Det her viser jo, apropos det her med at hugge i granit, at hvis man bliver ved med at hugge længe nok, kan det på eller anden tidspunkt være, at der er et eller andet, der klart træder frem.
Det, der som det første klart træder frem her, er, at en væsentlig del af regeringens økonomiske politik er uklar eller hemmelig, eller hvad den er.
Det eneste, vi ved, er, at det ikke er tiden nu.
Det var heller ikke tiden, dengang vi havde en af danmarkshistoriens største højkonjunkturer.
Tiden er ikke nu.
Det kan vi så forstå.
Det andet er, at regeringen er usandsynlig kortsigtet med sin økonomiske politik.
Altså, vi snakker her om næste år og året efter, men så må det andet vente, så må det længere sigt vente.
Det synes jeg meget dårligt hænger sammen med, at det skulle være en ansvarlig økonomisk politik.
Når nu finansministeren taler om en ny plan, så vil jeg spørge:
Hvornår kommer den?
Kommer den i sammenhæng med konvergensprogrammet?
Når finansministeren siger, at han håber, at alle andre partier vil tage del i det, vil han så lytte til økonomiministeren og til Det Radikale Venstres formand, som har opfordret til, at man lader de ansvarlige partier, der lavede velfærdsaftalen, træde sammen og diskutere udfordringen, når nu finansministeren har skabt et billede af den her med udgangen af januar, eller hvornår det nu var, den kom?