Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2010-11 (1. samling)

Spørgsmål 1047

I forbindelse med regeringens fortsatte arbejde med at forsøge at gøre hverdagen lettere for børnefamilierne ved at lette dem for bøvl i samspillet med det offentlige og regeringens samtidige mål om at lette kommunerne for unødvendige administrative byrder, bedes ministeren redegøre for, om regeringen vil og kan overveje at ændre reglerne om udstedelse af pas til børn under 18 år af forældre med fælles forældremyndighed. Som det er nu, skal begge forældre nemlig skrive fysisk under på blanketten, der er udarbejdet af KL og godkendt af Rigspolitiet (det er ikke muligt at bruge digital signatur), også selv om der blot er tale om anskaffelse af et nyt pas til barnet, fordi det gamle er udløbet, og passene har som bekendt en temmelig hurtig udløbsdato i de første år af barnets levetid. Spørgeren er bekendt med, at det i kommunernes borgerservicecentre ofte giver problemer og bøvl for børnefamilierne, at de i en travl hverdag begge to skal have skrevet under, og samtidig er det jo i de fleste andre kontakter til kommunen nok med en enkelt underskrift, ofte med digital signatur, f.eks. når det drejer sig om ind- og udmeldelse af dagpasningstilbud og skolegang. Derfor vil spørgeren udbede sig ministerens kommentarer til idéen om, at kravet blev lempet, således at kun den ene forældre behøvede at skrive under på barnets pasansøgning, også selv om der altså er fælles forældremyndighed. Man kunne eventuelt overveje at gøre denne lempelse afhængig af, om barnet tidligere har fået udstedt et dansk pas.
Dato: 15-06-2011
Status: Endeligt besvaret
Dokumentdato: 21-07-2011
Modtaget: 21-07-2011
Omdelt: 21-07-2011

REU alm. del - svar på spm. 1047, fra justitsministeren

Besvarelse af REU 1047 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 15-06-2011
Modtaget: 15-06-2011
Omdelt: 15-06-2011

MFU spm. om redegørelse for, om regeringen vil og kan overveje at ændre reglerne om udstedelse af pas til børn under 18 år af forældre med fælles forældremyndighed, til justitsministeren

Spørgsmål 1047 på REU alm. del (pdf-version)
Html-version