Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 55:

Forslag til folketingsbeslutning om tillæg til unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp.

Af Morten Østergaard (RV), Lennart Damsbo-Andersen (S), Özlem Sara Cekic (SF), Line Barfod (EL), Per Ørum Jørgensen (KD), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Johansen (SIU), Høgni Hoydal (T), Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG) m.fl.

(Fremsættelse 11.01.2011).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Det fremsatte beslutningsforslag følger i kølvandet på vedtagelsen af beslutningsforslaget fra 2006. Med det forslag fik unge kontanthjælpsmodtagere med visse psykiske diagnoser mulighed for at få en sats på niveau med voksne kontanthjælpsmodtagere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at regeringen mener, at det generelt er en dårlig idé at lade diagnoser være bestemmende for, hvilken ydelse man skal tilbydes. Min holdning er derfor også, at vi ikke løser problemerne for unge psykisk syge ved bare at give en generel forøgelse af forsørgelsesniveauet. Tværtimod handler det om at give de unge mennesker behandlingsmuligheder og beskæftigelsesrettede tilbud.

Det er et princip, som vi også følger i vores udspil til en reform af førtidspensions- og fleksjobordningerne. Den røde tråd i udspillet er, at vi ikke må svigte unge mennesker ved bare at vælge den lette løsning og sende dem på en livslang offentlig forsørgelse. Vi skal derimod gøre alt, hvad der står i vores magt, for at hjælpe dem ud og hjælpe dem til at komme videre og i sidste ende til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Men nu er det jo sådan, at Folketinget har besluttet, at unge med visse psykiske lidelser, der modtager kontanthjælp på ungesatserne, skal have lige så mange penge som voksne kontanthjælpsmodtagere. B 55 følger samme linje og fremsætter forslag om, at unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp, skal have et tillæg, der sidestiller dem med unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager kontanthjælp.

Regeringen anerkender tankegangen bag forslaget, men det vil være uheldigt, hvis B 55 vedtages i den form, som det er fremsat. Lad mig som eksempel nævne, at unge starthjælpsmodtagere med visse psykiske lidelser vil gå ned i ydelse den dag, de fylder 25 år, da starthjælpssatserne for personer, der er fyldt 25 år, er lavere end kontanthjælpssatserne. Men når unge kontanthjælpsmodtagere får voksensats, kan vi fra regeringens side også godt se, at det vil være rimeligt også at yde unge starthjælpsmodtagere voksensats, så der kommer parallelitet i systemet.

Vi foreslår derfor, at unge starthjælpsmodtagere med de samme psykiske lidelser, som efter de gældende regler giver unge kontanthjælpsmodtagere et løft i ydelsen til voksensats, også får et løft til voksensats.

Regeringen vil derfor stille et ændringsforslag til B 55, så det får en udformning i overensstemmelse hermed, og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har oplyst, at de også støtter op om ændringsforslaget.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg bliver jo helt rørt, når ministeren siger, at regeringen anerkender tankegangen. For da man ændrede det for de unge på kontanthjælp, var regeringen jo også meget imod, og derfor kan vi sige, at vi da så er kommet et stykke.

Jeg vil gerne lige forstå, hvad det er for et forslag, man kommer med. I dag er det jo sådan, at der er to voksenydelser for starthjælpsmodtagere. Der er for gifte og samlevende, og så er der for enlige.

Starthjælpsydelsen for gifte og samlevende er på samme niveau som for unge under 25 år. Så jeg skal bare bede ministeren om at bekræfte, at ændringsforslaget vil betyde, at unge psykisk syge på starthjælp, som er gift eller samlevende, ingen ændring får i deres ydelse.

Ministeren.

Det, der kommer til at ske, er, at der kommer fuldstændig parallelitet i forhold til det beslutningsforslag, som der tidligere blev vedtaget, vedrørende psykisk syge kontanthjælpsmodtagere.

Hr. Morten Østergaard.

Nu går jeg ud fra, at ministeren har sat sig ind i det forslag, der lægges frem, og derfor kan svare på spørgsmålet. Det er sådan ifølge Beskæftigelsesministeriets egen hjemmeside, at der er den samme ydelse til udeboende unge under 25 år på starthjælp og dem, der er fyldt 25 år, og som er gift og samlevende. De får nøjagtig det samme. Derfor er jeg nødt til at spørge, om det er sådan, at der med det forslag, der er lagt frem her, bliver et tillæg på 0 kr. til unge psykisk syge på starthjælp, som er gift eller samlevende. Er det det, forslaget går ud på, eller er det ikke?

Det må være nemt at svare på, når man har brugt tid på at lave et ændringsforslag. Ellers vil jeg foreslå, at vi afbryder forhandlingerne, så ministeren kan finde ud af, hvad det er, hun foreslår.

Ministeren.

Jeg vil sige, at hvis nu forslagsstillerne havde gennemtænkt deres forslag, ville det jo sådan set også have været en meget stor fordel, fordi det, der rent faktisk ville ske, hvis Folketinget vedtog det forslag, som der ligger på bordet i dag, altså B 55, som hr. Morten Østergaard jo har været ankermand på, var, at man faktisk ville komme til at opleve den meget uheldige ting, at hvis man var starthjælpsmodtager og ung og man så kom op på voksensats, så ville man, den dag man blev 25 år, falde voldsom i ydelse igen. Det er blot for at sige, at hr. Morten Østergaard skal passe en lillebitte smule på med de angreb, han kommer med her i Folketingssalen.

Når det er sagt, vil der med det forslag, som vi har lagt frem her, blive skabt en fuldstændig parallelitet med det forslag, som blev vedtaget tidligere, hvor det gjaldt kontanthjælp, og nu gælder det så starthjælp.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg skal bare være sikker på, at jeg forstår ministeren. Ministeren siger, at vi ikke kan have, at der er nogle psykisk syge unge, som kommer til, indtil de er 25 år, at få det samme beløb som unge på kontanthjælp og så risikere, hvis de stadig er psykisk syge og på starthjælp, når de fylder 25 år, at miste nogle penge. Det er det, ministeren siger som begrundelse, altså at vi ikke skal hjælpe de mennesker, der er under 25 år og på starthjælp, med at få det samme som unge med psykisk sygdom på kontanthjælp, for så risikerer de, hvis de stadig er på den her ydelse, når de bliver 25 år, at miste nogle penge. Er det rigtigt forstået, at det er det, der er ministerens begrundelse?

Ministeren.

Nej, det er det ikke, og jeg takker altid mange gange, når fru Line Barfod og i øvrigt resten af Enhedslistens medlemmer forsøger at udlægge teksten, for jeg kan sige, at jeg altid tror, at man må trække en hel del fra.

Det, som jeg siger, er, at er man psykisk syg og ung med de her bestemte psykiske diagnoser, som blev listet op i det tidligere beslutningsforslag, så kan vi godt se ræson i, at man skal modtage en højere ydelse. Men det vil være forkert, hvis vi tager en ung med psykisk lidelse på starthjælp, så at sætte vedkommende op på voksenkontanthjælpsniveau, for dels vil springet simpelt hen være helt utrolig urimelig stort efter min mening, dels må vi også bare sige, at det beslutningsforslag, der er fremsat, jo så altså også bare vil betyde, fordi det ikke er gennemtænkt, at man så den dag, man fylder 25 år, vil falde drastisk i ydelse igen.

Så derfor ønsker vi at gennemføre en parallelitet på det her område, så er man starthjælpsmodtager og ung, kommer man op på voksensats på starthjælp, fuldstændig ligesom man gjorde, da vi havde kontanthjælpssituationen, hvor man, hvis man var ung og kontanthjælpsmodtager, kom op på voksenkontanthjælp.

Fru Line Barfod.

Så jeg havde forstået, at ministeren sagde, at springet er for stort. Man risikerer at komme ned på for lav en ydelse, hvis man er på en høj ydelse. Det kan vi ikke have. Derfor skal man hellere være på en lav ydelse. Det er en besynderlig argumentation, men det har jeg så forstået.

Ministeren glemmer bare, at det, vi snakker om, og hele grunden til, at vi rejser den her problemstilling, er, at når man er psykisk syg, har man behov for at kunne koncentrere sig om at få det bedre i stedet for at skulle bruge al sin energi på at finde ud af, hvordan man får penge til husleje, og hvordan man får penge til mad. Man har så få penge til mad, at man ikke kan få det, man har behov for. Og hvis ens krop ikke kan få den mad, man har behov for, de vitaminer og alt det, der skal til for at have en sund kost, så risikerer det at forværre ens sygdom. Det er det, der er diskussionen. Skal vi have nogle ydelser, der er så lave, at folks psykiske sygdom bliver værre, eller skal vi have nogle, der er sådan, at man kan få en forbedring af sin sygdom?

Jeg skal bare høre: Hvad er ministerens argument for, at vi skal have nogle ydelser, der er så lave, at vi risikerer, at folks sygdom bliver forværret i stedet for at blive forbedret?

Ministeren.

Jo, men den debat, som fru Line Barfod egentlig rejser – og den synes jeg faktisk det ville være meget fint hvis vi tog – er jo debatten om, hvorvidt starthjælpen skal afskaffes eller ej. Jeg hører til fortalerne for starthjælp, og det gør jeg af den simple grund, at vi kan se, at starthjælp virker. Det virker rent faktisk, for vi kan se, at flere kommer i gang med en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet hurtigt, og derfor ønsker vi at bevare starthjælpen. Så er der en isoleret gruppe, nemlig unge starthjælpsmodtagere med psykiske lidelser, som jeg også godt kan se kan have det lidt svært på den lave ydelse, som det naturligvis er, og derfor vil vi så give deres ydelse et ekstra nøk opad, så de kommer op på niveau med starthjælpsmodtagere, der er over 25 år.

Så den store diskussion synes jeg også vi skal tage, netop: Skal vi bevare starthjælpen eller ej? Jeg er tilhænger af starthjælp, fordi vi kan se, at den virker. Den får rent faktisk folk hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

En kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Jeg vil slet ikke gå ind i den diskussion om, hvorvidt starthjælp hjælper den ene eller den anden. Jeg synes, vi skal prøve at forholde os til, hvad det her handler om. Det her handler om en gruppe mennesker med nok en af de alvorligste diagnoser, man kan have inden for psykiatri, de er nemlig skizofrene. Når man er under 25 år og man er skizofren, føler man sig, når man første gang får symptomerne, forfulgt, man føler, at man indtager gift, man er utrolig syg. Jeg tror ikke, der er en eneste læge i Danmark, der ikke vil bekræfte det.

Det er også derfor, at regeringen anerkender det. Da man lavede ændringen i forhold til helt almindelige danske unge under 25 år, som var på den lave ydelse, forhøjede man den, fordi de var så syge, at de ikke havde de samme muligheder for at gå ud og tage et job, men det gør de jo altså. Når de får det bedre, kommer de ud. Den eneste forskel – og kan ministeren ikke bekræfte det – og grunden til, at de får den her lave ydelse i starthjælp, er, at de her mennesker har en andet hudfarve end hvid, det er det, der er årsagen til, at man skal please Dansk Folkeparti, og at man har sagt ja til, at de mennesker skal fastholdes på starthjælpsniveau.

Ministeren.

Nej, det er jo en helt skæv tilgang til det, for ordføreren er – går jeg da ud fra – fuldstændig klar over, hvordan mekanismerne i starthjælpen er. Man kan jo godt være født i Danmark, have været uden for Danmarks grænser i en række år og komme tilbage og så komme på starthjælp. Så deri tager ordføreren altså fuldstændig fejl.

Fru Özlem Sara Cekic.

Ministeren siger, at man gerne vil skærme de her mennesker, for at de ikke skal opleve den skuffelse, at de kommer ned i ydelse, når de fylder 25 år, og derfor fastholde dem i den lave ydelse. Det er ministerens tankegang. Man siger, at man holder dem på den lave ydelse, fordi de ikke skal opleve en skuffelse, når de bliver 25 år. Men når andre unge under 25 år, som har den her diagnose, som er skizofreni, får en højere ydelse, hvordan kan det så være, at de her unge mennesker, som er på starthjælp, og som også har en skizofrenidiagnose, ikke må komme op på et højere niveau, så de ikke ud over alle deres stemmer og alle de andre ting, de kæmper med, også skal kæmpe med økonomien?

