L 93 Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven.

(Fredning af landskabsarkitektoniske værker, systematisk fredningsgennemgang, statslig overtagelse, fradrag for udgifter m.v.).

Af: Kulturminister Carina Christensen (KF)

Udvalg: Kulturudvalget

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 16-12-2009

Fremsat den 16. december 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)

20091_l93_som_fremsat.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 16. december 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven

(Fredning af landskabsarkitektoniske værker, systematisk fredningsgennemgang, statslig overtagelse, fradrag for udgifter m.v.)

§ 1

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. august 2007, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Til fremme af lovens formål skal kulturministeren endvidere formidle bygningskulturarven.«

2. I § 3, stk. 1, indsættes to steder efter »bygninger«: »og selvstændige landskabsarkitektoniske værker«.

3. I § 3, stk. 2, indsættes efter »bygnings«: »eller et selvstændigt landskabsarkitektonisk værks«.

4. I § 6, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 24, stk. 3,« til: »§ 24, stk. 4,«.

5. Efter § 8 indsættes i kapitel 2:

»§ 8 a. Kulturministeren udarbejder og ajourfører oversigter over fredninger efter loven, herunder fredningernes bærende fredningsværdier.«

6. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Påhviler der staten overtagelsespligt, skal der ved erstatningens fastsættelse fradrages støtte i form af tilskud modtaget i henhold til § 16, stk. 1.«

7. I § 16, stk. 2, udgår », herunder af fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jf. § 15«.

8. § 20, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Kulturministeren fører en offentligt tilgængelig liste over fredninger efter loven.«

9. I § 23, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 3 « til: »§ 24, stk. 4«.

10. § 24, stk. 2-4, affattes således:

»Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsens sagsbehandling i henhold til bemyndigelse efter stk. 1.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, kan påklages til kulturministeren. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse af klager over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1.

Stk. 4. Kulturministeren kan give en landsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1. Indstiller Det Særlige Bygningssyn bygningen til fredning, skal kulturministeren foretage underretning efter § 6, stk. 1.«

11. § 32 affattes således:

»§ 32. Kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation adgang til offentlige og private bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker, som er omfattet af loven, for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser og til brug for udarbejdelse af oversigter over fredninger efter loven.

Stk. 2. Adgang til bygninger eller landskabsarkitektoniske værker efter stk. 1 er betinget af, at kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger hertil, forgæves har forsøgt at opnå en frivillig aftale om adgang med den, som har rådighed over de nævnte bygninger og værker.

Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til at opnå adgang efter stk. 1. Kulturministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret senest ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. § 15 K affattes således:

»§ 15 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, fradrage de faktisk afholdte driftsudgifter vedrørende disse bygninger. 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, vælge at fradrage de faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af disse bygninger efter reglerne i stk. 3. Udgifter til istandsættelse omfatter både vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. Udgifter til vedligeholdelse, der er fradraget efter stk. 1, kan ikke fradages efter stk. 2 og 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren.

Stk. 3. Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for holdbarheden af de enkelte bygningsdele. I forhold til det efter 1. pkt. fastsatte tidsrum fastsættes tillige en beregnet udgift til istandsættelse pr. år pr. bygningsdel, der benævnes forfald pr. år. Udgiften til istandsættelse, der beregnes efter 2. pkt., reguleres årligt efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som ikke overstiger beløbet, der er beregnet efter 2. og 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beregnede udgifter, der ikke er anvendt i et indkomstår, fremføres til efterfølgende indkomstår og reguleres efter 3. pkt. Hvis de faktisk afholdte udgifter i et indkomstår overstiger summen af indkomstårets beregnede udgifter og de fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, kan et beløb svarende til de overskydende faktisk afholdte udgifter overføres til fradrag i efterfølgende indkomstår i overensstemmelse med reglerne i 2-5. pkt., idet beløbet reguleres efter 3. pkt. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. og fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bortfalder ved ejerskifte. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som dækkes af skattefri tilskud, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. nedsættes ikke med et beløb, der svarer til de skattefri tilskud, jf. § 7 E.

Stk. 4. Beregning af forfald pr. år og indberetning af fradrag, jf. stk. 2 og 3, foretages af Bygnings Frednings Foreningen. Fradrag efter stk. 2 og 3 er betinget af, at Bygnings Frednings Foreningen har indberettet fradraget til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Ø, stk. 3.

Stk. 5. Ophæves fredningen for en bygning, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis bygningen er udpeget som bevaringsværdig efter kapitel 5 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Udgifter til vedligeholdelse, jf. stk. 1, og udgifter til istandsættelse, jf. stk. 2 og 3, der afholdes efter fredningens ophævelse, kan kun fradrages, hvis udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden, der benævnes klimaskærmen. Udgifter til istandsættelse, som er afholdt inden ophævelsen af fredningen, og som ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan efter ophævelsen af fredningen fortsat fradrages.

Stk. 6. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 Æ indsættes:

»§ 8 Ø. Bygnings Frednings Foreningen skal til brug for skatteligningen hvert år til told- og skatteforvaltningen indberette de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, indkomstår og den indberettende forening.

Stk. 2. Ejeren af den fredede bygning skal give Bygnings Frednings Foreningen oplysning om cpr. eller cvr.nr.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.«

2. I § 9 A, stk. 1, indsættes efter »§ 8 V,«: »§ 8 Ø,«.

3. I § 9 A, stk. 3, indsættes efter »§ 8 Æ,«: »§ 8 Ø,«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2010, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ligningsloven § 15 K som affattet ved denne lovs § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2009, bortset fra forslaget til ligningslovens § 15 K, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, der har virkning fra indkomståret 2010. Beregnede udgifter og fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår efter de hidtil gældende regler, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008, fremføres til efterfølgende indkomstår efter reglerne i ligningsloven § 15 K som affattet ved denne lovs § 2. Tilsvarende gælder for faktisk afholdte udgifter, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008.

Stk. 3. Skattekontrollovens § 8 Ø som affattet ved denne lovs § 3 træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 4. Anmodninger om statslig overtagelse i henhold til § 12 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, som er modtaget i Kulturarvsstyrelsen senest den 28. februar 2010, behandles efter de hidtil gældende regler

Bemærkninger til lovforslaget


Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1.	Lovforslagets formål og indhold
2.	Udvalget om bygningsbevaring
3.	Hovedpunkter i lovforslaget
	3.1	Indledning
	3.2	Formidling af bygningskulturarven
		3.2.1	Gældende ret
		3.2.2	Udvalget om bygningsbevaring
		3.2.3	Kulturministeriets overvejelser og forslag
	3.3	Fredede bygninger m.v.
		3.3.1	Gældende ret
			3.3.1.1	Lovens værkbegreb
			3.2.1.2	Fredningens omfang
			3.3.1.3	Adgang til fredede bygninger
		3.3.2	Udvalget om bygningsbevaring
			3.3.2.1	Lovens værkbegreb
			3.3.2.2	Fredningens omfang
			3.3.2.3	Fredede bygningers tilstand
		3.3.3	Kulturministeriets overvejelser og forslag
			3.3.3.1	Lovens værkbegreb
			3.3.3.2	Fredningens omfang
			3.3.3.3	Fredede bygningers tilstand og adgang til fredede bygninger
	3.4	Fradrag for udgifter vedrørende fredede bygninger m.v.
		3.4.1	Gældende ret
			3.4.1.1.	Fradrag for faktiske driftsudgifter
			3.4.1.2.	Fradrag for udgifter til istandsættelse
		3.4.2	Udvalget om bygningsbevaring
		3.4.3	Skatteministeriets overvejelser og forslag
			3.4.3.1.	Fradrag for faktiske driftsudgifter
			3.4.3.2.	Fradrag for udgifter til istandsættelse
	3.5	Økonomiske aspekter ved fredede bygninger
		3.5.1	Gældende ret
		3.5.2	Udvalget om bygningsbevaring
		3.5.3	Kulturministeriets overvejelser og forslag
	3.6	Administrativ organisering af bygningsfredningsloven
		3.6.1	Gældende ret
		3.6.2	Udvalget om bygningsbevaring
		3.6.3	Kulturministeriets overvejelser og forslag
4.	Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
5.	Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.	Administrative konsekvenser for borgerne
7.	Miljømæssige konsekvenser
8.	Forholdet til EU-retten
9.	Høring
10.	Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

1. Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget gennemfører i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. august 2007 (bygningsfredningsloven), som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, en række af de anbefalinger, som udvalget om bygningsbevaring har afgivet i en rapport i august 2009.

