L 98 Forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig.

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)

Udvalg: Uddannelsesudvalget

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 18-12-2009

Fremsat den 18. december 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

20091_l98_som_fremsat.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 18. december 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Lovens formål er at støtte aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig.

§ 2. § 1 omfatter følgende aktiviteter i Sydslesvig:

1) Daginstitutions- og skolevirksomhed.

2) Biblioteks- og arkivvirksomhed.

3) Udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende.

4) Kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om det danske sprog.

5) Mindretallets foreningsmæssige organisering.

6) Varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget.

7) Anden virksomhed til gavn for mindretallet.

Stk. 2. § 1 omfatter endvidere følgende aktiviteter, hvis de har til formål at skabe forståelse for mindretallets særlige vilkår:

1) Folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet.

2) Samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark.

3) Mindretallets foreningers deltagelse i nordisk og europæisk samarbejde.

Kapitel 2

Sydslesvigudvalget

§ 3. Undervisningsministeren nedsætter Sydslesvigudvalget, som består af fem medlemmer. Folketinget vælger udvalgets medlemmer efter forholdstal blandt sine medlemmer. Folketinget kan dog i ganske særlige tilfælde vælge et eller flere udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af Folketinget, hvis den eller de pågældende har tilknytning til et af Folketingets partier, og den eller de pågældende har et særligt indblik i og interesse for spørgsmål vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig. Undervisningsministeren udpeger udvalgets formand blandt de valgte medlemmer.

Stk. 2. Sydslesvigudvalgets funktionsperiode følger Folketingets valgperiode, dog således at valg til udvalget først bortfalder, når et nyt udvalg er nedsat efter stk. 1.

Stk. 3. Udtræder et medlem af Sydslesvigudvalget, vælger Folketinget et nyt medlem af udvalget for den resterende del af funktionsperioden, jf. stk. 1.

Stk. 4. Undervisningsministeriet yder sekretariatsbistand til Sydslesvigudvalget.

§ 4. Sydslesvigudvalget virker som bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget.

§ 5. Sydslesvigudvalget træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud og lån, jf. kapitel 3, inden for de bevillinger, som er afsat på de årlige finanslove. Udvalget indgår efter ansøgning resultataftaler efter § 12.

Stk. 2. Inden Sydslesvigudvalget træffer begunstigende afgørelser om ydelse af tilskud eller lån og indgår resultataftaler, skal udvalget indhente en udtalelse fra undervisningsministeren om den påtænkte afgørelse eller resultataftale.

Stk. 3. Sydslesvigudvalgets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Sydslesvigudvalget fastsætter efter høring af undervisningsministeren nærmere regler om ansøgningsfrister, krav til ansøgningers indhold og krav om brug af særlige ansøgningsblanketter, herunder om anvendelse af digitale ansøgningsblanketter.

§ 6. Sydslesvigudvalget fører tilsyn med tilskudsmodtagernes anvendelse af tilskud og lån.

§ 7. Sydslesvigudvalget kan rådgive undervisningsministeren om forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig inden for undervisningsministerens område. Udvalget kan endvidere rådgive andre ministre om ordninger på deres områder for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder om tildeling af støtte.

§ 8. Formanden indkalder til og leder Sydslesvigudvalgets møder.

Stk. 2. Sydslesvigudvalget er beslutningsdygtigt, når fire medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 3. Sydslesvigudvalget fastsætter en forretningsorden for sit virke.

§ 9. Sydslesvigudvalget udarbejder en årlig beretning om sin virksomhed, herunder om fordelingen af de bevillinger, som er afsat på finansloven, og modtagne ansøgninger om tilskud og lån.

Stk. 2. Sydslesvigudvalget sender for hvert finansår inden den 1. maj det følgende år et årsregnskab, der underskrives af alle medlemmer af udvalget, til undervisningsministeren og Rigsrevisionen. Regnskabet revideres af Rigsrevisionen i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

§ 10. Sydslesvigudvalget offentliggør på sin hjemmeside på internettet den årlige beretning om sin virksomhed og årsregnskabet, jf. § 9, forretningsordenen, jf. § 8, stk. 3, indgåede resultataftaler, jf. § 12, og tilskudspolitikken, jf. § 15, stk. 2.

Kapitel 3

Tilskud og lån

Tilskudsmodtagere

§ 11. Tilskud og lån kan ydes til foreninger, organisationer m.v.,

1) der er hjemmehørende i Sydslesvig,

2) der har til formål at udøve aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, jf. § 2,

3) hvis vedtægter sikrer gennemsigtighed og åbenhed vedrørende deres virksomhed,

4) hvis hjemmeside på internettet på en lettilgængelig måde indeholder information på dansk om deres ledelse og virksomhed, herunder regnskaber,

5) der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed,

6) hvis midler, herunder ved nedlæggelse, ifølge vedtægten alene må anvendes til aktiviteter efter § 2, og

7) der ikke yder deres ledelse eller andet personale løn og vederlag ud over det normale i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, 6 og 7, gælder ikke for tilskud til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Resultataftaler og driftstilskud

§ 12. Sydslesvigudvalget kan yde driftstilskud til foreninger, organisationer m.v., der har indgået en resultataftale med udvalget.

Stk. 2. Resultataftalen skal som minimum fastsætte

1) aftalens varighed,

2) de aktiviteter, som aftalen omfatter,

3) mål for de aktiviteter, der er nævnt i nr. 2,

4) krav til tilskudsmodtagerens faglige afrapportering til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren,

5) tilskuddenes størrelse, jf. § 13,

6) udbetalingstidspunkter for tilskuddene, og

7) krav til de oplysninger, som tilskudsmodtagerne skal indsende forud de enkelte tilskudsudbetalinger.

§ 13. Driftstilskud efter en resultataftale til formål omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, ydes som et eller flere grundtilskud, der er fastsat i aftalen, og som taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat i aftalen.

Stk. 2. Driftstilskud efter en resultataftale til formål omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-7, ydes som et eller flere grundtilskud, der er fastsat i aftalen, som taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat i aftalen, eller som en kombination heraf.

Stk. 3. Der fastsættes i resultataftalen et loft for størrelsen af de samlede taxametertilskud, der kan ydes til en eller flere aktiviteter, der er omfattet af aftalen.

Tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter

§ 14. Sydslesvigudvalget kan yde tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter i Sydslesvig med henblik på tilvejebringelse af fysiske rammer for mindretallets foreninger, organisationer m.v., jf. § 11, stk. 1.

Stk. 2. De nærmere vilkår for ydelse af lån fastsættes på de årlige finanslove.

Projekttilskud

§ 15. Sydslesvigudvalget kan yde projekttilskud til foreninger, organisationer m.v. til enkeltstående projekter, hvis varighed ikke overstiger tre finansår.

Stk. 2. Sydslesvigudvalget fastlægger en tilskudspolitik for tildeling af projekttilskud.

Tilskudsudbetaling

§ 16. Undervisningsministeren udbetaler tilskud og lån i overensstemmelse med Sydslesvigudvalgets afgørelser.

§ 17. Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud udbetales forskudsvis.

Kapitel 4

Regnskab, revision og opfølgning

Regnskab og revision

§ 18. Tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud efter § 12, stk. 1, skal for hele deres virksomhed udarbejde en årsrapport, herunder et årsregnskab.

Stk. 2. Tilskudsmodtagere, der modtager tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab, for det pågældende bygge- og anlægsprojekt.

Stk. 3. Tilskudsmodtagere, der modtager projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab, for anvendelsen af det modtagne projekttilskud.

Stk. 4. Årsrapporter efter stk. 1 og rapporter efter stk. 2 og 3 skal underskrives af tilskudsmodtagerens bestyrelse og sendes til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og opstilling af årsrapporter nævnt i stk. 1 og rapporter nævnt i stk. 2 og 3, om udførelse af revision af regnskaberne, herunder krav til revisorer og tilskudsmodtagers underretning af undervisningsministeren om udpegede revisorer, om frister for fremsendelse af årsrapporter og rapporter, om elektronisk fremsendelse af årsrapporter og rapporter, herunder om anvendelse af særlige digitale formater og digital signatur, og om kontrol af grundlaget for udbetaling af tilskud. Der kan fastsættes forskellige krav til årsrapporter og rapporter og revision begrundet i størrelsen af tilskud eller lån.

Opfølgning

§ 19. Undervisningsministeren afgiver årligt en opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget om de modtagne årsrapporter og rapporter med en vurdering af, om de i det forudgående finansår udbetalte tilskud og lån er anvendt i overensstemmelse med udvalgets afgørelser.

§ 20. Sydslesvigudvalget kan meddele påbud til en tilskudsmodtager som ikke overholder bestemmelserne i denne lov, regler fastsat i medfør af § 18, stk. 5, resultataftaler efter § 12 eller vilkår i afgørelser om tilskud eller lån.

Stk. 2. Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis

1) en tilskudsmodtager ikke overholder bestemmelserne i denne lov, regler fastsat i medfør af § 18, stk. 5, resultataftaler efter § 12, vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån eller udvalgets påbud efter stk. 1, eller

2) en tilskudsmodtager begæres konkurs, standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan i tilfælde som nævnt i stk. 2, nr. 2, tilbageholde udbetalingen af tilskud og lån, indtil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan kræve driftstilskud, der er ydet som taxametertilskud efter § 13, tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 5. Tilskud, der kræves tilbagebetalt efter stk. 2 og 4, kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Oplysningsforpligtelse

§ 21. Sydslesvigudvalget kan til brug for gennemførelse af tilsyn indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, der er ydet tilskud eller lån til.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan til brug for gennemgang af årsrapporter og rapporter samt udarbejdelse af statistik indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, der er ydet tilskud eller lån til.

Stk. 3. Tilskudsmodtagerne skal indberette opståede ændringer i deres virke, der har betydning for, om støtten anvendes eller vil blive anvendt efter formålet, til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 og 2 kan indhentes i elektronisk form, herunder om anvendelse af særlige digitale formater og digital signatur, samt om indberetning efter stk. 3 af ændringer i tilskudsmodtagernes virke, herunder om frister for indberetningen.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft den 1. april 2010.

Stk. 2. Sydslesvigudvalget nedsættes efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden. Indtil udvalget er nedsat, varetages dets funktioner af Udvalget for Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig.

Stk. 3. Lovens kapitel 3 om tilskud og lån finder først anvendelse på tilskud og lån, der udbetales fra og med finansåret 2011. For aflæggelse af regnskab vedrørende tilskud og lån, der er udbetalt i henhold til finansloven for 2010, gælder bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 om regnskab og revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsministeriet.

Stk. 4. § 11, stk. 1, nr. 1, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.

Stk. 5. § 11, stk. 1, nr. 5 og 6, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.

