Spm. nr. S 2236

2) Til statsministeren af:

Per Clausen (EL):

Mener statsministeren, det er rimeligt at fastfryse dagpenge, kontanthjælp, pensioner, SU, boligydelse m.v. i en situation, hvor det samme beløb kunne hentes ind ved at trække skattelettelserne til de 10 pct. rigeste danskere tilbage?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mener statsministeren, at det er rimeligt at fastfryse dagpenge, kontanthjælp, pensioner, SU, boligydelse m.v. i en situation, hvor det samme beløb kunne hentes ind ved at trække skattelettelserne til de 10 pct. rigeste danskere tilbage?

Statsministeren.

Det bliver jo lidt en gentagelse. Det element, der spørges ind til, eksisterer ikke længere. Det er afløst af en række andre tiltag, ikke mindst en dagpengereform, som også øger holdbarheden i dansk økonomi på sigt, og ved at vi suspenderer de automatiske reguleringer i vores skattesatser i 3 år i stedet for 2 år og udskyde topskattelettelsen yderligere 1 år, altså til 3 år.

Så måske skulle jeg lige bruge den resterende del af min taletid til i stedet at rette den misforståelse, at der skulle være givet nogle særlige ufinansierede skattelettelser til nogle særlig rige mennesker. Det er jo ikke situationen. Den skatteaftale, der blev indgået sidste år, i 2009, hænger fuldstændig sammen krone til krone. Vi beskatter det mere, vi vil have mindre af: forurening og energi. Vi beskatter det mindre, vi vil have mere af: arbejde og foretagsomhed. Det passer krone til krone. Går man ned i det, kan man i øvrigt se, at de finansieringsbidrag, som gør det muligt at sætte topskatten ned, i høj grad kommer fra den samme kategori af skatteydere, ved at vi reducerer rentefradrag, ved at vi reducerer fradrag på store pensionsindbetalinger og andet.

Så det er i virkeligheden, kan man sige, den mere velstillede del af befolkningen, der har betalt deres egne skattelettelser. Og ikke bare hænger det sammen krone til krone, det er også sådan, at når man ser på, hvad effekten er på arbejdsudbuddet, giver det et overskud. Det bidrager på den lange bane med godt 5 mia. kr., 5,5 mia. kr. for at være helt præcis, og man kan sige det på den måde, at havde vi ikke lavet den skattereform sidste år, ville vi sådan set have haft en økonomisk udfordring, der er større og ikke mindre. Derfor er hele ideen om, at vi kunne løse nogle problemer ved at trække nogle skattelettelser tilbage, forkert.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes, at det er spændende, at en statsminister for en regering, der tilbage i 2007 gav skattelettelser med henvisning til det økonomiske råderum, nu ligesom siger, at den skattereform, de er kommet med nu, nok skal give et overskud på den lange bane. Det forudsætter jo, at nogle ganske bestemte omstændigheder indtræffer.

Men jeg vil godt spørge statsministeren, om det ikke er rigtigt forstået, at man har valgt at sige, at dem, der skal betale en ikke uvæsentlig del af prisen for genopretningen, den, som vi alle skal være med til at betale, som statsministeren har sagt, er de arbejdsløse, som altså bliver dobbelt ramt. Først bliver de arbejdsløse på baggrund af en bank- og finanskrise, som de i hvert fald ikke har nogen andel i eller noget ansvar for. Derefter kan de så konstatere, at de, mens de er arbejdsløse, bliver udsat for, at man forringer dagpengesystemet på den måde, at man smider folk ud af dagpengesystemet efter 2 år. Hvis de regler, som statsministeren og regeringen foreslår skal gælde om 1½-2 år, gjaldt fra i morgen, ville det betyde, at 10.000 mennesker ikke ville ryge på kontanthjælp – det er jo en illusion – men en stor del af dem ville ryge fuldstændig ud af enhver form for forsørgelse og måske risikere at gå fra hus og hjem. Det ville adskillige af dem gøre. Det er dem, der betaler prisen.

Uanset hvad statsministeren siger, er det jo dog en kendsgerning, at af de 17 mia. kr., som er blevet givet som skattelettelser i år, er i hvert fald over 7 mia. kr. gået til de 10 pct. rigeste danskere. Hvis det var sådan, at alle skulle bære byrden, alle skulle være med til ligesom at betale prisen, alle skulle betale regningen, var det så ikke rimeligt, at dem, der var med til festen, kom til at betale den største pris, og det kunne f.eks. være ved, at man sagde, at de skattelettelser, der var givet særlig til de rigeste 10 pct., blev trukket tilbage? Det kan godt være, at statsministeren har en beregning, der viser, at skattelettelserne er fuldt finansieret, men kendsgerningen er også, at det jo først er om nogle år. Sandheden er jo, at en del af det underskud, der er i de her år, hænger sammen med de skattelettelser, man har givet.

Statsministeren.

Skattereformen fra sidste år er fuldt finansieret. Den er så i øvrigt indfaset på en måde, hvor den understøtter familiernes økonomi. Det er jo sådan set en af grundene til, at vi nu får et kriseforløb, der er mere positivt eller mindre negativt end det, vi kunne have frygtet.

Nu sad jeg lige og så et indslag på en af nyhedskanalerne, inden jeg gik herned, der handlede om, at det danske boligmarked var ved at stabilisere sig. Det, der direkte blev henvist til, var bl.a. forårspakken fra sidste år, som havde skabt en ny optimisme. Og forårspakken er jo skattereformen. Der er ikke noget at genoprette efter regeringens skattereformer, hverken den fra sidste år eller de andre, vi har givet. Det er en myte, at de ikke er finansieret, ligesom det er en myte, at de er målrettet de rige.

Jeg minder om, at de skattelettelser, vi gav tilbage i starten af vores regeringsperiode og i 2007, jo i høj grad handlede om beskæftigelsesfradrag, handlede om mellemskatten, handlede om at give skattelettelser til ganske almindelige danskere; i øvrigt finansieret – tilbage i 2007, ved at vi indekserede de grønne afgifter, og ved at der var et overskud på arbejdsmarkedsfondene, fuldt finansieret. Oppositionen regnede i øvrigt selv med de samme penge og ville bruge dem til noget andet, så selvfølgelig var de finansieret. Det, vi lavede sidste år, var lige så finansieret.

Derfor er der ikke behov for at genoprette på skatteaftalerne. Skatteaftalerne har medvirket til at gøre Danmark rigere. Skattereformen fra sidste år har ydet et bidrag til, at familierne i Danmark er kommet bedre igennem krisen end det, man kunne have frygtet.

Hr. Per Clausen.

Jeg er glad for, at statsministeren i det mindste ikke benægter, at det forholder sig sådan, at skattereformen er underfinansieret, hvad angår 2010, 2011 og 2012, og at det betyder, at der faktisk var en række mennesker, herunder de 10 pct. rigeste, som fik 7,3 mia. kr. af de skattelettelser, som vi nød godt af i år. Jeg er jo en af de 10 pct., og det er rart at vide, at man er iblandt dem. De skattelettelser er faktisk en medvirkende årsag til, at der er underskud på statens økonomi i de kommende 3 år, og det, statsministeren og regeringen nu gør sammen med Dansk Folkeparti, er, at de siger, at dem, der skal betale for det, er de arbejdsløse, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, det er de mennesker, som skulle have uddannelse osv., for man skærer særlig hårdhændet ned på uddannelses- og forskningsområdet. Det er dem, der kommer til at betale, fordi statsministeren i en situation, hvor regningen skal betales, ikke vil fordele regningen på alle.

Statsministeren.

Må jeg ikke bare sige to ting. Den skatteaftale, vi indgik sidste år, er fuldt finansieret, den giver endda et overskud. Den er med til at sikre holdbarheden i det danske samfund. Uden skatteaftalen er det et faktum, at der i forbindelse med de udfordringer, vi har på den lange bane, ville mangle 5,5 mia. kr., og så ville de 12 minutter, som nogle mener vi skal arbejde mere om dagen, blive noget længere. Det er også rigtigt, at vi så har aftrappet skattereformen på en sådan måde, at vi i de første år giver mere ud, end vi tager ind. Det gør vi med fuldstændig åbne øjne for at understøtte familiernes økonomi. Det er jo det, der har gjort, at danske familier i år har haft en fremgang i deres rådighedsbeløb, og det har sammen med en lav rente gjort, at forbrugertilliden er i vækst, og at boligpriserne har stabiliseret sig, så danskerne tror på fremtiden. Men i øvrigt er det allerede fra 2013 sådan, at den aftale, vi lavede sidste år, bidrager positivt til de offentlige saldi. Så i den her periode, der altså dækker 2011, 2012 og 2013, vil det være sådan, at skattereformen positivt giver penge ind på de offentlige konti i 2013.

En sidste ting er altså, at vi i lyset af den løsning, der nu skulle findes, skubber den sidste del af topskattelettelserne ud over den kant, der hedder 2013.

Hr. Per Clausen.

Så tror jeg, vi i hvert fald er nogenlunde enige om, hvordan de faktuelle forhold er. Det, som statsministeren sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti så bare har besluttet sig for, er, at da det viste sig, man ikke vurderede, at der var råd til at give mere ud, end man tog ind, valgte man alligevel at fastholde de skattelettelser, der er givet i 2010, hvoraf 7,3 mia. kr. er gået til de 10 pct. rigeste danskere. Man fastholdt, at de ikke skulle være med til at betale noget af det, de havde fået. I stedet for valgte man at gennemføre stramning af dagpengesystemet, som betyder, at tusindvis af danskere og danske familier risikerer at komme ud i økonomisk ruin, og man valgte at gennemføre en række nedskæringer på uddannelses- og forskningsområdet og en række andre områder, og man valgte at gennemføre en række forringelser for nogle af de børnefamilier, der har tilladt sig at få mere end 2 børn, ja, nogle kan jo få de forringede vilkår allerede ved at få tvillinger.

Det er det valg, regeringen har truffet, og jeg synes jo, det er et valg, der meget godt illustrerer, hvad statsministeren mener, når han siger, at alle skal være med til at bære byrderne, og at alle skal være med til at betale regningen.

Statsministeren.

Alle er med til at bære. Vi suspenderer den automatiske regulering af vores skattesystem i en 3-årig periode, og det betyder, at alle kommer til at betale lidt mere i skat, end vi ellers havde en forventning om vi skulle. Vi skubber den udmeldte topskattelettelse i 3 år, og det betyder, at folk med høje indkomster kommer til at betale mere skat end det, de har planlagt efter. Sådan er det.

Skulle vi så derudover lave massive skattestigninger på arbejde i en situation, hvor dansk konkurrenceevne er under pres, skulle vi lave massive skattestigninger på erhvervsvirksomhederne i en situation, hvor Danmark har tabt arbejdspladser, skulle vi rulle en skattereform tilbage, som bidrager til at løse vores problemer? Nej, selvfølgelig skulle vi ikke det.

Derfor har vi i stedet valgt en løsning, som er socialt fuldstændig afbalanceret, og i sådan gini-koefficient-forstand rykker den ikke ved lighed/ulighed i det danske samfund. Og den har et miks af, at vi tager lidt mere ind på skatten, at vi reducerer nogle udgiftsområder, og at vi så i øvrigt laver nogle reformer, som jo er den gær, der skal få samfundskagen til at vokse de kommende år.

Tak til hr. Per Clausen og tak til statsministeren. Hermed sluttede spørgsmål nr. 2 på dagsordenen.

Spørgsmål nr. 3 er stilet til fødevareministeren af hr. Benny Engelbrecht.