Spm. nr. S 1741

2) Til statsministeren af:

Jeppe Kofod (S):

Er statsministeren enig i, at spørgsmål af vital dansk interesse var til drøftelse på det arktiske topmøde, og at Danmark derfor burde have været repræsenteret med udenrigsministeren på linje med de andre topmødedeltagende lande?

Hr. Jeppe Kofod.

Tak. Spørgsmålet lyder:

Er statsministeren enig i, at spørgsmål af vital dansk interesse var til drøftelse på det arktiske topmøde, og at Danmark derfor burde have været repræsenteret med udenrigsministeren på linje med de andre topmødedeltagende lande?

Jeg vil lige sige, at nu gik hr. Jeppe Kofod selv videre til næste spørgsmål. Der var altså yderligere en mulighed for en bemærkning, men den har man ikke pligt til at udfylde fuldt ud.

Undskyld, det er min fejl.

Jamen der er ikke noget at undskylde, hvis det er accepteret af alle parter, er vi ved spørgsmål 2 til statsministeren. Og det svarer statsministeren på, værsgo.

Jeg kan i det fulde henvise til det svar, jeg netop har afgivet til det foregående spørgsmål.

Hr. Jeppe Kofod.

Tak. Jamen så har jeg jo mulighed for at følge op på det spørgsmål.

Derfor vil jeg gerne høre statsministeren, om det er sådan, at statsministeren accepterer, at når man nu udpeger en ny regering, herunder en ny udenrigsminister, er det o.k., at hun aflyser, at hun fravælger at deltage i et vitalt topmøde om de arktiske spørgsmål, om grænsedragningen i det arktiske område, om naturressourcerne, om skibsfarten gennem det område – om alle de ting, som er af vital dansk og grønlandsk interesse. Er det helt i orden, at man bare ikke deltager, fordi man, før man blev minister, havde lagt nogle ferieplaner, som kolliderede med et meget vigtigt topmøde, hvor både USA's udenrigsminister og Ruslands udenrigsminister deltog? Det synes jeg statsministeren skylder offentligheden et svar på.

Statsministeren.

Altså, man kan ikke udlede andet af det svar, jeg har givet, end at der altså i Udenrigsministeriet af udenrigsministeren er foretaget en konkret afvejning, som i den konkrete situation, mødets karakter taget i betragtning, har betydet, at Danmark har været repræsenteret ved justitsministeren. Spørgeren har ligesom det udgangspunkt, at Danmark ikke var repræsenteret. Danmark var repræsenteret i samarbejde også med det grønlandske selvstyre. Givet mødets karakter er det en repræsentation, som jeg ikke finder anledning til at kritisere.

Hr. Jeppe Kofod.

Det betyder så, at hvis statsministeren nu modtager en invitation fra den amerikanske præsident og den russiske premierminister og den canadiske premierminister osv., så er det helt i orden bare at sende en anden minister til et så vigtigt møde? Jeg synes, at det her sejler. Det er jo ikke bare et spørgsmål om et statusmøde eller et snakkemøde, det er et spørgsmål om, at der er vitale danske interesser til drøftelse på det her møde, ellers havde man vel ikke set, at både USA's og Ruslands og Canadas udenrigsministre deltog. De havde vel ikke deltaget, hvis det bare nærmest havde været et statusmøde eller et ligegyldigt møde, de deltog vel, fordi der var vitale interesser på spil for de lande, der grænser op til det arktiske område, og derfor burde Danmark vel også have deltaget på et lignende niveau. Eller er det i orden fremover, at man bare sender en minister på et andet niveau? Er det ikke et signal til omverdenen om, at man ikke tager sin opgave som regering alvorligt ved netop ikke at repræsentere Danmark i så vitale spørgsmål?

Statsministeren.

Nu var der vist flere forskellige spørgsmål i spørgsmålet. Det er klart, at mødet omhandlede vitale, vigtige interesser. De fire emner, der blev diskuteret – det var kontinentalsokkelproblematikken, det var spørgsmålet om sikkerhed og søredning, naturressourceforvaltningen og forskningssamarbejdet om Arktis – er alle vigtige spørgsmål. Men som sagt var der på mødet ikke lagt op til, at der skulle træffes beslutninger, og i øvrigt var det helt naturligt, at det var justitsministeren, som deltog, fordi, som jeg antydningsvis har været inde på flere gange, så har flere af disse emner netop juridisk karakter.