Stk. 6. § 11, stk. 1, nr. 7, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Historisk baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lovens formål

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Det tilskudsydende udvalg

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Tilskudsmodtagere

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Tilskud og lån

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Opfølgning, regnskab og revision

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

3. Lovovervågning

4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Høring

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmark har siden 1920 ydet tilskud til det danske mindretal i Sydslesvig, og i 2009 beløber det samlede tilskud sig til over 500 mio. kr. Størstedelen af tilskuddene ydes gennem Undervisningsministeriet til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig. I 2009 ydes 431,5 mio. kr. til dette formål. Forvaltningen af tilskuddene til pædagogisk og kulturel virksomhed er delt mellem Undervisningsministeriet og Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggende i Sydslesvig, Seksmandsudvalget, hvor udvalget fordeler og administrerer tilskuddet, mens Undervisningsministeriet primært varetager sekretariatsbetjening af udvalget samt godkender tilskudsmodtagernes regnskaber.

Rigsrevisionen har i beretning fra februar 2009 om »Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig« undersøgt forvaltningen af det tilskud, der ydes til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig. Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens beretning peget på, at en så omfattende tilskudsordning bør have hjemmel i lov, og at der skal være klarere rammer for ansøgning om og tildeling af tilskud samt opfølgning.

Med lovforslaget foreslås på den baggrund en lovfæstelse af tilskudsordningerne for det danske mindretal i Sydslesvig på Undervisningsministeriets ressortområde.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om formålet med tilskudsordningerne for det danske mindretal i Sydslesvig, bestemmelser om Sydslesvigudvalget, herunder nedsættelse, valg af medlemmer, funktionsperiode, udpegning af formand, opgaver, fastsættelse af forretningsorden samt årlig beretning. Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser om tilskud og lån, herunder om tilskudsmodtagerne, indgåelse af resultataftaler og ydelse af driftstilskud på baggrund heraf, ydelse af tilskud og lån til bygge- og anlægsvirksomhed, ydelse af projekttilskud fordelt på baggrund af udvalgets tilskudspolitik, og om regnskab og revision. Der foreslås endvidere bestemmelser om Sydslesvigudvalgets adgang til at iværksætte tilskudsmæssige sanktioner og om undervisningsministerens årlige rapport med vurdering af regnskaberne og opfyldelsen af formål med de tildelte tilskud. Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om Sydslesvigudvalgets og undervisningsministerens indhentelse af oplysninger hos tilskudsmodtagerne.

1.1. Historisk baggrund

I 1920 blev en del af det tidligere hertugdømme Slesvig delt mellem Tyskland og Danmark på baggrund af to folkeafstemninger med henblik på en grænsedragning i overensstemmelse med befolkningens selvbestemmelsesret. Den 10. februar 1920 afholdtes afstemning i 1. zone (Nordslesvig), hvor et flertal af befolkningen stemte for at overgå til Danmark. Den 14. marts 1920 blev der på tilsvarende vis foretaget en afstemning i 2. zone (Mellemslesvig), hvor flertallet stemte for at forblive tysk. Efter afstemningerne og grænsedragningen ved genforeningen i 1920 blev Nordslesvig ved genforeningen en del af Danmark, mens Sydslesvig forblev tysk. Det efterlod et tysk mindretal nord for grænsen og et dansk mindretal syd for grænsen. Daværende statsminister Niels Neergaard erklærede ved genforeningsfesten den 11. juli 1920 på Dybbøl til det danske mindretal syd for grænsen: »Det vil jeg sige på regeringens, ja, jeg tør sige på hele det danske folks vegne: De skal ikke blive glemt!«.

Siden 1920 har Danmark støttet det danske mindretals foreninger i Sydslesvig økonomisk. I 1920 bevilgede Finansudvalget 100.000 kr. til fremme af dansk sprog og kultur i udlandet. Denne bevilling, som blevet givet til Statsministeriet, blev anvendt til at støtte det kulturelle arbejde i Sydslesvig. Den 4. maj 1921 nedsatte Statsministeriet Udvalget til Fremme af Dansk Sprog og Kultur i Udlandet med landstingsmand Hans Jefsen Christensen som formand. Derudover bestod udvalget af repræsentanter for de fire store rigsdagspartier. Udvalgets opgave bestod i at bistå Statsministeriet ved fordeling af bevillingen til fremme af dansk sprog og kultur i udlandet, herunder særligt i det tidligere slesvigske afstemningsområdes 2. zone. I 1923 overførtes bevillingen til Undervisningsministeriet, hvortil udvalget også blev knyttet. Midlerne gik i Sydslesvig til drift af skoler og børnehaver, støtte til ungdomsarbejde, herunder til unge slesvigeres ophold på skoler i Danmark samt til visse faste bevillinger til kulturelle formål.

I de første år efter afslutningen på 2. verdenskrig voksede tilslutningen til det danske mindretal kraftigt og aktualiserede derved spørgsmålet om en grænseflytning. Den danske regering havde dog allerede den 9. maj 1945 erklæret, at grænsen lå fast. Efter nogle år med uro om mindretallenes vilkår i grænselandet blev den danske og (vest)tyske regering i 1955 enige om København-Bonn-erklæringerne, som sikrede stabile tilstande for mindretallene.

Der findes hverken i København-Bonn erklæringerne fra 1955 eller i Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal fra 1995 en definition af, hvornår en gruppering kan betegnes som et nationalt mindretal. I København-Bonn erklæringerne fra 1955 om mindretallenes rettigheder i det dansk-tyske grænseland fremgår om det danske mindretal, at det består af tyske statsborgere med bopæl i Tyskland. Det fremgår videre, at bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og ikke af myndighederne må bestrides eller efterprøves.

Efter 1945 blev den statslige støtte til det danske mindretal i Sydslesvig udvidet, og udover Undervisningsministeriets bevilling bevilgede Statsministeriet, Indenrigsministeriet, Kirkeministeriet, Socialministeriet samt Handelsministeriet også midler til mindretallet. Dette ledte til oprettelsen af Det Sønderjyske Udvalg i 1950 med bl.a. repræsentation fra de ministerier, der uddelte støtte til det danske mindretal i Sydslesvig.

I 1956 blev Udvalget til Fremme af Dansk Sprog og Kultur i Udlandet omorganiseret og fik navnet Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig. Udvalget kom til at bestå af 4 sagkyndige medlemmer udpeget af undervisningsministeren efter samråd med Det Sønderjyske Udvalg. Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig rådgav Undervisningsministeriet i sager vedrørende Sydslesvig og var et bindeled mellem foreningerne i Sydslesvig og de administrative og politiske myndigheder i Danmark. I 1966/1967 flyttede man Statsministeriets bevillinger til Sydslesvig til Undervisningsministeriets område. På foranledning af Det Sønderjyske Udvalg blev i 1967 føjet til udvalgets opgaver at rådgive andre ministerier om bevillingsønsker vedrørende skolen, kirken, sundhedstjenesten og de organisationer, der støttes gennem Grænseforeningen.

I 1974 bortfaldt Det Sønderjyske Udvalgs ret til at indstille medlemmer af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig til undervisningsministeren. Det Sønderjyske Udvalg blev nedlagt i sommeren 1984. Efterfølgende har undervisningsministeren udpeget medlemmerne af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggende i Sydslesvig.

I 1995 fik Undervisningsministeriets tilskudsordning for mindretallet i Sydslesvig hjemmel i en tekstanmærkning på de årlige finanslove; senest tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009.

I 1999 fulgte daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på de sydslesvigske årsmøder tidligere statsminister Neergaards løfte i 1920 op med ordene: »Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer!«. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gav på årsmøderne i 2002 sin fulde opbakning til ordene fra 1999.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lovens formål

2.1.1. Gældende ret

Af stk. 1 i tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009 fremgår:

»Undervisningsministeren yder tilskud til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig.«

Formålet med den gældende ordning er at yde støtte til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig som opfølgning på de tidligere statsministres tilkendegivelser over for mindretallet, som beskrevet i afsnit 1.1.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende tilskudsordnings omfang og formål bevares, men præciseres og tydeliggøres. Det foreslås, at aktiviteter omfattet af loven skal omfatte daginstitutions- og skolevirksomhed, biblioteks- og arkivvirksomhed, udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende, der hovedsageligt er på dansk, kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om det danske sprog, mindretallets foreningsmæssige organisering og varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget. Det foreslås endvidere, at anden virksomhed til gavn for mindretallet kan støttes.

Efter lovforslaget kan der med henblik på at skabe forståelse for mindretallets særlige vilkår også ydes støtte til aktiviteter, der omfatter folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet, samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark og mindretallets foreningers deltagelse i nordisk og europæisk samarbejde. Den folkeoplysende virksomhed kan tage udgangspunkt i det folkelige engagement i mindretallets forhold. Støtten kan både ske til gennemførelsen af aktiviteterne og til den nødvendige organisering til at understøtte aktiviteterne, herunder særligt formidlings- og informationsvirksomhed både i Sydslesvig og i Danmark.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 1 og 2.

2.2. Det tilskudsydende udvalg

2.2.1. Gældende ret

Af stk. 1 og 2 i tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009 fremgår:

»Undervisningsministeren yder tilskud til pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig.

Stk. 2. Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig forestår fordelingen og administrationen af tilskuddet. Udvalget kan fastlægge rammer og vilkår for anvendelsen.«

Af anmærkningerne til tekstanmærkningens stk. 2 fremgår:

»Bestemmelsen sigter mod opretholdelse af hidtidig praksis, hvor Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig har forestået fordelingen og administrationen af bevillingen. Udvalget, der er et regeringsudvalg, har til opgave som mellemled mellem de danske organisationer i Sydslesvig og den danske stat at formidle statsstøtten til det kulturelle arbejde i Sydslesvig. Udvalget virker tillige som rådgivende instans med hensyn til bevillingsønsker fra de danske organisationer i Sydslesvig.«

Efter sædvane har partier med mindst ti mandater i Folketinget indstillet medlemmer til Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig, som herefter er blevet beskikket af undervisningsministeren. Der er ikke krav om, at udvalgets medlemmer skal være folketingsmedlemmer.

Som formand for udvalget er gennem de senere år blevet udpeget udvalgsmedlemmet, som har været indstillet af det parti, som har statsministerposten.

Udvalgets funktionsperiode har fulgt Folketingets funktionsperiode. Der har ikke været udpeget stedfortrædere for udvalgets medlemmer.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig erstattes af Sydslesvig-udvalget. Sydslesvigudvalget vil som det hidtidige udvalg være bindeled mellem den danske stat i form af Folketinget og det danske mindretal i Sydslesvig. Under hensyn hertil foreslås i lovforslaget, at medlemmerne af udvalget vælges af Folketinget blandt dets medlemmer. Folketinget kan dog i ganske særlige tilfælde vælge et eller flere udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af Folketinget, hvis den eller de pågældende har tilknytning til et af Folketingets partier, og den eller de pågældende har et særligt indblik i og interesse for spørgsmål vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig.

