Spm. nr. S 725

10) Til finansministeren af:

Morten Østergaard (RV):

Står ministeren fortsat ved den vedtagelse, regeringen og Dansk Folkeparti stemte igennem Folketinget ved en debat den 13. januar 2009, hvori man konstaterede, »at der er et solidt fundament for en fortsat sund udvikling i dansk økonomi med høj og stabil beskæftigelse, gode rammevilkår for vækst samt en holdbar udvikling i de offentlige finanser«?

Hr. Morten Østergaard for oplæsning af spørgsmålet.

Det, jeg vil spørge om, er:

Står ministeren fortsat ved den vedtagelse, regeringen og Dansk Folkeparti stemte igennem Folketinget ved en debat den 13. januar 2009, hvori man konstaterede, »at der er et solidt fundament for en fortsat sund udvikling i dansk økonomi med høj og stabil beskæftigelse, gode rammevilkår for vækst samt en holdbar udvikling i de offentlige finanser«?

Tak. Så er det finansministeren.

Ja, jeg står fortsat ved den vedtagelse, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti stod bag i forbindelse med debatten for et år siden. Der er generelt et sundt fundament for udviklingen i dansk økonomi. Det er der, fordi vi igennem mange år løbende har forbedret strukturerne i dansk økonomi, herunder på arbejdsmarkedet, i skattesystemet og i forhold til de rammevilkår, de danske virksomheder har. Det er, fordi vi sparede op og nedbragte den offentlige gæld i de gode tider, at vi har et godt fundament.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er meget at gøre endnu. Det gælder nu, som det jo så også gjaldt for et år siden, hvor vi debatterede det, og den krise, som har udfoldet sig siden sidste år, har bestemt ikke gjort udfordringerne mindre. Krisen har medført, at BNP har udviklet sig langt mindre gunstigt, end vi havde håbet på. Samtidig må vi se i øjnene, at krisen i sig selv og de tiltag, som regeringen har gennemført for at modvirke krisen, har medført nogle historisk store underskud på de offentlige finanser, og det bliver den store udfordring i de kommende år.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard.

Jeg synes faktisk, at finansministeren gambler lidt med sin egen og regeringens troværdighed i den økonomiske politik, når man står her med et historisk kæmpe underskud og med nogle problemer, der tårner sig op, og ikke rigtig har nogen svar, i hvert fald ikke nogen fælles svar, på, hvordan man skal løse dem, og siger, at der er et solidt fundament for en sund udvikling i dansk økonomi og en holdbar udvikling i de offentlige finanser.

Situationen er den, og det har jo bl.a. også en række økonomer forsamlet i Ritzaus og Reuters Bureaus økonomiske panel sagt her mellem jul og nytår, at regeringen har skadet dansk økonomi. Lad mig bare citere den nye overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som i det her ritzaucitat fra den 29. december sagde:

»Den medløbende finanspolitik fra 2005 og frem til 2007 stimulerede den økonomiske vækst, så derfor har man selv bedt om problemerne. Den pressede efterspørgslen i samfundet op på et uholdbart niveau.«

At regeringen ikke førte en ansvarlig politik i de gode tider, er jo det, der rammer os nu, og det er jo det, der gør, at krisen i Danmark er blevet værre end i andre lande. Det gør jo, at man står her i dag og tænker, om regeringen er i stand til at føre en ansvarlig politik i dårlige tider, for ellers står vi jo bare med en fuldstændig uholdbar udvikling, ikke mindst i de offentlige finanser.

Tak. Så er det finansministeren.

Hr. Morten Østergaards virkelighedsbillede og Det Radikale Venstres virkelighedsbillede er lidt fortegnet. Når hr. Morten Østergaard nu her kommer og siger, at vi er værre stillet end næsten alle andre lande, vil jeg bare sige: Ledigheden i Danmark er en af de laveste, den offentlige gæld og underskuddet på de offentlige finanser er mindre end i de fleste andre lande. Men det er jo klart, at når krisen kommer på grund af det, økonomerne kalder de automatiske stabilisatorer med den høje skat og den relativt høje understøttelse, så slår det meget ud.

Det, vi gør i regeringen, er, at vi griber tingene an i den rigtige rækkefølge. Vi har fokuseret på at stabilisere dansk økonomi, og vi har fokuseret på, at vi kommer så skånsomt igennem krisen som muligt. Vi lægger så heller ikke skjul på, at når vi kommer sikkert gennem krisen, vil der være en regning, vi skal betale. Men det har været den ansvarlige måde at gribe den her krise an på, at vi har prøvet at mildne konsekvenserne for danskerne.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard.

Finansministeren har travlt med at sige, at det er Det Radikale Venstres virkelighedsbillede, der er skævt. Det er jo interessant, ikke mindst fordi præcis det her spørgsmål om, hvorvidt regeringens økonomiske politik i de gode tider, dengang man arbejdede primært på at sikre sig selv genvalg og ikke på at få skaffet holdbarhed i de offentlige finanser, faktisk var med til at gøre krisen dybere end i andre lande. Det behøver man ikke tage mine eller Det Radikale Venstres ord for – vi kan igen citere den nye overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, fra det her ritzautelegram fra den 29. december. Han siger:

»Vi kan kun takke os selv for, at krisen i Danmark blev langt mere dyb end i andre lande.«

Det nærmer sig jo en besværgelse, når finansministeren ved enhver given lejlighed forsøger at tale sig ud af sit eget ansvar. Det, der er problemet her, er, at man ikke i de gode tider formåede at skabe holdbarhed i de offentlige finanser. Nu her i de dårlige tider har man så set en forværring, og tilbage står en regering, som ikke har nogen plan for, hvordan vi skal komme ud af det.