Synes ministeren, det er rimeligt, at de her mennesker, som er så syge, og som nok er nogle af de mest syge mennesker i Danmark, skal fastholdes på et niveau, hvor det rent økonomisk er fuldstændig umuligt for dem at fastholde deres levevilkår, når samtlige eksperter, læger og sygeplejersker orienterer om, at det er rigtig svært for de her unge mennesker at fastholde en ordentlig levestandard?

Ministeren.

Altså, for det første vil jeg sige, at jeg tror, vi skal passe på med at stå her i Folketingssalen og definere, hvem der er mest syg, og hvem der er mindst syg i Danmark. Det er det ene.

For det andet mener jeg, som jeg meget tydeligt sagde i min tale, ikke, at vi løser de her problemer ved ydelser og ved blot at skrue på ydelsesstørrelserne. De her unge mennesker skal have hjælp. De skal f.eks. have hjælp til at komme i gang med en uddannelse, de skal have hjælp i behandlingssystemet, de skal have aktive tilbud, så de måske kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det må da være det, vi står sammen om, og det går jeg ud fra at man også mener fra oppositionens side, altså at det her jo ikke alene handler om ydelser.

Med hensyn til skuffelser vil jeg sige, at jeg ikke har nævnt noget som helst om, at nogen skulle blive skuffet. Tværtimod er det, vi faktisk gør med det her ændringsforslag jo, at vi netop hæver ydelsesniveauet for nogle mennesker, som vi godt er klar over har det svært, nemlig psykisk syge unge, der er på starthjælp, så de fra at være på ungesatsen nu kommer på den høje voksensats.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Det glæder mig sådan set at høre, at ministeren har forstået vores forslag. Det er jo faktisk en erkendelse, der vil noget, og det har vi ikke været vant til her i Tinget – heller ikke at ministeren anerkender den tankegang, der ligger bag forslaget, det er for så vidt også noget nyt, at det sker.

Så kan jeg forstå, at ministeren stiller et ændringsforslag til B 55, og at det så skulle betyde, at der sker en ændring af de satser, som de unge under 25 år, der har en psykisk lidelse, skal have fremadrettet. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om, hvad den argumentation, der er i det, handler om. Ministeren siger, at det er svært for de unge, så det der med, at det er svært, hvad er så det? Er det, at de f.eks. ikke er i stand til umiddelbart at gå ud og tage sig en uddannelse eller få sig et job? Er det det, der menes med, at det er svært for de unge under 25 år, der har en psykisk lidelse?

Ministeren.

Det er jo altid svært at have en psykisk lidelse, og det går jeg da ud fra at vi kan være enige om. Men generelt set er det sådan – som jeg har nævnt op til flere gange nu – at jeg ikke mener, at man skal løse det her problem i ydelsessystemet, jeg mener tværtimod, at man skal løse de her problemer via behandlingstilbud, via beskæftigelsesrettede tilbud og via forsøg på at hjælpe de her unge mennesker i gang med uddannelse f.eks. For målet må jo være at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet, fuldstændig ligesom det er i forhandlingerne, når vi sidder og diskuterer førtidspension og fleksjob i forligskredsen, hvor hr. Lennart Damsbo-Andersens eget parti jo også er med; det er, at man netop ikke må opgive nogen unge mennesker – altså, man skal selvfølgelig i det hele taget ikke opgive mennesker, men man skal jo slet ikke opgive unge mennesker. De skal tværtimod hjælpes i gang, de skal ind i behandlingssystemet og gerne ud på arbejdsmarkedet efterfølgende. Det er såmænd det, der er baggrunden for det.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

O.k., det var ikke et særlig klart svar, men lad så det være. Altså, vi er sådan set ikke uenige i, at det vigtige er, at alle, uanset om de nu er syge af den ene eller den anden årsag, kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er vi for så vidt meget enige i. Og jeg kan da også godt anerkende, når ministeren også anerkender det, at det kan være svært, når man er under 25 år, at have en psykisk lidelse, men at man, sådan som reglerne er i det her land i øjeblikket, når man så bliver over 25 år, vil få en mindre ydelse, er for mig meget svært at forstå skulle være årsagen til, at vi ikke kan hæve ydelsen for dem, der er under 25 år. Har man det ikke lige så svært, når man over 25 år, som når man er under 25 år?

Ministeren.

Jamen jeg tror såmænd slet ikke, at hr. Lennart Damsbo-Andersen har forstået det ændringsforslag, der er blevet stillet. For det, der jo netop kommer til at ske med det ændringsforslag, vi har stillet, er, at man så netop bliver på ydelsesniveauet for den voksne sats, hvorimod det, hr. Lennart Damsbo-Andersen har været med til at fremsætte, vil betyde, at når man er under 25 år, så er man på en højere sats, og når man så bliver 25 år, så kommer man pludselig på en lavere sats. Så hvis det er den argumentation, hr. Lennart Damsbo-Andersen mener er den korrekte, altså det, at man skal være på den såkaldte høje sats hele vejen igennem, så må hr. Lennart Damsbo-Andersen sådan set stemme for det ændringsforslag, som vi har stillet. Og det skal da glæde mig meget, og det skulle glæde mig meget, hvis hr. Lennart Damsbo-Andersen ikke var den eneste fra Socialdemokraterne, der stemte for, men at det blev hele den socialdemokratiske gruppe. Men det kan vi tage efterfølgende. Og det kan jo være, at hr. Lennart Damsbo-Andersen ligefrem vil kaste lys over det i sin ordførertale.

Men jeg vil blot lige erindre om, at det beslutningsforslag, som hr. Lennart Damsbo-Andersen m.fl. har fremsat, betyder, at man vil komme på en høj sats, indtil man bliver 25 år, og så kommer man ned på en lavere sats.

En kort bemærkning fra hr. Per Ørum Jørgensen.

Jeg tror, at vi er mange, der ikke helt har forstået det her ændringsforslag. Det, jeg lige skal høre, er: Hvis man er 25 år og er udeboende, får man 5.367 kr. månedligt, og hvis man er fyldt 25 år og er gift eller samlevende, får man 5.367 kr., så er det korrekt forstået, at man ikke får noget tillæg i det tilfælde?

Ministeren.

Vi vil skabe fuld parallelitet i forhold til det beslutningsforslag, der er blevet vedtaget her i Folketinget, og derfor handler det her om de unge, der er udeboende.

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Så det er altså korrekt forstået, at der ikke er noget tillæg, hvis der er tale om samboende eller gifte, som er fyldt 25 år? Det må jo være sådan, man skal forstå det. Der er 0 kr.

Men i det hele taget rejser det her jo altså også en diskussion i forbindelse med starthjælpen, hvilket ministeren også var inde på. Et eller andet sted må vi jo sige, at starthjælpen udgør et problem, hvilket man hører om, hvis man er ude at besøge varmestuer og væresteder, hvor mange med de her lidelser ofte kommer. De siger, at det er et reelt problem, at de bliver presset i aktivering, og at mange faktisk bliver mere syge af det. Hvordan forholder ministeren sig til det? Jeg synes, at jeg ganske ofte har mødt den problemstilling hos de socialt udsatte; man gør faktisk folk mere syge, fordi man presser dem.

Ministeren.

Altså, jeg ved ikke, hvor hr. Per Ørum Jørgensen har sin viden fra, men jeg kan blot sige, at vi rent faktisk ved, at starthjælpen virker; vi ved rent faktisk, at flere enten kommer hurtigere i gang med en uddannelse eller kommer i arbejde. Og det er jo det, det hele handler om: Vi skal have så mange som overhovedet muligt ud på arbejdsmarkedet, og der må man bare sige, at starthjælpen er et kærligt skub ud på arbejdsmarkedet. At det så også er helt evident, at det virker, kan jeg jo kun være meget tilfreds med.

Så det, som hr. Per Ørum Jørgensen fremfører her, tror jeg man må betegne som en reel politisk uenighed om, hvorvidt vi skal have starthjælp i Danmark eller ej, og jeg hører så som sagt til tilhængerne af starthjælpen.

Vi siger tak til ministeren. Så er det fru Birgitte Josefsen som ordfører for Venstre.

Da vores arbejdsmarkedsordfører ikke kan være til stede i dag på grund af begravelse i familien, vil jeg fremføre Venstres holdning til beslutningsforslaget.

Et barn, en ung eller en ældre, der er syg, skal via vores velfærds- og servicetilbud have de tilbud, der er i det danske samfund, så den pågældende får den fornødne hjælp og hjælpes til et bedre helbred via behandling og social støtte, så den pågældende kan opnå den højest mulige livskvalitet. Men vi skal ikke fastholde nogen i deres sygdom, uanset om den er af psykisk karakter eller somatisk karakter. Det at have en psykisk lidelse er tungt for den pågældende, det er tungt for familien, og det er tungt for omgivelserne, men alle kan hjælpes til et bedre liv.

Jeg har i min tid som psykiatrisk sygeplejerske mødt mange unge med psykiske lidelser, og det er de færreste, som ikke har haft et ønske om at få tilknytning til arbejdsmarkedet i en eller anden form. Derfor skal hovedopgaven være at hjælpe de pågældende til et fleksjob eller et ordinært job eller til at komme i gang med et uddannelsesforløb på det niveau, de pågældende magter. Det skal også gælde dem på starthjælp.

Vi anerkender i Venstre, at der kan være visse yderligere behov og behov for en særlig indsats over for en lille gruppe af unge på starthjælp, men vi anerkender ikke, at de pågældende skal fastholdes i et sygdomsmønster. Vi anerkender i Venstre, at en lille gruppe inden for specielt diagnosefeltet skizofreni og borderline kan have særlige problemstillinger. Derfor er vi indstillet på at se på det ændringsforslag, som ministeren vil stille, men vi kan ikke tilslutte os det beslutningsforslag, der ligger her i dag, sådan som det ser ud.

Vi håber, at der i forbindelse med udvalgsarbejdet kan opnås bred enighed om en tilslutning til det fremsendte ændringsforslag, som ministeren vil stille, så vi får en parallelitet med den ordning, der allerede nu er for psykisk syge på kontanthjælpsområdet.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Line Barfod.

Jeg er med på, at ordføreren er stedfortræder og derfor ikke kan svare på detaljer om selve forslaget. Men nu var ordføreren selv inde på, at ordføreren har erfaring som psykiatrisk sygeplejerske, og jeg ved også, at ordføreren er sundhedsordfører, så derfor vil jeg gerne spørge, om ordføreren på baggrund af sin egenskab af sundhedsordfører og sin erfaring, som ordføreren selv drog frem, mener, at det kan have betydning for ens psykiske lidelser, at man har en masse bekymringer om, hvorvidt man kan betale sin husleje, har en masse bekymringer om, hvorvidt man kan have råd til at købe mad, og at det har betydning for ens psykiske sygdom, hvis ikke man kan få en sund og næringsrig kost hver dag.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at unge på starthjælp kan få boligydelse ligesom alle andre og også kan få særlig hjælp, hvis de har problemstillinger i forbindelse med deres sygdom. Her tænker jeg på at få betalt medicinudgifter osv. Så her gælder jo de samme serviceydelser for dem, der har en psykiatrisk lidelse, som gælder for alle andre.

Fru Line Barfod.

Nu har vi jo tidligere fra en anden minister fået det svar, at en ung, ikke på starthjælpsydelsen for unge, men på den almindelige ungeydelse, på kontanthjælp, normalt vil have omkring 1.500 kr. tilbage om måneden, når vedkommende har betalt sine boligudgifter – og i det beløb er der altså taget højde for boligydelse osv. Det er ikke nok til at få en sund og næringsrig kost med de anbefalinger, der ligger.

Derfor vil jeg gerne gentage mit spørgsmål, som ordføreren ikke svarede på: Med den erfaring, ordføreren har, har det så betydning for udviklingen af og mulighederne for forbedring af ens psykiske sygdom, hvis ikke man får en sund og næringsrig kost, og hvis man hele tiden har bekymringer om, hvordan man skal få pengene til at slå til til en hel måned til alle de udgifter, man har, herunder også udgifterne til mad?

Ordføreren.

Vi skal jo sikre, at alle får en nærende kost, og det er, uanset om man har en psykiatrisk lidelse eller en anden sygdom, eller om det er os andre for den sags skyld. Det er den samme problemstilling for alle, og det har jo ikke noget at gøre med, om man decideret har en psykiatrisk lidelse, eller om man har en anden form for sygdom.

Det, vi er optaget af, er, at vi sikrer de bedste muligheder for alle i dette samfund, og derfor var jeg også i min ordførertale inde på, at der jo her gælder de samme servicetilbud for de unge på starthjælp, som der gælder for alle andre, og nu kommer der et ændringsforslag, der så gør, at de unge, vi taler om her i dag, får et løft.

Fru Özlem Sara Cekic.

Sundhedsordføreren siger, at alle jo selvfølgelig skal spise sundt, og at vi skal have et niveau, som gør, at alle faktisk er i stand til at passe på deres krop. Jeg ved, at ordføreren er sygeplejerske, så jeg vil bare lige høre, om man er i stand til at spise sundt og varieret for 1.500 kr. i f.eks. København.

Det er jo ikke alle diagnoser, vi snakker om. Vi snakker om nogle af dem, der er mest syge. Jeg tror, ordføreren vil kunne bekræfte mig i, at skizofreni er en af de mest alvorlige sindslidelser, man kan have. Vil ordføreren kunne fortælle mig, hvordan unge mennesker under 25 år, der oven i købet lider af skizofreni, skal få enderne til at mødes for 1.500 kr.? Det er rigtig svært.

Ordføreren siger, at de har de samme muligheder som alle andre – de får tillæg og boligstøtte – men man vidste jo godt, at der var et problem for folk under 25 år med skizofreni, som ikke fik starthjælp. Dem forhøjede man støtten til, så det ved ordføreren udmærket godt.

Kan man leve for 1.500 kr. i København?

Ordføreren.

Ja, altså, man har jo det samme beløb, uanset om man bor i København eller i Nordjylland, så jeg ved ikke, hvorfor problemstillingen skulle være større i København end i Nordjylland. Jeg kan i hvert fald konstatere, at fødevarepriserne er de samme, når man går ind i et supermarked. Så den problemstilling synes jeg jo ikke lige vi kan bruge i den her sammenhæng.

Det er jo sådan, at det ikke alene er den gruppe, som vi her taler om, der ikke har mange penge til rådighed; det gælder også andre grupper. Og det er derfor, at vi netop er interesseret i at få løst opgaven, og det er det, ministeren har tilkendegivet at man vil, så der bliver en parallelitet til dem, der er på kontanthjælpsydelse.

Fru Özlem Sara Cekic.

Jamen ordføreren fik jo ikke svaret på, om man i 2011 i Danmark kan leve for 1.500 kr. – også i Nordjylland, det er helt fint. Det var sådan et rigtig godt politikersvar: på den ene side og på den anden side.

Jeg stiller bare et andet spørgsmål. Nu er det jo sådan, at vores beslutningsforslag går ud på, at man med hensyn til ydelsen skal prøve at ligestille unge, som er under 25 år og har en skizofrenidiagnose, uanset om de har været i landet i 12 år, 7 år eller 5 år. Hvis man har en skizofrenidiagnose, skal man have den samme håndsrækning. Jeg vil bare høre ordføreren, som er sygeplejerske, om der er en forskel på, hvor syg man kan være, alt efter hvor længe man har været i Danmark. Er man f.eks. mindre skizofren, hvis man har boet i Danmark i 3 år, end hvis man har boet her i 15 år? Kan ordføreren med sin sygeplejefaglige viden sige, om det betyder noget, hvor længe man har boet i et land, med hensyn til hvor syg man kan være?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at jeg ved, at spørgeren selv er sygeplejerske, så derfor ved spørgeren også, at der er mange gode muligheder for at hjælpe dem, der har en skizofrenidiagnose. Vi har faktisk nogle gode behandlingstilbud, og vi har i dag ny medicin til rådighed, så det betyder, at man kan hjælpe rigtig mange, der har en skizofrenidiagnose.

Derfor har det ikke noget med sagen at gøre, om man er mere syg, når man er det ene sted eller det andet sted. Det, det handler om, er at hjælpe dem, der er syge. Det er sådan set det, som det her handler om – vi skal hjælpe dem, der er syge – og det var det, jeg fremførte i min ordførertale. De har de samme tilbud og kan bruge de samme tilbud som alle andre i det her samfund, og nu står vi så med et ændringsforslag, hvor vi sikrer, at dem, der er under 25 år, kommer op på det samme ydelsesniveau som dem, der er over 25 år.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Indimellem er det med en flov fornemmelse, at jeg står her på landets højeste talerstol. Det forslag, vi skal behandle, er nemlig et udtryk for, at vi i Danmark har grov forskelsbehandling, grænsende til diskrimination – vel at mærke udstillet i fuld offentlighed af borgerlige ordførere, der med åbne øjne taler og stemmer for, at det skal fortsætte.

Den fornemmelse havde jeg sidste gang, vi behandlede dette forslag om, at ganske få unge under 25 år på starthjælp, der har en psykisk lidelse, skal behandles ligesom deres lidelsesfæller på kontanthjælp og dermed få et tilskud, der gør det muligt for dem at leve et anstændigt liv. Den fornemmelse ønsker jeg ikke at få igen, og derfor er det mit håb i dag, at vi ser et Folketing, som tager sin opgave alvorligt og stiller mennesker i Danmark lige.

Da jeg i går overvejede indholdet i min ordførertale, tænkte jeg et ganske kort øjeblik på, at min tale i virkeligheden burde indledes med 1 minuts stilhed i respekt for de unge, der har lidt under denne regering og Dansk Folkepartis diskriminerende forskelsbehandling, men det skal jeg skåne forsamlingen for.

I Socialdemokratiet er vi helt på det rene med, at der skal være incitamenter til at få unge under 25 år til at starte på en uddannelse eller tage et job, og derfor er det også i orden, at de får en lavere ydelse, når de er på dagpenge eller kontanthjælp, men det er kun i orden, når der er reel mulighed for, at de kan blive en del af arbejdsmarkedet, og det kan man jo ikke sige om de unge, der har en psykisk lidelse. Det har Folketinget da også forholdt sig til, bortset fra når det gælder unge på starthjælp.

Venstres ordfører, De Konservatives ordfører og Dansk Folkepartis ordfører skylder en forklaring på, hvad det er, der gør, at netop de ca. 30 personer, vi her taler om, skal forskelsbehandles på det groveste. Og så er der Liberal Alliance. Hvad er det, der er sket? Rækker fru Pia Kjærsgaards skygge virkelig helt ind i Liberal Alliances gruppeværelse? Her gik jeg og troede, at vi her har et parti, der vil være med til at afskaffe starthjælpen. Det kan jo ikke være pengene, der er det afgørende, for 1 mio. kr. er næppe til at få øje på i regeringens store milliardunderskud.

Uanstændighed og diskrimination ligger Socialdemokratiet meget fjernt, og vi har ikke noget ønske om, at andre skal udsættes for det tankesæt, og derfor anbefaler vi, at alle øvrige partier bakker op om det forslag, som vi som samlet opposition har fremsat i dag.

Som en serviceoplysning vil jeg blot sige, at Socialdemokratiet ønsker at afskaffe starthjælpen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslaget her vedrørende unge på starthjælp er et forslag, vi har set tidligere, og der er jo ikke det helt store nye i de ønsker, der er i beslutningsforslaget. Der er heller ikke noget nyt i, at Dansk Folkeparti går ind for starthjælpen, og at Dansk Folkeparti ikke mener, at det skal være en økonomisk attraktiv ydelse, der gør, at folk siger, at de vil til Danmark, fordi de her kan få en god ydelse. Sådan har det været tidligere, og det blev ændret med starthjælpen.

Så er det her forslag om at hæve ydelsen for unge under 25 år, der har en psykisk lidelse, kommet. Der står så ikke direkte, hvad en psykisk lidelse er. Man kan selvfølgelig tolke det på mange måder, men det er et spørgsmål, om det skal tolkes på samme måde som i det forslag, vi behandlede i 2007, hvor unge, der lider af borderlinesyndromet, fik hævet ydelsen til den høje kontanthjælpsydelse, der er for unge udeboende, eller om det skal være en generel tolkning, så det gælder alle, der har en psykisk lidelse, for det var jo ikke alle unge under 25 år med en psykisk lidelse, der dengang fik hævet ydelsen.

Det, der så ligger i det, er, at det er de unge under 25 år, og så kan det egentlig undre, at forslagsstilleren ikke har set videre, for hvis man nu er fyldt 25 år og er på starthjælp og har en psykisk lidelse, vil man stadig væk blive på den lave ydelse. Selv om man er fyldt 25 år, vil man få 6.472 kr. og vil ikke komme op på den høje kontanthjælpsydelse, som forslagsstillerne nok ønsker. Det er lidt mærkeligt, at ydelsen for dem under 25 år godt må blive hævet, men ydelsen for dem over 25 år skal ikke hæves, hvis de får starthjælp. Men det kan godt være, at det er noget, hr. Morten Østergaard har overset. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er i hvert fald ikke med her.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget i Dansk Folkeparti, men vi kan godt se noget rimeligt i, at unge under 25 år på starthjælp bliver ligestillet med dem, der er over 25 år og er på starthjælp, og som har de samme lidelser. Derfor kan Dansk Folkeparti støtte ændringsforslaget, hvor de går fra den lave sats på starthjælp til den sats på 6.472 kr., som er satsen for starthjælp for dem, der er over 25 år, så de der bliver ligestillet. Men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det er også, fordi vi ikke mener, at det skal være attraktivt at komme til Danmark og sige: Jeg har nogle problemer, og så er det en ekstra gulerod for mig at komme til Danmark, fordi jeg kan få den høje ydelse.

Hvis man er født i Danmark, er man jo ikke på starthjælp, og så er der andre regler, der gælder, og det er uanset hudfarve. Fru Özlem Sara Cekic var inde på, at det har noget med hudfarve at gøre, men det har det absolut ikke, for det er, uanset hvor man kommer fra. Uanset om man kommer til Danmark fra Mellemøsten, Afrika, USA, Australien eller Kina, er det de samme regler, man kommer ind under, så det er i hvert fald ikke noget med, at vi diskriminerer på grund af hudfarve, som det blev sagt af SF.

Men det står helt klart, at vi i Dansk Folkeparti mener, at der er grund til at have en starthjælp. Det skal nemlig ikke være attraktivt at komme til Danmark på grund af økonomiske udsigter. Men vi kan som sagt godt se, at det kan være rimeligt, at de bliver hævet op på den samme sats som dem, der er over 25 år, og som har de samme lidelser. Så vi kan dermed støtte det ændringsforslag, der er stillet af regeringen.

Der er foreløbig fire medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Østergaard.

Jeg kan jo have misforstået hr. Bent Bøgsted, men hørte jeg et tilbud om, at vi ændrer vilkårene, sådan at også starthjælpsmodtagere over 25 år skal have en ydelse på kontanthjælpsniveau? For det var det, hr. Bent Bøgsted sagde. Det mente han ikke at forslagsstillerne havde tænkt over.

Det har vi nok tænkt over, for vi ønsker jo starthjælpen fuldstændig afskaffet, men det er klart, at hvis hr. Bent Bøgsted stiller sit eget og resten af Dansk Folkepartis mandater til rådighed for at afskaffe starthjælpen for alle med den her type psykiske lidelser, er det selvfølgelig noget, vi er meget villige til at indgå i en dialog om. Jeg kan måske tvivle på, om hr. Bent Bøgsteds indvending var ret meget mere end et forsøg på et drilleri, som vi så kan afvise.

Men det, jeg gerne vil spørge hr. Bent Bøgsted om, er: Er det ikke korrekt forstået, at hvis de unge med psykiske lidelser, vi her taler om, som altså skal have et nøk opad, som ministeren sagde, er gifte eller samlevende, så bliver det lille nøk på 0 kr.?

Ordføreren.

Det er rigtigt. Der er andre regler, der gælder, når man er gift. Det er der også, hvis man er over 25 år og er på kontanthjælp. Der er andre regler, som gælder, hvis man er gift i stedet for at være ugift eller enlig i den forbindelse. Sådan er det skruet sammen. Er man gift, har man noget forsørgerpligt. Sådan er det. Sådan har det altid været. Jeg kan ikke huske, hvornår den lov er blevet indført, men det var lang, lang tid, før jeg blev født, og før hr. Morten Østergaard blev født. Så det er i hvert fald ikke noget, vi har haft indflydelse på. Jeg tror, at det er en lov, der stammer helt tilbage fra dengang, da De Radikale blev stiftet som parti. Men jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvornår den lov er blevet vedtaget. Det tror jeg ikke vi skal ind på.

Så er der det her med at være over 25 år. Nej, Dansk Folkeparti går ind for starthjælpen. Det, jeg sagde, var, at vi synes, at det var rimeligt, at de så kom op på det samme niveau som dem, der var enlige og udeboende over 25 år, og som fik de 6.472 kr. Det var rimeligt, at de kom derop. Det var derfor, vi støttede ændringsforslaget. Men det undrer mig bare, at hr. Morten Østergaard ikke også tog den gruppe med i beslutningsforslaget. Det havde ikke betydet noget for Dansk Folkeparti. Vi har den samme holdning stadig væk.

Hr. Morten Østergaard.

Så det var altså bare et drilleri. Jeg synes, at det, hr. Bent Bøgsted siger, er interessant. Som jeg forstår Dansk Folkepartis holdning, er det uanstændigt, at unge med psykiske lidelser under 25 år af den karakter, som vi nu har talt om tidligere, skal leve på et forsørgelsesgrundlag, der er på 6.472 kr. om måneden. Det kan vi ikke være bekendt. Derfor skal de op på 10.044 kr. om måneden, hvis de er udeboende. Det er Dansk Folkepartis generelle synspunkt.

Så siger man: Vi vil gerne være med til at skabe parallelitet for de unge under 25 år med psykiske lidelser, som er på starthjælp. Derfor vil vi godt være med til at sætte deres ydelse op til nøjagtig det samme, nemlig 6.472 kr. Det er præcis det, som man synes er uanstændigt for dem, som er danskere eller i hvert fald har boet i Danmark i mere end 7 af de sidste 8 år.

Det, hr. Bent Bøgsted siger, er, at hvis man har boet i Danmark mindre end 7 af de sidste 8 år, så er det ikke uanstændigt at skulle klare sig for ca. 6.500 kr. om måneden, hvis man har borderline eller skizofreni eller er i en psykosetilstand. Det er jo da et eller andet sted mærkeligt, at Dansk Folkeparti har et synspunkt om, hvad der er anstændigt, når det drejer sig om folk, der har været her længe, og et andet, når det drejer sig om folk, der har været her knap så længe, selv om det er folk med nøjagtig samme diagnoser og nøjagtig samme udgifter, hvad enten det er til fødevarer, medicin, psykologbistand, eller hvad man kan forestille sig.

Det er jo det, der giver den bundlinjekonklusion, at det her er økonomisk diskrimination. Og jeg vil bare lykønske med, at man har overbevist Liberal Alliance om, at den diskrimination skal fortsætte, på trods af at vi ellers troede, at der var et flertal i Folketinget for at komme af med den.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, jeg gjorde det klart, hvad Dansk Folkepartis indstilling og holdning er. Vi mener, at starthjælpen er der, for at det ikke skal være økonomisk attraktivt at komme til Danmark, uanset om man er rask eller syg. Det er egentlig det, der ligger i det. Og så er der selvfølgelig forskel på, om folk er født og opvokset i Danmark, eller om de er kommet til Danmark. Det skal være sådan, at hvis man tager til Danmark, skal det ikke være af økonomiske årsager.

Hvad Liberal Alliance angår, har jeg ikke gjort noget forsøg på at overtale Liberal Alliance. Jeg er sikker på, at Liberal Alliance kan træffe sine egne beslutninger. Men jeg forstår da godt, at hr. Morten Østergaard er frustreret, fordi han havde forstået, at Liberal Alliance egentlig ville afskaffe starthjælpen, og dermed føler han sig lidt snydt af sin tidligere kollega fra De Radikale, der nu er gået over i Liberal Alliance. Men jeg tror, at det er sådan et internt spil imellem hr. Morten Østergaard og hr. Simon Emil Ammitzbøll, den tidligere radikale, nu i Liberal Alliance. Men Dansk Folkeparti har ikke gjort noget forsøg på at overbevise Liberal Alliance om, hvad de skal gøre.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg er helt med på, at Dansk Folkeparti og ordføreren synes, man skal gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at der ikke kommer folk til Danmark fra andre lande. Nu vil jeg så sige, at starthjælpen jo også gælder, selv om man er født og opvokset i Danmark. Hvis man har været i udlandet 1 år for at arbejde eller studere eller af andre grunde, hvis man f.eks. har været udsendt eller andet, så får man også starthjælp, når man kommer tilbage til Danmark.

Men jeg skal bare høre, om ordføreren synes, det er godt for det danske samfund, hvis vi har unge med meget svære psykiske lidelser, som kun har 1.500 kr. om måneden at leve for, og som derfor ikke er i stand til at få det bedre, men som går rundt og bare får det værre og værre i deres psykiske lidelser, fordi de ikke kan klare sig for 1.500 kr. om måneden til mad, tøj, medicin osv. Synes ordføreren, det er en god situation for samfundet og for den enkelte unge, at deres psykiske lidelser bliver forværret, i stedet for at de kan få det bedre?

Ordføreren.

Jamen det er generelt overhovedet ikke godt for det danske samfund, at der er nogen, der er syge; uanset hvad man fejler, er det jo ikke godt for det danske samfund, at der er nogen, der er syge. Men nu er det sådan, at der er nogle, der er syge, og der er mange forskellige sygdomme, og blandt unge er det ikke bare borderline og skizofreni, der kan være årsagen til, at de ikke kan komme ud på arbejdsmarkedet. Der kan være mange forskellige sygdomme, der gør, at man ikke kan komme ud på arbejdsmarkedet, så det vil aldrig nogen sinde være godt for det danske samfund at have nogen, der er syge.

Men vi har jo et system, der skal være med til at behandle dem. Og i den forbindelse skal der gøres den rigtige indsats for at hjælpe dem videre, og det er det, som sundhedssystemet skal tage sig af, og som kommunerne skal tage sig af, nemlig give dem den rigtige behandling, for at de kan komme videre i systemet. Der må jeg så erkende, at der er nogen rundtomkring, der ikke lige får den rigtige behandling.

Fru Line Barfod.

Betyder det, at ordføreren mener, at kommunerne og sundhedsvæsenet skal have lov til at give unge med psykiske lidelser ekstra penge, så de har råd til at købe mad? For det er svært – eller det kan ikke lade sig gøre – at få en sund og næringsrig kost og betale den medicin, man skal have osv., for 1.500 kr. om måneden.

Så betyder det, ordføreren nu står og siger, at han mener, at kommunerne skal give de her unge noget ekstra hjælp – hvad de i dag ikke må, det er forbudt – så de faktisk ville kunne få den mad, de har behov for, så de har mulighed for at få det bedre og måske endda blive raske i forhold til deres sygdom?

Ordføreren.

Jamen nu vil jeg da ærligt erkende, at jeg ikke lige her på stående fod kan huske, hvad det er, kommunerne kan yde af ekstra hjælp. Men der er en hel del ekstra hjælp, som kommunerne faktisk kan yde folk, der har problemer, det kunne være engangsydelser til de forskellige ting. Jo, det kan de, hvis de vil, der er faktisk mulighed for det. Jeg kan ikke lige på stående fod remse op, hvilke ydelser der er, men det kan være ekstra medicintilskud, og det kan være hjælp til tandlæge, og hvad det nu er. Det kan kommunen faktisk gå ind og gøre i dag.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Nu gjorde ordføreren mig en lille smule forvirret i forhold til det der med, hvem det er, der kan berøres af starthjælp i det hele taget. Men jeg går ud fra, at med den belæring, der så kom for et øjeblik siden fra fru Line Barfod, er vi alle sammen enige om, at starthjælp gælder for alle, der ikke har været i Danmark inden for de seneste 7 ud af 8 år, uanset om de er født i Danmark eller ikke er født i Danmark.

Vi har så den situation nu, at der ikke er så meget gang i beskæftigelsen i Danmark. Murersvenden, der er nyudlært, finder ud af, at det kunne være interessant at tage et sted hen, hvor der er brug for arbejdskraft, f.eks. Australien, New York, eller hvor man nu vil tage hen i verden, og er væk i mere end 1 år. Murersvenden kommer så tilbage til Danmark, er måske i mellemtiden blevet syg – det har vi også historier om – og skal have hjælp og står faktisk og skal have den her starthjælp. Den murersvend, som er født og uddannet i Danmark, og som er rejst ud, fordi der ikke var arbejde i Danmark, kan komme hjem og få takken, nemlig sekstusinde og noget, nu kan jeg ikke huske det nøjagtige beløb, som man får i hjælp, så længe man er syg og under 25 år. Er det det, Dansk Folkeparti står for?

Ordføreren.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen nævner en ung under 25 år, der er udlært murer og har været i udlandet i 7 år. Jeg kender ikke nogen, der er udlært murer og under 25 år, der har været ude at arbejde i 7 år. Hvis man starter med mureruddannelsen som 18-årig, tager det 3½ år, og så kan man ikke nå at være ude i 7 år, inden man er blevet 25 år.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jamen der er da mange ting, vi skal have forklaret i dag. Jeg vil sige til hr. Bent Bøgsted, at man kun skal være ude i 1 år, man skal være væk i 1 år . Det kan da være, det er det, der så gør det vanskeligt for Dansk Folkeparti at forstå, hvad det her egentlig handler om. Man skal bare have været væk i 1 år , så er man omfattet af de her regler.

Ordføreren.

Jamen det var så ikke det, hr. Lennart Damsbo-Andersen sagde. Det er det der med, at det ikke bliver sagt på den rigtige måde. Reglerne er jo sådan, at der ikke må gøres forskel på nogen. Hr. Lennart Damsbo-Andersen har jo bl.a. været med til at sikre, at der ikke må forskelsbehandles på nogen som helst måde. Derfor er det klart, at reglerne gælder for alle. Sådan er demokratiet i Danmark indrettet.

Fru Özlem Sara Cekic for en kort bemærkning.

Nu vil jeg ikke gå i gang med demokratispørgsmålet. Jeg synes, at vi skal forholde os til det, det handler om. Det handler om unge mennesker under 25 år, som har en diagnose på skizofreni eller har borderline. De får en ydelse, som er langt lavere end den, som unge under 25 år, som har boet i Danmark i 7 år ud af de sidste 8 år, får. Det vil sige, at der er en forskel.

Så siger ordføreren, at de ligestilles. Så vil jeg bare lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at hvis man er under 25 år og er psykisk syg – dvs. har en af de her diagnoser, som jeg nævnte – får man 10.044 kr. om måneden, og hvis man er på starthjælp og er under 25 år, får man med den forhøjelse, som regeringen kommer med, 6.472 kr. Man skal ikke være nationaløkonom for at regne ud, at der er en stor forskel på 10.000 kr. og 6.500 kr. Kan ordføreren bare bekræfte, at det ikke er to tal, der ligner hinanden?

Ordføreren.

Man kan altid bekræfte fakta.

Fru Özlem Sara Cekic.

Men så synes jeg også, at man skal prøve at være så ærlig, at man ikke står på talerstolen i demokratiets højborg og manipulerer med tallene og siger nogle ting, som ikke er rigtige. Når man står og siger, at man ligestiller de her to grupper, det bliver optaget på tv, og man orienterer befolkningen om det, er det jo at gøre grin med demokratiet. Jeg vil rigtig gerne advare imod, at det er det, man bruger sit mandat til.

Det andet er, om ordføreren ved, hvor mange mennesker det her drejer sig om. Sidste gang, vi havde forslaget oppe, handlede det om 30 unge mennesker under 25 år, som havde en skizofrenidiagnose eller borderline, som var ramt af starthjælpen. Ordføreren snakker om, at de folk vælter ind for at få ydelser i Danmark, men vi snakker om 30 mennesker, som har det rigtig, rigtig skidt. Kan det virkelig passe, at Dansk Folkeparti er et parti, som ikke engang er i stand til at række hånden ud til 30 unge mennesker, som er skizofrene?

Ordføreren.

Nu vil jeg jo sige, at det var Dansk Folkeparti, der sikrede, at den store gruppe af kontanthjælpsmodtagere under 25 år kom op på den høje ydelse, så der har vi jo været på forkant med det.