Sydslesvigudvalget vil efter forslaget være en del af den offentlige forvaltning, selvom det primært består af folketingsmedlemmer. Baggrunden herfor er, at udvalget i overvejende grad udøver administrative funktioner. Udvalget vil, som en del af den offentlige forvaltning, være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og ombudsmandsloven.

Valget af de fem medlemmer skal ske efter forholdstal i overensstemmelse med grundlovens § 52 og reglerne herom i Folketingets forretningsorden. Der skal ikke udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren blandt de valgte medlemmer til Sydslesvigudvalget udpeger en formand for udvalget.

Det foreslås, at Sydslesvigudvalgets funktionsperiode under hensyn til udvalgets sammensætning følger Folketingets valgperiode for at sikre kontinuitet i udvalgets arbejde. Udvalget vil dog skulle fungere, indtil et nyt udvalg er nedsat.

Efter lovforslaget vælges udvalgsmedlemmerne for hele funktionsperioden, hvorfor eventuelle forskydninger i partigrupper i en funktionsperiode ikke medfører ændringer i Sydslesvigudvalgets sammensætning. Udtræder et medlem af udvalget, må Folketinget vælge et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden, jf. reglerne om valg efter forholdstal i Folketingets forretningsorden.

Det foreslås, at Undervisningsministeriet fortsat skal yde udvalget sekretariatsbistand. Udvalget har instruktionsbeføjelsen og dermed ansvaret for sekretariatets virksomhed.

Det foreslås lovfæstet, at Sydslesvigudvalget er bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget.

Udvalget foreslås tillagt kompetence til at yde tilskud og lån inden for de bevillinger, som er afsat på finansloven og til at indgå resultataftaler. Efter lovforslaget sendes ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler til Sydslesvigudvalget, som hører undervisningsministeren over de påtænkte afgørelser. Undervisningsministeren skal udtale sig om påtænkte begunstigende afgørelser i forhold til tilskudsbetingelserne og tilskudsordningens formål samt eventuel tidligere regnskabsmæssig opfølgning over for den pågældende ansøger. Tilskud til foreninger, organisationer, virksomheder m.v. må ikke udgøre statsstøtte i den i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 107 nævnte betydning, jf. dog afsnit 2.3.2. I forbindelse med undervisningsministerens udtalelse til Sydslesvigudvalget om påtænkte afgørelser om ydelse af tilskud og lån samt indgåelse af resultataftaler skal undervisningsministeren vurdere dette, og det skal fremgå af udtalelsen, hvorvidt ydelse af tilskud og lån samt indgåelse af resultataftaler kan anses for at være i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

På baggrund af ministerens udtalelse træffer udvalget afgørelse om tilskudsfordeling og indgåelse af resultataftaler. Undervisningsministerens udtalelse vil ikke være bindende for udvalgets afgørelse.

Sydslesvigudvalget vil endvidere have beføjelse til at udstede påbud og træffe afgørelser om tilskudsmæssige sanktioner, jf. afsnit 2.5.2.

Det foreslås endvidere, at udvalgets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Der vil således ikke kunne klages til undervisningsministeren over afslag på en ansøgning om tilskud, udstedelse af påbud eller iværksættelse af tilskudsmæssige sanktioner.

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget efter høring af undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningsfrister, krav til indhold samt brug af ansøgningsblanketter, herunder digitale blanketter.

Sydslesvigudvalget foreslås tillagt en tilsynsbeføjelse med tilskudsmodtagernes anvendelse af tilskud og lån. Det er udvalget, som indgår resultataftaler og træffer afgørelse om ydelse af tilskud og lån, hvorfor vurderingen af, hvorvidt en tilskudsmodtagers anvendelse af tilskud og lån er i overensstemmelse med forudsætningerne for ydelse heraf, bør være hos udvalget.

Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig har hidtil kunnet rådgive om foreningernes bevillingsønsker, jf. anmærkningerne til tekstanmærkningens stk. 2. Som noget nyt foreslås det, at Sydslesvigudvalget vil kunne rådgive undervisningsministeren generelt om spørgsmål, der vedrører det danske mindretal i Sydslesvig inden for undervisningsministerens område. Det kan for eksempel være om medlemmer af det danske mindretals adgang til uddannelser i Danmark.

Udvalget vil efter lovforslaget endvidere kunne rådgive andre ministre om ordninger for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder om tildeling af støtte.

Efter lovforslaget skal formanden indkalde til og lede møderne i Sydslesvigudvalget. Udvalget vil være beslutningsdygtigt, hvis fire udvalgsmedlemmer er til stede. Udvalget træffer beslutninger ved stemmeflerhed, og formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed.

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget selv fastsætter sin forretningsorden, der vil skulle indeholde de nærmere retningslinjer for udvalgets virke, herunder eksempelvis retningslinjer for mødeindkaldelse, fastlæggelse af en tilskudspolitik og behandling af ansøgninger.

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget skal udarbejde en årlig beretning om sin virksomhed, herunder om fordelingen af bevillingen. Udvalget skal endvidere udarbejde et årsregnskab for brugen af de afsatte bevillinger, herunder til udvalgets udgifter og udbetaling af tilskud og lån.

Det foreslås, at udvalget skal offentliggøre den årlige beretning om sin virksomhed, forretningsorden, indgåede resultataftaler og en tilskudspolitik på sin hjemmeside på internettet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 3-10.

2.3. Tilskudsmodtagere

2.3.1. Gældende ret

Efter sædvane har tilskudsmodtagerne været foreninger, organisationer m.v., der er hjemmehørende i Sydslesvig, og som virker til gavn for det danske mindretal.

Der ydes i 2009 tilskud til Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Federal Union of European Nationalities (FUEN), Flensborg Avis, Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk Kultursamfund og Sydslesvigsk Vælgerforening.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Efter lovforslaget kan efter ansøgning ydes tilskud og lån til foreninger, organisationer m.v., der er hjemmehørende i Sydslesvig, har til formål at udøve aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, hvis vedtægter sikrer gennemsigtighed og åbenhed, hvis hjemmeside på internettet på en lettilgængelig måde indeholder information på dansk om ledelse og virksomhed, herunder regnskaber, som ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, hvis midler, herunder ved nedlæggelse, ifølge vedtægten alene må anvendes til aktiviteter efter § 2, og som ikke yder deres ledelse eller andet personale løn eller vederlag ud over det normale i Sydslesvig for tilsvarende hverv og beskæftigelse. For tilskud til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet og til samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark gælder kravet om hjemsted i Sydslesvig samt kravene om midlernes anvendelse, herunder ved nedlæggelse og om ydelse af løn og vederlag efter normen i Sydslesvig ikke.

Det foreslås, at der også kan ydes tilskud og lån til foreninger m.v., som i 2009 var hjemmehørende i Danmark, og som i 2009 og vedvarende herefter har modtaget tilskud til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1. Der tænkes herved på Sydslesvigsk Kultursamfund, som er hjemmehørende i Danmark, men modtog tilskud i 2009.

Det foreslås, at der kan ydes tilskud til udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende, selvom tilskudsmodtageren driver erhvervsmæssig virksomhed, og selvom midlerne ifølge vedtægten kan anvendes til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2, hvis tilskudsmodtageren modtog tilskud eller lån i 2009 og vedvarende herefter. Der tænkes herved på den hidtidige støtte til Flensborg Avis, som har været ydet forud for Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1973, og som derfor må betragtes som eksisterende støtte, som er forenelig med statsstøttereglerne i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Desuden foreslås det, at krav til ydelse af løn og vederlag ikke skal gælde for dagsinstitutions- og skolevirksomhed samt biblioteks- og arkivvirksomhed, hvortil der i 2009 og vedvarende herefter blev ydet tilskudsmodtageren tilskud eller lån. Der tænkes herved på den hidtidige støtte til Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Lovforslaget indebærer, at der også af bevillingen, som noget nyt, vil kunne ydes tilskud til foreninger, organisationer m.v., der ikke er hjemmehørende i Sydslesvig eller til aktiviteter uden for Sydslesvig.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede §§ 11 og 22.

2.4. Tilskud og lån m.v.

2.4.1. Gældende ret

Som det fremgår under pkt. 2.2.1., så følger det af stk. 2 i tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009, at Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig forestår fordelingen og administrationen af tilskuddet. Af stk. 6 fremgår endvidere:

»Stk. 6. Staten yder gennem Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig tilskud til anlæg, som sikres ved pant. De sikrede midler henstår rente- og afdragsfrit, så længe der formål, hvortil tilskuddet er ydet, eksisterer, og kan ved forfald genanvendes til tilsvarende formål.«

Fordelingen af opgaver i forbindelse med forvaltningen af tilskudsordningen har været sådan, at Seksmandsudvalget blandt andet har varetaget fastlæggelse af tilskudskriterier, behandling af foreningernes ansøgninger, afholdelse af budgetmøder med foreningerne, fordeling af tilskud til foreningerne, herunder med tilsagn eller afslag på tilskud. Undervisningsministeren har i forbindelse med forvaltningen af tilskudsordningen varetaget opgaver med at udarbejde finanslovsbidrag samt udbetale tilskud.

Foreningerne har fremsat ønsker til tilskuddets størrelse, som herefter er blevet behandlet af Seksmandsudvalget. Der har ikke været anvendt taxametertilskud.

2.4.2. Den foreslåede ordning

En tilfredsstillende tilskudsforvaltning indebærer efter Rigsrevisionens opfattelse, at tilskuddene skal administreres, så det er klart, hvad tilskuddene gives til, og om tilskuddene har den ønskede effekt.

Det foreslås, at tilskud og lån til det danske mindretals foreninger m.v. ydes som driftstilskud på baggrund af resultataftaler i form af grundtilskud og eventuelt taxametertilskud, ydet på baggrund af objektive kriterier inden for et fastsat loft, som tilskud og lån til bygge- og anlægsvirksomhed og som projekttilskud til mindre projekter og lignende. Tilskuddene ydes således ikke som refusionstilskud baseret på afholdte udgifter, men inden for den ramme, der er fastsat på de årlige finanslove, og i henhold til Sydslesvigudvalgets afgørelse om fordelingen af den årlige bevilling.

Der foreslås fastlagt en række betingelser til indholdet af resultataftaler, herunder skal der fastsættes bestemmelser om aftalens varighed, tilskuddenes størrelse, de omfattede aktiviteter samt mål m.v.

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget fastlægger en tilskudspolitik vedrørende fordelingen af projekttilskud, herunder med angivelse af særlige fokusområder. Tilskudspolitikken forudsættes løbende revideret af udvalget.

Det foreslås, at undervisningsministeren varetager driftsfunktionen forbundet med udbetalingen af de tilskud og lån, som Sydslesvigudvalget træffer afgørelse om. Udvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud kan udbetales forskudsvis.

Tilskuddene m.v. til aktiviteter i Sydslesvig vil normalt blive udbetalt i euro, der er møntenheden i området. Bevillingen af tilskuddene m.v. kan også ske i euro. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 12-17.

2.5. Regnskab, revision og opfølgning

2.5.1. Gældende ret

Følgende fremgår blandt andet af tekstanmærkning nr. 104 til § 20.84.01 på finansloven for 2009:

»Stk. 3. Tilskudsmodtagende foreninger m.fl. kan inden for deres formål og i overensstemmelse med de af udvalget stillede vilkår m.m., jf. stk. 2, frit disponere over tilskuddet. De aflægger regnskab over for udvalget for tilskuddets anvendelse. Undervisningsministeriet har den endelige godkendelseskompetence i forhold til regnskabet.

Stk. 4. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastlægge nærmere regler om opstilling og revision af regnskaber for tilskuddet.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan lade tilskud bortfalde eller eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis vilkårene for tilskuddene ikke overholdes.«

Bemyndigelsen i tekstanmærkningens stk. 4 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 om regnskab og revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsministeriet.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Gennemgang af årsrapporter, rapporter, herunder regnskaber, foreslås fortsat at skulle foretages af undervisningsministeren.

Der foreslås fastsat bestemmelser om tilskudsmodtagernes udarbejdelse af årsrapporter efter modtagelse af driftstilskud og særskilte rapporter og regnskaber efter modtagelsen af tilskud eller lån til bygge- og anlægsvirksomhed og projekttilskud. Årsrapporter og rapporter skal underskrives af tilskudsmodtagernes bestyrelser og sendes til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold af årsrapporter og rapporter, frister for fremsendelse, udpegning af revisor m.v.

Undervisningsministeren gennemgår tilskudsmodtagernes regnskaber og udarbejder en årlig rapport med gennemgang af tilskudsmodtagernes regnskaber og en vurdering af, om tilskuddene er anvendt i overensstemmelse med afgørelserne om tilskud og lån. Opfølgningsrapporten afgives til Sydslesvigudvalget til brug for vurdering af ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler for det kommende år.

Lovforslaget indebærer, at udvalget - og ikke som i dag undervisningsministeren - kan tilbageholde udbetalingen af tilskud og lån, lade tilskud bortfalde eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren ikke har overholdt loven, regler udstedt i medfør af loven om regnskab og revision m.v., resultataftaler eller vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån eller er i økonomiske vanskeligheder. Det foreslås endvidere, at udvalget forud for anvendelse af disse sanktioner kan udstede et påbud til tilskudsmodtagere, som ikke overholder bestemmelser i loven, regler udstedt i medfør af loven om regnskab og revision m.v., resultataftaler eller vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån.

Undervisningsministeren kan dog midlertidigt tilbageholde udbetalingen af tilskud og lån, hvis en tilskudsmodtager er i økonomiske vanskeligheder, idet øjemedet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes. I tilfælde, hvor en tilskudsmodtager er i økonomiske vanskeligheder, kan det være nødvendigt med en hurtig reaktion, hvis det skal undgås, at der udbetales tilskudsmidler til eksempelvis et konkursbo. Undervisningsministerens tilbageholdelse kan alene ske, indtil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse om de pågældende tilskud eller lån.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren kan kræve, at driftstilskud, der er ydet som taxametertilskud skal tilbagebetales, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. En regulering vil kunne ske ved modregning i kommende tilskudsudbetalinger efter loven. Der beregnes ikke renter ved en eventuel regulering af tilskuddene som følge af fejlagtig tilskudsberegning eller udbetaling.

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, som udvalget har ydet støtte til. Oplysningerne kan anvendes til henholdsvis gennemførelse af tilsyn og gennemgang af årsrapporter og regnskaber og udarbejdelse af statistik. Tilskudsmodtagerne skal efter forslaget indberette opståede ændringer i deres virke til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Det vil blandt andet indebære en pligt til øjeblikkeligt at underrette Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren om tilskudsmodtagerens betalingsstandsning, indgivelse af konkursbegæring mod tilskudsmodtageren, eller når der i øvrigt er fare for, at en tilskudsmodtagers virksomhed må indstilles.

Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at oplysninger om tilskudsmodtagernes virke kan leveres i elektronisk form, herunder krav om brug af særlige digitale formater ved den elektroniske fremsendelse og om brug af digital signatur, samt om indberetningspligten i forhold til opståede ændringer i tilskudsmodtagernes virke og om tidsfrister for indberetninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §§ 18-21.

3. Lovovervågning

Loven vil blive omfattet af lovovervågning. Som led i lovovervågningen vil Undervisningsministeriet senest fire år efter lovens ikrafttræden gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning, herunder om der er skabt klarere rammer for ansøgning om og tildeling af tilskud samt opfølgning på de ydede tilskud. Resultatet af undersøgelsen vil senest i 2014 blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

De årlige bevillinger til det danske mindretal i Sydslesvig vil som hidtil skulle fastlægges på de årlige finanslove. Der vil efter lovforslaget kunne ydes tilskud og lån i samme omfang og til de samme aktiviteter som hidtil. Udvidelsen af tilskudsordningen, således at der kan ydes tilskud til foreninger, organisationer m.v., der er hjemmehørende i Danmark, hvis aktiviteter har til formål at skabe forståelse for mindretallets særlige vilkår, skal finansieres inden for den nuværende bevilling.

Bevillingen på finansloven for 2009 til danske kulturelle anliggender i Sydslesvig udgjorde 431,5 mio. kr. (2009-prisniveau). I forslag til finansloven for 2010 foreslås en bevilling på 435,4 mio. kr. (2010-prisniveau).

Tilskuddene m.v. til aktiviteter i Sydslesvig er hidtil udbetalt i euro, der er møntenheden i området. Bevillingen af tilskuddene m.v. kan også ske i euro. Regulering som følge af kursudsving er hidtil optaget på forslag til lov om tillægsbevilling. Et eventuelt merforbrug eller mindreforbrug som følge af kursudsving er finansieret inden for Undervisningsministeriets ramme. Denne praksis vil blive videreført.

Lovforslaget indebærer, at Undervisningsministeriet skal udvide sekretariatsbistanden til Sydslesvigudvalget i forhold til betjeningen af det eksisterende Udvalg vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig. Undervisningsministeren skal endvidere afgive udtalelser vedrørende afgørelser om ydelse af tilskud og lån og indgåelse af resultataftaler samt foretage en større opfølgning på de ydede tilskud end hidtil. Det skønnes, at de samlede udgifter til den udvidede sekretariatsbetjening og de nye opgaver i Undervisningsministeriet udgør 2,4 mio. kr. årligt. Af de 2,4 mio. kr. udgør 1,8 mio. kr. lønsum svarende til 3½ årsværk. De resterende 0,6 mio. kr. afsættes til øvrig drift, herunder løbende drift, rejseaktiviteter, ekspertbistand samt generel overhead m.v. Den samlede merudgift på 2,4 mio. kr. afholdes inden for den eksisterende tilskudsbevilling § 20.84.01. Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig. Den samlede merudgift kan maksimalt svare til den faktiske udgift.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget indebærer øgede opgaver for Undervisningsministeriet med hensyn til sekretariatsbistand til Sydslesvigudvalget i forhold til betjeningen af det eksisterende Udvalg vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig og med hensyn til afgivelse af udtalelser vedrørende udvalgets påtænkte afgørelser om ydelse af tilskud og lån og indgåelse af resultataftaler samt udarbejdelse af en opfølgningsrapport. Opgaverne vurderes at have et omfang svarende til 3½ årsværk.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Idet der, bortset fra til Flensborg Avis, ikke kan ydes støtte til erhvervsmæssige aktiviteter, og fordi støtten til Flensborg Avis er en fortsættelse af en forenelig, eksisterende støtteordning vurderes det, at tilskudsordningerne ikke indebærer anmeldelsespligtig statsstøtte.

10. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen), Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, Det Sydslesvigske Samråd, Federal Union of European Nationalities (FUEN), Flensborg Avis, Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen, Mikkelberg - Center for nordisk kunst og cricket, Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, Rigsrevisionen, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk Kultursamfund og Sydslesvigsk Vælgerforening.

11. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Staten får merudgifter på 2,4 mio. kr. årligt til sekretariatsbetjening m.v. Merudgifterne afholdes inden for den nuværende bevilling.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Ingen	Staten får øgede opgaver med sekretariatsbetjening m.v. af et omfang svarende til 3½ årsværk.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indebærer ikke anmeldelsespligtig statsstøtte.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse indeholder en overordnet beskrivelse af lovens formål, som er at støtte aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig. Ved Sydslesvig forstås det område af det gamle Hertugdømme Slesvig, der ikke blev dansk ved grænsedragningen i 1920.

Ved det danske mindretal forstås personer bosiddende i Sydslesvig, der er tyske statsborgere, og som bekender sig til dansk nationalitet og dansk kultur, jf. i øvrigt Bonn-erklæringen af 29. marts 1955. Om det danske mindretal i Sydslesvig henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.

Det bemærkes, at det frisiske mindretal ikke betragtes som værende en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Det forhindrer dog ikke, at det danske mindretal opretholder de hidtidige samarbejdsrelationer med det frisiske mindretal.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 1.1.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter, hvilke aktiviteter der kan støttes efter loven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1, vil der kunne ydes støtte til at drive daginstitutions- og skolevirksomhed for mindretallet. Daginstitutions- og skolevirksomhed må forstås i overensstemmelse med danske forhold. Daginstitutionsvirksomhed omfatter blandt andet børnehaver, mens skolevirksomhed omfatter grundskoler, herunder grundskoler med gymnasial overbygning, folkehøjskolevirksomhed og voksenundervisning. Støttefunktioner for daginstitutions- og skolevirksomhed vil være omfattet, herunder eksempelvis drift af Center for Undervisningsmidler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skolebiblioteker. De tilskudsberettigede aktiviteter vil også kunne omfatte drift af kollegievirksomhed for uddannelsessøgende på skolerne, lejrskoler og feriekolonier for børn og unge på daginstitutionerne eller skolerne samt skolefritidsordninger. Det vil også kunne ydes støtte til, at foreninger kan medvirke til finansieringen af egenbetalingen i forbindelse med unge sydslesvigeres ophold på danske efterskoler.

