B 102 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod dyresex.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 31-03-2011

Fremsat den 31. marts 2011 af Christian H.

20101_b102_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 31. marts 2011 af Christian H. Hansen (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod dyresex

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte lovforslag, der indfører forbud mod seksuelt misbrug af dyr (dyresex, sodomi, zoofili) og dyrepornografi. Overtrædelse skal straffes på linje med andre overtrædelser af dyreværnsloven.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget

Formålet med forslaget er, at det ved lov forbydes at have kønslig omgang med dyr, ligesom enhver anden form for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af dyr forbydes. Fremstilling og udbredelse af dyrepornografi skal endvidere forbydes. I bemærkningerne nedenfor er indeholdt konkrete forslag til lovgivningens indhold og strafsanktioner.

Baggrund for forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. 213, folketingsåret 2009-10. Der henvises til Folketingstidende 2009-10, A, B 213 som fremsat, side 1 ff, og Folketingets forhandlinger, møde 98, side 33-44.

B 213 var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 66, folketingsåret 2006-07, Folketingstidende tillæg A side 3921 og 3925, tillæg B side 1276 og Folketingets forhandlinger side 4835 og 7926. Beslutningsforslag nr. B 66 var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 31, folketingsåret 2004-05, 2. samling, Folketingstidende tillæg A side 5493 og 5489, tillæg B side 1067 og Folketingets forhandlinger side 3299 og 4883.

Efter behandlingen af B 31 bad justitsministeren Det Dyreetiske Råd om at vurdere, om lovgivningen på området burde strammes, således at det fremover forbydes ved lov at dyrke sex med dyr. Den 30. november 2006 offentliggjorde Det Dyreetiske Råd sin udtalelse. Rådets afgørelse kom som en stor overraskelse, idet det anbefalede, at der heller ikke fremover bør være et forbud mod at have kønslig omgang med dyr.

Siden behandlingen af B 31 og Det Dyreetiske Råds afgørelse er der ellers fremkommet oplysninger om, at dyresex er langt mere udbredt, end man tidligere har troet. Gratisavisen 24timer har afsløret, at der i Danmark eksisterer egentlige dyrebordeller, hvor der sælges sex med dyr, og at folk fra store dele af Europa rejser til Danmark for at dyrke sex med dyr på disse bordeller. Senest er der fremkommet yderligere dokumentation, jf. http://www.bt.dk/kendte/bubber-kaster-sig-over-dyresex-paa-tv2. Den i artiklen omtalte tv-udsendelse forventes at blive vist den 4. april 2011.

Uenighed i Det Dyreetiske Råd

Som nævnt besluttede Det Dyreetiske Råd, at det fortsat skal være lovligt at have sex med dyr. Det var dog heldigvis ikke hele rådet, der var enig i den beslutning. Således udtalte administrerende direktør og medlem af Det Dyreetiske Råd, Peter Mollerup, følgende:

»Menneskelig seksuel omgang med dyr er uacceptabelt, og derfor må jeg tage afstand fra enhver aktivitet af denne art. Ud fra en etisk og biologisk betragtning er et sådant forhold så forkert, at jeg ikke kan forene det med mit personlige værdigrundlag i øvrigt. Det er samtidig dybt krænkende for dyrets værdighed og integritet.

Vi mennesker bruger dyrene i mange sammenhænge, ja, vi tillader os endog af spise dem. Vi tillader os også at opsamle sæd fra avlshanner og foretage kunstig insemination af hundyr, men her skelner jeg mellem deciderede nytteformål og formål, hvor dyret skal tilfredsstille menneskers lyst og trang til seksuelle lege. Hvad ligeværdige partnere foretager sig seksuelt, er for mig flintrende ligegyldigt. Voksne mennesker er ligeværdige partnere i den sammenhæng, men det er dyr og menneske ikke, og selv om dyret måske ikke opfatter eller reflekterer over den krænkende situation, så føler jeg mig forpligtiget til at skride ind på dyrets vegne. Samfundet har lavet regler for seksuel omgang mellem andre uligeværdige partnere (barn/voksen, elev/lærer, psykisk handicappet/pædagog), og samfundet må også sætte regler for dyr/menneske.

Jeg er vidende om, at der findes et beskedent mindretal af mennesker, som føler en umættelig og kærlig trang til at have seksuel kontakt med levende dyr (zoofili), og jeg ved, at denne minoritet i forvejen lever et liv, hvor hemmelighedskræmmeri, angst og omgivelsernes manglende accept i forvejen kan virke ødelæggende. Jeg misunder bestemt ikke disse menneskers forhold, men i denne sag vejer hensynet til respektfuld omgang med dyr tungere for mig end hensynet til disse menneskers mulighed for seksuel omgang med dyr.

