Spm. nr. S 2235

1) Til statsministeren af:

Per Clausen (EL):

Mener statsministeren, det er rimeligt at gennemføre omfattende nedskæringer og fastfryse dagpenge, kontanthjælp, pensioner, SU, boligydelse m.v. med henvisning til EU's konvergenskrav i en situation, hvor det fremgår af regeringens eget konvergensprogram, at man forventer et underskud på 3,1 pct. af BNP på de statslige finanser i 2013 og på 2,3 pct. i 2014?

Værsgo at komme med spørgsmålet.

Spørgsmål 1: Mener statsministeren, det er rimeligt at gennemføre omfattende nedskæringer og fastfryse dagpenge, kontanthjælp, pensioner, SU, boligydelse m.v. med henvisning til EU's konvergenskrav i en situation, hvor det fremgår af regeringens eget konvergensprogram, at man forventer et underskud på 3,1 pct. af BNP på de statslige finanser i 2013 og på 2,3 pct. i 2014?

Statsministeren.

Tak for det. Ja, det spørgsmål er så ikke trukket tilbage, selv om det faktisk er sådan, at med den aftale, der blev indgået i går, er det element i regeringens udspil, der spørges ind til, jo ikke længere eksisterende – altså, tanken om, at vi i en 2-årig periode ikke skulle regulere overførselsindkomsterne. Det er jo erstattet af en aftale, som betyder, at vi i stedet nu låser skattesystemet i en 3-årig periode, suspenderer de automatiske reguleringer af vores skattesystem, udskyder topskattelettelsen yderligere 1 år og så i øvrigt laver en dagpengereform. Den løsning skaber så rum til, at landets pensionister, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister osv. kan få reguleret deres overførsler efter gældende regler.

Hr. Per Clausen.

Det er jo rigtigt, at der er sket nogle ændringer siden i torsdags, men det, der står tilbage, er jo, at regeringen fastholder en plan om at gennemføre besparelser og nedskæringer på i hvert fald op imod de der 24 mia. kr., man snakkede om. Noget af det henter man så også ved udskudte skattelettelser, det er fuldstændig rigtigt.

Men det, som jo er kernen i spørgsmålet, er, om det, regeringen er i gang med her, overhovedet er fornuftigt, altså om det er en rigtig, fornuftig og klog taktik, at samtlige lande i EU tilsyneladende samtidig er i gang med spare- og nedskæringsrunder i en situation, hvor arbejdsløsheden jo stadig væk er meget stor i samtlige EU-lande.

Det, der også gør det særlig interessant, er, at da vi læste det oprindelige udspil fra regeringen, var der en meget grundig redegørelse for, at Danmark var i en særligt gunstig økonomisk situation sammenlignet med andre EU-lande. På det tidspunkt var det også i nogle kredse i EU den almindelige opfattelse, at det var en rigtig god idé, at nogle EU-lande udskød deres nedskæringer og opstramninger af de offentlige finanser netop for at undgå, at en alt for brat opbremsning i økonomien ville føre til øget arbejdsløshed.

Så tilbage står jo alligevel spørgsmålet, om det, regeringen har gang i her, ikke er en politik, som i virkeligheden i hvert fald i løbet af de næste 2-3 år vil øge arbejdsløsheden i Danmark og, sammenholdt med hvad der i øvrigt sker i de andre EU-lande, vil føre til en ganske voldsom vækst i arbejdsløsheden, hvad der vil få ganske negative konsekvenser for mange.

Statsministeren.

Jeg er glad for, at hr. Per Clausen har noteret, at vi nu fremadrettet regulerer folkepensionister, førtidspensionister, SU-modtagere og sygedagpengemodtagere efter de gældende regler.

Til det underliggende spørgsmål vil jeg sige, at vi ikke strammer voldsomt op. I 2010 fører vi en meget, meget ekspansiv politik, som faktisk trækker helt ind i 2011, og så er det rigtigt, at der strammes op, når vi kommer længere ud i 2012 og 2013.

Den aftale, der er indgået, er jo en aftale, der skruer på alle håndtag, både på indtægtssiden, hvor vi altså får mere ind i skat, end vi ellers skulle have, og på udgiftssiden, hvor vi reducerer nogle steder ved at holde det offentlige forbrug i ro, og endelig på reformsiden. Det er et udmærket miks, som betyder, at vi får foretaget en blød landing fra en periode, hvor vi har ført en meget, meget ekspansiv økonomisk politik.

Ved at samle kriseregningen op, så hurtigt som vi gør her, sender vi også et stærkt signal til de internationale markeder om, at Danmark er et land, hvor der er styr på økonomien. Jeg er glad for, at hr. Per Clausen også har opdaget, at vi har en god økonomi i Danmark, og det skal vi så også fortsat have for at holde krone og rente.

Hr. Per Clausen.

Jeg tror sådan set, at der er ganske mange mennesker, som har lidt svært ved at se den bløde landing. Jeg tror, at der er mange børnefamilier, der har svært ved at se den bløde landing, og jeg tror, at der er mange arbejdsløse, der har svært ved at se den bløde landing.

Men kernen i det her er jo spørgsmålet: Er det en fornuftig økonomisk politik samtidig i samtlige EU-lande i en situation, hvor EU måske er det sted i verden, hvor arbejdsløsheden har mindst tilbøjelighed til at rette sig, at gennemføre en politik, som jo helt oplagt må være arbejdsløshedsskabende?

Der er jo ingen, tror jeg, der kan være i tvivl om, at når man strammer op på økonomien, fører det til øget arbejdsløshed. Og det gør man så på et tidspunkt, hvor man ikke har nogen som helst sikkerhed for, at arbejdsløsheden er begyndt at falde. Jeg kan godt se i papirerne, at statsministeren ligesom anfører, at det ikke er gået helt så galt, som vi havde forudset. Men det er jo ikke et udtryk for, at arbejdsløsheden er ved at falde. Der er jo intet i den nuværende situation, der tyder på, at arbejdsløshedstallene i EU er begyndt at vende.

Statsministeren.

Det er nok meget svært at diskutere det her spørgsmål med et parti, som slet ikke anerkender markedsøkonomi. Men udfordringen er jo den, at der har været en international finanskrise, som satte sig i en reel økonomisk krise, og det, vi er på vej ind i nu, er jo en gældskrise, altså en offentlig gældskrise, som de internationale finansielle markeder reagerer på, og som jo i virkeligheden tester Europas vilje til at få orden i eget hus; det er jo det, der sker i øjeblikket. Danmark er en lille åben økonomi. Vi har valgt at stå uden for euroen, og det stiller i virkeligheden særlige krav til, at vi har orden i eget hus.

Jeg er helt enig med hr. Per Clausen i, at vi har en god og sund økonomi. Jeg noterede mig også, at en tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, i går endda gik så langt som til at sige, at vi har den bedste økonomi i Europa. Så store ord vil jeg måske ikke tage i min egen mund, men alligevel vil jeg sige, at vi har en god økonomi, og at det skal vi også have, for ellers er vi sårbare. Hvis ikke vi har orden i økonomien, risikerer vi, at der kommer spekulation mod den danske krone, vi risikerer, at der kommer rentestigninger. Er der noget, der koster arbejdspladser, og er der noget, som risikerer at sætte husejere fra hus og hjem, er det rentestigninger.

Hr. Per Clausen.

Det, jeg jo synes er lidt spændende her, er, at vi har en økonomisk krise, som i hvert fald i starten blev kaldt en bankkrise. Det, som så er forbløffende, er, at efter at vi er kommet om ikke på den anden side af den bankkrise, men lider under efterveerne af den, siger ministeren, at vi stadig væk er i den situation, at det er de finansielle markeder, og det vil i stor udstrækning sige de store banker, som afgør, om den politik, vi fører, er fornuftig eller ej. Det er ikke os selv; det er finanssektoren, det er bankerne, der afgør det.

Man kan vel spørge sig selv, hvorfor det ikke er blevet lært det af den sidste krise, at det måske i større udstrækning handlede om at gøre sig uafhængig af bankernes magt. Jeg synes, at det bare ender med, at fordi man tror, at det kunne være, at den finansielle sektor ville udvælge Danmark til at være sådan et land, man ville kaste sig over, er vi nødt til som en forebyggende foranstaltning – for at tilfredsstille banksektorens interesser, finanssektorens interesser – at gennemføre nedskæringer. Det synes jeg ikke lyder rimeligt.

Statsministeren.

Det, vi gør, gør vi for at varetage vores egne interesser. Regeringen har ført en utrolig offensiv krisepolitik. Vi er, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande, absolut blandt de lande, der har gjort mest for at afværge effekterne af krisen. Vi har øget de offentlige investeringer til et historisk højt niveau. Vi har frigivet de særlige pensionsopsparinger. Vi har lavet en fuldt finansieret skattereform og indfaset den på en sådan måde, at den understøtter familiernes økonomi. Vi har lavet renoveringspuljer. Vi har lavet bankpakker og kreditpakker. Vi har forlænget erhvervskreditterne. Vi har lavet nye eksportlåneordninger.

Vi har gjort en masse for at holde hånden under dansk økonomi og sikre en fornuftig beskæftigelse, og derfor kan vi også glæde os over, at arbejdsløsheden ikke udvikler sig, sådan som vi havde frygtet det. Det betyder så også omvendt, at vi har slået et stort hul i kassen, og det er penge, vi skal ud at låne. Enhver, der har fået en rudekuvert, ved, at den ikke forsvinder, ved at man ikke åbner den. Og derfor handler det om at få den regning betalt tilbage så hurtigt som muligt. For ellers skal vi i mange år slæbe rundt på at betale renter for folks skattekroner, hvor jeg jo hellere ville bruge folks skattebetaling på sygehuse, på skoler, på daginstitutioner m.v. Det er rationalet.

Tak. Hermed sluttede spørgsmål 1.

Vi går til spørgsmål nr. 2 på dagsordenen, der også er stillet af hr. Per Clausen til statsministeren.