Det fremgår af Bonn-erklæringen af 29. marts 1955, at »I landet Slesvig-Holsten kan der af det danske mindretal oprettes almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver i overensstemmelse med lovene. I skoler med dansk undervisningssprog skal der gives tilstrækkelig undervisning i tysk. Forældre og værger kan frit afgøre, om deres børn skal, besøge skoler med dansk undervisningssprog.« Den skolevirksomhed, der støttes efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, må forudsættes at være med dansk som undervisningssprog inden for rammerne i Bonn-erklæringen.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 2, indebærer, at der kan ydes støtte til at drive biblioteks- og arkivvirksomhed for mindretallet. Karakteren af biblioteksvirksomhed må forestås i overensstemmelse med den danske bibliotekslovgivning, men virksomheden skal være indrettet, så den tager udgangspunkt i de særlige behov, som mindretallet har for adgang til dansksproget materiale, herunder materiale, der er elektronisk tilgængeligt. Ved arkivvirksomhed forstås aktiviteter med henblik på at indsamle, registrere og bevare arkivalier m.v., herunder elektronisk bevaring, hidrørende fra personer, foreninger, institutioner og virksomheder med tilknytning til det danske mindretal i Sydslesvig samt at stille materialet til rådighed for offentligheden efter lignende principper for tilgængelighed, som gælder for tilsvarende materiale i Danmark i det omfang, det er foreneligt med lovgivningen i Sydslesvig. Som led i arkivvirksomhed kan også drives forsknings- og formidlingsvirksomhed om dansk-slesvigske emner, herunder støtte til udgivelser af videnskabelige og folkelige værker herom. Formidlingsvirksomheden kan også tage sigte på at oplyse den tyske befolkning om mindretallets historie m.v. på tysk.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, tager sigte på, at der kan ydes støtte til sikring af, at der er en dansksproget presse i Sydslesvig, herunder ved udgivelse af netbaserede nyheder. Det forudsættes, at udgivelserne til mindretallet hovedsageligt er på dansk. Om forholdet til statsstøttereglerne henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5.

Kulturel og folkeoplysende virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 4, omfatter aktiviteter i form af kulturformidling og gennemførelse af koncerter, teaterforestillinger og foredrag, folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for såvel børn og unge som voksne, herunder for eksempel idrætsaktiviteter og ældreklubber, samt drift af forsamlingshuse og lignende til brug for mindretallets aktiviteter. Som led i den folkeoplysende virksomhed kan også gennemføres kurser m.v., der tager sigte på at øge kendskabet til mindretallet, dets historie og dets danske sprog og kultur for mindretallets tyske medborgere.

Mindretallets foreningsmæssige organisering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5, omfatter blandt andet støtte til organer, der har til formål at sikre samarbejdet mellem mindretallets organisationer, samt støtte til mindretallets politiske organisering.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 6, indebærer, at der kan ydes støtte til varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget. Der kan blandt andet være tale om arbejde for at sikre gunstige rammebetingelser for landbruget i Sydslesvig. Der har historisk set været ydet tilskud til mindretallets landbrugsorganisation.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7, giver mulighed for, at der kan ydes støtte til andre formål end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-6. Det kan eksempelvis være museumsvirksomhed eller formidling af studiestøtte til unge sydslesvigeres studieophold ved højere læreanstalter. Ved behandling af ansøgninger om tilskud efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 7, må Sydslesvigudvalget forudsættes at inddrage i vurderingen, hvorvidt der er tale om aktiviteter, hvortil der i Danmark ydes offentlige tilskud.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, indebærer som noget nyt, at der kan ydes tilskud til foreninger, organisationer m.v., der er hjemmehørende i Danmark, hvis aktiviteter har til formål at skabe forståelse for mindretallets særlige vilkår.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 1, kan der ydes støtte til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet. Den folkeoplysende virksomhed kan tage udgangspunkt i det folkelige engagement i mindretallets forhold.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 2, kan der ydes støtte til samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark, mens den foreslåede bestemmelse i § 2,stk. 2, nr. 3, indebærer, at der kan ydes støtte til aktiviteter som led i nordisk og europæisk samarbejde, hvor mindretallets foreninger deltager. Støtten kan både ske til gennemførelsen af aktiviteterne og den nødvendige organisering til at understøtte aktiviteterne, herunder særligt formidlings- og informationsvirksomhed både i Sydslesvig og i Danmark. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 3, begrænser ikke aktiviteternes geografiske lokalisering til Danmark eller Sydslesvig, men der skal være en tydelig forbindelse til det danske mindretal i Sydslesvig.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, at undervisningsministeren nedsætter Sydslesvigudvalget, der vil være en selvstændig forvaltningsmyndighed. Udvalget skal dels være bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget, dels træffe afgørelser om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for mindretallet, jf. bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i §§ 4 og 5.

Udvalgets fem medlemmer vælges af Folketinget blandt folketingsmedlemmerne. Folketinget kan dog i ganske særlige tilfælde vælge et eller flere udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af Folketinget, hvis den eller de pågældende har tilknytning til et af Folketingets partier, og den eller de pågældende har et særligt indblik i og interesse for spørgsmål vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig. Med tilknytning til et af Folketingets partier tænkes på de partier, der på tidspunktet for valg af et udvalgsmedlem er repræsenteret i Folketinget. Der vælges ikke stedfortrædere for udvalgets medlemmer. Valget sker i henhold til grundlovens § 52 efter forholdstal. Beregningen sker efter reglerne i § 36, stk. 1, i Folketingets forretningsorden. Udvalgets medlemmer vælges for hele funktionsperioden, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorfor sammensætningen ikke ændres i funktionsperioden ved ændringer i partigruppers størrelse eller sammensætning.

Det foreslås, at undervisningsministeren udpeger Sydslesvigudvalgets formand blandt de fem medlemmer, som Folketinget har valgt. Heri ligger også, at ministeren ved formandens udtræden af udvalget kan udpege en midlertidig formand blandt de resterende medlemmer, indtil Folketinget har valgt et nyt medlem af udvalget. Ministeren vil herefter skulle udpege en ny varig formand for den resterende del af funktionsperioden. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1.

Sydslesvigudvalgets medlemmer ydes vederlag efter cirkulære om særskilt vederlag mv. Udvalgsmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet dækkes efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at Sydslesvigudvalgets funktionsperiode følger Folketingets valgperiode. Udvalget vil dog skulle fungere, indtil et nyt udvalg er nedsat.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, indebærer, at udtræder et medlem af Sydslesvigudvalget, vælger Folketinget et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden, jf. reglerne om valg efter forholdstal i Folketingets forretningsorden. Der henvises herved til Folketingets forretningsordens § 36, stk. 3 og 4. I tidsrummet mellem medlemmets udtræden og Folketingets valg for den resterende del af funktionsperioden vil pladsen i udvalget være ubesat.

Undervisningsministeriet yder sekretariatsbistand til Sydslesvigudvalget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4. Instruktionsbeføjelsen og dermed ansvaret for sekretariatets virksomhed vil være hos udvalget. Sekretariatet vil skulle bidrage til forberedelsen af udvalgets møder m.v., herunder blandt andet ved udarbejdelse af oplæg om fordeling af tilskud efter lovens bestemmelser og om den tilskudspolitik, som udvalget skal fastsætte, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til § 4

Sydslesvigudvalget skal være bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget. Siden genforeningen i 1920 har repræsentanter for rigsdagspartierne, og fra 1953 folketingspartierne, været inddraget i administrationen af bevillingen til det danske mindretal i Sydslesvig. Dette har sikret en gensidig forståelse og kontakt mellem mindretallets organisationer og Folketinget. Forbindelsen har været central for forståelsen i Danmark for mindretallets særlige vilkår. Det foreslås derfor lovfæstet, at udvalget har denne opgave.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at Sydslesvigudvalget får til opgave efter ansøgning at træffe afgørelse om tilskud og lån, herunder om indgåelse af resultataftaler, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, inden for de bevillinger, som er afsat på de årlige finanslove.

Udvalget skal således træffe afgørelse om, hvorvidt de indkomne ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler skal imødekommes eller afvises. Undervisningsministerens årlige rapport efter den foreslåede bestemmelse i § 19 forudsættes at indgå i Sydslesvigudvalgets behandling af de indkomne ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler.

Udvalget træffer endvidere afgørelse om udstedelse af påbud eller iværksættelse af tilskudsmæssige sanktioner, herunder i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke overholder forudsætningerne for bevilling af tilskud eller lån, jf. den foreslåede bestemmelse i § 20 og bemærkninger hertil.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at udvalget, inden det træffer begunstigende afgørelser om ydelse af tilskud eller lån og indgåelse af resultataftaler skal indhente en udtalelse fra undervisningsministeren om den påtænkte afgørelse. Udvalget skal ikke indhente en udtalelse over udvalgets påtænkte afgørelser om afslag på ydelse af tilskud eller lån. Ligeledes skal ministeren ikke udtale sig om udtale sig om udvalgets afgørelser om udstedelse af påbud eller iværksættelse af tilskudsmæssige sanktioner.

Undervisningsministerens udtalelse skal vedrøre den påtænkte afgørelses forhold til tilskudsbetingelserne, formål og tidligere regnskabsmæssige opfølgning overfor ansøgeren. Ministeriet skal endvidere i udtalelsen vurdere, hvorvidt ydelse af det ansøgte tilskud eller lån vil udgøre statsstøtte, som defineret i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 107. På baggrund af undervisningsministerens udtalelse træffer Sydslesvigudvalget afgørelse om ydelse af tilskud eller lån og indgåelse af resultataftaler. Ministerens udtalelse er ikke bindende for udvalget ved afgørelsen.

Størrelsen af den bevilling, som udvalget har til de årlige tilskud, fastlægges på de årlige finanslove. Om tilskudsordningens administration og udformning henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets kapitler 3 og 4 (§§ 11-21).

Det foreslås i § 5, stk. 3, at det fastsættes i loven, at Sydslesvigudvalgets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Udvalgets afgørelse om afslag på ydelse af tilskud eller lån kan således ikke påklages til undervisningsministeren. Dette er begrundet i udvalgets sammensætning bestående af folketingsmedlemmer.

Det foreslås i § 5, stk. 4, at Sydslesvigudvalget efter høring af undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningsprocessen med hensyn til frister for indgivelse af ansøgning, krav til ansøgningens indhold og brug af særlige blanketter, herunder om brug af digitale ansøgningsblanketter eksempelvis via internettet. En ansøgning skal indeholde nærmere oplysninger om blandt andet ansøgeren med henblik på en vurdering af, om ansøgeren er omfattet af tilskudsmodtagerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, de aktiviteter, hvortil der søges tilskud, og ansøgerens hidtidige aktiviteter. Der vil kunne fastsættes forskellige krav til ansøgningens indhold afhængigt af det ansøgte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til § 6

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget fører tilsyn med anvendelse af tilskud og lån hos tilskudsmodtagerne. Det er udvalget, som indgår resultataftaler og træffer afgørelse om ydelse af tilskud og lån, hvorfor vurderingen af, hvorvidt en tilskudsmodtagers anvendelse af tilskud og lån er i overensstemmelse med forudsætningerne for ydelse heraf, bør være hos udvalget.