Et samfund skal gennem lovgivning signalere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Specielt over for den opvoksende generation er denne signalværdi vigtig og med til at danne de unge. Man siger godt nok, at det forbudte opfordrer til at blive afprøvet. Måske første gang, men på længere sigt virker et forbud hæmmende. En lovgivning, som forbyder sex med dyr, og som bakkes op af forældre, pædagoger og andre voksne med relation til de unge, vil efter min mening have en dæmpende virkning på ungdommens trang til at eksperimentere seksuelt med dyr.

Når det gælder seksuel omgang med dyr, hvor dyret i denne forbindelse lider overlast, er jeg enig med rådets øvrige medlemmer i, at de eksisterende lovparagraffer i dyreværnsloven er fuldt ud dækkende, men at der må lovgives specielt, når det gælder dyrepornografi, dyresex-shows og dyrebordeller«, jf. Bilag 1 til Det Dyreetiske Råd, »Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr«, november 2006.

Forslagsstilleren tilslutter sig mindretalsudtalelsen fra Peter Mollerup.

Dyrlægerne ønsker et forbud mod sex med dyr

Den Danske Dyrlægeforening er officielt imod, at mennesker har sex med dyr. Således vedtog man på et hovedbestyrelsesmøde den 6. oktober 2005: »Den Danske Dyrlægeforening finder, at menneskers kønslige omgang med dyr (sodomi) ikke alene er uetisk, men også er i strid med dyreværnslovens bestemmelser«. Heldigvis bakker en lang række dyrlæger op om foreningens holdning. Således udtaler dyrlæge Lene Kattrup, at hun er meget skuffet over rådets meget »slappe holdning«, og hun fortsætter: »Vi ved fra undersøgelser, at mange dyr skades alvorligt ved seksuel anvendelse, men at det ikke bliver opdaget, fordi dyrene ikke bringes til dyrlæge.«

Forholdene i Sverige og Norge

I Sverige udsendte Djurskyddsmyndigheten et stort antal spørgeskemaer til kommuner, dyrlæger, politimyndigheder m.v. Den totale svarfrekvens var 67 pct. og viste, at der i årene 2000-2004 var 119 formodede tilfælde af skader på dyr i forbindelse med sex. Mest udsatte var heste, men også hunde, katte og kvæg var repræsenteret i stort tal. I 102 af disse tilfælde blev der foretaget politianmeldelse.

I Norge fik 652 dyrlæger lignende spørgsmål. Her svarede 329 dyrlæger, og 22 pct. af disse havde haft mistanke om eller vished om, at dyr bragt til deres konsultation havde været udsat for seksuelt misbrug. Med hensyn til arten af skader var det hyppigst skader på ydre kønsorganer og endetarmsåbning på dyret, men også skader som sår, rifter, blødninger og hævelser nævnes. Hertil skal så lægges de psykiske skader, som dyrlægen ikke direkte kan registrere, og som sandsynligvis optræder i langt større antal.

I begyndelsen af foråret 2010 foretoges en gennemgang af reglerne om dyrebeskyttelse. I regeringens overvejelser indgik bl.a., om dyreværnsloven behøvede at blive ændret med henblik på at tydeliggøre og forstærke beskyttelsen af dyr mod at blive anvendt til seksuelle formål. Jordbruksverket vurderede, at udnyttelse af dyr i seksuelle sammenhænge indebar uacceptabel krænkelse af dyret, og man så frem til undersøgelsens resultat. Meddelelsen er oversat af forslagsstilleren.

I Norge kørte debatten i mange år som i Danmark, hvor man mente, at dyreværnslovens bestemmelser om ikke at udsætte dyr for lidelser var tilstrækkeligt til at beskytte dyrene mod seksuelle overgreb. Men den 1. januar 2010 vedtog Norge en lov, hvor der bl.a. står, at det er forbudt.

Rejs til Danmark og få dyresex

Det norske forbud mod sex med dyr kan betyde, at nordmænd tager til Danmark for at få deres lyst styret. Det frygter Live Kleveland, som er juridisk rådgiver for Dyrevernsalliansen i Norge. Man straffes efter de love, som gælder i det land, hvor man opholder sig, hvorfor der er risiko for, at Danmark bliver Nordens eldorado for dyresex.

Således skriver Flensborg Avis februar 2010, at sexbutikker i Kruså kun har kunnet overleve konkurrencen fra det tyske sexmarked, fordi tyskerne »kommer, køber og ser dyresexfilm«.

Talskvinde Gabriele Frey fra den tyske dyreretsorganisation »Menschen für Tierrechte« udtaler: »Vi hører om tyskere, der tager til Danmark for at »hygge sig« på visse bondegårde, men miljøet er meget undergrundsagtigt og derfor ikke til at komme i nærheden af.« (24timer, »Udlændinge udnytter det danske frisind«, 13. september 2006). Ifølge 24timers oplysninger kommer der også folk fra Sverige, Norge og Holland til Danmark for at besøge dyrebordellerne. En hesteavler har ifølge avisen udtalt: »Vi er selv meget overraskede over, at folk gider rejse så langt, men de forklarer os, at det er langt nemmere at få fat på dyresex i Danmark end i deres egne lande.«

Det fremgår ligeledes af 24timers oplysninger, at annoncer om dyresex forefindes på en lang række hjemmesider i Danmark, og at prisen svinger mellem 500 kr. og 1.000 kr.

Dyrenes Venners kampagne

I januar 2010 indledte Dyrenes Venner en større kampagne, hvis mål er, at der snarest muligt bliver lovgivet, således at der bliver et forbud i Danmark mod menneskers seksuelle omgang med dyr. Kampagnen bliver støttet af DyreværnsOrganisationernes Samarbejds-Organisations (DOSO's) 16 medlemmer, som tilsammen repræsenterer mere end 100.000 medlemmer. Kampagnens argumentation for, at dyreværnsloven ikke er dækkende, er lovens forebyggende effekt, de etiske aspekter og legal mulighed for udbredelse af dyrepornografi. Argumenterne er således:

1) Seksuelle aktiviteter foregår i det skjulte, og det er derfor meget vanskeligt at afsløre, når dyret udsættes for skader og lidelser. En lov vil under alle omstændigheder have en præventiv effekt og nedsætte antallet af disse skjulte aktiviteter.

2) Menneskers seksuelle overgreb på dyr er en krænkelse af dyrets værdighed og integritet. Dyret er overladt til menneskets nåde eller unåde og har ikke mulighed for at sige fra, når det nedværdiges gennem de menneskelige lyster.

3) Når sex med dyr er tilladt, så er det også tilladt at fotografere eller filme de seksuelle aktiviteter. Udbredelsen af dyrepornografi er enorm, og arten af pornografien har en tendens til at blive mere og mere ekstrem for til sidst at gå over i det totalt perverse.

Som afslutning på Dyrenes Venners kampagne mod dyresex afleverede foreningen den 3. februar 2011 30.094 underskrifter mod dyresex til justitsminister Lars Barfoed.

»Dyreelskerne«

Det er ikke muligt at fremskaffe præcise oplysninger om udbredelsen af dyresex. Forfatteren Erik Bork skriver om emnet, jf. »Danmark under dynen - fra bryllup til bunkepul« jf. 1. udgave, 1. oplag, København, People's Press 2003:

»Der er ingen, der ved, hvor mange »dyresexelskere« der findes i Danmark, men en af de centrale personer i kredsen af dyresexelskere er en yngre mand fra Nordjylland, der har stor erfaring med de fleste danske husdyr, og som gerne hjælper til, når dyr og mennesker første gang skal parres. Den nordjyske mand har tidligere overvejet at starte et blad for danske dyresexelskere, men han forklarer, at han har været bange for folks reaktioner, samt at internettet i dag løser en stor del af de opgaver, som et dyresexblad ville kunne løse. Det er også via internettet, at den nordjyske mand kommer i kontakt med andre dyresexelskere, og via arrangerede sammenkomster deler han ud af sin viden om det specielle emne. Den viden omfatter blandt andet et stort billedarkiv på hans bærbare computere, hvor alt fra næsehorn til zebraer, hunde og grise parrer sig eller er foreviget af kameraet med et stort erigeret lem.

»For mig er sex mellem mennesker og dyr naturligt, og jeg fornemmer, at flere og flere er begyndt at indrømme, at de også gør det«, siger den nordjyske mand.«

Nogle eksempler

For nylig blev et føl på 1½ år seksuelt misbrugt af et menneske. Føllet var trukket ud af sin boks og bundet, og en stol var stillet op bag dyret. En dyrlæge undersøgte føllet og konkluderede, at dyret med stor sandsynlighed havde været udsat for seksuelt misbrug. Finder man gerningsmanden, vil han blive straffet efter dyreværnsloven, såfremt føllet har lidt skade. I modsat fald går han fri, for det er ikke forbudt i Danmark for mennesker at have sex med dyr.