Med hensyn til at snakke om ligestilling af grupperne så mindes jeg ikke, at jeg har sagt det. Jeg har sagt, at vi synes, det er rimeligt, at de, der er under 25 år, er udeboende og på starthjælp, får hævet satsen til det, som de, der er fyldt 25 år, er udeboende, enlige og på starthjælp, får, så de kommer op fra 5.367 kr. til 6.472 kr. Jeg har mig bekendt ikke snakket om ligestilling mellem den gruppe her og den gruppe på kontanthjælp, som får den høje ydelse. Det er muligt, der er andre ordførere, der har sagt noget om ligestilling på den måde, men det mener jeg absolut ikke at jeg har gjort. Jeg har sagt, at Dansk Folkeparti går ind for, at starthjælpen skal være der. Det er en linje, vi hele tiden har haft i Dansk Folkeparti, og det burde ikke være noget nyt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Özlem Sara Cekic som ordfører for SF.

Det, vi diskuterer i dag, drejer sig om unge mennesker, som livet desværre har været rigtig svært for fra starten af. Nogle af dem er ikke i stand til ligesom alle andre at få en hverdag til at hænge sammen. Og det er ikke, fordi de har for mange lektier for, at det er svært, men det er, fordi de har en psykisk sygdom, som de kæmper med; det er, fordi mange af dem ikke har de ressourcer, der skal til, for at de kan gå i skole, passe deres uddannelse, have en kæreste, gå ud, gå på café og hygge sig ligesom alle andre. Det er, fordi de her unge mennesker har en meget, meget alvorlig diagnose. Jeg har kendt en af dem. Han var 23 år, og hele sin barndom har han haft det svært, men det var i puberteten, hvor alt kortsluttede. Han følte, at han var en hemmelig agent, han følte, at han blev styret af andre mennesker og derfor var nødt til at gøre nogle ting for ligesom ikke at blive straffet, når han gik i seng. Han var skizofren. Han havde det rigtig svært og ud over at tænke på alle de stemmer, han hørte, var han ikke i stand til at tænke på andet, end at han også havde en regning, der skulle betales.

Når det handler om unge mennesker med den psykiske lidelse og de er under 25 år, har et flertal i Folketinget jo besluttet, at de ikke skal være ramt af den her meget lave kontanthjælpsydelse, og derfor har vi forhøjet ydelsen for dem. Men der er en gruppe unge mennesker, som stadig væk fastholdes på den lave ydelse, og det er dem, der er på starthjælp. Nu har vi hørt rigtig meget om starthjælp, og alene den sidste undersøgelse viste, hvor umenneskelig den her fattigdomsydelse er, hvor meget den stigmatiserer, hvor meget den er med til at marginalisere, og hvilke katastrofale følger den har i forhold til sundheden for de mennesker, der ikke er i stand til at købe ordentlig mad til sig selv eller til deres børn. Og den viste også, hvad det betyder for unge mennesker, hvis forældre er på starthjælp, og som ikke kan være med i det sociale fællesskab. Derfor er SF også imod starthjælp, og vi kommer også til at afskaffe starthjælpen, når der kommer et regeringsskifte, som der heldigvis gør lige om lidt.

Det her forslag går ud på, at vi skal gå ind og løfte den lillebitte gruppe af unge mennesker, som i dag er under 25 år, og som lider af de to mest alvorlige lidelser, dvs. skizofreni og borderline. Vi vil rigtig gerne have, at de unge mennesker skal bruge energien og kræfterne på at blive raske. Mange af dem er jo allerede i dag koblet på behandling – det er ikke det, vi anfægter her i dag. Der er opsøgende psykoseteams, der er OPUS-teams rundtomkring i Danmark, som gør et fantastisk stykke arbejde. Vi ved også godt, at kommunerne gør, hvad de kan, for at få enderne til at mødes for de her mennesker. Og mange af dem får også ligesom alle andre unge, som har en skizofrenidiagnose, medicintilskud. Det er heller ikke det, vi anfægter. Det, vi gerne vil have, er, at de bliver ligestillet med de andre unge, som har den samme lidelse, så de kan komme op på samme niveau i ydelse. Og det vil vi gerne have, fordi vi synes, det allervigtigste for de her mennesker må være, at de først og fremmest bruger ressourcerne på at blive raske. Når de har gjort det, har vi også stor tillid til, at de selvfølgelig – for det er jo kun en tredjedel af de skizofrene, der ikke kommer sig – bliver raske og får en almindelig hverdag ligesom alle andre, som har en psykisk sygdom, og kan leve med den.

Derfor er det dybt, dybt ærgerligt, at vi har en Liberal Alliance, som har solgt ud, og som endnu en gang har fået den medieomtale, de skulle have i pressen. Det har de fået op til det her beslutningsforslag for at sige, at det var dem, der skaffede de afgørende mandater, for at en håndfuld unge mennesker kunne få et værdigt liv. Men dagen før – dagen før – svigtede de, ikke de partier, der står bag det her beslutningsforslag, men de mennesker, som er så syge. Og jeg ved ikke, hvilken studehandel Liberal Alliance har lavet med Dansk Folkeparti, men jeg havde håbet, at partiet havde været i stand til bare en gang – bare én gang – at stå fast ved de ting, de har sagt. Jeg troede faktisk, at Liberal Alliance ville afskaffe starthjælpen, det står i hvert fald på deres hjemmeside endnu, men det kan godt være, at det når at blive lavet om, inden debatten slutter her – det tror jeg måske at det gør; der vil medarbejderne nok allerede gå i gang.

Men desværre kan vi jo konstatere, at der ikke er det flertal, der skal være, indtil der kommer et regeringsskifte.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørgen S. Lundsgaard som konservativ ordfører.

Da den konservative ordfører ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg fremføre følgende:

Vi Konservative er meget positive over for at hjælpe unge med psykiske lidelser, og vi er derfor positive over for den interesse, som oppositionen viser dem i denne sag. Vi har stor sympati for det fremsatte beslutningsforslag, der indebærer, at unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager starthjælp, skal have et tillæg, der sidestiller dem med unge under 25 år med psykiske lidelser, der modtager kontanthjælp. Men som beskæftigelsesministeren også allerede har været inde på, er der umiddelbart visse problemer med det fremsatte beslutningsforslag. Vi synes derfor også, at det er fornuftigt, at beskæftigelsesministeren kommer med et ændringsforslag, der retter op på de problemer.

Vi mener kort sagt, at der skal tages ekstra hånd om unge med psykiske lidelser, men det skal gøres ordentligt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Mange mennesker i Danmark har i mange år haft den opfattelse, at vi i Danmark har et socialt system med et socialt sikkerhedsnet, så hvis man af en eller anden grund ikke er i stand til at arbejde, er der et socialt sikkerhedsnet, som samler en op, så man ikke ender i fuldstændig fattigdom og må sulte. Desværre er det ikke virkeligheden i Danmark i dag. Desværre er der blevet klippet det ene hul efter det andet i det sociale sikkerhedsnet – meget store huller efterhånden. Derfor har vi i lang tid kæmpet for at få lukket nogle af disse huller, få fjernet fattigdomsydelserne, der gør, at en række mennesker lever i fattigdom i Danmark og ikke er omfattet af at kunne få en ydelse, der er tilstrækkelig høj, til at de kan leve af den.

En af de grupper, som det går allerallermest ud over, er dem, der har en psykisk lidelse, og som derfor bliver ekstra påvirket af, at de ikke har penge nok til at betale huslejen, til mad og tøj osv. Det har vi forsøgt at rette op på. Det lykkedes for få år siden at få samlet et flertal i Folketinget for, at unge på kontanthjælp kunne komme op og få den fulde kontanthjælp, som ikke er særlig høj, men trods alt er nok til, at man nogenlunde kan overleve på den. Men at få det til at omfatte de unge på starthjælp var det ikke muligt at få et flertal for på det tidspunkt.

Så unge på starthjælp med psykiske lidelser må stadig klare sig for næsten ingenting. 1.500 kr. om måneden, når man har betalt skat og boligudgifter, er altså ikke meget til mad, tøj og alt, hvad man ellers har af behov. Vi snakker slet ikke om, at man skulle kunne have et socialt liv og være sammen med andre. Det er overhovedet ikke muligt. Vi taler bare om de mest basale ydelser. Det absurde er jo, at regeringen selv har fastslået i forbindelse med mennesker, der skylder penge til det offentlige, at hvis man skal have til mad, tøj osv., skal man have ca. 5.380 kr. om måneden, altså nogenlunde det samme, som unge på starthjælp får før skat, før boligudgifter osv.

Liberal Alliance skriver, at de går ind for at afskaffe starthjælpen. Så skulle man jo tro, at det faktisk var noget, de mente. Men i dag lader det til – og det må vi så høre fra ordføreren om lidt – at det mener man ikke rigtig. Det er bare noget, man skriver på sin hjemmeside. For når der her kommer et helt konkret forslag om at sikre, at den lillebitte gruppe af unge mennesker på starthjælp, som har bestemte psykiske lidelser, kunne få det samme som unge på kontanthjælp med disse psykiske lidelser, så vil Liberal Alliance ikke være med til at støtte det forslag.

Det synes jeg er uhyggeligt. Jeg synes også, det er uhyggeligt, at regeringspartierne står så fast på, at disse ganske, ganske få unge mennesker ikke kan få et beløb, der gør, at de kan være sikre på at kunne betale deres husleje hver måned, at de kan være sikre på at have penge nok til at kunne købe mad hele måneden. Hvis der er noget, der er med til at forværre en psykisk sygdom, så er det, at man konstant har økonomiske bekymringer. Faktisk er noget af det, der kan give folk psykiske sygdomme, at de konstant har økonomiske bekymringer. Hvis man heller ikke kan få mad nok og slet ikke kan få sund mad, bliver det meget værre.

Derfor håber jeg virkelig, at vi meget, meget snart får det valg, så vi kan få et nyt flertal og kan få sikret, at ikke bare de få unge, vi snakker om her, men alle dem, der er henvist til starthjælp og de andre fattigdomsydelser i dag, kan komme op og få en ydelse, som de faktisk kan klare sig for. Der er altså behov for, at vi snart får det minimum af socialt sikkerhedsnet i Danmark.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg vil gerne lægge ud med at takke Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, og Kristendemokraterne, IA, Siumut, Republikanerne og fru Pia Christmas-Møller og hr. Christian H. Hansen for at have fremsat dette beslutningsforslag. Det har nemlig gjort, at vi har mulighed for at diskutere, om der er rimelige forhold for unge med visse psykiske lidelser under 25 år, som modtager starthjælp.

I Liberal Alliance synes vi, at det i forbindelse med de unge mennesker, som er under 25 år og derfor får en lidt lavere ydelse, fordi man gerne vil give dem et større incitament til at tage sig at arbejde, har været vigtigt at sikre, at vi i forhold til dem, der har visse psykiske lidelser, laver en parallelitet med de tilsvarende under 25 år på kontanthjælp. Derfor har Liberal Alliance indgået en aftale med regeringen og Dansk Folkeparti, hvor vi sikrer, at der bliver skabt parallelitet på den måde, at de unge, der har nøjagtig de samme psykiske lidelser, bliver friholdt fra den lavere ydelse, når de er på starthjælp, ligesom man bliver friholdt fra en lavere ydelse, når man er på kontanthjælp.

Det er et resultat, som vi er glade for, for så kan vi sige, at hvis man har bestemte psykiske lidelser og man er mellem 18 og 24 år, vil der ikke være forskel på den måde, man bliver behandlet på, uanset om man er på kontanthjælp eller på starthjælp. Nuvel, der er selvfølgelig forskel på ydelsernes størrelse, men det er der jo på en lang række ydelser i det danske samfund. Det er en anden diskussion. Det her er jo ikke et forslag om at afskaffe starthjælpen, sådan som jeg læser det. Det er et forslag, hvormed man ønsker at gøre noget for de unge mennesker, der har visse psykiske lidelser. Derfor har det vigtigste været at sikre, at de ikke bliver udsat for den her særlige motivationsfaktor, som man ellers gerne vil sikre at unge mennesker mellem 18 og 24 år bliver, fordi de har nogle særlige problemer, vi gerne vil tage hånd om.

Derfor skal jeg sige, som ministeren også allerede oplyste om tidligere, at vi selvfølgelig qua den aftale, vi har indgået med regeringen og Dansk Folkeparti, støtter op om ændringsforslaget og ser frem til, at det bliver vedtaget.

Der er foreløbig fire medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Det er hr. Morten Østergaard som den første.