Tilsynet vedrører alene anvendelsen af tilskud og lån hos tilskudsmodtagerne og altså ikke et tilsyn med tilskudsmodtagernes virksomhed i øvrigt eller en adgang for udvalget til at behandle klager fra deltagere i de aktiviteter, hvortil der er ydet tilskud eller lån. Udvalgets tilsynsbeføjelse indebærer ikke en adgang for udvalget til at aflægge uanmeldte tilsynsbesøg,

Kontrollen med tilskudsmodtagernes anvendelse af midlerne vil primært ske på baggrund af tilskudsmodtagernes årsrapporter og rapporter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18, men hvis udvalget eksempelvis gennem henvendelser fra borgere eller Undervisningsministeriet, gennem omtale i pressen eller på anden måde bliver opmærksomt på forhold, som udvalget vurderer, kræver en undersøgelse, kan udvalget indhente oplysninger til brug for vurderingen heraf efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1. Det vil være op til udvalget at fastlægge, hvornår udvalget finder anledning til at tage en sag op.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til § 7

Det foreslås, at udvalget kan rådgive undervisningsministeren om andre forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig inden for undervisningsministerens område.

Det foreslås endvidere, at udvalget kan rådgive andre ministre om ordninger på deres områder for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder om tildeling af støtte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, indebærer, at formanden indkalder til og leder møderne i Sydslesvigudvalget. Ved formandens forfald eller udtræden af udvalget, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 3, forudsættes det, at Sydslesvigudvalget fastsætter regler i forretningsordenen om mødeledelse. Undervisningsministeren kan ved formandens udtræden af udvalget udpege en midlertidig formand blandt de resterende medlemmer. Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, fastlægger kravene til udvalgets beslutningsdygtighed, hvor det foreslås, at der skal være fire af de fem udvalgsmedlemmer tilstede for, at der kan træffes afgørelser. Det foreslås videre, at udvalgets afgørelser træffes ved stemmeflerhed, og at formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed. I tilfælde af formandens forfald, vil den af udvalget valgte mødeleder skulle udøve formandens funktioner på mødet og vil herunder have den udslagsgivende stemme ved stemmelighed.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at Sydslesvigudvalget selv fastsætter en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen kan blandt andet indeholde de nærmere retningslinjer for mødeindkaldelse, udarbejdelse af dagsordenen til møderne, afholdelsen af møderne, herunder som telefonmøder, mødeledelse ved formandens forfald eller udtræden af udvalget, fastlæggelse af en tilskudspolitik og behandling af ansøgninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til § 9

Det foreslås i § 9, stk. 1, at Sydslesvigudvalget skal udarbejde en årlig beretning om sin virksomhed. Der skal i beretningen blandt andet redegøres for fordelingen af de bevillinger, som er afsat på finansloven, og for modtagne ansøgninger om tilskud og lån og resultataftaler. Beretningen kan herudover blandt andet indeholde oplysninger om Sydslesvigudvalgets udgifter til medlemmernes vederlag m.v., herunder rejseudgifter, og udvalgets aktiviteter i det forløbne år, herunder behandling af indkomne ansøgninger, opfølgning på ydede tilskud og indgåede resultataftaler.

Udvalget foreslås efter § 9, stk. 2, endvidere at skulle aflægge et regnskab for det forudgående finansår inden den 1. maj det følgende år. Regnskabet sendes til undervisningsministeren og Rigsrevisionen. Udvalgets stillingtagen til regnskabet er den endelige godkendelse af dette, og regnskabet skal ikke forelægges andre til godkendelse. Udvalgets regnskab revideres af Rigsrevisionen.

Skulle Rigsrevisionens revision af Sydslesvigudvalgets regnskab give anledning til bemærkninger, vil beretningsudkastet skulle sendes til undervisningsministeren, der har det overordnede ansvar for bevillingen. Ministeren vil i tilfælde, hvor beretningsudkastet vedrører forhold, hvorom udvalget har truffet afgørelse, anmode udvalget om bemærkninger. Statsrevisorerne sender den endelige beretning til ministeren. Ministeren indhenter udvalgets bemærkninger til beretningen, og disse vil indgå i ministerens redegørelse til statsrevisorerne for, hvilke foranstaltninger og overvejelser som beretningen har givet anledning til.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til § 10

Det foreslås, at Sydslesvigudvalget på sin hjemmeside på internettet offentliggør den årlige beretning om sin virksomhed, årsregnskabet for sin virksomhed, forretningsordenen, indgående resultataftaler og tilskudspolitikken. Udvalget kan beslutte at offentliggøre yderligere oplysninger på hjemmesiden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til § 11

Der foreslås i § 11, stk. 1, opstillet en række krav til tilskudsmodtagere for at kunne modtage tilskud efter loven. Foreninger, organisationer m.v. kan være tilskudsmodtagere, hvorimod der ikke kan ydes støtte til enkeltpersoner efter loven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 1, skal foreninger, organisationer m.v. for at kunne modtage tilskud være hjemmehørende i Sydslesvig jf. dog de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2, og § 22, stk. 4.

En tilskudsmodtager skal ifølge sin vedtægt have til formål at drive virksomhed til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at virksomheden skal være til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, udelukker ikke, at andre, navnlig danske statsborgere med bopæl i Sydslesvig, kan deltage i aktiviteterne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 3, skal tilskudsmodtagerens vedtægt sikre gennemsigtighed og åbenhed vedrørende dennes virksomhed.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 4, at der på tilskudsmodtagerens hjemmeside skal være informationer på dansk om dennes ledelse og virksomhed, herunder regnskaber. Da formålet for foreninger, organisationer m.v. skal være virksomhed til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, må brug af dansk sprog såvel i tilskudsmodtagerens interne virke som i den udadvendte virksomhed forventes.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 5, indebærer, at tilskudsmodtagende foreninger eller organisationer ikke må drive erhvervsmæssig virksomhed, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5.

Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 6, at foreningerne og organisationernes midler ifølge vedtægten skal anvendes til formål til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder ved deres nedlæggelse jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5. Foreninger og organisationer m.v. må således ikke drive virksomhed med økonomisk gevinst for øje.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 7, indebærer, at tilskudsmodtagerens ledelse eller personale ikke må vederlægges eller aflønnes ud over det normale i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 6.

Hvis en tilskudsmodtager ændrer sin virksomhed, så den ikke længere er i overensstemmelse med det foreslåede stk. 1, vil den pågældende tilskudsmodtager skulle indberette dette til udvalget og undervisningsministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3.

I finansåret 2009 har følgende foreninger m.v. modtaget tilskud: Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen), Federal Union of European Nationalities (FUEN), Flensborg Avis, Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk Kultursamfund og Sydslesvigsk Vælgerforening.

I § 11, stk. 2, foreslås, at tilskud til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet og til samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark også kan ydes til foreninger, organisationer m.v. hjemmehørende i Danmark uanset § 11, stk. 1, nr. 1. For tilskudsmodtagere hjemmehørende i Danmark foreslås det, at kravene om midlernes anvendelse, herunder ved nedlæggelse, jf. nr. 6, ikke skal gælde, da det i modsat fald ville udelukke de folkeoplysende foreninger i Danmark fra støtte. Kravet om ydelse af løn og vederlag, jf. nr. 7, er tilsvarende ikke relevant for tilskudsmodtagere i Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til § 12

Det foreslås i § 12, stk. 1, at driftstilskud kan ydes til foreninger, organisationer m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, der har indgået en resultataftale med Sydslesvigudvalget. Driftstilskud skal dække udgifter til den løbende drift, herunder afholdelse af aktiviteter og bygningsvedligeholdelse, men ikke nyanlæg og lignende, hvortil der må søges tilskud eller lån til det pågældende bygge- og anlægsprojekt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14.

Der er ingen foreninger, organisationer m.v., som har krav på at indgå en resultataftale med udvalget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, om ansøgning.

I § 12, stk. 2, angives minimumsindholdet af resultataftalen. Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at resultataftalen skal angive aftalens varighed. En resultataftale forventes normalt at have en varighed på mindst to finansår og maksimalt fire finansår afhængigt af aktiviteter og de opstillede mål. Det vil dog bero på finansloven, hvorvidt der er bevillingsmæssig adgang til indgåelse af resultataftaler med udgiftsvirkning i senere finansår.

Det foreslås i § 12, stk. 2, nr. 2 og 3, at der i resultataftalen skal være en beskrivelse af aktiviteterne, som aftalen omfatter, og være opstillet mål for aktiviteterne, herunder eventuelle milepæle for aktiviteterne i aftalens løbetid og mindstemål for den pågældende aktivitets faglige niveau eksempelvis i form af uddannelseskrav til de ansatte.

I det omfang, en tilskudsmodtager gennemfører aktiviteterne ved at yde tilskud til andre foreninger, organisationer m.v., forudsættes det, at der er fastsat vilkår herfor i resultataftalen. Sådan videregivelse af driftstilskud kan eventuelt ske ved hjælp af en fordelingspolitik, som Sydslesvigudvalget skal godkende.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, nr. 4, skal resultataftalen indeholde krav til den faglige afrapportering til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Denne afrapportering skal tage udgangspunkt i de mål, der er opstillet for aktiviteterne, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 3. Den faglige afrapportering skal medvirke til at sætte fokus på effekten af tilskuddene og opnåelse af de opstillede indholdsmæssige mål for aktiviteterne.

Det foreslås i § 12, stk. 2, nr. 5, at der i resultataftalen skal være angivet tilskuddenes størrelse under forudsætning af finanslovens vedtagelse. Resultataftalen skal dels indeholde en beskrivelse af den tilskudsmodel, som skal bruges, dels et loft for de samlede taxametertilskud, der kan ydes i henhold til aftalen, jf. den foreslåede § 13 med tilhørende bemærkninger. I resultataftalen skal der således være fastlagt størrelsen af grundtilskud og takster og aktivitetsgrundlag samt lofter for størrelsen af de samlede taxametertilskud.

Det foreslås i § 12, stk. 2, nr. 6, at udbetalingstidspunkter for tilskuddene skal fremgå af resultataftalen. Der vil efter den foreslåede bestemmelse i § 17 kunne ske forskudsvis udbetaling af tilskuddene, dvs. før aktiviteten er gennemført. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 20. stk. 4, hvorefter undervisningsministeren kan kræve taxametertilskud tilbagebetalt, hvis der er udbetalt større taxametertilskud, end den faktisk gennemførte aktivitet udløser.

Det foreslås i § 12, stk. 2, nr. 7, at resultataftalen skal indeholde en regulering af krav til de oplysninger, som tilskudsmodtagerne skal indsende forud de enkelte tilskudsudbetalinger, dvs. krav til indholdet heraf og frister for indsendelsen. For resultataftaler, hvorefter der ydes taxametertilskud, skal aktivitetsoplysninger indberettes, mens der for grundtilskud eksempelvis skal indsendes dokumentation for igangværende aktivitet. Oplysningerne skal indsendes til undervisningsministeren, der efter den foreslåede bestemmelse i § 17. foretager tilskudsudbetalingerne. Der skal være et tilstrækkeligt tidsrum mellem modtagelsen af oplysningerne og tilskudsudbetalingerne under hensyn til at Sydslesvigudvalget kan nå at behandle oplysningerne. Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5, blive fastsat regler om kontrol af grundlaget for udbetaling af tilskud.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Til § 13

Det foreslås i § 13, stk. 1, at driftstilskud til daginstitutions- og skolevirksomhed skal ydes i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes i resultataftalen, og som taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat i resultataftalen. De nærmere rammer for disse tilskud skal fremgå af den enkelte resultataftale, men der vil for eksempel kunne ydes et grundtilskud pr. undervisningssted eller pasningssted af en vis størrelse eller til varetagelse af en bestemt aktivitet, og et taxametertilskud pr. barn, der passes, eller elev, der undervises. Der vil kunne fastsættes flere taxametertilskud i resultataftalen ud fra eksempelvis elevernes klassetrin eller lignende.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, kan driftstilskud til biblioteks- og arkivvirksomhed, udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende på dansk, kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om dansk sprog, mindretallets foreningsmæssige organisering, varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget, og anden virksomhed til gavn for mindretallet ydes som enten grundtilskud, taxametertilskud eller som en kombination heraf fastlagt i resultataftalen.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at der i alle resultataftaler, hvori der indgår taxametertilskud, skal være fastsat et loft for størrelsen af de samlede tilskud, der kan ydes som taxametertilskud. For aktivitet ud over loftet udløses intet taxametertilskud. Loftet kan være fastsat for de enkelte aktiviteter, hvortil der ydes taxametertilskud, eller for alle aktiviteter omfattet af resultataftalen under ét. I det omfang loftet for taxametertilskud ikke nås, vil de midler, som derved ikke bruges i det pågældende finansår af Sydslesvigudvalget, kunne ydes til andre formål, herunder især projekttilskud. I det omfang finansloven muliggør det, vil overskydende tilskud kunne overføres til det efterfølgende finansår.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Til § 14

I den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, fastsættes, at Sydslesvigudvalget kan yde tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter i Sydslesvig. Tilskud eller lån ydes med det formål at tilvejebringe fysiske rammer for mindretallets foreninger og organisationers virksomhed.

Tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter ydes til et konkret projekt, og uforbrugte midler skal tilbagebetales, hvis bygge- og anlægsprojektet afsluttes uden, at hele den ydede støtte er forbrugt til projektet.

I den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, fastsættes, at de nærmere vilkår for ydelse af lån fastsættes på de årlige finanslove. Det er hensigten at videreføre den hidtidige ordning efter tekstanmærkning nr. 104, stk. 6, til § 20.84.01 på finansloven for 2009, hvorefter støtte ydet som lån sikres ved pant efter den i Sydslesvig gældende lovgivning. Lånemodtageren afholder eventuelle omkostninger ved pantsætning. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren som hidtil bemyndige Økonomistyrelsen til at varetage administrationen af lån.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Til § 15

Det foreslås i § 15, stk. 1, at der ud over driftstilskud kan ydes projekttilskud, der er tilskud til enkeltstående projekter og lignende af kortere varighed og maksimalt løber over tre finansår. Foreninger og organisationer, der modtager driftstilskud efter en resultataftale, kan også modtage projekttilskud efter ansøgning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1.

Tilskud til projekter ydes til et konkret projekt, og uforbrugte midler skal tilbagebetales, hvis projektet afsluttes uden, at hele den ydede støtte er forbrugt til projektet.

I § 15, stk. 2, er foreslået, at Sydslesvigudvalget fastsætter en tilskudspolitik. Det forudsættes, at et nytiltrådt udvalg skal fastsætte en tilskudspolitik, der kan revideres efter behov. En tilskudspolitik kan for eksempel indeholde angivelse af særlige fokusområder, som kan variere fra år til år, og retningslinjer for prioriteringer af bevillingen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Til § 16

Det foreslås, at undervisningsministeren varetager driftsfunktionen med hensyn til udbetaling af tilskud og lån til tilskudsmodtagerne. Når Sydslesvigudvalget efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, har truffet afgørelse om ydelse af tilskud eller lån, skal undervisningsministeren foretage udbetalingen i overensstemmelse med den resultataftale, der er indgået om driftstilskud, eller vilkårene i bevillingsbrevet om tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter eller projekttilskud.

Opfølgningen på, hvorvidt en tilskudsmodtager overholder vilkårene for ydelse af tilskud og lån, er hos undervisningsministeren, jf. bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i §§ 19 og 20, men således, at det er Sydslesvigudvalget, der træffer afgørelse om eventuelle påbud eller tilskudsmæssige sanktioner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Til § 17

Det foreslås, at der fastsættes hjemmel til, at Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud udbetales forskudsvis. Det indebærer bl.a., at grundtilskud efter en resultataftale kan udbetales for et helt finansår i starten af året, hvis det er fastlagt i resultataftalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Til § 18

I § 18, stk. 1, foreslås, at modtagere af driftstilskud på baggrund af en resultataftale indgået med Sydslesvigudvalget, jf. den foreslåede § 12, skal udarbejde en årsrapport, der blandt andet skal indeholde et årsregnskab. Årsrapporten skal omfatte hele tilskudsmodtagerens virksomhed, dvs. også andre indtægter, herunder tilskud fra den tyske stat. I det omfang tilskudsmodtageren har modtaget tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, til bygge- og anlægsprojekter eller projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal der aflægges særskilte regnskaber herfor, jf. om stk. 2 og 3 nedenfor, men de pågældende tilskud vil også skulle fremgå af årsregnskabet.

I den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, fastsættes, at modtagere af tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, til bygge- og anlægsprojekter skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab for det pågældende bygge- og anlægsprojekt. Ved flerårige bygge- og anlægsprojekter forudsættes det, at der aflægges en årlig rapport for anvendelsen af de modtagne tilskud eller lån.

I den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, fastsættes, at modtagere af projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab for anvendelsen af de modtagne projekttilskud.

Det foreslås i § 18, stk. 4, at årsrapporter og rapporter skal underskrives af tilskudsmodtagerens bestyrelse og sendes til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Undervisningsministeren gennemgår materialet med henblik på udarbejdelsen af undervisningsministerens årlige rapport til Sydslesvigudvalget, jf. den foreslåede § 19. Bliver ministeriet opmærksomt på problemer i tilskudsmodtagernes virke i forbindelse med gennemgang af årsrapporter og rapporter, rettes henvendelse til Sydslesvigudvalget herom. Underretningen bør i sådanne tilfælde ikke afvente den senere fremsendelse af opfølgningsrapporten, jf. § 19.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5, giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om årsrapporternes og rapporternes indhold og opstilling.

Det er hensigten, at en årsrapport som minimum skal omfatte en årsberetning, ledelsespåtegning, revisionspåtegning, beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, en resultatopgørelse, balance og noter. Der vil kunne fastsættes krav om, at årsrapporten indeholder nøgletal, herunder for eksempel enhedsomkostninger, for aktiviteterne.

Det påtænkes, at rapporter for tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter og projekttilskud dels skal indeholde en beretning om anvendelsen af tilskudsmidlerne, hvoraf det skal fremgå, hvordan og i hvilken grad formålet med tilskuddet eller lånet er blevet opfyldt, dels et regnskab over bevillingen og de med projektet forbudne udgifter, herunder hvorvidt alle de ydede midler er brugt til projektet, eller om der er uforbrugte midler, der skal tilbagebetales, jf. bemærkningerne til §§ 14 og 15.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om udførelsen af revisionen af regnskaberne.

Der kan fastsættes regler om, at revisor skal have adgang til alle oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater.

Der kan også opstilles krav til revisors uddannelse, herunder at regnskabet skal revideres af en revisor, som kan sidestilles med en revisor omfattet af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). For mindre tilskudsbeløb til projekttilskud kan det fastsættes, at regnskaberne ikke revideres eller kan gennemgås af en regnskabskyndig person, som ikke behøver at være revisoruddannet. Der påregnes endvidere stillet krav om, at tilskudsmodtageren underretter undervisningsministeren om den udpegede revisor, herunder om skift af revisor.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om frist for fremsendelse til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren af årsrapporter og rapporter. Det forventes, at fristen for fremsendelse af årsrapporter bliver den 1. maj i året efter regnskabsåret, dog således, at der kan fastsættes en særregel for senere fremsendelse af årsrapporter for foreninger m.v., der er omfattet af den tyske partilovgivning, og som følge heraf ikke har mulighed for at fremsende årsrapporten inden den 1. maj. Der kan endvidere fastsættes regler om elektronisk fremsendelse af årsrapporter og rapporter, herunder som supplement til fremsendelse af en almindelig papirversion. Der kan også fastsættes krav om brug af særlige digitale formater ved den elektroniske fremsendelse og om brug af digital signatur, som tjener som en sikring af, at årsrapporten eller rapporten kommer fra rette afsender.

Fremsendelse til udvalget og ministeriet af rapporter for anvendelse af tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter og projekttilskud vil altid skulle ske efter projektets afslutning, men der vil også kunne kræves en afrapportering under projektet, herunder en årlig rapport ved flerårige projekter.

Der kan endvidere efter bemyndigelsen i stk. 5 fastsættes nærmere regler om revisors kontrol af tilskudsmodtagerens oplysninger til brug ved beregning af tilskuddene. Særligt med hensyn til taxametertilskud, jf. de foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1 og 2, forventes det, at revisor vil skulle attestere, at grundlaget for aktivitetsindberetningen er korrekt, men også i forhold til bygge- og anlægsprojekter samt projekttilskud kan der være behov for en kontrol af grundlaget for tilskuddene udover den særskilte rapport efter stk. 2 eller 3.

Reglerne kan indeholde forskellige krav til regnskab og revisionen begrundet i tilskuddets eller lånets størrelse, dvs. jo større tilskud, jo flere krav.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Til § 19

Det foreslås, at undervisningsministeren skal afgive årlig opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget om de modtagne årsrapporter og rapporter med en vurdering af, om tilskud og lån er anvendt i overensstemmelse med udvalgets afgørelser.

Den årlige rapport forudsættes at indgå i Sydslesvigudvalgets kommende behandling af de indkomne ansøgninger om tilskud og lån efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1. Tidspunktet for afgivelsen til udvalget af opfølgningsrapporten forventes på den baggrund at være inden 1. september med henblik på, at udvalget kan inddrage rapporten i beslutninger om tilskud m.v. for det kommende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Til § 20

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, har Sydslesvigudvalget hjemmel til at meddele påbud til en tilskudsmodtager, som ikke overholder bestemmelserne i loven eller regler fastsat i medfør heraf om afgivelse af årsrapporter eller rapporter efter § 18, stk. 5, resultataftaler, jf. § 12, eller vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån. Påbudsadgangen er beregnet på mindre grove tilfælde, hvor en tilskudsmæssig sanktion efter den foreslåede stk. 2 ikke straks bør bringes i anvendelse. Der vil i forbindelse med et påbud kunne gives en frist til at rette op på det pågældende forhold. Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis en tilskudsmodtager ikke overholder vilkår i en resultataftale om faglig afrapportering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, nr. 4, eller ikke indsender årsrapport eller rapport i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, nr. 1, kan Sydslesvigudvalget træffe afgørelse om, at tilskud og lån helt eller delvist tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt fra en tilskudsmodtager, som ikke overholder bestemmelserne i loven, regler fastsat i medfør heraf om afgivelse af årsrapporter og rapporter, resultataftaler, vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån eller udvalgets påbud.