For nogle år siden trængte en mand ind i en hestefold og voldtog en hoppe. Manden blev straffet for ulovlig indtrængning på anden mands ejendom, men ikke for at have voldtaget hoppen, for i Danmark er det ikke forbudt for mennesker at have sex med dyr.

Sådanne begivenheder aktualiserer forståelsen for, at vi mennesker må påtage os et ansvar for at passe på dyrene og værne dem mod udnyttelse og misbrug - også seksuelt. En af de måder, vi kan vise denne omsorg på, er ved at indføre straffebestemmelser.

Begrundelse for indførelse af forbud og straf

Forslagsstilleren finder det ganske uacceptabelt, at dyr udnyttes og lider og i nogle tilfælde dør som følge af menneskers seksuelle udnyttelse. Det er rystende, at der i et udviklet samfund som det danske findes mennesker, der opdrager deres dyr til at fungere som seksuelle objekter, der skal tilfredsstille deres ejers specielle seksuelle præferencer. Det er ydmygende for dyrene, og det er moralsk forkasteligt, at der er mennesker, der bruger dyr til at få afløb for deres personlige seksuelle frustrationer.

Om muligt endnu mere utiltalende er det, at der er borgere her i landet, der skaffer sig økonomisk profit på filmoptagelser af dyrenes lidelser under det seksuelle samkvem med mennesker. Det er stødende, at internettet er oversvømmet af danske hjemmesider med billeder og film af dyr, der lider under seksuelle overgreb. Det er decideret skadeligt for Danmarks renommé, og det har intet med seksuelt frisind at gøre at tillade den slags.

En lovgivning som den, der foreslås her, kan ikke i sig selv standse lidelserne, men ved at lovgive skaffer vi hjemmel til, at myndighederne kan gribe ind med det nødvendige politimæssige opklaringsarbejde og efterfølgende straffesager ved domstolene. Det vil være et vigtigt signal om, at samfundet ikke er ligeglad. Det bør være almen viden her i landet, at det vil få alvorlige straffemæssige konsekvenser, hvis man dyrker kønslig omgang med dyr eller fremstiller, sælger eller distribuerer fotos og film med seksuelt samkvem mellem mennesker og dyr.

Nogle har peget på, at der allerede i dag burde foregå retsforfølgning og afsiges straffedomme i sager om seksuelle overgreb mod dyr på baggrund af den hjemmel, der findes i §§ 1 og 2 i dyreværnsloven. Anklagemyndighedens behandling af sager om dyremishandling og domstolspraksis giver imidlertid ikke indtryk af, at disse bestemmelser kan bruges i nævneværdigt omfang. Hvis man ikke ændrer loven, vil det derfor kun være i ganske få og usædvanlige tilfælde, at der kan straffes i sager om dyresex, nemlig hvis der kan føres bevis for dyrets lidelse, angst, varige men eller væsentlige ulempe.

En kommende lovgivning bør derfor fastslå, at al kønslig omgang med dyr er ulovlig. Forbuddet skal ikke kun omfatte samleje, men enhver form for kønsligt samkvem mellem mennesker og dyr, herunder enhver form for seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse af dyr. Det samme bør gælde for fremstilling, forevisning og enhver form for salg og udbredelse af billeder og film med mennesker i kønslig omgang med dyr.

I forbindelse med forberedelse af lovgivningen bør det inddrages i overvejelserne, hvordan det bedst sikres, at der påhviler dyrlæger en pligt til at underrette politiet eller andre myndigheder om seksuelt misbrug af dyr. Ligeledes bør det indgå i overvejelserne, om den blotte besiddelse af billeder og film med mennesker i kønslig omgang med dyr skal være strafbar.

Det skal i loven fastslås, at strafsanktionen er bøde eller fængsel. Strafudmålingen vil selvsagt afhænge af forbrydelsens grovhed. Behandlingsdomme vil kunne forekomme, når domstolene anser det for mest hensigtsmæssigt.

Strafferammen bør være den samme som i dyreværnslovens § 28, dvs. bøde eller fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde op til 2 år. Det vil formentlig være mest hensigtsmæssigt at indarbejde den kommende lovgivning som en ændring i dyreværnsloven.

Skriftlig fremsættelse

Christian H. Hansen (UFG):

Som forslagsstiller tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod dyresex.

(Beslutningsforslag nr. B 102)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.