87 mandater i Folketinget tilbyder i dag Liberal Alliance at afskaffe starthjælpen for unge psykisk syge under 25 år. Jeg er nødt til at spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll på baggrund af den aftale, man nu har lavet med Dansk Folkeparti og regeringen om at fastholde starthjælpen for unge under 25 år med psykiske lidelser, om det fortsat er Liberal Alliances synspunkt, hvilket fremgår af partiets hjemmeside, at man vil afskaffe starthjælpen. Og hvis det er sådan, hvad i alverden gør så, at man vælger en ringere løsning i stedet for at stemme i overensstemmelse med den politik, man lægger frem bl.a. på sin hjemmeside?

Ordføreren.

Jeg kan til at begynde med oplyse hr. Morten Østergaard om, at Liberal Alliance ikke har skiftet politik. Og så er jeg nødt til at sige, at der jo ikke er tale om et forslag om at afskaffe starthjælpen. Og jeg vil sige, at hvis der stadig havde været VKO-flertal, var der jo næppe blevet rykket ved det her. Det her er jo et levende bevis på, at der bliver ført en anden politik, hvis Liberal Alliance har de afgørende mandater. Vi er gået ind og har sikret, at der bliver skabt parallelitet i ydelserne, så man sikrer, at unge mennesker under 25 år med visse psykiske lidelser ikke får en særlig lav starthjælp.

Det er altså en konkret indflydelse, en konkret ændring af den politik, der bliver ført, og det viser, at man kan få noget for mandaterne, når man har de afgørende mandater.

Hr. Morten Østergaard.

Det er så vanvittig en betragtning, at det trodser enhver beskrivelse. Hr. Simon Emil Ammitzbøll har, jeg ved ikke hvor mange gange i forskellige debatter med mig sagt, at det vel ikke handler om, hvem man samarbejder med, men om, hvad man samarbejder om.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll og Liberal Alliance sørger i dag for, at unge psykisk syge på starthjælp ikke kommer op på det niveau, de ville gøre, hvis der ikke fandtes en starthjælp, nemlig på 10.044 kr., men for nogles vedkommende slet ikke flytter sig i ydelse og for andres vedkommende vil komme op på 6.472 kr. Det beløb er nøjagtig det beløb, som et flertal i Folketinget har vurderet ikke er et anstændigt livsgrundlag for unge med psykiske lidelser under 25 år.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll og Liberal Alliance sikrer med deres aftale med Dansk Folkeparti, at den diskrimination, der foregår mellem unge psykisk syge på starthjælp og unge psykisk syge på kontanthjælp, kan fortsætte. For der er ingen parallelitet. Og det er det, hr. Simon Emil Ammitzbøll bruger sin afgørende indflydelse til i stedet for at stemme i overensstemmelse med sin politik. Det er hykleri af værste skuffe.

Ordføreren.

Den megen snak om anstændighed, som Det Radikale Venstre ynder at beskæftige sig med, synes jeg klinger hult, når man samtidig siger, at vi ikke går ind og sikrer parallelitet. Vi sikrer fuld parallelitet. Folk med præcis de samme psykiske lidelser, som er på starthjælp, i forhold til hvis de var på kontanthjælp, vil blive undtaget kravet om en særlig lav ydelse.

Så kort er den historie.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Hvis det er den slags indflydelse, Liberal Alliance går efter, er det godt nok ikke høje ambitioner, de har. Bare for at skære det ud i pap: Hvis Liberal Alliance stemte sammen med forslagsstillerne til beslutningsforslaget, ville unge med psykiske lidelser på starthjælp komme op på at få det samme, som unge med psykiske lidelser på kontanthjælp får, dvs. 10.044 kr. om måneden. Liberal Alliance ville med deres stemmer kunne sikre, at disse unge med alvorlige psykiske lidelser vil få 10.044 kr. om måneden. I dag får disse unge på starthjælp 5.367 kr. om måneden.

Det, Liberal Alliance opnår ved i stedet at redde regeringen og Dansk Folkeparti, er, at disse unge kommer til at få 5.367 kr. om måneden, hvis de er gift eller samlevende, altså nøjagtig det samme, som de får i dag, eller 6.472 kr., hvis de er enlige, dvs. lidt over 1.100 kr. mere om måneden, end de får i dag.

Det er altså den type indflydelse, Liberal Alliance går efter: i stedet for at sikre dem 10.044 kr. om måneden, får de ingenting ekstra, hvis de er gift eller samlevende, og kun 1.100 kr. mere om måneden, hvis de er enlige.

Ordføreren.

Nu ved jeg godt, at det fremmeste formål for Enhedslisten er at øge ydelserne og sikkert også andre ydelser end dem her, og det er jo fair nok, at man siger det. Men jeg bliver bare nødt til at gribe fat i, at når vi taler om dem, der er gift eller samlevende, at der er meget modstridende holdninger mellem Enhedslisten og Liberal Alliance. Vi mener nemlig, at vi skal sørge for, at det stadig væk kan betale sig at gå fra at være på overførselsindkomst og til et arbejde, når man lever i et ægteskab eller i parforhold.

Vi har ikke nogen interesse i at sørge for at give en eller anden ekstra ting til folk, der er samlevende. Den ordning, der er i dag, der sikrer, at man netop ikke får fuld ydelse, når begge er på overførselsindkomst, synes vi er ganske glimrende. Det kunne jeg forestille mig at Enhedslisten er imod, men det skyldes jo nok vores forskellige betragtninger af den økonomiske politik og det med, om folk skal forsørge sig selv, eller om det er staten, der skal forsørge borgerne.

Fru Line Barfod.

Jeg kan godt forstå, at hr. Simon Emil Ammitzbøll vælger at tale udenom og tale om noget fuldstændig andet end det, jeg spurgte om.

Lad os så holde os til de enlige for at skære det fuldstændig ud i pap for hr. Simon Emil Ammitzbøll og alle dem, der ser på. Hvis Liberal Alliance stemte sammen med oppositionen og levede op til deres løfter til vælgerne, om at man går ind for at afskaffe starthjælpen, ville unge med psykiske lidelser på starthjælp komme op på at få 10.044 kr. om måneden. I stedet vælger Liberal Alliance at gå sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, og det betyder, at en ung enlig med psykiske lidelser kommer til at få 6.472 kr., men altså stadig er på starthjælp og stadig får en langt lavere ydelse, end hvis vedkommende var på kontanthjælp. Der sker altså fortsat en diskrimination. Det er det, Liberal Alliances ambitioner rækker til.

Ordføreren.

Unge under 25 år på starthjælp med visse psykiske lidelser får mere end 1.100 kr. mere om måneden med den aftale, regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået. Jeg går i øvrigt ud fra, at Enhedslisten stemmer for, da jeg har forstået, at Enhedslisten stemmer for enhver forbedring, og jeg går ud fra, at Enhedslisten betragter det her som en forbedring set i forhold til de nuværende forhold, fordi det på trods af den lidt flotte retorik, der bliver fremført af Enhedslisten, trækker i den retning, som Enhedslisten ønsker.

Det, der er det afgørende for os, er at skabe parallelitet. Og lige meget, hvilke smarte ord fru Line Barfod og andre bruger, bliver der skabt parallelitet, for de, der har visse psykiske lidelser, bliver undtaget fra kravet om en særlig lav ydelse, hvis de er under 25 år. Det kommer fremover til at gælde for både kontanthjælpsmodtagere og for starthjælpsmodtagere. Ergo er der skabt parallelitet.

Hr. Per Ørum Jørgensen med en kort bemærkning.

Det er bare lige for helt at få skabt klarhed over det. Jeg er glad for, at hr. Simon Emil Ammitzbøll bekræfter, at det stadig væk er Liberal Alliances politik at afskaffe starthjælpen. Man har så to muligheder, som enten er at støtte det ændringsforslag, som regeringen har stillet, eller at støtte beslutningsforslaget og dermed så lægge de afgørende mandater for det. Hvilke af de to forslag – regeringens ændringsforslag eller det beslutningsforslag, som ligger – er mest i overensstemmelse med Liberal Alliances politik?

Ordføreren.

Vi synes ikke, at folk, hvis de fortsætter på en ydelse, skal gå fra en meget høj ydelse til en meget lavere ydelse meget pludseligt, hvilket ville kunne ske, hvis man vedtog oppositionens beslutningsforslag.

Vi synes, at det er godt at få hjulpet de her mennesker, vi synes det er godt at få skabt parallelitet, og var hr. Per Ørum Jørgensen gået ind i en konstruktiv dialog med regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – som jo ellers repræsenterende et borgerligt støtteparti, så vidt forstået af mig – så kunne det jo være, at vi kunne have fået noget, som havde gjort hr. Per Ørum Jørgensen endnu mere tilfreds. Det kan man ikke vide.

Men i stedet for valgte hr. Per Ørum Jørgensen at gå sammen med nogle partier, som jo ikke vil sørge for at skabe indtægter til det offentlige, men gerne altid vil være med til at skabe udgifter til det offentlige, partier, som ikke har nogen plan for, hvordan man skal skabe et arbejde til folk i stedet for at fastholde dem på offentlig forsørgelse, og det synes jeg da jo er et valg man tager. Men vi vælger at tage et skridt i den rigtige retning.

Jeg må i øvrigt også spørge hr. Per Ørum Jørgensen: Jeg går ud fra, at Kristendemokraterne støtter forslaget, som det kommer til at se ud, efter regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliances aftale, for det er vel nærmere Kristendemokraternes politik end den politik, der bliver ført i øjeblikket?

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Det skal jeg vende tilbage til. Det var et forholdsvis enkelt spørgsmål, jeg stillede, og det var om beslutningsforslaget, hvortil Liberal Alliance så kunne bidrage med de afgørende mandater, og om det ændringsforslag, som regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance så er kommet med. Så jeg er nødt til bare lige at spørge: Hvad er mest i overensstemmelse med Liberal Alliances politik, hvis man vitterlig ønsker at afskaffe starthjælpen?

Ordføreren.

Man kan jo ikke altid få gennemført sin politik på et øjeblik. Vi er glade for den aftale, vi har lavet, fordi den skaber parallelitet imellem modtagere af starthjælp og modtagere af kontanthjælp, for så vidt angår unge under 25 år med visse psykiske lidelser.

Fru Özlem Sara Cekic.

Jeg synes, Liberal Alliance burde skamme sig over, at de i den grad sælger ud af deres principper for 1.100 kr. Det har kostet regeringen 1.100 kr. at købe Liberal Alliances principper. Det er den forskel, der er mellem de nuværende regler om, hvilken ydelse man skal være på, når man er under 25 år og har en skizofrenidiagnose, og det, regeringen vil give mere.

Nu siger Liberal Alliances ordfører, at det er et skridt i den rigtige retning. Hvad er årsagen til, at Liberal Alliance ikke har taget skridtet fuldt ud? Der er jo et flertal uden om regeringen, og der havde Liberal Alliance da virkelig fået noget ud af deres mandater, hvis Liberal Alliance bare for en gang skyld var i stand til at fastholde den aftale, som de havde indgået med oppositionspartierne, om at de ville være med til at skabe et flertal for det her beslutningsforslag. Jeg synes, at det simpelt hen er skammeligt, at Liberal Alliance har solgt ud. Det mener jeg.

Ordføreren.

Jeg vil gerne bede SF's ordfører oplyse om, hvad det er for en aftale, Liberal Alliance har indgået med oppositionspartierne.

Fru Özlem Sara Cekic.

Man kan jo bare klikke ind på politiken.dk. Der kan man da se Liberal Alliance udtale sig om, at der sammen med Liberal Alliance er et flertal for B 55. Dagen før, vi skal herned i salen og beslutte, om det her skal vedtages, hvor det faktisk er muligt at gøre en forskel for de allerallermest syge i Danmark, som er unge førstegangsdiagnosticeret skizofrene, ved at give dem en højere ydelse end den, de får i dag, har Liberal Alliance i sidste øjeblik valgt at hoppe fra. Det har de ikke gjort, fordi de har fået noget, der er bedre, overhovedet ikke. De har fået noget, der er meget ringere.

Det er derfor, jeg ikke forstår, at ordføreren kan stå på talerstolen og sige, at de har taget et skridt i den rigtige retning. Liberal Alliance har da ikke taget noget skridt. De havde mulighed for at gå ind og afskaffe starthjælpen. Det troede jeg var partiets politik, men vi kan jo efter debatten læse, om det stadig væk står på Liberal Alliances hjemmeside, eller om det også er slettet, fordi Liberal Alliance har indgået en studeaftale med Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at fru Özlem Sara Cekic afslørede sig selv. Der var jo ikke nogen aftale med nogen. Hvad er det for en aftale, vi har indgået? Hvad er det for noget snak? Er man virkelig nødt til at komme med den slags for at kunne deltage i debatten i stedet for at diskutere det politiske indhold? Jeg synes faktisk, det er ret utroligt, at man står og påstår, at vi har en aftale med SF. Vi har ikke nogen aftale med SF. Det vil jeg godt understrege. Sådan er det bare. Men ordføreren er jo velkommen til at komme op på talerstolen og dokumentere sin påstand i anden runde.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Nu tænkte jeg, at jeg ligegodt skulle se, hvad det er, der står på Liberal Alliances hjemmeside. Vi er jo så heldige at have mulighed for at se i vores computer her, selv om vi sidder i Folketingssalen. Når man går ind og kigger der, kan man se – man skal godt nok lede lidt – at der står en kort sætning: »Liberal Alliance vil afskaffe starthjælpen.« Der står ikke mere. Der er ikke nogen forklaringer, der er ikke nogen gradbøjninger af det standpunkt. Men jeg kan så forstå, at Liberal Alliance nu nok bliver nødt til at skrive sin hjemmeside lidt om, for jeg kan da i hvert fald forstå på debatten i dag, at man godt kan gradbøje starthjælp, i hvert fald i forhold til, hvorvidt den skal afskaffes.

Tilbuddet ligger her nu, vil jeg sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Tilbuddet om at afskaffe starthjælpen for unge under 25 år, der har en psykisk lidelse, er her jo nu. Tilbuddet ligger her, det gælder kun om at stemme for det forslag, som vi har fremsat.

Ordføreren.

Jeg siger tak for tilbuddet, og jeg er i øvrigt glad for, at hr. Lennart Damsbo-Andersen bevæger sig ind på liberalalliance.dk. Det tror jeg mange mennesker kunne få glæde af. Der kan man få rigtig mange nyttige oplysninger om, hvordan Danmarks økonomi kan reddes fra den katastrofe, som hr. Lennart Damsbo-Andersens parti ønsker at føre Danmark ud i. Man kan i øvrigt også på pågældende hjemmeside læse, at Liberal Alliance går ind for, at der skal bruges flere penge på basisforskningsmidler. Jeg lover allerede nu, at hvis oppositionen fremsætter et forslag om det her i Folketingssalen, har vi heller ikke tænkt os at stemme for det. Det var da mærkeligt! Hvordan kan man lade være med at stemme for det? Det er, fordi vi jo ikke bare kan stemme for enhver udgift, som oppositionen måtte komme og foreslå her i Folketingssalen.

Til gengæld vil jeg love, at enhver besparelse, vi er enige i, som oppositionen vil være med til at skabe flertal uden om regeringen for, vil vi gerne være med til at gennemføre, hvis man kan levere der – enhver besparelse, som Socialdemokraterne er med på, og som vi også er enige i. Men man kan jo altså ikke lave udgiftspolitik med oppositionen, som ikke er interesseret i også at lave en indtægtspolitik. De to ting skal hænge sammen. Jeg ved godt, at det ikke er et socialdemokratisk ønske, men det skal de altså i vores andres verden.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er da godt nok imponerende, at man kan tale så meget om noget andet end det, som den her sag handler om. Men det afgørende for ordføreren er måske også at slippe væk fra det, som det egentlig handler om her, nemlig at Liberal Alliance på sin hjemmeside har stående, at man vil afskaffe starthjælpen, men at man så undlader at benytte muligheden for at afskaffe en del af starthjælpen, i hvert fald den del, der gælder for de unge under 25 år, der har en psykisk lidelse. Så vælger ordføreren i stedet for at tale om alt muligt andet. Man kunne jo spørge sig selv, hvad i alverden man overhovedet kan stole på af det, der står på den hjemmeside, når det her ikke gælder. Hvad gælder så for alt det andet?

Men tilbuddet er der stadig væk, vil jeg sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Liberal Alliance er velkommen til at stemme for forslaget og benytte lejligheden til at afskaffe starthjælpen for de unge under 25 år med en psykisk lidelse.

Ordføreren.

Jeg er ærgerlig over, at hr. Lennart Damsbo-Andersens synes, at jeg taler om alt muligt andet. Jeg ved godt, at nationaløkonomi er noget andet end politik for Socialdemokraterne. Det er det ikke for os andre. Det er sådan, at når man kommer med forslag om udgifter, må man også komme med forslag om enten indtægter eller besparelser. Det sidste ville være mest velkomment, hvis det stod til os.

Men lad os så forholde os til det konkrete. I dag er det sådan, at kontanthjælpsmodtagere under 25 år med visse psykiske lidelser er undtaget fra den særlig lave kontanthjælp for dem under 25 år. Nu bliver det sådan, at starthjælpsmodtagere under 25 år med nøjagtig de samme diagnoser bliver undtaget fra den særlig lave starthjælp for dem under 25 år. Der bliver altså fuld parallelitet. Er det ikke fantastisk?

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, at hr. Simon Emil Ammitzbølls indlæg her i debatten har en vis underholdningsværdi, og hvis det ikke var alvorligt for de mennesker, det går ud over, så kunne vi jo lade det være ved det. Men jeg vil spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll, om det ikke er rigtigt, at hvis Liberal Alliance stemte for oppositionen og en lang række andre gode menneskers beslutningsforslag, ville Liberal Alliance få afskaffet starthjælpen for unge med psykiske lidelser, og om det ikke ville være et større skridt på vejen til at gennemføre Liberal Alliances politik end det, man nu har aftalt med regeringen.

Mit sidste spørgsmål lyder: Er det sådan, at det er de vel ca. 2 mio. kr. om året, som oppositionen og de øvrige partiers forslag ville koste, der får hr. Simon Emil Ammitzbøll til at sige, at han er nødt til at afvise forslaget, fordi det vil ødelægge den danske nationaløkonomi?

Ordføreren.

Det var flere spørgsmål. Svaret på det første er: Ja, det er korrekt. Svaret på det andet spørgsmål er: Ja, det er korrekt. Svaret på det tredje spørgsmål er: Ja, det er korrekt.

Hr. Per Clausen.

Jeg forstår, at hr. Simon Emil Ammitzbøll fraviger Liberal Alliances politik i en situation, hvor han kan få den gennemført. Jeg kan se, at det står på hjemmesiden, at starthjælpen skal afskaffes totalt. Det må jo være endnu dyrere end det, oppositionen har foreslået her. Men så kan jeg også forstå, at hr. Simon Emil Ammitzbølls begrundelse for, at han ikke kan stemme for det beslutningsforslag, der ligger her, og som jo er i overensstemmelse med Liberal Alliances politik, er, at han mener, at de 2 mio. kr., det vil koste ekstra, vil bringe Danmark på afgrundens rand. Jeg går så ud fra, at der er sikret rigelige indtægter eller besparelser til at dække den aftale, han så har lavet med regeringen.

Ordføreren.

Danmark er på afgrundens rand, vil jeg sige til hr. Per Clausen. Der skal ikke noget til at bringe Danmark på afgrundens rand. Vi er i en situation, hvor vi har brug for at skabe mere vækst i det her samfund, hvis vi skal have en velstand for danske borgere, der gør, at danskerne ikke relativt bliver fattigere og fattigere årti for årti. Jeg tror ikke, det er noget, hr. Per Clausens parti har en opskrift på at løse, for man kommer kun med udgiftsforslag. Vi synes, at det ville være flot, hvis man også var kommet med besparelser, og vi ser frem til at se de besparelsesforslag, Enhedslisten måtte komme med. Så kan vi se, om vi kan blive enige om dem.

Men vi synes også, at man skal fæste sig ved, at vi får skabt parallelitet for de her unge mennesker. De får 1.100 kr. mere om måneden, end de har fået hidtil. Det skulle oppositionen jo glæde sig over, og jeg går ud fra, at alle oppositionspartier i øvrigt stemmer for den aftale, regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har lavet.

Fru Anne Marie Geisler Andersen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare spørge ordføreren: Hvis vi nu fremsætter et beslutningsforslag om at afskaffe starthjælpen, vil LA så stemme for det beslutningsforslag?

Ordføreren.

Tak. Der var lige et formandsskift der. Undskyld, jeg blev lidt forvirret.

Hvad hedder det … jo, nu kan jeg huske, hvad spørgeren spurgte om. Det er sådan, at vi ikke stemmer for udgifter, hvor enige vi end måtte være i dem, medmindre der er en finansiering, vi også kan blive enige om.

Så skulle hr. Manu Sareen have bedt om en kort bemærkning, er det korrekt? Men det er frafaldet? (Manu Sareen: Ja).

Fru Anne Marie Geisler Andersen, værsgo.

Men hvordan synes ordføreren at det stemmer overens med det, der står på partiets hjemmeside? Der står der, at man gerne vil afskaffe starthjælpen, men når man så får muligheden for det her i Folketinget, når vi fremsætter et beslutningsforslag, så vil man alligevel ikke stemme for. Nu har man muligheden for at afskaffe starthjælpen for unge under 25 år med alvorlige psykiske lidelser, og det vil man ikke være med til. Det hænger jo slet ikke sammen.

Ordføreren.

Liberal Alliance har skabt parallelitet mellem unge under 25 år med visse psykiske lidelser på henholdsvis kontanthjælp og starthjælp. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Vil Det Radikale Venstre – og det kan hr. Manu Sareen jo få mulighed for at svare på, når han får ordet lige om lidt – stemme for beslutningsforslag på alle de områder, hvor Det Radikale Venstre ønsker flere udgifter, uden at der er finansiering? For så kan vi da godt fremsætte en række beslutningsforslag, hvor Det Radikale Venstre med vellyst kan stemme for den ene udgift efter den anden, uden at det er finansieret. Jeg troede, Det Radikale Venstre var et økonomisk ansvarligt parti. Jeg må indrømme, at det ikke var på grund af økonomisk politik, jeg forlod Det Radikale Venstre, men jeg forstår, at det efterhånden må være sådan, at det også kunne have været en begrundelse.

Tak. Så skulle det være hr. Manu Sareen, ville jeg tro. Jeg beder om, at man altid trykker, hvis man ønsker ordet, for ellers er det umuligt at styre herfra.

Så er der ikke noteret flere med ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Tak for det. Hr. Simon Emil Ammitzbøll var inde på, hvordan man kunne forvalte de afgørende mandater. Liberal Alliance traf så et valg, som man med god vilje kan kalde et plaster på såret i forhold til nogle af de allersvageste i det danske samfund. Liberal Alliance kunne også have valgt at støtte det her beslutningsforslag og dermed afskaffe starthjælpen for unge under 25 år med psykiske lidelser. Det havde efter min overbevisning været mere i overensstemmelse med det, som Liberal Alliance giver udtryk for på deres hjemmeside, nemlig at man ønsker at afskaffe starthjælpen.

Fra Kristendemokraternes side har vi ikke haft svært ved at tilslutte os det her forslag. Det er selvfølgelig væsentligt for os, i og med at vi har indgået en finanslovaftale for 2011, at det er et forslag, der først skal træde i kraft fra januar 2012, men det fremgår jo også af forslaget, og det er også derfor, vi kan støtte det. Vi vil gøre op med den udvikling, vi ser i Danmark lige nu.

Nu sagde ministeren, at starthjælpen virker. Det gør den ganske givet også, men den virker desværre også i en negativ retning i forhold til de fattigdomsproblemer, som er af historisk karakter i Danmark. Jeg har gennem de seneste måneder stort set hver mandag besøgt væresteder og varmestuer for at høre netop den gruppe, som det her rammer, hvad det er for nogle udfordringer, vi står over for, og hvordan vi kan skabe større livskvalitet blandt de allermest udsatte grupper i Danmark. Og hver eneste gang hører man, at starthjælpen er det, som gør folk faktisk endnu mere syge. Den gives ud fra devisen om, at hvis folk får et job, så får man kureret alle de problemer, de har her i livet, uanset hvad det skulle være. Problemet er bare, at i virkeligheden gør man folk mere syge ved at presse dem ud på arbejdsmarkedet, hvis de er for syge til at arbejde. Og det er den medmenneskelighed og den anstændighed over for de allersvageste, som vi fra Kristendemokraternes side savner.

Vi er tilhængere af, at man afskaffer starthjælpen, vi er tilhængere af, at man faktisk indfører en fattigdomsgrænse, så man dermed sikrer de allersvageste imod fattigdomsproblemerne i Danmark. Kristendemokraterne synes, det er vigtigt, at vi får fokus på, hvordan vi bekæmper fattigdomsproblemerne i Danmark, fordi det efterhånden berører så mange mennesker. Vi skal ikke tage pengene fra folk for at presse dem ud i et job, vi skal motivere folk og støtte folk til at få et job.

Derfor var jeg egentlig rigtig glad for, at det her beslutningsforslag blev fremsat, og også, at der var udsigt til, at det kunne blive gennemført med et flertal her i Folketinget. Det ser så lidt anderledes ud nu. Der er trods alt en forbedring, og vi har ikke taget stilling til endnu, om vi vil støtte det ændringsforslag, der ligger. Vi skal nok også se lidt mere konkret end det, vi har fået beskrevet i forbindelse med den her førstebehandling, før vi kan tage stilling til det. Men jeg synes, det er ærgerligt, at der tilsyneladende ikke er flertal for det forslag, der er blevet stillet. Men sådan er der jo så meget, og sådan kan man jo forvalte afgørende mandater på forskellig vis. Tak.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for forslagsstillerne.

Forslaget, som 87 mandater i Folketinget står bag, skal rette op på den skævhed, som er i det nuværende system, som af både Institut for Menneskerettigheder og andre er blevet betegnet som direkte økonomisk diskrimination. Situationen er nemlig den, at der bredt i Folketinget er enighed om, at unge med særlige psykiske lidelser ikke kan leve af den kontanthjælp, som unge under 25 år får, den såkaldte ungeydelse. Derfor har man vedtaget, at de, som har skizofreni, skizoaffektive lidelser, skizotypiske lidelser, psykotiske tilstande, psykose eller borderline skal have den kontanthjælpsydelse, som voksne kontanthjælpsmodtagere, der er udeboende, får. Det vil sige, at de ikke skal have 6.472 kr., som er ungeydelsen, men derimod have 10.044 kr. om måneden. Det er ud fra en betragtning om, at de her personer har meget vanskeligt ved at håndtere deres livssituation, men også at de jo har særlige udgifter. Derfor var der bred enighed i Folketinget om, at man var nødt til at ændre situationen for unge psykisk syge under 25 år.

Men på det tidspunkt, hvor forslaget blev gennemført, var der ikke flertal i Folketinget for også at inddrage unge på starthjælp. Det kan altså være unge flygtninge, der har de samme lidelser. Det kan også være danskere, der inden for de sidste 8 år har været mere end 12 måneder i udlandet. De, som kommer tilbage og kan have nøjagtig de samme lidelser, skal altså i dag nøjes med 5.367 kr. om måneden, altså lige godt og vel det halve af de unge danskere under 25 år med de her psykiske lidelser.

Det er det, som eksperter har sagt er i strid med FN's handicapkonvention, fordi vi har en forpligtelse til at stille folk med den slags svære lidelser økonomisk ens, og at vi dermed diskriminerer bl.a. flygtninge.

Derfor er det, vi har vurderet, at der var basis for, at et flertal i Folketinget igen manifesterede sig, godt nok uden Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti, der jo i et og alt forsvarer starthjælpen, for der var tilsyneladende et flertal blandt starthjælpskritiske partier for på det her område at ændre vilkårene.

Det, vi foreslår, er jo ganske enkelt at sige, at hvis ydelsen på 10.044 kr. om måneden er det, vi vurderer er tilstrækkeligt for folk under 25 år, der har skizofreni, psykotiske tilstande eller borderline, så må det gælde, uanset hvornår man er kommet til landet, uanset om man er flygtning eller dansk statsborger, og uanset om man er dansk statsborger, der har været her i alle 8 af de sidste 8 år, eller man har været væk i mere end 1 år inden for den periode.

Det er det, forslaget går ud på, altså at sige, at hvis man er ung psykisk syg i det danske samfund med de lidelser, jeg nu har ridset op her, skal man have, hvad der svarer til den almindelige kontanthjælp for udeboende på 10.044 kr. om måneden. I praksis vil det sige, at man afskaffer starthjælpen for den her lille gruppe.

Så er der jo en række partier, der ønsker at afskaffe starthjælpen fuldstændig. Det vil selvfølgelig også løse problemet. Men det, vi har fundet der var basis for at samle et flertal om, var altså her, hvor diskriminationen er allerstørst. Vi vil bringe orden i sagerne, så vi i det mindste ikke er i diametral modstrid med FN's handicapkonvention.

Vi har så fremsat forslaget og håbet, at det kunne finde flertal, og vi kan nu konstatere, at et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil komme med et ændringsforslag. Det er ikke et ændringsforslag, man har haft ulejlighed med at fremsætte forud for førstebehandlingen, og derfor kender vi jo ikke det konkrete indhold af det, og det gjorde ministeren vist nærmest heller ikke og kunne derfor ikke rigtig svare på de spørgsmål, der var.

Men det, vi forstår, er altså, at man vil fastholde starthjælpen for unge under 25 år med psykiske lidelser, men i det tilfælde, hvor en ung under 25 år på starthjælp ikke er gift eller samlevende med en anden, vil man, hvis de har de her psykiske lidelser, løfte dem op på 6.472 kr. Altså 6.472 kr. eller 10.044 kr. om måneden – det er det, diskussionen handler om. Det paradoksale er, at de 6.472 kr. om måneden, som man nu vil tilbyde enlige unge med psykiske lidelser på starthjælp, nøjagtig svarer til det beløb, unge under 25 år får på kontanthjælp i dag. Altså, det beløb, som et flertal i Folketinget syntes var uanstændigt at byde unge danskere med psykiske lidelser, er nu godt nok til unge med psykiske lidelser på starthjælp. Det er den sejr, som hr. Simon Emil Ammitzbøll i dag har gjort et stort nummer ud af at Liberal Alliance har erhvervet.

Forskellen er altså, at hvis man er ung på kontanthjælp, så får man i dag et tillæg på 3.500 kr. til sin kontanthjælp. Hvis man er ung på starthjælp, som starter fra et lavere udgangspunkt, så vil man med det forslag, der rygtevis er frembragt her i salen i dag, have et nettotillæg på 1.100 kr. om måneden. Det betyder altså, at for danske unge med psykiske lidelser, som har været i landet mere end 7 af de sidste 8 år, lægger man 3.500 kr. til deres i forvejen relativt høje ungeydelse, så de kommer op på 10.000 kr. Men for unge på starthjælp lægger man et sted mellem 0 og 1.100 kr. til, så de ikke kommer højere op end den ungeydelse, der var i forvejen.

Det løser ikke diskriminationsproblemet. Det stadfæster diskriminationsproblemet. For vi vil fortsat være i modstrid med den handicapkonvention, der siger, at vi ikke må diskriminere folk med de samme handicap. Det løser ingen problemer.

Så hører vi altså fra ministeren, at hun anerkender tankegangen, og at regeringen anerkender tankegangen. Det er i virkeligheden en landvinding, for det er første gang, det er sket. Man har været imod hele vejen igennem.

Men som ministeren sagde: Der er ræson i, at man skal modtage en højere ydelse, hvis man har psykiske lidelser. Men ministeren glemte at sige, at det altså kun gælder, hvis man er enlig. For skulle man være samlevende, er der åbenbart ikke den samme ræson i det. Det gælder kun for dem på starthjælp og ikke for dem på kontanthjælp. Der får man tillægget, uanset hvad.

Så det her ekstra nøk opad, som ministeren også betegnede det, kan altså være 0 kr. Et ekstra nøk på 0 kr. Og så siger ministeren: Jo, men det, forslagsstillerne ikke har tænkt på, er, at det jo er brandærgerligt, hvis man er 24 år og har en psykisk lidelse og så bliver 25 år, for så falder man ned på den lave starthjælpsydelse igen ifølge forslaget. Ja, det er jo ikke så meget anderledes, end hvis man får det godt og i dag er under 25 år og på kontanthjælp. Får man det bedre, og kommer man over sin lidelse, så ryger man selvfølgelig også tilbage på en ungeydelse, så på den måde er der jo ikke en stor forskel i det. Men problemet kunne jo løses ved at afskaffe starthjælpen som sådan, hvad vi jo egentlig også gentagne gange har foreslået, hvis ministeren mente, at der var ræson i, at unge med psykiske lidelser skulle have en højere ydelse.

Venstres ordfører sagde: Jamen vi skal hjælpe dem, der er syge.

Det synes vi sådan set er det, hele forslaget går ud på, og det er jo det, man ikke vil.

Ordføreren sagde også: Der er jo ikke forskel på fødevarepriserne, uanset hvem man er.

Nej, det er hele pointen, altså at unge psykisk syge på starthjælp jo ikke har billigere adgang til fødevarer, billigere adgang til husleje, billigere adgang til medicin eller billigere adgang til psykologbistand, hvis de har brug for det.

Hr. Bent Bøgsted forsvarer starthjælpen bravt, og vi ved, at det er en kronjuvel for Dansk Folkeparti i den udlændingepolitik, man har ført, og derfor er det jo ikke overraskende. Det er selvfølgelig positivt, at hr. Bent Bøgsted nu også er kommet frem til, at man godt vil være med til at tilgodese de her unge på starthjælp. Det har jo været Dansk Folkeparti, der har forhindret det, mens der var et VKO-flertal.

Helt mageløst bliver det jo, når De Konservative er positive over for at hjælpe unge med psykiske lidelser, men ikke vil stemme for forslaget, men til gengæld stemmer for et ændringsforslag, der fastholder en diskrimination.

Men dem, der tager prisen, er jo i sagens natur Liberal Alliance. For tilbage i maj 2010 var hr. Simon Emil Ammitzbøll ude at sige i en kritik af mit parti:

»Og det bliver altså lige lovlig smart, når man siger ting i medierne, og så stemmer noget andet i Folketingssalen.«

Det er et citat af hr. Simon Emil Ammitzbøll fra politiken.dk den 6.5.2010.

Når man så ser på, hvad hr. Simon Emil Ammitzbøll har sagt i den her sag, kan man jo f.eks. tage Politiken her fra få uger siden, den 1.2.2011, hvor hr. Simon Emil Ammitzbøll siger: Vi har nogle små tekniske spørgsmål, som vi håber at kunne få afklaring på i løbet af førstebehandlingen af forslaget i Folketingssalen, men vi er meget positive.

På Liberal Alliances hjemmeside står der, at man vil afskaffe starthjælpen.

Hvis det er lige lovlig smart at sige en ting udadtil eller skrive det på sin hjemmeside og så stemme noget andet i Folketingssalen, så må man jo sige, at Liberal Alliance skulle agere anderledes. Men nej, det, det er et udtryk for, er jo et værdimæssigt forræderi. Det er jo et spørgsmål om, at man siger, at man har nogle værdier om, at der skal føres en anden udlændingepolitik end den, Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti har stået for i de sidste 10 år, men når vi når til målstregen, når 87 mandater tilbyder Liberal Alliances 3 mandater, at vi tilsammen kan danne flertal for at afskaffe et hjørne af starthjælpen, så svigter modet, så bøjer man sig i støvet for fru Pia Kjærsgaard og for regeringen og fastholder unge mennesker på starthjælp.

Hvad det er, der har gjort, at Liberal Alliance har mistet modet, skal jeg ikke kunne sige, men jeg skal bare beklage det over for de unge psykisk syge på starthjælp, som troede, at der var et flertal i Folketinget, der ville stå ved sine synspunkter og sikre, at de fik det samme livsgrundlag som de unge danskere med samme psykiske lidelser, præcis som vi menneskeligt er forpligtet på, men også konventionsmæssigt er forpligtet på.

Men det tyder desværre ikke på det. Jeg håber, at vi i udvalgsbehandlingen kan overbevise Liberal Alliance om, at de skal vende tilbage til deres første synspunkt og ikke lade sig besnære af regeringen og Dansk Folkeparti.

Tak til hr. Morten Østergaard.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Arbejdsmarkedsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.

(Talen er under udarbejdelse)