Vil statsministeren redegøre for, hvilke politiske og etniske begrundelser regeringen har for både at støtte og bevillige midler til undersøgelser af overgreb og svigt fra statens side i forbindelse med tvangsanbringelser af danske børn på børnehjem i 50-erne og 60-erne, mens statsministeren samtidig afviser at iværksætte en undersøgelse af de tvangsflytninger og svigt, der overgik 22 grønlandske børn fra de danske myndigheders side i 1951?

Af avisen Politiken 7. oktober 2009 fremgår det, at "Indenrigs- og Socialministeriet har afsat en million kroner til at klarlægge, om staten svigtede, så børnehjemsbørn frem til 1976 blev udsat for medicinske forsøg, overgreb og omsorgssvigt. Dagen efter afviste statsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketinget spørgerens opfordring til, at den danske stat påtog sig ansvaret for at undersøge og forsone den tvangsflytning og de omsorgssvigt, som 22 børn fra Grønland blev udsat for i 1951. Her blev disse grønlandske børn, under et statsligt program, der gik ud på at skabe en dansksproget og fordansket grønlandsk elite i Grønland, sendt til Danmark under falske forudsætninger. De fik helt bevidst nedbrudt deres sande identitet som forsøgsdyr i et statsligt program. Det var et svigt, både over for børnene selv og over for deres familier i Grønland, som aldrig fik sandheden om forsøget at vide. Det har betydet, at en lang række af disse mennesker fik varige problemer med deres liv og selvforståelse. Problemer, der næppe er hverken mindre eller mindre ødelæggende for den enkelte, end de problemer, de danske børn, der var tvangsanbragt på børnehjemmene i Danmark i 50-erne, 60-erne og 70-erne har fået. Når talsmanden for »Landsforeningen af Godhavnsdrengene«, der repræsenterer børnene fra et sådan børnehjem (oven i købet opkaldt efter en grønlandsk by), derfor udtaler: »Det er aldrig for sent. Vi kan ikke ændre på fortiden, men det mindste vi kan forlange er en undskyldning«, kunne dette nøjagtig lige så godt være udtalt af en af de overlevende tvangsflyttede grønlændere fra 1951.