Tilbageholdelsen af tilskud og lån kan ske indtil loven, regler fastsat i medfør af loven, resultataftalen, påbud eller vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån følges. Vedrører et ulovligt forhold kun en del af tilskudsmodtagerens virksomhed, kan tilbageholdelsen af tilskud begrænses til kun at vedrøre denne del af virksomheden.

Tilbageholdelse kan eksempelvis ske ved manglende dokumentation forud for en tilskudsudbetaling og manglende faglig afrapportering som fastlagt i en resultataftale, jf. de foreslåede bestemmelser i § 12, stk. 2, nr. 4 og 7, , manglende fremsendelse af årsrapporter og rapporter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 18, undladelse af at give oplysninger efter anmodning efter den foreslåede § 21, stk. 1 og 2, og undladelse af indberetning af opståede ændringer i tilskudsmodtagerens virke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3. For modtagere af driftstilskud efter en resultataftale kan manglende indsendelse af særskilte rapporter for bygge- og anlægsprojekter eller projekttilskud også medføre tilbageholdelse af driftstilskuddene.

Hvis der er tale om grove eller gentagne tilfælde, kan der blive tale om, at tilskud bortfalder helt eller delvis. Genoptagelse af udbetaling af tilskud vil da kunne finde sted, når tilskudsmodtageren klart har dokumenteret, at alle forhold er bragt i orden på betryggende vis. For driftstilskud omfattet af en resultataftale, kan tilskud eksempelvis bortfalde for en periode, hvor tilskudsmodtageren ikke har overholdt krav til aktivitetens faglige niveau efter resultataftalen, jf. bemærkningerne til § 12, stk. 2, nr. 3. I en sådan situation vil tilskuddene for den periode, hvor kravene ikke var opfyldt, kunne bortfalde. Når kravene igen opfyldes, kan udbetalingen genoptages i henhold til resultataftalen.

Krav om tilbagebetaling af tilskud og lån vil altid ske for tilskud og lån, der er oppebåret eller anvendt uretmæssigt. Dette kan for eksempel være tilfælde, hvor projekttilskud er anvendt til andre formål end angivet i ansøgningen og bevillingstilsagnet.

Bestemmelsen i § 20, stk. 2, nr. 2, giver endvidere Sydslesvigudvalget adgang til helt eller delvist at tilbageholde tilskud til en tilskudsmodtager, lade tilskud og lån bortfalde eller kræve tilskud og lån tilbagebetalt, hvis der er indgivet konkursbegæring mod modtageren, hvis tilskudsmodtageren går i betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles. Der kan eksempelvis være fare for, at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles, hvis der sker ændringer i tilskudsmodtagerens virke, jf. også bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3. Afgørelsen herom vil for driftstilskud efter en resultataftale normalt ske på baggrund af tilskudsmodtagerens indberetning af opståede ændringer i sit virke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3. Sydslesvigudvalgets afgørelse om, at tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, når der i øvrigt er fare for at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles, kan være indgribende for tilskudsmodtageren, og det forudsættes derfor, at der er sikre indikationer på, at tilskudsmodtagerens virksomhed vil blive indstillet. Bestemmelsen forudsættes anvendt med tilbageholdenhed.

Det foreslås i § 20, stk. 3, at undervisningsministeren kan tilbageholde udbetalingen af tilskud og lån, hvis en tilskudsmodtager er i økonomiske vanskeligheder, idet øjemedet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes. Undervisningsministerens tilbageholdelse kan alene ske, indtil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse om de pågældende tilskud og lån.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 4, kan undervisningsministeren kræve, at driftstilskud, der er ydet som taxametertilskud, skal tilbagebetales, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Bestemmelsen gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra tilskudsmodtagerens side eller Undervisningsministeriets side. Taxametertilskuddene beregnes efter de i resultataftalen fastlagte rammer for tilskuddenes beregning, som tilskudsmodtageren forudsættes at have et nøje kendskab til, og det findes derfor rimeligt, at tilskudsmodtageren må tilbagebetale (som regel via modregning) beløb, selv om fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til tilskudsmodtagerens forhold.

Det foreslås i § 20, stk. 5, at en tilbagebetaling af tilskud vil kunne ske ved modregning i kommende tilskudsudbetalinger efter loven. Der beregnes ikke renter ved en eventuel regulering af tilskuddene som følge af fejlagtig tilskudsberegning eller udbetaling.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Til § 21

Bestemmelsen i den foreslåede § 21, stk. 1, giver hjemmel til, at Sydslesvigudvalget fra tilskudsmodtagerne kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, giver hjemmel til, at undervisningsministeren fra tilskudsmodtagerne kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for gennemgang af årsrapporter og rapporter samt udarbejdelse af statistik.

Det vil efter stk. 1 og 2 være oplysninger, der vedrører tilskudsmodtagernes forhold, som for eksempel oplysninger om uddannelsesaktivitet, personaleforhold og tilskudsmodtagerens økonomi. Der kan herunder indhentes oplysninger fra tilskudsmodtagere, jf. § 11. Behandling af oplysninger vil ske under iagttagelse af persondataloven, og der vil ikke blive indhentet flere oplysninger end nødvendigt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, skal tilskudsmodtagerne indberette opståede ændringer i deres virke, der har betydning for, om støtten anvendes eller vil blive anvendt efter formålet, til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Det vil blandt andet indebære en pligt til øjeblikkeligt at underrette Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren om tilskudsmodtagerens betalingsstandsning, indgivelse af konkursbegæring mod tilskudsmodtageren, eller når der i øvrigt er fare for, at en tilskudsmodtagers virksomhed må indstilles, jf. i øvrigt den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, nr. 2. Tilskudsmodtageren vil også skulle indberette, hvis der foretages ændringer, der berører deres overholdelse af de grundlæggende tilskudsbetingelser i den foreslåede bestemmelse i § 11.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 4, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 og 2 kan kræves leveret i elektronisk form, herunder om brug af særlige digitale formater ved den elektroniske fremsendelse og om brug af digital signatur, som tjener som en sikring af, at oplysningerne kommer fra rette afsender. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om indberetningspligten, jf. stk. 3, og om tidsfrister for indberetninger. Reglerne påregnes fastsat i regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen, som udstedes efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

Til § 22

Det foreslås i § 22, stk. 1, at loven træder i kraft 1. april 2010.

Det foreslås i § 22, stk. 2, at Sydslesvigudvalget først nedsættes efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden, og at udvalgets funktioner efter loven indtil da varetages af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig.

I § 22, stk. 3, foreslås, at lovens bestemmelser om tilskud og lån først finder anvendelse på tilskud, der ydes fra og med finansåret 2011. Der skal blandt andet i løbet af 2010 indgås resultataftaler med modtagerne af driftstilskud, jf. lovens §§ 12 og 13.

Det foreslås endvidere, at for aflæggelse af regnskab vedrørende tilskud og lån, der er blevet udbetalt i finansåret 2010, gælder de hidtidige regler herom i bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 om regnskab og revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsministeriet. Tilskud og lån i finansåret 2010 udbetales i henhold til bestemmelser på finansloven.

Lån til bygge- og anlægsprojekter, der er ydet i finansåret 2010 eller tidligere, henstår rente- og afdragsfrit i henhold til vilkårene i de hidtil gældende bestemmelser. Når lån forfalder, vil det bero på finansloven, hvorvidt de kan genanvendes til tilsvarende formål efter den foreslåede bestemmelse i § 14 om tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter.

I § 22, stk. 4, foreslås, at der også kan ydes tilskud og lån til foreninger m.v., som i 2009 var hjemmehørende i Danmark, og som i 2009 og vedvarende herefter har modtaget tilskud til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1. Sydslesvigsk Kultursamfund er hjemmehørende i Danmark, men modtog tilskud i 2009.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5, fastsættes, at der også kan ydes tilskud til tilskudsmodtagere, der driver erhvervsmæssige virksomhed, eller hvis vedtægter ikke sikrer midlernes anvendelse, hvis tilskudsmodtageren i 2009 blev ydet tilskud eller lån af den danske stat til udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende for mindretallet. Det er en betingelse for at være omfattet af undtagelsen, at den udgivelse, hvortil der ydes tilskud, bestod i 2009 og ikke siden er ophørt. Hvis tilskudsmodtageren ophører med den aktivitet, hvortil der blev ydet tilskud i 2009, men efterfølgende genoptager aktiviteten, omfattes den genoptagne aktivitet ikke af undtagelsen. Tilsvarende gælder tilskudsmodtagerens nye aktiviteter.

Der har vedvarende fra forud for Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1973 været ydet tilskud til Flensborg Avis til udgivelse af aviser, tidsskrifter og lignende for mindretallet. For eventuelle nye tilskudsmodtageres aktiviteter med udgivelse af aviser, tidsskrifter finder undtagelsen ikke anvendelse. Sådanne aktiviteter vil kunne støttes, hvis der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

I § 22, stk. 6, foreslås, at der også kan ydes en tilskudsmodtager tilskud eller lån til daginstitutions- og skolevirksomhed samt biblioteks- og arkivvirksomhed, hvortil der i 2009 blev ydet modtageren tilskud eller lån af den danske stat, uanset at lønninger og vederlag i forbindelse hermed overstiger det normale niveau i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse. Det er en betingelse for at være omfattet af undtagelsen, at den daginstitutions- og skolevirksomhed eller biblioteks- og arkivvirksomhed, hvortil der ydes tilskud, bestod i 2009 og ikke siden er ophørt. Hvis tilskudsmodtageren ophører med den aktivitet, hvortil der blev ydet tilskud i 2009, men efterfølgende genoptager aktiviteten, omfattes den genoptagne aktivitet ikke af undtagelsen. Tilsvarende gælder tilskudsmodtagerens nye aktiviteter.

Der blev i 2009 ydet tilskud til Dansk Skoleforening for Sydslesvig (Skoleforeningen) til visse aktiviteter inden for daginstitutions- og skolevirksomhed og til Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig til visse aktiviteter inden for biblioteks- og arkivvirksomhed. Bestemmelsen foreslås indsat under hensyn til, at Skoleforeningen og centralbiblioteket aflønner visse grupper af ansatte svarende til lønningerne efter danske overenskomster. For nye tilskudsmodtageres aktiviteter med dagsinstitutions- og skolevirksomhed samt biblioteks- og arkivvirksomhed finder undtagelsen ikke anvendelse.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 98 Forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig.

Lovforslag som fremsat