Tak. Så er det finansministeren.

Vi brugte de gode år til at nedbringe gælden, til at afbetale på den gæld, vi havde. Og det nyder vi frugterne af i dag, hvor vi jo står i en betydelig gunstigere situation, end en lang række andre lande gør. Det er det, jeg prøver at sige til hr. Morten Østergaard, nemlig at virkelighedsbilledet af, at en ledighed på 4,2 pct. er værre end en ledighed i Spanien på 19 pct. eller på 10 pct. i Tyskland og England osv., er et fortegnet billede; og med hensyn til det, at vi har afbetalt gælden i de gode år, er det et fortegnet billede at sige, at vi har ødet de gode år væk.

Det er klart, at krisen har ramt os hårdt, og at der bliver en regning, vi skal betale, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal opføre os fornuftigt. Den prioritering, regeringen har valgt, er, at vi kommer sikkert igennem krisen, så vi kommer ind i et stabilt opsving igen – og så bliver der en regning. Det tror jeg at alle mennesker kan forstå, nemlig at når man opererer med underskud, jamen så er man nødt til at bringe overensstemmelse mellem indtægter og udgifter, og det er jo så også det arbejde, der kommer til at forestå i de kommende år. Det bliver da ikke let, men prioriteringen har helt klart for os været at holde ledigheden så langt nede som overhovedet muligt. Det er den forpligtelse, regeringen har forfulgt, og det er det ansvar, vi har taget på os.

Tak. Så er det hr. Morten Østergaard.

Jo, men pointen her er jo altså, at finansministeren ikke kan finde andre, som ikke på en eller anden måde er på regeringens lønningsliste, som vil sige, at der ikke var problemer med den økonomiske politik i tiden op til krisen, og som vil sige, at den økonomiske politik ikke har forstærket den økonomiske krise. Det er Nationalbanken og de økonomiske vismænd jo enige i.

Det, jeg savner, er, at man udviser en vis anerkendelse af sit eget ansvar. I lang tid hed det, at det skyldtes den internationale krise, fordi man ikke ville påtage sig et ansvar. Men det, der gør diskussionen meget vanskelig og nærmest bizar, er jo, når finansministeren i dag står og siger, at der er et solidt fundament for en sund udvikling i dansk økonomi. Jamen hvem er det, han siger det til? Er det til virksomhederne, som stadig væk står og forventer at skulle fyre medarbejdere, så vi får en hastig stigning i ledigheden? Er det til danskerne, som bliver arbejdsløse, eller er det til alle dem, som har store forventninger til velfærden, og som kan se, at økonomien simpelt hen ikke hænger sammen? Hvor er det solide fundament? Var det ikke netop det, man i de gode tider svigtede at sørge for fortsat var der, så vi var klar til de dårlige tider?

Så er det finansministeren.

Jeg tror, hr. Morten Østergaard skulle prøve at lade blikket flakke lidt ud i Europa for at se, hvordan det er gået i andre lande.

En god måde at se, i hvilket omfang der er problemer, er jo ved at se, hvad det er for nogle henstillinger, andre lande har fået fra EU med henblik på at nedbringe deres gæld til EU’s 3-procents-grænse i vækst- og stabilitetspagten. Nu er vi jo ikke kommet ind i proceduren endnu, fordi vi har opført os fornuftigt og har haft en god økonomi, men en lang række lande er jo kommet ind i den procedure. Når man ser de henstillinger, der er givet, og som vil blive givet til Danmark, vil man også kunne konstatere, at vi ligger helt nede i den rigtige ende i international sammenligning.

Det er derfor, jeg siger, at det er et forkert verdensbillede, hr. Morten Østergaard prøver at tegne. Det er et billede af, at vi har opført os uansvarligt, men når man kigger sig omkring i verden, kan man se, at de fleste andre, tror jeg, misunder os vores udgangspunkt. Det skal ikke dække over, at vi har store udfordringer, og at vi får en regning, vi skal betale.

Men disse historiske studier, som hr. Morten Østergaard nu har dyrket et års tid, fører jo sådan set ikke andre steder hen, end at da den finansielle krise indtraf, så kom det – bortset fra for oppositionen her i salen, altså hr. Morten Østergaard, hr. Villy Søvndal og Socialdemokraterne, som jo havde forudset det her, længe før krisen kom – som en overraskelse og et chok for de fleste i verden.

Når man nu er interesseret i historiske redegørelser, kan man jo spekulere på, hvad der ville være sket, og hvordan økonomien ville have udviklet sig, hvis ikke den amerikanske regering havde ladet Lehman Brothers gå konkurs, om det så ikke bare havde været nogle ting, man kunne have justeret. Men det vil der sikkert blive skrevet mange ph.d.-afhandlinger om, og jeg tror da, at hr. Morten Østergaard efterhånden må have en del materiale, så han vil være i stand til at gå hjem og skrive en sådan afhandling.

Tak. Jeg skal gøre opmærksom på, at taletiden kun er 1 minut.

Hermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er også til finansministeren af hr. Morten Østergaard.