V 50 Om uddannelser i hele landet.

Samling: 2009-10
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
05-03-2010
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at der med oprettelsen af professionshøjskolerne er sikret stærke uddannelsesmiljøer. Professionshøjskolerne skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser i det område, hvor de hører hjemme. Det er den enkelte professionshøjskole, der efter loven tager stilling til, hvordan et samlet udbud i en region sikres bedst muligt. Folketinget konstaterer dog, at partierne bag udmøntningen af professionshøjskoleloven klart har tilkendegivet, at den enkelte professionshøjskole har en forpligtelse til at sikre uddannelsestilbud i yderområderne. Ministeren kan gribe ind, hvis professionshøjskolerne ikke sikrer en hensigtsmæssig geografisk uddannelsesdækning i henhold til loven § 4. Det er i den forbindelse vigtigt, at yderområderne ikke negligeres, og at man kan tage en professionsbacheloruddannelse i alle dele af Danmark. Professionshøjskolerne skal fremlægge en strategi for, hvorledes de vil leve op til denne regionale dækningsforpligtelse i deres udviklingskontrakter for 2010. På den baggrund tager Folketinget undervisningsministerens redegørelse til efterretning.
Afstemning:
Forslag til vedtagelse nr. V 50 vedtaget med 61 stemmer (V, DF, KF og Chrstian H. Hansen (UFG)): 42 (S, SF, RV og EL) stemte hverken for eller imod. V 49 var dermed bortfaldet.
Fremsat under: