Spm. nr. S 1805

2) Til statsministeren af:

Per Dalgaard (DF):

Hvilke fordele har Danmark af en fortsat efterforskning efter råstoffer i og omkring Grønland?

Værsgo at komme med spørgsmålet.

Ja, det er jo lidt i forlængelse af det andet, for jeg spørger, hvilke fordele Danmark har sådan efterforskningsmæssigt ved at efterforske og forske i råstoffer omkring Grønland.

Statsministeren.

Svaret bliver derfor også lidt en gentagelse, og det håber jeg at spørgeren vil have respekt for. Der er jo udtrykt den fælles målsætning i selvstyreloven, som jeg refererede til i besvarelsen af det foregående spørgsmål, og alene derved har Danmark jo altså statsfinansielle interesser i at indfri den fælles målsætning. Derfor er det vigtigt og også i dansk interesse, at efterforskningsniveauet efter råstoffer i Grønland optimerer mulighederne for at få indtægter fra udnyttelse af råstoffer.

Hr. Per Dalgaard.

Det her spørgsmål går så egentlig mere på, hvad Danmark kan bruge de data til. Altså, hvis forudsætningen, som statsministeren siger, er, at vi faktisk får en form for indtægt alligevel, men dog sådan, at – i gåseøjne – indtægten er en reduktion af udgifterne, som jo på et tidspunkt stopper, hvilken fordel har Danmark så at finde ud af, hvor grænsedragningen i Nordpolen skal gå, ud over at det måske har sådan ren videnskabelig interesse? Jeg kan ikke se, at vi egentlig kan have nogen glæde af det.

Statsministeren.

Ja, nu er jeg jo altså personlig varm tilhænger af rigsfællesskabet, hvori både Grønland og Færøerne indgår. Så alle spørgsmål om, hvor grænsedragningen mellem det danske rigsfællesskab og omverdenen går, er af principiel stor vigtighed. Så er det altså også af vigtighed i forhold til Grønland, derved at en råstofudnyttelse i Grønland vil kunne bidrage til at gøre det grønlandske samfund mere selvbærende. Det er i en fælles ideal interesse, men det er også i en dansk statsfinansiel interesse, fordi det vil kunne sætte sig i et reduceret bloktilskud og dermed jo altså en mindre udgift for danske skatteydere.

Hr. Per Dalgaard.

Man kan sige, at de informationer, der bliver fundet frem, når man skal finde ud af, hvor den der fælles grænsedragning skal gå mellem f.eks. Canada og Grønland, jo kan have en akademisk interesse, og det er da helt fint. Men vi ved jo det med selvstændiggørelse, eller det ved jeg ikke om man ved, men det kan da være, at det er noget, som grønlænderne måske på et eller andet tidspunkt kan svare på – der er i hvert fald mange kræfter deroppe, der arbejder på at selvstændiggøre sig jo hurtigere, jo bedre – at vi har ydet en kæmpe indsats. Vi har igennem de sidste år, jeg tror, at det er fra 1953, ydet 156 mia. kr. i støtte til Grønland. Og så er der den indtægt, som statsministeren taler om, vi får ved at reducere de udgifter, vi har i forbindelse med bloktilskuddet. Men jeg finder, at der er et kæmpe spring i det der. Det er ikke, fordi jeg synes, at vi bare skal rage til os af det, der bliver fundet deroppe. Det er slet ikke det, det handler om. Men det er et ønske om en fair fordeling baseret på den indsats, vi har ydet i årevis, i forhold til de enorme indtægter, de uden tvivl vil få.

Statsministeren.

Folketinget har jo vedtaget en selvstyrelov, som hviler på den fælles dansk-grønlandske ambition om at gøre det grønlandske samfund til et selvbærende samfund, og som har den sigtelinje at kunne reducere statens direkte tilskud til det grønlandske samfund udtrykt via bloktilskuddet over tid i takt med indtægter fra råstofudvinding i Grønland. Det er jo den afvejning, som Folketinget har foretaget og med et meget, meget stort og bredt flertal tilsluttet sig.

Spørgsmålet her i dag afdækker jo, hvad der ikke er nogen nyhed, at Dansk Folkeparti ikke støtter den lov. Men jeg bliver jo spurgt om regelkomplekset og kan derfor bare igen gentage, at det er i en dansk interesse at understøtte de geologiske undersøgelser i Grønland med henblik på at kunne afdække muligheden for en råstofudledning, som kan skabe indtægter til det grønlandske samfund og deraf afledt også til det danske samfund i form af et reduceret bloktilskud.

Hr. Per Clausen for et sidste spørgsmål. Nej, undskyld, det er hr. Per Dalgaard. (Per Dalgaard (DF): Jeg troede lige, der kom en anden aktør på banen, det er bare fint). Ja, det er ikke for at genere nogen af parterne.

Til sidst vil jeg i forbindelse med den fortsatte efterforskning spørge, hvilke fordele Danmark kan have af det. Hvem er det egentlig, der initierer nye efterforskninger? Er det grønlandske politikere, er det danske politikere, er det de udenlandske mineselskaber og olieselskaber, der henvender sig et eller andet sted og siger, at de gerne vil forske i sådan og sådan? Dermed påfører de jo indirekte udgifter til den danske administration. Jeg tænker på alle dem, som jeg nævnte tidligere, GEUS osv. osv. De får jo udgifter i forbindelse med at finde ud af at klarlægge det, og der er ikke mindst Råstofdirektoratet, hvis budget ikke er særlig stort. Hvem initierer det egentlig og har ønsker om, at der nu skal forskes der og der, og hvem betaler gildet? Jeg er godt klar over, at de, der forsker og borer, selv betaler deres rig og deres mandskab osv. Det er jeg godt klar over. Men hvem betaler egentlig de afledte udgifter i forbindelse med at finde ud af, hvad de må, og hvad de ikke må, og dokumenter af den ene eller den anden art?

Ministeren.

Nu spørges der ind til et detaljeringsniveau, som ikke indgår i min almindelige paratviden. Det skal jeg meget beklage. Så hvis der er en stor interesse i at få spurgt tættere ind til det, må det ske skriftligt eller til ministre på relevante ressortområder.

Det, jeg kan oplyse, er, at det indgår i selvstyreloven, at det samarbejde, der er mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, fortsætter inden for rammen af det beløb, jeg har skitseret, i en 5-årig periode frem til den 1. januar 2015, hvorefter det er det grønlandske selvstyre, der må tage stilling til, om man ønsker at indgå nye flerårige aftaler. Og så skal de jo rimeligvis forhandles. Det er, hvad jeg kan oplyse, ligesom jeg kan sige, at vi har en interesse i det af de grunde, jeg har nævnt før. Dertil kunne man tillægge nogle forsyningssikkerhedsmæssige aspekter og selvfølgelig også nogle rent forskningsmæssige aspekter.

Tak til hr. Per Dalgaard. Hermed sluttede spørgsmål 2.

Vi går til spørgsmål 3. Det er stillet til statsministeren af fru Mette Gjerskov. Jeg kan oplyse, at der her er to medspørgere, fru Yildiz Akdogan og hr. Torben Hansen.