Tak. Så er det hr. Morten Bødskov som medspørger. Jeg har også noteret, at hr. Kim Mortensen ønsker at være medspørger. Hr. Morten Bødskov, værsgo.

Det er meget kort: Var statsministeren orienteret om udenrigsministerens afbud?

Statsministeren.

Arbejdsvilkårene i en regering – og det ved jeg da at hr. Morten Bødskov vil elske på et tidspunkt måske at skulle stifte bekendtskab med – er jo ikke skruet sammen på den måde, at de respektive ministres kalendere forudgodkendes af mig eller i Statsministeriet.

Hr. Morten Bødskov.

Det er ikke det, der bliver spurgt om. Der bliver spurgt, om statsministeren har været orienteret om, at udenrigsministeren ikke havde tænkt sig at prioritere deltagelse i et møde, som den amerikanske udenrigsminister forud for mødet omtalte som et møde med vigtige internationale diskussioner om arktiske spørgsmål.

Statsministeren.

Det, jeg kan oplyse – og det var det, jeg svarede før – er, at det naturligvis er de respektive ministre, der selv står for egen kalenderplanlægning og træffer egne beslutninger om kalendermæssige dispositioner. Det gælder også i den konkrete sag, hvor udenrigsministeren har arvet en kalender, som altså her konkret er kollideret med anden planlægning, og har foretaget en konkret afvejning med det udfald, at det i stedet var justitsministeren, der deltog på Danmarks vegne. Det finder jeg ikke nogen anledning til at kritisere givet mødets konkrete karakter, indholdet af mødet, status for mødet.

Så er det hr. Kim Mortensen som medspørger.

Det går lidt i samme retning. Når vi er enige om, at det har stor betydning for Danmark, at vi deltager i det, er spørgsmålet, om det så er helt op til enkeltministre – hvis det er vitale danske interesser, der er på spil – at vurdere, om der er tale om et snakkemøde, så man kan sende en anden. Skal det slet ikke koordineres med landets statsminister, eller kan ressortministre træffe så vigtige beslutninger selv?

Statsministeren.

Nu har spørgeren igen det udgangspunkt, at der har været en vurdering af, at det her bare var et sniksnakmøde, og at dansk deltagelse var ligegyldig. Det er ikke situationen. Situationen omkring det her konkrete møde er, at det holdes i Arctic 5, det holdes på kanten af et G8-ministermøde, hvor en række af de centrale udenrigsministre i forvejen var i Canada. Givet mødets konkrete status, indhold, den tidsmæssige ramme m.v. og det forhold, at det kolliderer med en allerede foretaget planlægning hos udenrigsministeren, har udenrigsministeren så foretaget den vurdering, og den har jeg ikke anledning til at kritisere.

Hr. Kim Mortensen.

Vil det sige, at det så er statsministerens holdning, at når man starter på et vigtigt job – og det må man trods alt sige jobbet som udenrigsminister er – så er det helt op til ministeren selv at vurdere, om arbejdstiden skal holdes inden for de rammer, der er givet på det normale arbejdsmarked, eller om de 103 mødedage i Folketinget også er retningsgivende for ministerens arbejdstid?

Statsministeren.

Det tror jeg ikke man kan udlede af det, jeg har sagt. Det er sådan, at regeringen er sammensat af kompetente mennesker, som hver især inden for deres eget ressort står til ansvar for egne handlinger. Og løfter man den opgave, bliver man i regering, men gør man ikke, bliver man ikke. Det rokker jo bare ikke ved, at der kan opstå konkrete situationer, hvor man må prioritere, fordi man ikke kan være alle steder på samme tid, og det er det ansvar, udenrigsministeren har taget i den konkrete sag, og det føler jeg ikke anledning til at kritisere.

Tak til hr. Kim Mortensen. Så er det hr. Jeppe Kofod med sidste spørgsmål til statsministeren.

Jeg har kun et helt konkret spørgsmål, og det er, om statsministeren kendte til eller var orienteret om udenrigsministerens afbud, fravær fra det topmøde, som vi taler om.

Statsministeren.

Jeg har ikke modtaget nogen forhåndsorientering fra udenrigsministeren om udenrigsministerens planlægning af de pågældende dage i marts måned, som det vel må have været.

Hermed sluttede spørgsmål til statsministeren. Tak til hr. Jeppe Kofod og tak til statsministeren.

Det næste spørgsmål er stillet af hr. Kim Mortensen, og det er til udenrigsministeren.