på vuggestuer, hvor der i lange perioder kun er
én voksen på stuen, så hvis et barn skal
skiftes, må det enten ske på stuen midt iblandt de
andre børn, eller de andre børn må lades alene
på stuen.
Derfor er der behov for at fastsætte en
minimumsnormering for dagtilbud, ligesom vi har klassekvotienter
for folkeskolen, sådan at vi sikrer, der ikke opstår
situationer, hvor normeringen er uforsvarlig. Kommunerne må
gerne have bedre normeringer end minimumsnormeringen.
Partierne vil derfor arbejde på at fastsætte en
minimumsnormering og sikre, at der bliver tid og ressourcer til
uddannelse og efteruddannelse. Det er vigtigt at sætte
politisk fokus på kvaliteten af det pædagogiske
arbejde. Et normeringsløft kan derfor ikke stå alene.
Det er afgørende, at medarbejdere på det
pædagogiske område yder den optimale indsats for blandt
andet udsatte børn.
Omfanget af normeringsløftet vil blive genstand for
forhandling, når der bliver flertal for forslaget, men
partiernes forskellige holdninger ligger ikke langt fra hinanden. I
forhandlingen vil også indgå spørgsmålet
om, hvor hurtigt normeringen vil kunne hæves til den
ønskede minimumsnormering ud fra de økonomiske
realiteter.
Det er uklart, hvad normeringen reelt er i dag. De tal,
socialministeren har fremlagt, passer ikke med den virkelighed, som
nogle ansatte og forældre møder i dagtilbuddene. Det
er derfor nødvendigt at få nærmere belyst,
hvordan hverdagen reelt ser ud i dagtilbuddene.
Regeringen skal fremover sikre, at der er en ordentlig
statistik på området, så det er muligt at
følge udviklingen.
Partierne er overbeviste om, at et godt børneliv i
vores dagtilbud og en forstærket og tidlig indsats omkring
børnene på sigt vil føre til lavere udgifter
på andre områder, da gode dagtilbud virker forebyggende
på en lang række andre problemer i samfundet.
Et andet mindretal i udvalget (DF)
ønsker, at normeringen i dagtilbud i danske kommuner kan
være forskellige fra kommune til kommune.
Derfor kan DF ikke støtte den ellers gode intention om
minimumsnormering i dagtilbud. DF mener, at der er mange faktorer,
der spiller ind på, hvor meget personale der bør
være til stede i et dagtilbud. Det er bygninger, og så
er det selvfølgelig et spørgsmål om
kvadratmeter og muligheder. DF har tillid til, at kommunerne bruger
deres midler efter, hvordan de kan give det bedste udgangspunkt for
det pædagogiske arbejde. Ligeledes er økonomien
desværre ikke belyst i dette forslag.
P. u. v.
Martin Henriksen
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 105
Bilagsnr. | Titel |
1 | 1. udkast til beretning |