Spm. nr. S 2064

9) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Karen J. Klint (S):

Mener ministeren, at det er korrekt at kalde udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien stabil, som det sker i Sundhedsstyrelsens opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien for 2008, når det af materialet fremgår, at der i perioden 2000-2008 til trods for et fald på 474 patienter er sket en forøgelse af antallet af patienter på 329 personer, der er berørt af tvang, og selve antallet af tvangsforanstaltninger er steget med 3.298?

Fru Karen J. Klint.

Tak. Mener ministeren, at det er korrekt at kalde udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien stabil, som det sker i Sundhedsstyrelsens opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien for 2008, når det af materialet fremgår, at der i perioden 2000-2008 til trods for et fald på 474 patienter er sket en forøgelse af antallet af patienter på 329 personer, der er berørt af tvang, og selve antallet af tvangsforanstaltninger er steget med 3.298?

Ministeren.

Jeg tror, at udtrykket stabil hidrører fra en opgørelse, som Sundhedsstyrelsen har foretaget, hvor anvendelsen af tvang beskrives som forholdsvis stabil. Det fremgår af opgørelsen, at andelen af psykiatriske patienter, der udsættes for tvang, har ligget fast på mellem 20 pct. og 22 pct. i årene 2000-2008. Det må man vel sige er en forholdsvis stabil tvangsanvendelse.

Når man ser på opgørelsen over de enkelte tvangsindgreb, er der sket en stigning inden for nogle områder og et fald inden for andre områder. Vi talte jo også om tvang i psykiatrien under mit samråd for en uges tid siden. Statistikker giver os ikke altid svaret på, hvorfor der er sket en stigning eller et fald på et område.

Det bliver påpeget i spørgsmålet, at der er sket et fald i antallet af indlagte patienter, mens der er sket en forøgelse i antallet af personer, der er berørt af tvang. Det er rigtigt, men hvad siger det så? Har der været flere alvorligt syge patienter på afdelingerne? Det kan jo være. Er der sket en ændring i registreringspraksis? Sker der en overregistrering? Skrides der hurtigere til tvang i dag end tidligere? Jeg ved det ikke, hvis jeg må sige det på den måde. Jeg nævner det bare for at illustrere, at der kan være flere forklaringer på en stigning eller et fald.

Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om, at opgørelserne i fremtiden indeholder eventuelle forklaringer på større stigninger eller fald på konkrete tvangsområder, og dermed har jeg jo faktisk imødekommet spørgerens ønske om at komme bag om disse tal. Det er ikke nok at sige, at situationen er forholdsvis stabil; man må lidt dybere ned under tallene.

Fru Karen J. Klint.

Jeg vil gerne kvittere for det positive svar, for det er jo rigtigt, at det er sådan med statistikker, at man næsten kan bruge dem, som man har lyst til. Man kan jo også sige, at der er forskel på halve sandheder og direkte usandheder.

Men når man som lægperson læser en statistik, virker det umiddelbart omvendt proportionalt, at det antal personer, der bliver indlagt, falder, mens det antal personer, der bliver udsat for tvang, stiger. Det var derfor, at jeg reagerede på ordet stabil, for jeg synes faktisk, at det var omvendt proportionalt.

Det er også fint nok at sige, at 2 pct. ikke er en ret stor procent, men det udløser alligevel et tal på over 3.000 personer, og det kan ikke alene forklares med registreringsfejl eller registreringsmetoder, så det er meget tilfredsstillende, at vi fremover kan dykke lidt ned i tallene.

Man kan vel ikke kalde det stilstand på området, når antallet af tvangsindlagte personer på bare 7 år er steget med 703 personer – det er sådan set en øget tilgang på i gennemsnit 100 personer om året – og når antallet af frihedsberøvede er steget med 627 personer i de her 7-8 år, hvilket også er små 100 personer om året. Derfor formoder jeg, at ministeren er enig i, at der ikke er stilstand på området.

Ministeren.

Jeg forsøgte at forklare, hvad der lå bag Sundhedsstyrelsens udtryk forholdsvis stabil. Det var altså det forhold, at andelen af psykiatriske patienter, der udsættes for tvang, fast har ligget på mellem 20 pct. og 22 pct. fra 2000 til 2008.

Det øvrige, som fru Karen J. Klint sagde, kan jeg for så vidt være ganske enig i, og derfor synes jeg også, at det må være tilfredsstillende, at vi i fremtiden får bedre forklaringer, når der er stigninger eller fald på konkrete tvangsområder – specielt når det handler om tvang, er der stor offentlig interesse og også stor interesse her i Folketinget og hos fru Karen J. Klint, og så må vi også kunne bede om at få lidt bedre forklaring på, hvad der ligger bag svingninger i tallene.

Fru Karen J. Klint.

Det vil jeg også gerne kvittere for, for det kan jo undre, når man kigger på statistikkerne år for år, for vi har jo alle sammen været ude at prale lidt af det såkaldte gennembrudsprojekt, hvor man sagde, at man kunne se en massiv nedgang i antallet af tvang. Det var et fald på i gennemsnit 20 pct. på enkelte afdelinger, og andre steder var det faktisk et fald på over 70 pct., som man i den periode, hvor man kørte projektet, fik nedbragt tvangsanvendelsen med.

Derfor er det jo underligt, at der slet ikke ses noget dyk i de år. Der er faktisk kun et dyk på 0,2 pct. Det er jo ikke ret meget i forhold til et projekt, som vi alle sammen går og roser, at dykket ikke er mere synligt i den samlede statistik. Har ministeren en forklaring på, hvordan noget, der dykker så meget i projektet, ikke ses i statistikkerne, eller er der også noget, som vi skal have undersøge nærmere?

Ministeren.

Jeg har i hvert fald ikke en forklaring, som jeg tør komme med her i spørgetiden. Jeg synes, at vi kom ind på det, da jeg var i samråd, men hvis fru Karen J. Klint gerne vil have uddybet mine svar fra samrådet, er hun meget velkommen til det. Og så tror jeg i øvrigt, at vi vender tilbage til spørgsmålet om tvang under den næste spørgsmål.

Det gør vi muligvis, men fru Karen J. Klint har et spørgsmål mere her.

Vi kan godt gå videre til det næste spørgsmål.

Vi stryger det sidste spørgsmål. Vi er glade for, at vi kan rationalisere lidt.

Det næste spørgsmål er også stillet til indenrigs- og sundhedsministeren af fru Karen J. Klint.