B 135 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget, folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold.

Af: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat (i betænkning) 11-05-2011
1. behandlet/direkte til 2. behandling 17-05-2011
2. behandlet/vedtaget 19-05-2011
Ministerområde:
Folketinget
Resumé:
Beslutningsforslaget, der var fremsat i en betænkning og indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen, havde til formål at gennemføre flere ændringer af Folketingets forretningsorden. For det første nedlægges det hidtidige Politisk-Økonomiske Udvalg, mens der oprettes et Udvalg for Landdistrikter og Øer og et Ligestillingsudvalg. For det andet afskaffes stedfortræderordningen i de stående udvalg, som til gengæld (med enkelte undtagelser) udvides fra 17 til 29 medlemmer. For det tredje indføres en ordning, hvorefter Europaudvalget kan pålægge et af de øvrige udvalg at afgive en udtalelse om et EU-forslag med henblik på at styrke fagudvalgenes rolle ved behandlingen af EU-sager. Endvidere foretages visse mindre ændringer af reglerne om ansættelse i Folketingets Administration m.v. og om Folketingets antagelse af revisorbistand.
Afstemning:
Vedtaget 110 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget