Spm. nr. S 885

12) Til videnskabsministeren af:

Henrik Brodersen (DF):

Er ministeren enig med det mindretal i Højhastighedskomiteen, som mener, at målsætningen om lynhurtigt 50-megabit-bredbånd bør gælde for hele Danmark og ikke kun for 80 pct. af danskerne, som flertallet i komiteen ellers mener?

Spm. nr. S 885

12) Til videnskabsministeren af:

Henrik Brodersen (DF):

Er ministeren enig med det mindretal i Højhastighedskomiteen, som mener, at målsætningen om lynhurtigt 50-megabit-bredbånd bør gælde for hele Danmark og ikke kun for 80 pct. af danskerne, som flertallet i komiteen ellers mener?

Hr. Henrik Brodersen for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Er ministeren enig med det mindretal i Højhastighedskomiteen, som mener, at målsætningen om lynhurtigt 50-megabit-bredbånd bør gælde for hele Danmark og ikke kun for 80 pct. af danskerne, som flertallet i komiteen ellers mener?

Ministeren.

Jeg nedsatte i foråret 2009 Højhastighedskomiteen, og det var komiteens opgave at finde ud af, hvordan borgere og private og offentlige virksomheder hvor som helst og når som helst kan få adgang til internethastigheder, der kan håndtere de mest avancerede bredbåndstjenester. Og i begyndelsen af januar i år, for ganske få uger siden, modtog jeg så komiteens analyse og anbefalinger. Jeg har sendt komiteens rapport til en bred offentlig høring med frist fredag den 5. marts i år.

Herefter vil regeringen tage stilling til opfølgningen på komiteens anbefalinger, herunder også anbefalinger om bredbånd, som spørgeren fokuserer på. Jeg finder det mest korrekt at afvente resultatet af denne brede høring, inden jeg tager endelig stilling til de kommende målsætninger om bl.a. bredbåndshastigheder.

Hr. Henrik Brodersen.

Tak. Jamen jeg ser også med spænding frem til det høringsresultat, der vil komme. Jeg mener, at det mindretal, der nu engang foreslår, at det skal gælde hele Danmark, har sat overliggeren lige præcis det sted, hvor den skal være – sådan er det i min optik – sådan at vi ikke har et A- og et B-hold inden for teknologien. Jeg vil bare spørge ministeren, hvad han selv synes om det, de er kommet med hidtil.

Videnskabsministeren.

Som sagt vil jeg ikke forholde mig til de enkelte forslag, inden vi har fået høringssvarene. Fordi det er en rapport, der rammer virkelig bredt, har vi valgt, at det skal være en høring, der går til, man kan sige hele samfundet og ikke blot til de høringsparter, vi normalt har i Videnskabsministeriet.

Men jeg vil da gerne understrege her, som jeg også har gjort andre steder, at akkurat det forslag, som spørgeren fokuserer på her, er noget, som jeg er meget optaget af, for selvfølgelig skal vi sikre en lige udvikling i hele landet. Men de gange, hvor jeg er gået ind og har kommenteret det, er det mere et forsøg på at forklare, hvorfor der er et flertal, der har foreslået det, som der er foreslået.

Hr. Henrik Brodersen.

Man kunne jo godt få den tanke, at de 80 pct. af danskerne, der skal have adgang til det, rent faktisk er dem, som bor inden for byskiltene. Resten bor ude på landet, og de skal så have en anden løsning end den, der er optimal. Så jeg glæder mig bare til at se det der høringssvar, og jeg håber da også, at ministeren vil være med til, at vi finder en rigtig god løsning på det her.

Ministeren.

Jamen jeg er helt sikker på, at vi finder en god løsning, for jeg er sikker på, at hr. Henrik Brodersen og jeg er fuldstændig enige om, at vi skal sikre en god dækning til hele landet. Men nu er det sådan, at det selvfølgelig ikke er realistisk, at der skal gå 2- eller 4-sporede motorveje ud til ethvert hjem i Danmark, for det er der jo hverken behov for eller ønske om. For at sætte det lidt i perspektiv skal jeg måske sige, at det i dag er således, at der er 77 pct. af landets befolkning, der allerede kan få 10 megabit, men der er kun 27 pct., der har det. Når vi er oppe i 50 megabit, er det klart, vi virkelig er fremadrettede.

Jeg kan sige, at målsætningen her med 2013 er meget, meget ambitiøs. Mange af de andre europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med, taler om 2017, 2018 og 2019. Så det er selvfølgelig et spørgsmål om, hvor vi finder balancen, og at sørge for, at vi får den hurtigste og den stærkeste udbygning i hele landet, således at vi fortsat kan være et af verdens førende it-samfund.

Hr. Henrik Brodersen.

I hvert fald nogle af de lande, som vi bliver sammenlignet med her, er også betydelig større. Jeg medgiver da, at der er nogle af dem, der i dag har mulighed for at få de løsninger, der er udbudt, som ikke har taget dem til sig, men når vi ved, hvad fremtiden byder på, synes jeg måske lige så godt, man kunne sætte overliggeren, så den kommer til at passe i første omgang, frem for at sige, at vi deler lidt ud hen ad vejen.

Ministeren.

Som jeg har forstået Højhastighedskomiteen, er det for at være så realistisk som muligt, at man har taget det her forslag ind. Det er klart, at hvis det er således, at vi sætter overliggeren så højt, som jeg er helt sikker på vi begge to gerne vil, så hedder årstallet i hvert fald ikke 2013. Det er i hvert fald helt umuligt at nå, når vi gerne vil ud til hver enkelt husstand, og det vil vi jo gerne, modsat f.eks. Finland, hvor den enkelte husstand selv skal betale de sidste 2 km, hvis nogle af de mål, som den finske regering har sat, skal nås.

Men som sagt arbejder vi energisk på det, og når høringsperioden er slut, tager regeringen fat.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til videnskabsministeren af hr. Henrik Brodersen.