Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 11. maj 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om detailsalg fra
butikker m.v.
(Liberalisering af reglerne om
åbningstid)
§ 1
I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra
butikker m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 391 af
25. maj 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
2. § 2, stk. 1, affattes
således:
»Der må ikke ske
detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1,
stk. 1, på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag.«
3. I
§ 2, stk. 1,
ændres »kl. 17.00« til: »kl.
20.00«.
4. § 2, stk. 2-4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
5. I
§ 3, stk. 1,
indsættes som nr. 8:
»8)
Brød, mejeriprodukter og aviser.«
6. § 3, stk. 2,
ophæves.
7. I
§ 4, stk. 1,
indsættes som nr. 7-9:
»7)
Bagerbutikker.
8)
Byggemarkeder.
9) Butikker, hvis
omsætning hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der
hører til hus og have. Den enkelte butiks samlede
omsætning må dog ikke overstige den fastsatte
beløbsgrænse i § 5, stk. 1.«
8. I
§ 5, stk. 1, ændres to
steder »27,1« til: »30,5«.
9. I
§ 5, stk. 4,
ændres »11,7« til: »13,2«.
10. I
§ 5, stk. 5,
ændres »en registreret eller statsautoriseret
revisor« til: »en godkendt revisor«.
11. § 9, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Butikker, der er beliggende på eller ved havnearealer, og som
forud for den 5. oktober 2000 har holdt åbent i
overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i § 3,
stk. 5, i lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 614 af 26. juni 2000, og som af kommunalbestyrelsen har
fået tilladelse til efter den 1. juli 2007 at foretage
detailsalg i en nærmere angivet periode, kan uanset
§ 2, stk. 1, fortsætte hermed i den periode,
tilladelsen angiver.«
12. § 9, stk. 4,
ophæves.
13. § 11 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v.,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i
kraft den 1. oktober 2012.
§ 3
Stk. 1. Uanset
§ 2, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v.
må der ske detailsalg fra butikker, der er nævnt i
§ 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v.,
i perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. september 2012 i
følgende tidsrum:
1) Fra kl. 10.00
til kl. 17.00 den første og den sidste søndag i hver
måned.
2) Fra kl. 10.00
til kl. 17.00 alle søndage i december måned.
3) Fra kl. 10.00
til kl. 17.00 yderligere 4 søndage om året.
4) Fra kl. 10.00
til kl. 20.00 den sidste søndag før
juleaftensdag.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1-3, finder ikke anvendelse, hvis en helligdag,
grundlovsdag eller juleaftensdag er en søndag.
Stk. 3. Hvis
nytårsaftensdag er en søndag, må der uanset
stk. 1, nr. 1-3, ikke ske detailsalg fra butikken efter kl.
15.00.