V 63 Om ungdomsarbejdsløshed.

Samling: 2009-10
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
23-04-2010
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at bekæmpelse af ungdomsledighed og målsætningen om at 95 procent af alle unge i 2015 får en ungdomsuddannelse fortsat udgør centrale mål. Folketinget anderkender, at regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre i august 2009 har forenklet ungereglerne og slået fast, at uddannelse har førsteprioritet for unge uden uddannelse, og at unge, som ikke umiddelbart har forudsætningerne for at tage en uddannelse, skal hjælpes på vej mod en uddannelse via en aktiv beskæftigelsesindsats. Folketinget anerkender ligeledes, at regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre i november 2009 har indgået aftalen »Flere unge i uddannelse og job«, der giver endnu bedre muligheder for en aktiv og målrettet indsats, for at unge kommer i uddannelse eller job og aftalen »Flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012«. Folketinget imødeser, at regeringen følger udviklingen på ungeområdet.
Afstemning:
V 63 vedtaget med 89 stemmer (V, S, DF, KF, RV og LA) mod 2 (EL); 17 (SF og Christian H. Hansen (UFG)) stemte hverken for eller imod. Dermed er V 62 bortfaldet.
Fremsat under: