Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 19. januar 2010
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og
4. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. december 2009 og var til 1.
behandling den 13. januar 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Sammenhæng med L 94
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af
videnskabsministeren fremsatte lovforslag nr. L 94, forslag til lov
om særlige kompetenceudvidende forløb for
nyuddannede.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring i forbindelse med
fremsættelsen. Den 8. og 13. januar 2010 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar til
udvalget. Den 12. januar 2010 sendte ministeren et
høringsnotat til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
undervisningsministeren og videnskabsministeren, som disse har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV,
EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Enhedslisten bemærker følgende:
L 95 ligger i naturlig forlængelse af L 94, der har til
formål at sikre dimittender bedre fundament for
jobsøgning samt at begrænse risikoen for ledighed
blandt kommende dimittender. Idet Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten støtter L
94, følger det heraf, at partierne også støtter
L 95, som sikrer de studerende forsørgelse under det
særlige kompetenceudvidende forløb.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Enhedslisten har dog også en række
bekymringer:
For det første er der spørgsmålet om, hvad
de studerende skal leve af i perioden imellem deres
uddannelsesafslutning og starten på det særlige
forløb. I denne periode gives der ikke SU, jf. svar på
L 95, spørgsmål 1, og formentlig heller ikke
kontanthjælp. Og den gruppe af unge, der vælger netop
dette tilbud, har i sagens natur ikke let ved at finde arbejde.
Nogle risikerer altså at stå uden indtægt i op
til 3 måneder. Dette problem kan være medvirkende til,
at færre unge får mulighed for at vælge tilbuddet
om kompetenceudvidende forløb.
For det andet er partierne bekymrede for, at forløbene
kan få karakter af ren opbevaring, idet det faglige indhold
skal ligge inden for eksisterende studieområder. Det vil
sige, at man ikke kan medtage jobsøgning eller
præsentationstræning, virksomhedskontakt,
kompetencevurdering eller øvrige tiltag, der har fokus
på at gøre den unge mere parat til at komme ud
på arbejdsmarkedet.
Disse to bekymringer har ledt til, at Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten har
stillet ændringsforslag til henholdsvis L 95 og L 94 på
disse områder.
Mere overordnet skal det nævnes, at Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten
stiller sig tvivlende over for, hvorvidt dette forslag kommer til
at have en tilstrækkelig effekt. Venstre omtaler ordningen
som et pilotprojekt, og der er i forslaget afsat finansiering til
575 forløb. Danmark står over for en høj
generel ungdomsarbejdsløshed. Der er lige nu 60.000 unge
arbejdsløse under 30 år, og dette dækker over
såvel nyuddannede fra alle typer af uddannelser som
ufaglærte unge. Dette forslag er hverken nok til at fjerne
dimittendudfordringerne isoleret set eller løse problemerne
med ungdomsarbejdsløsheden generelt. Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten
beklager, at der ikke er flere initiativer fra regeringen i den
sammenhæng: At man ikke tog fat på jobskabelse, flere
særordninger for dimittender og flere uddannelsespladser til
de unge.
Liberal Alliance har følgende bemærkninger:
L 95 skal ses i sammenhæng med L 94, forslag til lov om
særlige kompetenceudvidende forløb for
nyuddannede.
Liberal Alliance finder, at den foreslåede ordning er
unødigt kompliceret, og at der vil optræde en lang
række grænsedragningsproblemer i forhold til
lovgivningen omkring de ordinære uddannelser og
deltidsbekendtgørelsen/åben uddannelse. Hertil kommer
spørgsmål om optagelseskrav, når man hopper ind
på selvstændige moduler, spørgsmål om,
hvornår der er tale om »nye«
uddannelseselementer, og hvornår der er tale om
forløb, der ikke svarer til en overbygningsuddannelse
m.v.
Liberal Alliance finder også, at der er meget beskedne
incitamenter for institutionerne/universiteterne, og at det vil
medføre uforholdsmæssigt store omkostninger at
tilrettelægge, godkende og markedsføre de
foreslåede pakkeforløb, når henses til, at de
studerende ofte har meget individuelle behov, da de har
tilrettelagt deres uddannelse forskelligt/individuelt og ofte
afslutter på meget forskellige tidspunkter.
Det vil derfor være vanskeligt for institutionerne at
få rentable hold med et fast defineret fagflow, fordi der
ikke vil være tilstrækkeligt med studerende, der finder
det attraktivt. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt
ikke at komme i den situation, at studerende har haft valgfag, som
gør, at det ikke er »hele uddannelsespakken«,
der giver »nye fagforløb« for alle.
Under alle omstændigheder er det Liberal Alliances
opfattelse, at der vil være et betydeligt misforhold mellem
den foreslåede procedure og administration af ordningen og de
forholdsvis få studerende, der kan komme på tale.
Da formålet er at udvide kompetencerne for studerende,
som er særligt ledighedstruede, vil det være langt
enklere, at ministerierne udmelder et forhåndstilsagn om et
bestemt antal stipendier til de særligt udvalgte
uddannelser/institutioner i henhold til de principper omkring
ledighedsforholdene, som allerede ligger i lovforslaget, og at man
derefter ud fra den enkeltes behov lader institutionen
sammensætte en »menu« af enkeltfag svarende til
30 ECTS, således at stipendiet »betaler
deltagerbetalingen«, og således at den studerende i
realiteten følger eksisterende moduler (enkeltfag/
fagspecifikke kurser) på institutionen gratis.
Alternativt kunne beløbet fastsættes til det
taksameter, der udløses på de ordinære
uddannelser på baggrund af fagflow og de respektive
ECTS-baserede andele på det ordinære studium.
Ordningen vil være helt ubureaukratisk og kunne hvile
på velkendte optagelsesregler inden for lov om åben
uddannelse og deltidsbekendtgørelsen. Der vil blive et klart
snit, hvis administrationen entydigt fulgte reglerne for
deltidsuddannelserne, og man vil undgå mange vanskelige
afvejninger, når et nyt regelsæt skal implementeres med
klagesager, orlovsansøgninger, forhold omkring
studieforlængelse ved sygdom osv.
Med denne ordning vil man også undgå at skulle
bryde med det hævdvundne princip i selvejebestemmelserne,
hvor det er institutionen selv, der fastsætter sine udbud
(ingen tvangsbestemmelse). Ellers risikerer man at skulle tvinge
institutionerne til at gennemføre tabsgivende aktiviteter,
hvilket må siges at forvride den almindeligt gældende
ansvarsplacering i bestyrelserne - altså en principiel meget
alvorlig implikation.
Det vil være meget utænkeligt at forestille sig,
at en institution ikke skulle se en interesse i at få
ledighedstruede dimittender ind på eksisterende hold,
når omkostningen stort set er den samme. De studerende
får som nævnt den fordel, at de får en fleksibel
og individuel opkvalificering, som i langt højere grad kan
tage udgangspunkt i den enkeltes tidligere studium/valg af
fagflow.
Ordningen har tillige den fordel, at den kan gå i gang
straks, hvorved man kan udnytte mulighederne for at få
studerende i gang allerede i forårssemestret. Det er helt
urealistisk at forestille sig, at institutionerne skal kunne
nå at få udviklet, godkendt og markedsført disse
pakkeforløb, således at der kan afvikles 30 ECTS i
foråret. Bare tanken om, at man skulle kunne nå at
nedsætte aftagerpaneler, som skal være med til at
kvalificere de udbudsprofiler, man derefter skal lægge sig
fast på, beskrive og søge godkendt, virker helt
absurd. Det kender institutionerne fra den almindelige
studieudvikling, akkreditering m.v., og ordningen vil kun give
hovedrysten, hvis man fastholder, at der skal
iværksættes forløb her i foråret.
I forhold til Ministeriet for Videnskab, Udvikling og
Teknologis bemærkninger/bekymringer om, at deltidsstuderende
principielt står til rådighed for arbejdsmarkedet i
modsætning til nyuddannede på særlige
forløb på fuld tid, kan det vel blot noteres, at som
følge af, at der er tale om 30 ECTS-point (et halvt år
på fuld tid), kan man ikke stå til rådighed for
arbejdsmarkedet og derfor ikke modtage dimittendydelsen. Der er for
så vidt ikke noget nyt i at tilrettelægge åbne
uddannelsesforløb på fuldtid, hvilket der er mange
institutioner, der har praktiseret tidligere, eksempelvis på
HD-uddannelsen.
Et mindretal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 2 og 3.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal i udvalget eller et mindretal i udvalget ikke altid vil
afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
folketingssalen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
1)
Efter »(SU-loven)« indsættes: »og
forskellige andre love på Undervisningsministeriets
område«.
[Korrektion af lovforslagets
titel]
Til § 1
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL), tiltrådt af et mindretal (LA):
2) I
det under nr. 3 foreslåede § 60, nr. 1, udgår: »og
gennemgår«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
Af et mindretal (S,
SF, RV og EL), tiltrådt af et mindretal (LA):
3) I
den under nr. 3 foreslåede
affattelse af § 60 a, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Støtte
modtaget i perioden før påbegyndelse af et
særligt kompetenceudvidende forløb medregnes ikke i
den i 1. pkt. nævnte støtteperiode på op til 6
måneder.«
[Udvidelse af
støttetiden]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
4) I
den under nr. 3 foreslåede § 60 d indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Bestemmelsen i § 38 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i
medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på
styrelsens afgørelser og meddelelser om støtte efter
dette afsnit.«
[Afgørelser og meddelelser i
elektronisk form]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslaget ændrer lov om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven), lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddannelser og lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
Det foreslås, at titlen til lovforslaget ændres,
så det præciseres, at der ud over SU-loven tillige
ændres i de to førnævnte love.
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslagene indebærer, at de nyuddannede
kan modtage en forsørgelse svarende til SU-takst i perioden
mellem uddannelsens afslutning og påbegyndelse af det
særlige kompetenceudvidende forløb.
Ændringsforslagene vurderes at have økonomiske
konsekvenser i form af merudgifter til støtte i
venteperioden i størrelsesordenen 5 mio. kr.
Til nr. 4
Efter § 38 a, stk. 1, i lov om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven) skal den
uddannelsessøgende indgive ansøgning og modtage
afgørelser og meddelelser om statens
uddannelsesstøtte (SU) i elektronisk form.
Undervisningsministeren kan dog efter § 38 a, stk. 2,
fastsætte regler om, i hvilke tilfælde
ansøgninger om SU kan indgives i papirform, og om, hvilke
afgørelser og meddelelser om SU der kan afgives i papirform.
Det følger af § 70, stk. 5, i bekendtgørelse om
statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), at
styrelsen sender afgørelser og meddelelser om SU i
elektronisk form til den uddannelsessøgendes Dokumentboks.
Styrelsen kan dog i en overgangsperiode, som fastsættes af
styrelsen, sende afgørelser og meddelelser om SU til den
uddannelsessøgendes e-Boks. Efter SU-bekendtgørelsens
§ 70, stk. 5, kan styrelsen endvidere bestemme, at visse
afgørelser og meddelelser om SU sendes i papirform, og at
visse uddannelsessøgende kan modtage afgørelser og
meddelelser om SU i papirform.
Det foreslås, at SU-lovens § 38 a, stk. 1 og 2, og
regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse
for styrelsens afgørelser og meddelelser om støtte
til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede
efter det i lovforslag nr. L 95 foreslåede afsnit II a.
Bestemmelserne i SU-lovens § 38 a, stk. 1 og 2, om indgivelse
af ansøgning om SU i elektronisk form foreslås dog
ikke at finde anvendelse for ansøgning om støtte til
særlige kompetenceudvidende forløb for
nyuddannede.
Baggrunden for forslaget er, at det eksisterende
støtteadministrative edb-system kan tilpasses, så det
kan understøtte udbetaling og eventuel tilbagebetaling af
den nye støtte til de kompetenceudvidende forløb.
Styrelsens afgørelser og visse meddelelser vil således
kunne sendes til den nyuddannedes e-Boks eller Dokumentboks
på samme måde som SU. Det vil dog ikke inden for den
givne tidsfrist være muligt at tilpasse systemet, så
elektronisk ansøgning også kan understøttes af
systemet. Styrelsen skal derfor manuelt taste
papiransøgningerne, som de nyuddannede har afleveret
på uddannelsesinstitutionerne, i systemet, så
støtten kan udbetales til den nyuddannedes Nemkonto.
Afgørelse om tildeling sendes derefter til den nyuddannedes
e-Boks eller Dokumentboks. Nyuddannede, der ikke har mulighed for
at få en e-Boks eller en Dokumentboks, vil kunne få
afgørelser og meddelelser i papirform.
Den foreslåede ændring understøtter
samtidig regeringens målsætning om digital
kommunikation mellem borger og det offentlige.
Sophie Løhde V
Britta Schall Holberg V Kim Andersen V
Anne-Mette Winther Christiansen V nfmd. Troels Christensen V
Marlene Harpsøe DF fmd. Hans Kristian Skibby DF
Rasmus Jarlov KF Villum Christensen LA
Christine Antorini S Carsten Hansen S Kim Mortensen
S Kirsten Brosbøl S
Pernille Vigsø Bagge SF Nanna Westerby SF
Marianne Jelved RV Johanne Schmidt-Nielsen EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 25 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL) | 9 4 | | Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
| | | | | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 95
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af forslaget |
2 | Høringssvar, fra
undervisningsministeren |
3 | Høringssvar til L 94, fra
videnskabsministeren |
4 | Kommenteret høringsnotat og
høringssvar til L 94, fra videnskabsministeren |
5 | Høringsnotat, fra
undervisningsministeren |
6 | Tidsplan for udvalgets behandling af
forslaget |
7 | Høringssvar fra
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, fra
undervisningsministeren |
8 | Ændringsforslag fra
undervisningsministeren |
9 | 1. udkast til betænkning |
10 | Ændringsforslag fra
undervisningsministeren |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 95
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om de studerendes
forsørgelsesgrundlag i venteperioden fra afslutningen af en
uddannelse til påbegyndelsen af det særlige
kompetenceudvidende forløb, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om de administrative konsekvenser af
ordningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om kommentarer til
betænkningsbidrag fra Liberal Alliance, til
undervisningsministeren og videnskabsministeren, og ministrenes
svar herpå |
4 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der indebærer, at de nyuddannede kan
modtage en forsørgelse svarende til SU-takst i perioden
mellem uddannelsens afslutning og påbegyndelse af det
særlige kompetenceudvidende forløb, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |