Spm. nr. US 132

Tak. Nu hørte vi tidligere ministeren parkere diskussionen om, hvad der skal ske i dansk energipolitik til engang, når der er kommet en redegørelse fra en energikommission. Der er jo kommet mange udspil, der siger nogenlunde det samme, nemlig at det er bedre at komme i gang nu, end det er at vente.

Jeg lagde mærke til, at ministeren brugte argumentet: Hvad er det, der skulle være anderledes nu, end det er til september eller oktober? Så kan man spørge: Hvad er det, der skulle være anderledes nu, end det vil være til oktober eller til juni næste år?

Det, der er sagen, er jo, at hvis vi tager ministerens egen energiredegørelse her til Folketinget, der skal diskuteres senere på måneden, så fremgår det der, at hvis vi går 40 år tilbage, var der jo ingen i starten af 1970'erne, der havde en viden om, hvordan Danmarks energiforsyning ville se ud i 2010. Da skete vi hovedparten af vores energiforsyning via olie. Nu er der vokset en masse nye teknologier op, som vi ikke kendte på det tidspunkt.

Det, der er lidt ærgerligt, er jo, at når der så kommer f.eks. et udspil fra oppositionen, så får det den her meget blanke afvisning fra regeringen. Jeg har lagt mærke til, at energisektoren, selv Dansk Energi, i en pressemeddelelse siger følgende:

»Dansk Energi opfordrer de danske politikere til at invitere energiselskaberne til konkrete drøftelser om, hvordan Danmark kan blive fossilfri allerede i 2050.«

Så står der endvidere: »Oppositionen har rakt hånden frem. Vi sætter kaffen over og er klar til at give vores bud på, hvad der skal til for at nå de opstillede mål.«

Det siger altså Dansk Energi. Var det ikke en invitation, som ministeren kunne benytte sig af at tage imod og sige, at nu ligger der et udspil fra oppositionen, og energisektoren siger, lad os komme i gang, de danske virksomheder inden for energiområdet siger: Lad os nu komme i gang? Var det ikke en idé, at ministeren så tog imod den invitation og sagde: Godt, vi indkalder til mødet, vi vil også gerne selv betale kaffen?

Ministeren.

Jeg tror nok hurtigt, at vi kunne blive enige om det med kaffen. Det tror jeg ikke er det helt store problem.

Altså igen: Regeringen har nedsat en Klimakommission for at få analyseret til bunds, hvad der skal til, for at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler. Den rapport kommer den 28. september. Så vil vi naturligvis se på den, og så vil vi selvfølgelig diskutere, hvordan vi så får skruet det konkrete udspil sammen og naturligvis også et nyt energiforlig.

På den måde mener jeg ikke, man kan sige, at vi parkerer den her debat. Vi er jo i fuldt sving vedrørende vedvarende energi og mange andre ting. Til det der med, at det skulle være en blank afvisning, vil jeg sige, at jeg sådan set har været ude at kvittere for det og sige, at det glæder mig, at vi nu er enige om, at den her debat drejer sig om tre ting. Den drejer sig om klima, den drejer sig om forsyningssikkerhed, og den drejer sig om »Grøn Vækst«.

Hr. Kim Mortensen.

Man kan jo netop sige, at hvis man tager det sidste, »Grøn Vækst«, er der jo en masse arbejdspladser i de områder i Danmark, hvor jeg har lagt mærke til at regeringen også er begyndt at interessere sig for, hvordan vi får skabt vækst og arbejdspladser.

Alene i det sydjyske område, hvor jeg f.eks. kommer fra, har vi set, at LM Glasfiber i Kolding har været igennem store afskedigelser, vi har set, at en meget stor dansk entreprenør på energiområdet, nemlig Siemens Wind Power har valgt Esbjerg og dermed Danmark fra til fordel for England, netop fordi der har været en engelsk regering, der har gået rigtig meget i offensiven for at være med til at understøtte og skabe job, skabe et marked og skabe en trækkraft.

Det, vi savner her, er jo, at regeringen trækker i arbejdstøjet, at regeringen stopper dens rejser rundt i verden for at snakke om klima og tager arbejdstøjet på og siger: Hvordan kommer vi i gang, hvordan får vi skabt de arbejdspladser her i Danmark, inden de udfases?

Ministeren.

Jeg vil sige, at der, hvor vi nok kan blive uenige i dag, er netop på det sidste punkt med, at man skal stoppe med at rejse rundt i verden for at diskutere klima. Det må jeg altså sige virkelig kommer bag på mig, ikke mindst efter den debat, vi generelt har haft her i salen, og hvor der jo har været enighed om, at ja, ja, vi nåede ikke hele vejen i København – nogle har så godt nok brugt udtrykket fiasko – men at der nu skulle arbejdes for, at vi skulle komme videre. Det troede jeg så sandelig at vi var enige om.

Jeg troede også, at vi var enige om, at man altså ikke kan føre solopolitik, at det selvfølgelig gælder om både på europæisk plan og på globalt plan at få skabt nogle rammevilkår for hele klimaindsatsen. Så lige netop den del af spørgsmålet og også den kronik må jeg indrømme at jeg altså stiller mig meget undrende over for. Jeg håber, at vi kan blive enige om, at det så sandelig er vigtigt, at vi også fortsætter klimaindsatsen på globalt plan.

Hr. Kim Mortensen.

Jo, det kan vi sandelig godt. Problemet for den danske regering er jo, at man rejser rundt med ingenting. Jeg er enig i, at der er mange udfordringer, og at Danmark jo ikke kan løse det med CO 2 -udslippet alene ved at skære ned – men det er altså sådan, at vi rejser rundt med ingenting. Vi rejser jo rundt med en udvikling af den danske energipolitik, og hvis vi gerne vil i retning af et fossilfrit Danmark og en fossilfri energiforsyning i Danmark, og så er vi jo nødt til at sætte nogle målsætninger op, som energibranchen kan indrette sig efter.

Her er der en åben invitation netop fra den danske energibranche, og de vil endda give kaffe, og så mangler vi stadig væk en regering, der siger: Jamen så lad os sætte os ned og sige, hvordan kommer vi skridtet videre, hvordan sikrer vi nogle af de mange danske arbejdspladser, der er inden for energiteknologi, både når vi snakker om hjemmemarkedet, og når vi snakker om eksportmarkedet?

Ministeren.

Jeg kan fuldstændig afvise, at Danmark skulle rejse rundt med ingenting. Jeg har lige tilbragt 3 dage i Bonn på Petersberg, hvor jeg har diskuteret klima med omkring 40 ministre. Der er stor interesse for Danmarks hjemlige klimapolitik, men der er altså også stor interesse for, at Danmark fortsætter engagementet vedrørende klima. Konkret er det sådan, at vi selvfølgelig koordinerer tæt med mexicanerne, men jo også nu har fået en føler, om vi ønsker at koordinere med sydafrikanerne også. Så jeg kan altså afvise, at vi skulle rejse rundt med ingenting.

Igen: Når Klimakommissionsrapporten kommer, vil der jo også være rig lejlighed til at drikke kaffe og diskutere, hvordan vi så indfrier de her målsætninger, som vi er enige om, nemlig at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler.

Så kan jeg jo kun være imponeret over, at man altså fra oppositionens side allerede har overblikket i dag. Der er jeg nu engang sådan indrettet, at jeg først ønsker at se på, hvad Klimakommissionen kommer frem til. Tak.

Tak til hr. Kim Mortensen.

Så når vi hr. Ole Vagn Christensen med spørgsmål til klima- og energiministeren. Værsgo.