Spm. nr. S 1804

1) Til statsministeren af:

Per Dalgaard (DF):

Hvor længe og i hvilket omfang mener statsministeren, at Danmark skal yde en økonomisk indsats omkring efterforskning efter råstoffer i og omkring Grønland, når hele det danske Folketing -bortset fra Dansk Folkeparti - har accepteret kvit og frit at forære alle ressourcer til grønlænderne?

Værsgo med spørgsmålet.

Tak for det. Jeg vil spørge statsministeren, hvor længe og i hvilket omfang han mener at Danmark skal yde en økonomisk indsats omkring efterforskning efter råstoffer i og omkring Grønland, når hele det danske Folketing – bortset fra Dansk Folkeparti – har accepteret kvit og frit at forære alle ressourcer til grønlænderne.

Statsministeren svarer.

Tak for det. Må jeg ikke lige starte med at præcisere, for man kunne jo få det indtryk af den måde, spørgsmålet er formuleret på, at staten ikke vil få økonomisk gavn af eventuelle kommende indtægter fra råstoffer i Grønland: Sådan er det ikke. For den økonomiske ordning, der er indeholdt i loven om Grønlands selvstyre, indebærer, at der sker en reduktion i statens tilskud til Grønland, i takt med at der måtte komme offentlige indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland. Mekanismen er den, at statens tilskud til selvstyret bliver reduceret med et beløb, der svarer til halvdelen af de indtægter, der kommer ud over de første 75 mio. kr. årligt.

Med hensyn til statens bidrag til efterforskningen er det sådan, at staten bidrager til råstofefterforskning i Grønland. Det sker, som det er sket hidtil, gennem et samarbejde mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser og Råstofdirektoratet i Nuuk, og det koster staten ca. 30 mio. kr. årligt. I selvstyreloven er det forudsat, at dette samarbejde fortsætter på kendte vilkår, kan man sige, 5 år efter at selvstyret overtog råstofområdet, dvs. frem til den 1. januar 2015. Herefter er op til selvstyret at beslutte, om samarbejdsaftalen skal fornys i form af flerårige aftaler.

Så for at konkludere: Omfanget af Danmarks bidrag til efterforskningsindsatsen i Grønland fremgår af selvstyreloven, bl.a. beløbet her, de ca. 30 mio. kr. årligt. Og med hensyn til hvor længe vi yder den indsats, er det op til de grønlandske myndigheder at beslutte en forlængelse af aftalen efter den 1. januar 2015. Det er, hvad et meget bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, og det har regeringen ingen planer om at ændre på.

Hr. Per Dalgaard.

Af bl.a. den her årsberetning fra Råstofdirektoratet fremgår det jo, at der i forbindelse med den efterforskning trækkes på GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, som statsministeren rigtigt siger, der trækkes på NERI, National Environmental Research Institute fra Aarhus Universitet, på DEA, Dansk Energi Analyse, på DMU, Danmarks Miljøundersøgelser og ikke mindst på Energiministeriet og sikkert også på embedsværket i Statsministeriet, og 30 mio. kr. på årsbasis omkring de her ting lyder ikke af ret meget. Og med hensyn til den indtægt og den reduktion, som vil komme i forbindelse med eventuelle fund af de enorme oliemængder, som alle regner med er deroppe, betyder det jo rent faktisk, at den udgift, vi i dag har i form af bloktilskuddet på 3,5 mia. kr. om året, blot bliver reduceret med det, som statsministeren har nævnt. Vi får jo ingen indtægter af det som sådan. Ja, hvis man altså siger, at en udgift, der falder, er en indtægt, så er det selvfølgelig rigtigt, men det er altså ikke det, som jeg i forbindelse med almindeligt købmandskab anser for at være en indtægt. Det er blot en reduktion af de udgifter, man i forvejen har. Så jeg vil sige, at jeg simpelt hen ikke forstår argumentationen om, at vi får noget ud af det. Det mener jeg simpelt hen ikke vi gør.

Statsministeren.

Ja, jeg er nu selv sådan opdraget, at hvad der er sparet er tjent, og vi opererer jo altså med et bloktilskud til Grønland af den størrelsesorden, som spørgeren også nævnte. Og i den selvstyrelov, der blev lavet sidste år, er der jo så skabt den her mekanisme, som gør, at det, hvis der kommer offentlige indtægter i Grønland fra råstofudvinding, ud over en bundgrænse på 75 mio. kr., i princippet så deles fifty-fifty mellem Grønland og den danske stat, og for så vidt angår den danske stat, sætter det sig altså ved, at man kan reducere bloktilskuddet og derved altså reducere statens udgifter. Det er det samme som en indtægt.

Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti ikke står bag den her lov, men det gør så et meget bredt flertal i Folketinget, og jeg har gjort rede for, hvordan mekanismen er, og hvad det er for en omkostning, der knytter sig til de geologiske undersøgelser m.v.

Hr. Per Dalgaard.

Ja, når den der indtægt, som uden tvivl kommer, ryger op på de der 3,5 mia. kr., som bloktilskuddet lyder på i dag, så kommer der nul indtægter til Danmark.

Jeg vil bare sige, at i 1965 overlod en dansk udenrigsminister under måske specielle omstændigheder Ekkofiskfeltet i Norge til nordmændene, og Ekkofiskfeltet er i dag det største overhovedet i Norge. I 1992 sluttede Poul Schlüter sin periode af med at forære færingerne undergrunden kvit og frit, og nu har vi så her i 2009 efter vores overbevisning foræret grønlænderne enorme ressourcer i undergrunden. Det handler ikke kun om olie og gas, det handler om mineraler, det handler om sjældne jordarter, det handler om guld, det handler om rubiner, det handler om alt, som vi har foræret kvit og frit til grønlænderne. Det synes jeg simpelt næsten er for meget.

Statsministeren.

Dansk Folkepartis stillingtagen til selvstyreloven er jo kendt, og selvfølgelig kan vi godt diskutere det. Det er en postgang for sent, kan man sige, al den stund at det jo var sidste år, loven blev vedtaget med et meget bredt flertal.

Jeg må altså igen sige, at det ikke er rigtigt, når der tegnes et billede af, at der ikke også er en dansk statslig interesse i en udvinding af, hvad der måtte være af råstoffer i Grønland – det er der. For som sagt deles indtægter til det grønlandske samfund udover et niveau på 75 mio. kr. ligeligt, og det vil sige, at man altså skal op på indtægter på 7 mia. og 75 mio. kr., før man er nået dertil, hvor bloktilskuddet falder bort, og hvor aftalen så skal genforhandles.

Så vidt jeg er orienteret, er vurderingen hos den geologiske sagkundskab, at der mindst vil gå ca. 15 år, før vi ser de første indtægter, og hvad angår kulbrinter, er der jo altså endnu ikke fundet kulbrinter, som kan udnyttes kommercielt.

Hr. Per Dalgaard.

Der er i Danmark blevet talt om Danmarks vitale interesser i forbindelse med det møde, der har været afholdt i Arctic 5, og i den forbindelse vil jeg så spørge statsministeren: Hvad er det egentlig for vitale interesser, Danmark har i fortsat at yde en kæmpe indsats i forbindelse med den efterforskning, eller i hvert fald med administrationen af den, altså de punkter, som berører centraladministrationen og nogle af alle de institutter, jeg har nævnt her? Hvad er det for nogle vitale interesser, der ligger i det, når vi, i hvert fald efter vores overbevisning, faktisk ikke får ret meget ud af det?

Statsministeren.

Det er en fælles målsætning i selvstyreloven, at det grønlandske samfund skal bringes til en situation, hvor det ikke har brug for statsligt tilskud, men bliver, kan man sige, bærende i sig selv. Det er en fælles ambition. Og allerede der har jeg jo så også udtrykt, hvad der også er en reel statslig dansk interesse i at understøtte de geologiske undersøgelser, der muligvis kan føre til, at der kan flyde en indtægtsstrøm, som over tid vil kunne gøre det grønlandske samfund selvbærende.

Tak. Her sluttede så spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 er også til statsministeren og stillet af hr. Per Dalgaard.