Med lovforslaget præciseres det, at det er et selvstændigt formål at formidle bygningskulturarven.

Det foreslås endvidere, at der bliver mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker.

En mulighed for, at der som betingelse for modtagelse af økonomisk støtte til bygningsarbejder på en fredet bygning tinglyses en bevaringsdeklaration på ejendommens blad i tingbogen, hvorved ejeren frasiger sig en ret til at forlange, at staten, under visse betingelser, skal overtage ejendommen mod erstatning, ophæves. Muligheden foreslås erstattet af en bestemmelse i loven om, at hvis staten er forpligtet til at overtage en ejendom, skal der ved erstatningens fastsættelse fradrages økonomisk støtte modtaget i henhold til loven.

Som noget nyt foreslås det, at kulturministeren skal tilvejebringe oversigter over fredede bygningers tilstand og fredningsværdier. Herved skabes mulighed for, at der kan opnås et samlet overblik over tilstanden af landets ca. 3.500 fredede ejendomme og et overblik over, hvilke fredningsværdier disse har.

Herudover foreslås en udvidelse af bestemmelsen om kulturministerens, eller den kulturministeren bemyndiger dertil, adgang til fredede bygninger, så dette kan ske med det formål at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser og til brug for udarbejdelsen af oversigter over fredninger efter loven og disse fredningers værdier.

Endelig foreslås to mindre justeringer af skattereglerne for ejere af fredede bygninger. Med den første ændring foreslås det at udvide anvendelsesområdet for, hvornår ejere af fredede bygninger kan fradrage faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen, herunder udgifter til vedligeholdelse af bygninger. Efter de gældende regler kan faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen, herunder udgifter til vedligeholdelse, alene fradrages, når der er tale om udgifter, der vedrører selve bygningen. Bygningsfredede bygningsomgivelser er ikke omfattet, hvilket foreslås ændret. Med den anden ændring foreslås det at lovfæste de særlige regler om fradrag for udgifter til istandsættelse, som gælder for ejere af fredede bygninger. Disse regler blev vedtaget af Ligningsrådet i 1982 og fremgår af Ligningsvejledningen. Som en konsekvens af ændringerne af ligningsloven foreslås ændringer også i skattekontrolloven.

2. Udvalget om bygningsbevaring

Den 13. september 2007 nedsatte kulturministeren et bredt sammensat udvalg, som fik til opgave at udarbejde en udredning med henblik på at belyse bygningsbevaringsindsatsen i Danmark. Nedsættelsen af udvalget skete på baggrund af en beretning fra Folketingets Kulturudvalg af den 21. februar 2007 om bevaringsindsatsen i Danmark og en plan for fremtiden.

Udvalget fik til opgave at drøfte forskellige langsigtede bevaringsstrategier for området. Nærmere bestemt skulle udredningen:

1) beskrive den nuværende indsats for og regulering af bygningsbevaringen i Danmark, herunder fredning og udpegning af bevaringsværdige bygninger samt samspillet mellem stat, kommuner, regioner og private,

2) vurdere reguleringen af de fredede og bevaringsværdige bygninger, herunder ejeres retmæssige stilling og administrativ praksis i forbindelse med ændring af funktioner og tilbygninger, adgang til rådgivning, klageadgang og sagsbehandling m.v., samt en vurdering af mulighederne for decentralisering,

3) drøfte forskellige bevaringsstrategier for bygningskulturen og angive økonomiske konsekvenser heraf, herunder drøfte forskellige fredningsmodeller (f.eks. differentierede/graduerede fredninger), behovene for at anlægge en helhedsbetragtning på en given bygning eller gruppe af bygninger og samspillet mellem stat, kommune, region og private,

4) belyse bygningskulturens tilstand og effekt på turisme-, oplevelses-, bosætnings- og erhvervsudviklingen og de muligheder og udfordringer, bygningsområdet står over for som følge af den generelle samfundsudvikling, og

5) vurdere mulighederne for en forstærket formidlingsindsats på området, f.eks. ved at tydeliggøre de fredningsmæssige værdier i den enkelte bygning.

Udvalget afsluttede sit arbejde i august 2009 med afgivelse af rapport om bygningsbevaring.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1 Indledning

Med lovforslaget gennemføres en række af anbefalingerne fra rapporten om bygningsbevaring, som udvalget om bygningsbevaring har afgivet, idet disse forudsætter ændringer i lovgrundlaget. Anbefalingerne angår bygningsfredningslovens anvendelsesområde, fredningens genstand, fredningens omfang, økonomiske aspekter ved fredede bygninger, adgang til fredede bygninger og administrativ organisering af bygningsfredningsområdet.

Herudover gennemføres to mindre justeringer af skattereglerne for ejere af fredede bygninger. Disse regler fremgår i dag dels af ligningsloven, dels af Ligningsvejledningen. Med lovforslaget samles reglerne i ligningsloven.

3.2 Formidling af bygningskulturarven

3.2.1 Gældende ret

Bygningsfredningslovens § 1 regulerer lovens formål og anvendelsesområde. Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at formålet er at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Af lovens § 1, stk. 2 fremgår, at der ved lovens administration skal lægges vægt på, at de bygninger, der værnes, får en hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres opretholdelse på længere sigt.

Til fremme af lovens formål yder kulturministeren i henhold til lovens § 1, stk. 3, vejledning med henblik på at sikre, at bygningsfrednings- og -bevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven og tilsvarende lovgivning.

Endelig fremgår det af lovens § 1, stk. 4, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i frednings- og bevaringsarbejdet.

Formålsbestemmelsen er bredt formuleret og redegør for lovens genstand, sigte og virkeområde. Det følger af bestemmelsen, at loven omfatter andet og mere end fredning af bygninger, og at genstanden for loven rækker videre end, hvad der kan fredes.

At loven ikke udelukkende har et fredningsmæssigt sigte fremgår bl.a. af, at kulturministeren til fremme af lovens formål skal varetage vejledningsopgaver og i videst muligt omfang inddrage offentligheden samt af, at der er fastsat regler om udpegning af bevaringsværdige bygninger i lovens kapitel 5 og om registrering og planlægning i lovens kapitel 7.

3.2.2 Udvalget om bygningsbevaring

Efter udvalgets opfattelse indgår formidling af bygningskulturen som en integreret del af alle aspekter af arbejdet med bygningsbevaring.

Udvalget har med hensyn til bevaringsværdige bygninger bl.a. anbefalet, at der iværksættes formidlings- og undervisningsinitiativer med henblik på at styrke opmærksomhed på og viden om de værdier, som udgøres af de bevaringsværdige bygninger samt at bygningskulturens positive afledte effekter i relation til bosætning og erhvervsudvikling prioriteres i samarbejde mellem kommunerne og Kulturarvsstyrelsen.

Vedrørende bygningskulturen i kultur- og oplevelsesøkonomien anbefaler et flertal af udvalget, at der sker en styrkelse af formidlingen af bygningskulturens betydning i forhold til at øge forståelsen i samfundet for bygningskulturen.

Også i udvalgets overvejelser om fredede bygninger er indgået formidlingsmæssige tiltag, og udvalget peger på, at en grundig og specielt tilpasset fredningsbeskrivelse kan bidrage positivt til formidlingen af og forståelsen for fredning af en bygning, særligt over for ejerne af de fredede bygninger, som dermed bibringes en bedre forståelse af baggrunden for fredningen, de bærende fredningsværdier samt mulighederne og begrænsningerne for bygningsændringer.

I forbindelse med udvalgets overvejelser om den administrative organisering af bygningsfredningsområdet har udvalget bl.a. anført, at der bør arbejdes videre med synliggørelse af Kulturarvsstyrelsens praksis, og at der i den forbindelse f.eks. i højere grad bør ske offentliggørelse af trufne afgørelser.

Udvalget anbefaler derfor, at der som et overordnet indsatsområde for bevaringsindsatsen arbejdes med bygningskulturens synlighed og betydning. Indsatsområdet bør omfatte alle aktører, og der bør arbejdes for, at aktørerne samarbejder om at udbrede kendskab og viden om de værdier, som bygningskulturområdet besidder og om den betydning, bygningskulturen har for samfundet i dag og i fremtiden.

3.2.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet finder, at de overvejelser, synspunkter og anbefalinger som kommer til udtryk i rapporten fra udvalget om bygningsbevaring vedrørende formidling af bygningskulturen, vil bidrage til den samfundsmæssige opbakning til og forståelse for bygningskulturarven.

Det foreslås derfor, at der i lovens § 1, stk. 3, tilføjes et nyt punktum, hvorefter kulturministeren til fremme af lovens formål skal formidle bygningskulturarven.

Konkret kan formidlingen tage sigte på de situationer, som er angivet i rapporten fra udvalget om bygningsbevaring. Det bemærkes, at det efter Kulturministeriets opfattelse er naturligt, at den type af formidling, som knytter sig direkte til Kulturarvsstyrelsens opgaver såsom offentliggørelse af afgørelser, information om administrativ praksis, udarbejdelse af ansøgningsskemaer m.v., hovedsageligt varetages direkte af Kulturarvsstyrelsen, mens andre formidlingsmæssige opgaver og tiltag mere naturligt og bedre kan varetages af Kulturarvsstyrelsen og samarbejdspartnere, herunder ejere, fonde og andre offentlige myndigheder.

Opgaven med at formidle bygningskulturarven vil således fortsat i praksis blive varetaget af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med andre aktører på området.

3.3 Fredede bygninger m.v.

3.3.1 Gældende ret

3.3.1.1 Lovens værkbegreb

Bygningsfredningslovens formål er at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Med dette formål for øje kan kulturministeren frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle eller yngre, hvis det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

Bygningsfredningsloven har sin oprindelse på et tidspunkt, hvor der i praksis alene blev anvendt en klassisk forståelse af et arkitektonisk værk. Ved administrationen af loven anlægges der imidlertid en fortolkning, som kan rumme forskellige forståelser af et arkitektonisk værk. Lovens værkbegreb fortolkes således inden for lovens formål og anvendelsesområde.

3.3.1.2 Fredningens omfang

Efter bygningsfredningslovens § 4, stk. 1, er bygninger opført før år 1536 uden særlig beslutning fredet efter loven.

Bygninger kan også fredes som følge af en afgørelse. Efter bygningsfredningslovens § 3, stk. 1, kan kulturministeren frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset deres alder kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

I lovens § 3, stk. 2, er det fastsat, at i det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser.

Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, blev indført ved lov nr. 213 af 23. maj 1979, lov om bygningsfredning, og det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at en fredet bygnings omgivelser kan beskyttes gennem anden planlægningslovgivning. Der fandtes derfor ikke at være behov for generelle beskyttelseszoner omkring fredede bygninger. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår videre, at baggrunden for indsættelsen af denne i loven var et ønske om gennem bygningsfredning at kunne beskytte en visuel helhed, f.eks. de indre gårdsrum i en købstadsbebyggelse og lignende, jf. Folketingstidende 1978-79 Till. A 1633. Det følger af bestemmelsens formulering, at den alene kan anvendes på en bygnings umiddelbare omgivelser.

Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, kan anvendes til sikring af en arkitektonisk eller kulturhistorisk helhed, hvis denne knytter sig til en specifik fredningsværdig bygning, herunder anvendes til at sikre en visuel helhed, dog alene med hensyn til de helt umiddelbare omgivelser. Bestemmelsen kan alene anvendes, når der af hensyn til den fredede bygning må sikres indflydelse på de umiddelbare omgivelser, eller når disse omgivelser i sig selv udviser de samme behov for restaureringsteknisk bistand og støtte som den fredede bygning, som f.eks. monumenter i en have eller skulpturer.

Der er således ikke mulighed for at frede omgivelser eller anden arkitektur end bygninger, som f.eks. landskaber medmindre dette knytter sig direkte til en fredet bygning.

3.3.1.3 Adgang til fredede bygninger

Bygningsfredningslovens § 32, stk. 1, fastslår, at kulturministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har efter forudgående meddelelse mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private bygninger, for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven. Lovens § 32, stk. 2, bestemmer, at politiet om fornødent yder bistand til at opnå en i henhold til stk. 1 hjemlet adgang til en bygning.

Efter fast praksis foregår besigtigelser og undersøgelser i samråd med ejeren. Reglens anvendelse er ikke kun begrænset til fredede bygninger, men den kan alene anvendes, når det er nødvendigt for administrationen af bygningsfredningsloven.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 213 af 23. maj 1979, lov om bygningsfredning. Bestemmelsen er praktiseret således, at der, uanset bestemmelsens stk. 2, om at politiet yder bistand, kræves retskendelse, hvis der ikke foreligger samtykke til besigtigelsen fra ejeren.

3.3.2 Udvalget om bygningsbevaring

3.3.2.1 Lovens værkbegreb

Udvalget har drøftet bygningsfredningslovens værkbegreb, herunder om dette er tidssvarende, således som arkitekturen har udviklet sig siden bygningsfredningslovens vedtagelse.

Udvalget har herom bemærket, at udgangspunktet er det klassiske værkbegreb. I den klassiske forståelse af et værk er arkitekturen et statisk, klart afgrænset værk. I den klassiske forståelse af et værk er det ikke tanken, at værket skal undergå forandringer.

Efter udvalgets opfattelse er der imidlertid i de seneste årtier sket en betydelig udvikling i arkitekturen og i forståelsen af værkbegrebet i retning af en dynamisk opfattelse. Som eksempler herpå peger udvalget på fleksible huse, hvor ruminddelingen er tænkt at kunne ændres i takt med ændrede behov i f.eks. en familie eller en virksomheds organisation.

Efter udvalgets opfattelse bør det sikres, at lovens anvendelsesområde kan rumme de forskellige værkbegreber, der arbejdes med inden for arkitekturen.

3.3.2.2 Fredningens omfang

Udvalget har drøftet, om den afgrænsning af fredningsinstrumentet som er indeholdt i bygningsfredningsloven, og som ikke omfatter bygningernes omgivelser, er tidssvarende.

Et flertal af udvalget har herefter anført, at der i første tredjedel af 1900-tallet formuleredes nye åbne byplanidealer i forbindelse med boligbyggeri. Landskabs- og havearkitekter planlagde udformningen af de åbne bebyggelsers friarealer og i takt med samfundets erkendelse og accept af, at disse var af væsentlig betydning, kom landskabsarkitekterne til at deltage i bebyggelsesplanernes udformning.

Det er videre anført, at selvom selvstændige landskabsarkitektoniske værker har fællestræk og oprindelse med f.eks. havekunst, adskiller disse sig også betydeligt i deres form, udformning og funktion. De selvstændige landskabsarkitektoniske værker danner sammen med bygninger og bygningsdele en samlet helhed såvel æstetisk som funktionelt.

Et flertal af udvalget finder derfor, at selvstændige arkitektoniske værker i landskabet samt selvstændige landskabsarkitektoniske værker bør omfattes af bygningsfredningsloven, samt at værkerne skal opfylde de kvalitative krav i bygningsfredningsloven om væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi.

Udvalget om Bygningsbevaring har endvidere overvejet, om der til en fredet bygning bør fastsættes en beskyttelse af bygningens omgivelser (beskyttelseszoner). Udvalgets overordnede synspunkt er, at der ikke skal ske en automatisk fredning af bygningernes omgivelser. Herudover har udvalget overvejet tre forskellige reguleringsmodeller, som udtrykker varierende grader af (direkte) beskyttelse, men udvalget har ikke afgivet en anbefaling herom.

Udvalget har tillige overvejet, om der i loven bør skabes mulighed for at frede samlinger af bygninger (helheder), selv om bygningerne ikke hver for sig opfylder de kvalitative krav, der stilles til fredning af enkeltbygninger. Udvalget finder, at der er eksempler på, at der er et samfundsmæssigt velbegrundet behov for at værne sammenhængende bygningsmiljøer i deres helhed. En del af udvalget finder herefter, at der, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, bør kunne ske fredning efter bygningsfredningsloven, medens en anden del af udvalget finder, at det samfundsmæssige behov bør kunne varetages ved, at der i fredningsbeskrivelserne for de enkelte bygninger redegøres for den fredede bygnings samspil med de omgivende bygninger, og ved at kommunerne m.v. inddrager disse oplysninger i deres overvejelser, samt i fornødent omfang rådfører sig med Kulturarvsstyrelsen

3.3.2.3 Fredede bygningers tilstand

Af udvalget om bygningsbevarings rapport fremgår, at der ikke eksisterer et samlet overblik over tilstanden af de fredede bygninger, og at Kulturarvsstyrelsens kendskab til tilstanden af de fredede bygninger er begrænset til de fredede bygninger, hvor ejerne har ansøgt om tilladelse til udførelse af bygningsændringer, eller konkrete byggesager, som styrelsen på anden måde er blevet opmærksom på.

Udvalget finder, at det manglende kendskab til de fredede bygningers tilstand er problematisk og anbefaler, at der så hurtigt som muligt gennemføres en gennemgang af de fredede bygninger. Udvalget finder, at en sådan gennemgang bør tilrettelægges, så alle fredede bygninger over en periode besigtiges med henblik på at beskrive bygningernes bærende fredningsværdier, og så det kortlægges, hvilke bygningsarbejder der er nødvendige for at fastholde eller reetablere de bærende fredningsværdier.

Et flertal af udvalgets medlemmer anbefaler, at der udarbejdes vejledende individuelle handlingsplaner for hver enkelt fredet bygning, hvori det f.eks. kan fastlægges, hvilke arbejder der i en periode bør udføres på bygningen.

3.3.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag

3.3.3.1 Lovens værkbegreb

Kulturministeriet kan tilslutte sig de overvejelser og synspunkter, som udvalget har anført i forbindelse med lovens værkbegreb. Ministeriet er således enig i, at lovens anvendelsesområde skal kunne rumme de forskellige værkbegreber, der arbejdes med inden for arkitekturen.

Kulturministeriet finder imidlertid, at bygningsfredningsloven, som den er affattet i dag, allerede kan rumme forskellige værkbegreber, og at de forskellige værkbegreber allerede i dag anvendes ved administrationen af loven. Kulturministeriets vurdering er derfor, at der ikke er behov for at foretage ændringer i loven.

3.3.3.2 Fredningens omfang

Kulturministeriet finder, at de overvejelser, de synspunkter og den ændring af retstilstanden vedrørende fredningens omfang, som et flertal i udvalget har anbefalet, bør gennemføres, og der foreslås derfor en ændring af lovens § 3, stk. 1 så også de selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes efter bygningsfredningsloven.

Konkret vil forslaget betyde, at selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes, hvis værket har væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker skal ske efter samme procedure som den, der anvendes ved fredning af bygninger, herunder iagttagelse af reglerne om forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn og om underretning m.v. i henhold til lovens § 6.

Også lovens regler om affredning, ændring af en frednings omfang, ophævelse af fredning m.v. skal finde anvendelse på selvstændige landskabsarkitektoniske værker.

Et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk kan beskrives som et menneskeskabt arkitektonisk værk i landskabet. En bevidst formet og planlagt konstruktion eller installation, bestående enten af artsbestemt, specifik vegetation og naturmaterialer alene, eller af forarbejdede, bestandige materialer, som er formet eller installeret i et landskab eller byskab.

Der kan være tale om en enkeltstående skulpturel genstand eller andre kunstneriske installationer, som er projekteret og udført som et selvstændigt virkemiddel eller med henblik på at give landskabet eller byskabet et kunstnerisk udtryk. Der kan også være tale om et anlæg med bygninger, hvor bygningerne er underordnede det landskabsarkitektoniske udtryk, men hvor helheden mellem bygninger og det landskabsarkitektoniske greb fremstår som en helhed eller et samlet værk.

Som eksempel på, at det kunstneriske udtryk hovedsageligt skabes gennem udformning af vegetation, er et traditionelt parkanlæg eller De Geometriske Haver i Birk Centerpark i Herning (C.Th. Sørensens landskabsskulptur ved Herning kunstmuseum, 1983).

Et eksempel på blanding af natur og menneskeskabte materialer er installationen ved Vestled, Hvide Sande, hvor en stor teglbelagt plads er lagt hen over klitterne og en 28 m lang bronzeskulptur vender mod horisonten (Marianne Hesselbjerg, Carsten Juhl Christiansen og Torben Schønherr, 2006).

Som eksempler på kunstnerisk bearbejdede byrum er den mønsterlagte granitbelægning på Amagertorv (Bjørn Nørgaard, 1993), parterret foran Kalundborg Kirke (C.Th. Sørensen, 1953) og samspillet mellem torvet og vandkunsten på Skt. Hans Torv (Sven Ingvar Andersson og Jørgen Haugen Sørensen, 1993).

Omfanget af kommende fredninger af landskabsarkitektoniske værker skønnes at blive omkring et til to værker om året.

Med den nye bestemmelse ændres ikke på afgrænsningen mellem bygningsfredningsloven og den tilgrænsende lovgivning i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde eller i naturfredningsloven. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse om fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker ikke kan finde anvendelse på kirkegårde, der er i brug og henhørende under den kirkelige lovgivning.

Idet der foreslås en udvidelse af lovens fredningsbestemmelse, så også selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes, har Kulturministeriet til hensigt at foretage en ændring af bekendtgørelse nr. 707 af 12. august 2003 om Det Særlige Bygningssyn med henblik på, at også landskabsarkitektonisk sagkundskab er repræsenteret i Bygningssynet.

Med hensyn til spørgsmålet om mulighed for at frede bygningernes omgivelser har Kulturministeriet taget til efterretning, at udvalget om bygningsbevaring ikke har afgivet en anbefaling herom, og har bl.a. på den baggrund besluttet ikke at foreslå ændring herom.

Vedrørende beskyttelse af samlinger af bygninger er Kulturministeriet enig i, at der er et samfundsmæssigt behov for at kunne beskytte samlinger af bygninger. Ministeriet bemærker imidlertid, at arealanvendelsen reguleres af planlovgivningen, og at en regulering i bygningsfredningsloven vil berøre det kommunale selvstyre. På den baggrund finder ministeriet, at det samfundsmæssige behov for at værne samlinger af bygninger bør kunne varetages ved en omhyggelig affattelse af fredningsbeskrivelser for de enkelte bygninger m.v., jf. den foreslåede § 8 a, herunder om samspillet med omgivende bygninger, og ved, at kommunerne i fornødent omfang rådfører sig med Kulturarvsstyrelsen.

3.3.3.3 Fredede bygningers tilstand og adgang til fredede bygninger

Kulturministeriet deler udvalgets opfattelse af, at det er problematisk, at der ikke forefindes et samlet overblik over de fredede bygningers tilstand.

En fredningsgennemgang, hvorved alle fredede bygninger besigtiges med henblik på at beskrive bygningernes bærende fredningsværdier og hvorved det kan kortlægges, hvilke bygningsarbejder der er nødvendige for at fastholde eller reetablere de bærende fredningsværdier, kan bibringe myndighederne og ejere en opdateret og anvendelig viden om dels de bærende fredningsværdier, dvs. hovedgrundlaget for, at bygningen er fredet, dels information om, hvilken faktisk tilstand de fredede bygninger har, og hvilke arbejder, det er nødvendigt at gennemføre i en kommende periode.

Bedømmelsen af, hvilke byggearbejder der er behov for at gennemføre, foreslås indeholdt i en individuel handlingsplan til hver enkelt fredet bygning. Udarbejdelse af en vejledende handlingsplan for fredede bygninger er frivilligt for den enkelte ejer.

Formålet med handlingsplaner er, at de fredede bygninger bliver bragt i en god vedligeholdelsesmæssig stand og at sikre fredningsværdierne. En handlingsplan kan anvendes til at støtte ejerne i prioriteringen af den løbende vedligeholdelse af den fredede bygning. En handlingsplan bør indeholde en kort beskrivelse af de udvendige og indvendige bygningsdele og en vurdering af deres tilstand og løbende vedligeholdelsesbehov, istandsættelsesarbejder og en kort beskrivelse af eventuelle nødvendige genopretningsarbejder. Endelig bør arbejderne opstilles prioriteret efter deres vigtighed.

En fredningsgennemgang vil være til gavn for ejerne af fredede bygninger, idet det bliver klart for ejerne, hvorfor bygningen er fredet, og hvori de bærende fredningsværdier består. Ejerne vil med en handlingsplan få et umiddelbart anvendeligt redskab til at sikre vedligeholdelse og istandsættelse af deres fredede bygning

En fredningsgennemgang, som resulterer i fyldestgørende fredningsbeskrivelser, vil endvidere være til gavn for myndighedsudøvelsen, idet informationen f.eks. kan anvendes til målretning og gennemførelse af særlige initiativer for bygningskulturen.

En handlingsplan vil også kunne indgå i Kulturarvsstyrelsens sagsbehandling af ansøgninger af om- og tilbygninger samt ved ansøgninger om økonomisk støtte.

Vedrørende en fredningsgennemgang bemærkes, at mange ældre fredningsbeslutninger alene indeholder en summarisk fredningsbegrundelse, og at det derfor ikke altid er klart for ejeren, hvad det egentlig er, fredningen skal beskytte. Hertil kommer, at Kulturarvsstyrelsens behandling af bygningsændringer bliver ganske ressourcekrævende og unødig langvarig, da sagsbehandlingen ofte må indledes med en fortolkning og fastlæggelse af bygningens bærende fredningsværdier.

En fredningsgennemgang vil bidrage til at styrke forståelsen for fredningsinstrumentet hos den enkelte ejer og vil styrke og tidsmæssigt forkorte den administrative sagsbehandling, idet der ved en fredningsgennemgang tilvejebringes et bedre oplysningsgrundlag.

Med henblik på at afværge, at der på et senere tidspunkt igen er ukendskab til de fredede bygningers tilstand, foreslås det, at der i loven indsættes en ny bestemmelse, hvorefter kulturministeren får til opgave at udarbejde oversigter over fredninger efter loven og de fredede bygningers og værkers tilstand og fredningsværdier.

Opgaven, der vil blive delegeret til Kulturarvsstyrelsen, indebærer i praksis, at styrelsen skal foranstalte en fredningsgennemgang gennemført, og at styrelsen skal påse, at oversigter opdateres ved nyfredninger m.v.

Målet med fredningsgennemgangen er at sikre de bærende fredningsværdier for eftertiden. Men en konsekvens af gennemgangen forventes at blive, at der blandt de eksisterende fredede bygninger også findes bygninger, som ikke længere har tilstrækkelige fredningsværdier, eller hvor det ikke vil være muligt at reetablere disse, og at der som en følge heraf vil ske en affredning af bygninger. Derved fjernes de særlige rettigheder, forpligtelser og krav, som stilles for fredede bygninger i forbindelse med gennemførelse af bygningsændringer.

En anden følge kan være, at der viser sig at være behov for at præcisere fredningerne.

Endelig kan en gennemgang af de fredede bygninger afdække uheldige eller ligefrem ulovlige forhold på bygninger, der fortsat skal forblive fredede. Dette vil udløse ekstra tiltag fra Kulturarvsstyrelsens side i form af krav om genopretning og lignende.

Kulturministeriet foreslår, at bestemmelsen i lovens § 32 ændres, så det i bestemmelsen angives, at kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger hertil, har adgang til offentlige og private bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker, som er omfattet af loven, for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser og til brug for udarbejdelse af oversigter over fredninger efter loven. Adgangen er betinget af, at myndigheden forgæves har forsøgt at opnå en frivillig aftale om adgang. Politiet vil om nødvendigt yde bistand til at opnå denne adgang.

Kompetencen vil fortsat blive delegeret til Kulturarvsstyrelsen.

I forhold til den gældende bestemmelse foreslås det, at bestemmelsen udvides således, at bestemmelsen ikke længere er begrænset til indhentelse af oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven, men også kan finde anvendelse i forbindelse med fredningsgennemgangen.

Herved kan bestemmelsen finde anvendelse i forbindelse med Kulturarvsstyrelsens nye opgave med at udarbejde oversigter over fredninger efter loven og fredningernes bærende fredningsværdier, jf. den foreslåede § 8 a (lovforslagets § 1, nr. 5)

Endelig er bestemmelsen udvidet med en præcisering af, at Kulturarvsstyrelsen, forud for adgang til en bygning m.v., skal have søgt at opnå en frivillig aftale med den person, som har råderet over bygningen mv. Først efter adskillige forgæves forsøg (minimum 3) kan styrelsen tage skridt i retning af at tiltvinge sig adgang til en bygning eller et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.

Kulturarvsstyrelsen vil søge at tilrettelægge tidspunktet for besigtigelsen af en bygning på en måde, som passer ejeren. Forud for besigtigelse af en bygning skal ejeren eller brugeren skriftligt underrettes om den forestående besigtigelse, om baggrunden herfor samt om foreslået tidspunkt.

Ejeren eller brugeren skal endvidere opfordres til at overvære besigtigelsen og kan, hvis det ønskes, lade sig bistå af f.eks. en advokat eller et familiemedlem. Ved besigtigelsen skal Kulturarvsstyrelsens repræsentanter uopfordret legitimere sig.

Ved tilrettelæggelse og gennemførelse af besigtigelsen skal der udvises størst mulig skånsomhed. Det indebærer bl.a., at besigtigelsen skal være mindst mulig generende for ejeren eller brugeren, og at der skal udvises den fornødne varsomhed fra Kulturarvsstyrelsens side, herunder at styrelsens repræsentanter skal optræde høfligt og hensynsfuldt.

Hensigten med bestemmelsen er således ikke, at Kulturarvsstyrelsen vil kunne ankomme uanmeldt til en fredet bygning og under henvisning til bygningsfredningsloven forlange at få adgang til den pågældende bygning.

Efter gældende praksis søger Kulturarvsstyrelsen altid at opnå adgang til en bygning mv. i samråd med ejeren. I de sjældent forekommende situationer, hvor adskillige forsøg på at indgå en aftale med ejeren af en bygning har vist sig forgæves, vil styrelsen efter gældende praksis tage skridt med henblik på at få adgang til bygningen ved hjælp af en retskendelse og om fornødent med politiets bistand. Et sådant skridt er alene taget en enkelt gang indenfor de seneste 3-4 år. Med bestemmelsen er det ikke hensigten at ændre på den gældende praksis for Kulturarvsstyrelsens opnåelse af adgang til fredede bygninger mv.

3.4 Fradrag for udgifter vedrørende fredede bygninger m.v.

3.4.1 Gældende ret

3.4.1.1 Fradrag for faktiske driftsudgifter

Efter ligningslovens § 15 K, stk. 1, kan ejere af bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, foretage fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. For at være omfattet af bestemmelsen, er det en nødvendig forudsætning, at de på ejendommen værende bygninger er fredet i henhold til bygningsfredningsloven.

De faktiske driftsudgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er udgifter til forsikring, vejafgift, kloakafgift, vandafgift samt udgifter til renovation og skorstensfejning. Også udgifter til affugtning/opvarmning til en grundtemperatur af ubeboede, fredede bygninger kan fradrages. Faktiske driftsudgifter omfatter også vedligeholdelsesudgifter.

Hvis fredningen af en bygning ophæves, men bygningen samtidig udpeges som bevaringsværdig efter kapitel 5 i bygningsfredningsloven, bliver ejeren omfattet af en overgangsordning, for så vidt angår fradragsreglerne i § 15 K, stk. 1. Overgangsordningen går ud på, at ejeren af den hidtil fredede bygning fortsat kan fradrage faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen, som er afholdt i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de følgende fem indkomstår. For så vidt angår vedligeholdelsesudgifter, der afholdes efter ophævelsen af fredningen, er det dog kun udgifter vedrørende bygningens ydre, den såkaldte klimaskærm, der kan fradrages. Det drejer sig om udgifter til vedligeholdelse af tag, skorsten, kviste, døre, vinduer, facade, tagrender og nedløbsrør m.v.

Højesteret har ved dom af 9. januar 2009 nærmere fastlagt anvendelsesområdet for ligningsloven § 15 K, stk. 1. Dommen er offentliggjort som SKM2009.95.HR. I sagen ønskede en ejer af en fredet ejendom, hvorpå bygningerne var fredet efter bygningsfredningsloven og ejendommens parkanlæg efter naturfredningsloven, at fradrage udgifter til parkanlægget efter ligningslovens § 15 K, stk. 1. Højesteret fandt, at ejeren ikke var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 15 K, stk. 1. Højesteret henviste bl.a. til, at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at fradragsretten finder anvendelse på fredede bygninger og således ikke vedrører bygningsomgivelser eller andet, herunder parkanlæg, der måtte være fredet i medfør af bygningsfredningsloven eller anden lovgivning. Efter Højesterets dom ligger det således fast, at en ejer af en fredet bygning alene kan fradrage udgifter til vedligeholdelse m.v. af selve bygningen og ikke udgifter til vedligeholdelse m.v. af bygningsomgivelser, uanset at disse bygningsomgivelser er fredet efter bygningsfredningsloven.

Ligningslovens § 15 K, stk. 1, giver hjemmel til, at ejere af fredede bygninger, der ikke anvender disse erhvervsmæssigt, kan fradrage faktiske driftsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ejere af fredede bygninger, der anvender disse erhvervsmæssigt, kan fradrage faktiske driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, litra a.

3.4.1.2 Fradrag for udgifter til istandsættelse

Efter de gældende regler kan ejere af fredede bygninger vælge at fradrage udgifter til istandsættelse af bygningerne efter de retningslinjer, der oprindeligt blev fastsat i en anvisning fra Ligningsrådet, jf. Statsskattedirektoratets cirkulære 1982-14, udstedt den 25. maj 1982. Disse retningslinjer fremgår i dag af Ligningsvejledningen afsnit A.G.4.1 og benævnes populært forfald pr. år ordningen. Udgifter til istandsættelse omfatter både vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. Ifølge disse regler om forfald pr. år kan faktisk afholdte udgifter til istandsættelse fradrages inden for et fast årligt rammebeløb, hvor der fastsættes et tidsrum for de enkelte bygningsdeles holdbarhed og en i forhold hertil beregnet istandsættelsesudgift (også kaldet forfald pr. år beløb). Ikke opbrugte, beregnede udgifter til istandsættelse for et indkomstår kan, i den forstand, at de ikke modsvares af faktisk afholdte udgifter, overføres til næste indkomstår, men ikke til en ny ejer. I det år, bygningen skifter ejer, kan sælger henholdsvis køber anvende en forholdsmæssig del af forfald pr. år beløbet. Er de faktisk afholdte udgifter til istandsættelse større end det årlige fradragsbeløb (forfald pr. år), kan det overskydende beløb fremføres til fradrag i følgende år. Beløb, der overføres til et følgende indkomstår, pristalsreguleres. Dette gælder både beregnede beløb og faktisk afholdte beløb.

Bygnings Fredningen Foreningen (BYFO) er en interesseorganisation for de private ejere af bygningsfredede bygninger i Danmark. BYFO har siden retningslinjernes tilblivelse i 1982 administreret forfald pr. år ordningen. Det er en betingelse for fradrag efter disse retningslinjer, at ejeren af den fredede bygning indhenter en erklæring fra BYFO om størrelsen af det årlige fradragsbeløb (forfald pr. år) opgjort efter de nævnte retningslinjer. Erklæringen afgives på grundlag af et skema, som BYFO har udarbejdet for hver enkelt bygning, og som indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel. Denne istandsættelsesudgift pristalsreguleres som nævnt årligt. BYFO foretager endvidere en beregning på baggrund af en tro og love erklæring fra ejeren om de faktisk afholdte udgifter til istandsættelse sammenholdt med det af foreningen for hver enkelt bygning udarbejdede skema, der indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den i forhold hertil beregnede udgift til istandsættelses pr. år pr. bygningsdel. Denne beregning skal vedlægges selvangivelsen.

Hvis fredningen af en bygning ophæves, men bygningen samtidig udpeges som bevaringsværdig efter bygningsfredningsloven kapitel 5, bliver ejeren omfattet af en overgangsordning. Denne overgangsordning fremgår af ligningsloven § 15 K, stk. 2. Overgangsordningen går for det første ud på, at ejeren, som har foretaget fradrag efter reglerne om forfald pr. år, når bygningen affredes, fortsat kan fradrage udgifter til istandsættelse i resten af det år, hvor fredningen ophæves, og de følgende fem indkomstår. Ordningen er begrænset til det ydre af bygningen. Det vil sige, at det alene er udgifter til istandsættelse af tag, skorsten, kviste, døre, vinduer, facade, tagrender og nedløbsrør m.v., der kan fradrages. Overgangsordningen går for det andet ud på, at ejeren kan fradrage udgifter til istandsættelse, der er afholdt inden ophævelsen af fredningen. Er der afholdt udgifter til istandsættelse inden ophævelsen af fredningen, kan der foretages fradrag efter reglerne om forfald pr. år i en ubegrænset periode. Det vil sige, at alle de udgifter, der er afholdt inden ophævelsen af fredningen, kan fradrages. Det gælder både istandsættelsesudgifter vedrørende det indre og det ydre i bygningen, og fradragene kan foretages i årene efter ophævelsen af fredningen. En udgift anses for afholdt på pligtpådragelsestidspunktet. Det er således uden betydning, at betalingen først sker efter affredningen.

Reglerne om forfald pr. år giver hjemmel til, at ejere af fredede bygninger, der ikke anvender disse erhvervsmæssigt, kan fradrage udgifter til istandsættelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ejere af fredede bygninger, der anvender disse erhvervsmæssigt, kan som et alternativ hertil fradrage udgifter til vedligeholdelse efter statsskattelovens § 6, litra a. Herudover kan bygningerne afskrives efter afskrivningslovens regler herom. Udgifter til forbedring af bygninger kan også afskrives efter afskrivningslovens regler.

3.4.2 Udvalget om bygningsbevaring

Da skattemæssige forhold lå uden for udvalgets kommissorium, besluttede udvalget ikke at afgive anbefalinger af skatteteknisk karakter.

3.4.3 Skatteministeriets overvejelser og forslag

3.4.3.1 Fradrag for faktiske driftsudgifter

Uanset at udvalget besluttede ikke at afgive anbefalinger af skatteteknisk karakter, har Skatteministeriet fundet anledning til at overveje den nærmere udformning af reglerne om skattemæssige forhold for ejere af fredede bygninger.

Højesteret har ved dom af 9. januar 2009 fastslået, at der ikke er holdepunkter for at forstå den gældende affattelse af ligningsloven § 15 K, stk. 1, således, at fradragsretten omfatter andet end driftsudgifter til vedligeholdelse af bygninger, der er fredet efter bygningsfredningsloven. Udgifterne, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er nærmere beskrevet under beskrivelsen af gældende ret. Anvendelsesområdet for § 15 K, stk. 1, er med Højesterets dom begrænset til bygninger, der er fredet efter bygningsfredningsloven.

Denne retstilstand findes uhensigtsmæssig, da andet end bygninger kan være omfattet af en fredning efter bygningsfredningsloven og dermed være en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed. Eksempelvis findes det uhensigtsmæssigt, at ejeren af en fredet bygning, hvor haven og den omkring haven opførte mur er fredet på tilsvarende vis som bygningen, ikke kan fradrage driftsudgifter vedrørende muren og haven, da disse netop er en den del af den samlede beskyttelsesværdige helhed.

Det foreslås derfor at nyaffatte ligningsloven § 15 K. Med den foreslåede affattelse skabes der fuldstændig overensstemmelse mellem reglerne i bygningsfredningsloven og ligningsloven § 15 K. Med den foreslåede ændring skabes der hjemmel til, at faktiske driftsudgifter til det, der er omfattet af en bygningsfredningsdeklaration, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I overensstemmelse hermed skal begrebet »bygninger« efter forslaget fortolkes på samme måde, som det fortolkes i bygningsfredningsloven § 2. Det vil navnlig sige, at når en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er omfattet af fredningen, da de er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan faktiske driftsudgifter til disse umiddelbare bygningsomgivelser også fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ordningen har karakter af en skatteudgift, da der ellers ikke generelt ydes fradrag for driftsudgifter til ikke-erhvervsmæssige ejendomme.

3.4.3.2 Fradrag for udgifter til istandsættelse

Ejere af fredede bygninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at fradrage udgifter til istandsættelse af bygningerne. Denne praksis blev oprindeligt fastsat i en anvisning fra Ligningsrådet og fremgår nu af Ligningsvejledningen. Der er henvist til ordningen i ligningsloven § 15 K, stk. 2. Den er udførligt beskrevet i bemærkningerne til lovforslag L 229, FT 2000-2001 og er senest omtalt i lovforslag L 202, FT 2008-2009. Med lovforslaget foreslås det at samle reglerne i ligningsloven § 15 K. Indholdet af reglerne svarer stort set til det, der følger af den oprindelige anvisning fra Ligningsrådet og som nu fremgår af Ligningsvejledningen, idet den gældende ordning om, at der sammen med selvangivelsen skal indsendes den af Bygnings Frednings Foreningen udarbejdede beregning, der er udarbejdet på baggrund af det beregnede forfald pr. år m.v. og en tro og love erklæring om faktisk afholdte udgifter til istandsættelse fra ejeren af den fredede bygning m.v., ikke videreføres. I stedet for indføres en indberetningsordning, hvorefter Bygnings Frednings Foreningen skal indberette de enkelte ejeres fradrag for udgifter til istandsættelse til SKAT.

Denne ordning har ligeledes karakter af en skatteudgift, da der ikke generelt ydes fradrag for udgifter til ikke-erhvervsmæssige ejendomme.

3.5 Økonomiske aspekter ved fredede bygninger

3.5.1 Gældende ret

Efter bygningsfredningslovens § 16, stk. 1, kan kulturministeren yde støtte til bl.a. bygningsarbejder på fredede bygninger og sikring af inventar i fredede bygninger, hvor inventaret ikke er omfattet af fredningen i henhold til lovens § 3, såfremt inventaret er af betydning for den kulturhistoriske helhed eller har en særlig tilknytning til den pågældende bygning.

Bygningsfredningslovens § 16, stk. 2, fastslår, at støtten kan ydes i form af lån, tilskud, sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer, samt at støtten kan gøres betinget af fastsættelse af og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser jf. lovens § 15.

Efter bygningsfredningslovens § 15 om de såkaldte bevaringsdeklarationer, kan kulturministeren efter aftale med vedkommende ejer fastsætte særlige bevaringsbestemmelser for en fredet bygning, herunder om at bygningen ikke skal være omfattet af reglen i lovens § 12, stk. 1.

Bygningsfredningslovens § 12, stk. 1, bestemmer, at nægtes en tilladelse til nedrivning af en fredet bygning, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af staten mod erstatning. Efter lovens § 12, stk. 2, påhviler overtagelsespligten efter § 12, stk. 1, dog kun staten, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, men som ikke er omfattet af nedrivningsforbud.

Kulturarvsstyrelsen stiller ofte krav om tinglysning af en bevaringsdeklaration i henhold til bygningsfredningslovens § 15 ved ydelse af større økonomiske tilskud. I praksis knap 120.000 kr.

3.5.2 Udvalget om bygningsbevaring

Udvalget om bygningsbevaring har om økonomiske aspekter anført, at det er særdeles vigtigt, at direkte og indirekte økonomisk støtte fortsat målrettes til bevaringsarbejdet for den enkelte bygning, og at de økonomiske incitamenter tilgodeser den egentlige bygningsbevaringsindsats.

Udvalget har videre bemærket, at muligheden for at betinge økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen af, at der indgås og tinglyses en bevaringsdeklaration, efter udvalgets opfattelse kan medføre, at der til skade for de fredede bygninger gives afslag på at støtte ellers støtteværdige byggearbejder, fordi nogle ejere af fredede bygninger ikke ønsker at tinglyse en bevaringsdeklaration, som indebærer en rådighedsindskrænkning af deres ejendomsret.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at denne mulighed ophæves. Udvalget peger på, at der i de situationer, hvor en statslig overtagelse af en fredet bygning kommer på tale, ved fastsættelsen af erstatningens størrelse, i stedet fradrages et beløb svarende til offentligt ydede økonomiske tilskud, fratrukket afskrivninger.

3.5.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag

I lighed med udvalget om bygningsbevaring finder Kulturministeriet, at de økonomiske støttemuligheder, som findes for fredede bygninger, så vidt det overhovedet er muligt anvendes til de fredede bygninger, hvor støtten, efter en samlet vurdering af støttemidler og støttebehov, kommer de fredede bygninger mest muligt til gavn.

Kulturministeriet er derfor enig med udvalget om bygningsbevaring i, at en mulighed for at betinge økonomisk tilskud af, at der tinglyses en bevaringsdeklaration på ejendommen ophæves og erstattes af en ny bestemmelse i bygningsfredningslovens § 12, stk. 1, om, at såfremt der påhviler staten overtagelsespligt, skal der ved erstatningens fastsættelse fradrages tilskud i form af tilskud modtaget i henhold til lovens § 16, stk. 1.

Samtidig hermed foreslås det, at bestemmelsen i bygningsfredningslovens § 16, stk. 2, 2. pkt., hvorefter støtte kan gøres betinget, herunder af fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jf. § 15, justeres, således at sidste led udgår.

Forslaget betyder, at det fortsat er muligt at knytte betingelser til ydelse af støtte efter lovens § 16, stk. 1. Det kan f.eks. være naturligt at ledsage visse af de i § 16, stk. 1, nævnte muligheder for støtte af forskellige betingelser f.eks. af restaureringsteknisk karakter. Med forslaget om en ændring af lovens § 12, stk. 2, er der derimod ikke længere behov for fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser.

3.6 Administrativ organisering af bygningsfredningsområdet

3.6.1 Gældende ret

Det følger af bygningsfredningslovens § 24, stk. 1, at kulturministeren kan bemyndige en styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Af bygningsfredningslovens § 24, stk. 2, fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

I medfør af disse bestemmelser har kulturministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1513 af 14. december 2006 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen (delegationsbekendtgørelsen). Det fremgår af delegationsbekendtgørelsens § 9, hvilke opgaver Kulturarvsstyrelsen skal varetage og af delegationsbekendtgørelsens § 12, i hvilket omfang der er adgang til at klage over styrelsens afgørelser til kulturministeren.

Der er i dag mulighed for at klage over Kulturarvsstyrelsens afgørelser om 1) hvorvidt en bygning skal fredes, 2) ændring af omfanget af en fredning, 3) ophævelse af en fredning og 4) en ekspropriations gennemførelse til kulturministeren.

Alle andre afgørelser fra Kulturarvsstyrelsen vedrørende fredede bygninger, herunder bl.a. afgørelser på ansøgninger om bygningsmæssige ændringer, er der ikke mulighed for at indbringe for kulturministeren eller anden højere administrativ myndighed.

3.6.2 Udvalget om bygningsbevaring

Udvalget om bygningsbevaring har overvejet, om de muligheder, der eksisterer for at indbringe Kulturarvsstyrelsens afgørelser for en højere administrativ myndighed, er tilstrækkelige, herunder om hensynet til ejernes retssikkerhed varetages i tilstrækkelig grad.

Udvalget bemærker herom bl.a., at adgang til at indbringe afgørelser for en højere administrativ myndighed bidrager til at varetage borgernes retssikkerhed og bidrager til at sikre lovlige og rigtige afgørelser, idet klageadgang bl.a. skaber legitimitet om myndighedernes afgørelser ved, at sager kan prøves to gange.

Efter udvalgets opfattelse er det bedst stemmende med varetagelse af hensynet til ejere af fredede bygninger og hensynet til legitimiteten af Kulturarvsstyrelsens afgørelser, at ejerne af fredede bygninger har mulighed for at klage over Kulturarvsstyrelsens afgørelser vedrørende bygningsmæssige ændringer til en højere administrativ myndighed.

3.6.3 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Kulturministeriet kan tilslutte sig udvalget om bygningsbevarings overvejelser og anbefaling om at etablere en klageadgang for Kulturarvsstyrelsens afgørelser på ansøgninger om gennemførelse af bygningsmæssige ændringer på fredede bygninger.

Kulturministeriet finder, at den gældende mulighed for at indbringe klager til kulturministeren om, 1) hvorvidt en bygning skal fredes, 2) ændring af omfanget af en fredning, 3) ophævelse af en fredning og 4) en ekspropriations gennemførelse, bør udvides til ligeledes at omfatte klager over Kulturarvsstyrelsens afgørelser vedrørende bygningsmæssige ændringer.

Vedrørende administrationen af bygningsfredningsloven finder Kulturministeriet endvidere, at der til gavn for ejernes retssikkerhed og Kulturarvsstyrelsens administration tillige er behov for i bekendtgørelsesform at kunne fastsætte nærmere regler om styrelsens sagsbehandling.

Kulturministeriet foreslår på den baggrund en nyaffattelse af bygningsfredningslovens § 24, stk. 2 - 4.

I § 24 vil det således som hidtil i stk. 1 fremgå, at kulturministeren kan bemyndige en styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

I et nyt stk. 2 foreslås det herefter, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsens sagsbehandling i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. I et nyt stk. 3 foreslås det, at afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, kan påklages til kulturministeren, samt at kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. Endelig videreføres den hidtidige regel i stk. 3 om, at kulturministeren kan give en landsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fredningsforslag for Det særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1, og at indstiller Bygningssynet bygningen til fredning, skal kulturministeren foretage underretning efter § 6, stk. 1, som herefter bliver et nyt stk. 4.

Det foreslås, at den gældende regel i lovens § 24, stk. 4, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og forelæggelse m.v. af fredningsforslag, ophæves, da reglen er indeholdt i forslaget til et nyt § 24, stk. 2.

Det nye ved den foreslåede affattelse af lovens § 24, stk. 2-4, er dermed, at der tilvejebringes en hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsens sagsbehandling. Baggrunden for forslaget er, at Kulturministeriet finder, at fastsættelse af regler om Kulturarvsstyrelsens behandling af sager vil bidrage til ejernes retssikkerhed derved, at det tydeliggøres, hvilken kompetenceafgrænsning og proces styrelsen skal iagttage.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

På finanslovforslag 2010 er bevillingen til Kulturarvsstyrelsen forhøjet i perioden 2010-2014 med 3,3 mio. kr. årligt (2010-niveau) eller i alt 16,5 mio. kr. med henblik på at foretage den systematiske gennemgang af alle fredede bygninger i Danmark. Herefter forventes lovforslagets del vedrørende bygningsfredningsloven ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.

Der forventes en lettelse af sagsbehandlingen i Kulturarvsstyrelsen, når fredningsværdierne i alle fredede bygninger er blevet klarlagt. Stat, regioner og kommuner kan således forvente en styrket og tidsmæssigt forkortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrelsen i sager vedrørende offentligt ejede fredede bygninger.

Lovforslagets del vedrørende ændringerne af ligningsloven vurderes at medføre et årligt provenutab på ca. 1 mio. kr. Provenutabet vedrører fortrinsvis den kommunale indkomstskat. Provenutabet kan henføres til det forhold, at også bygningsomgivelser m.v. omfattes af ligningsloven § 15 K. Der er tale om en udvidelse af de eksisterende skatteudgifter.

Lovforslagets del vedrørende ændringerne af skattekontrolloven skønnes at medføre udgifter til systemomlægning på ca. 5 mio. kr. og årlige driftsudgifter på ca. 375.000 kr.

Ophævelse af fredningsbeslutninger som følge af den systematiske gennemgang af fredede bygninger kan udløse et øget skatteprovenu i kommunerne, idet de skattemæssige begunstigelser, som ejerne af fredede bygninger har, vil bortfalde ved en affredning. Derudover forventes lovforslaget ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsdrivende, som ejer fredede bygninger, kan forvente en tidsmæssigt forkortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrelsen.

Forslaget om en obligatorisk indberetningsordning vil lette selvangivelsesarbejdet for de erhvervsdrivende, som ejer fredede bygninger. Fradrag for udgifter til fredede bygninger er betinget af, at den erhvervsdrivende har afgivet identifikationsoplysninger til Bygnings Frednings Foreningen. Det skønnes, at der er tale om en mindre belastning af de erhvervsdrivendes administrative opgaver.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Borgere, som ejer fredede bygninger, kan forvente en tidsmæssigt forkortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrelsen.

Forslaget om en obligatorisk indberetningsordning betyder, at flere borgere kan fritages for at selvangive på dette punkt, da de indberettede oplysning fra Bygnings Frednings Foreningen om fradragets størrelse kan fortrykkes. En forudsætning for fradraget er, at ejeren har givet oplysninger om identifikation til Bygnings Frednings Foreningen. Det skønnes, at der er tale om en mindre administrativ byrde for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Landbrug, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinusfonden, Grundejernes Investeringsfond, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Veluxfonden, Advokatrådet, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen i Århus, Boligselskabernes Landsforening, By- og Landskabsstyrelsen, Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byplanslaboratorium, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Lokalhistorisk Forening, Dansk Skovforening, Danske Arkitekters Landsforbund, Det Arkæologiske Råd, Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie, DOCOMOMO Danmark, Energistyrelsen, Europa Nostra Danmark, Folketingets Kommunaludvalg, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen Danske Godser og Herregårde, Foreningen Danske Slotte og Herregårde, Foreningen Straatag, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, ICOMOS, Kunstakademiets Arkitektskole, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Miljøankenævnet, Miljøstyrelsen, Nationalmuseet, Naturklagenævnet, Nordisk Konservatorforbund, Organisationen Danske Museer, Rigsarkivet, Center for Bygningsbevaring, Selskabet for bevaring af industrimiljøer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Skov- og Naturstyrelsen, Statsbiblioteket i Aarhus, Visit Danmark, Udvalget om Bygningsbevaring, Det Særlig Bygningssyn.

Lovforslagets del vedrørende ændringerne af ligningsloven og skattekontrolloven har ikke været sendt i høring.


10. Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

	Positive konsekvenser eller mindreudgifter	Negative konsekvenser eller merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Forventet øget skatteprovenu for kommunerne ved affredninger.	Gennemførelse af systematisk fredningsgennemgang og udarbejdelse af handlingsplaner medfører en merudgift for staten på i alt 16,5 mio. kr. Udvidelsen af anvendelsesområdet for ligningsloven § 15 K forventes at medføre et årligt provenutab på ca. 1 mio. kr. Etablering af et indberetningssystem skønnes for SKAT at medføre en engangsudgift på 5 mio. kr. og 375.000 kr. i løbende udgifter årligt.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Styrket og tidsmæssigt forkortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrelsen når fredningsværdierne i alle fredede bygninger er blevet klarlagt.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen.	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Erhvervsdrivende, som ejer fredede bygninger, kan forvente en styrket og tidsmæssigt forkortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrelsen. Forslaget om en obligatorisk indberetningsordning vil lette selvangivelsesarbejdet for de erhvervsdrivende, som ejer fredede bygninger.	Fradrag for udgifter til fredede ejendomme er betinget af, at den erhvervsdrivende har afgivet identifikationsoplysninger til Bygnings Frednings Foreningen. Det skønnes, at der er tale om en mindre belastning af de erhvervsdrivendes administrative opgaver.
Administrative konsekvenser for borgerne	Borgere, som ejer fredede bygninger, kan forvente en styrket og tidsmæssigt forkortet sagsbehandling i Kulturarvsstyrelsen. Forslaget om en obligatorisk indberetningsordning betyder, at flere borgere kan fritages for at selvangive på dette punkt, da de indberettede oplysning fra Bygnings Frednings Foreningen om fradragets størrelse kan fortrykkes.	En forudsætning for fradraget er, at ejeren har givet oplysninger om identifikation til Bygnings Frednings Foreningen. Det skønnes, at der er tale om en mindre administrativ byrde for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 1, stk. 3, yder kulturministeren til fremme af lovens formål vejledning med henblik på at sikre, at bygningsfrednings- og bevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven og tilsvarende lovgivning.

Der foreslås indsat et nyt punktum i bestemmelsen, hvorefter kulturministeren endvidere skal formidle bygningskulturarven.

At bestemmelsen foreslås placeret i lovens formålsbestemmelse betyder, at formidlingen skal angå ikke blot fredningssager, men tillige de øvrige opgaver som er indeholdt i bygningsfredningsloven. Lovbestemmelsen er i høj grad en præcisering af en opgave, som Kulturarvsstyrelsen allerede varetager. Bestemmelsen er således en understregning af, at formidling er en vigtig opgave på lige fod med styrelsens andre opgaver. Formidlingen vil som oftest foregå i et samarbejde mellem interessenterne på området: Kommunerne, ejere, foreninger, museer og private fonde.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.2.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 1)

Med forslaget om en justering af formuleringen af lovens § 3, stk. 1, indføres adgang til at selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes efter bygningsfredningsloven, hvis værkerne er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og er over 50 år gamle, eller en fredning er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

Fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker skal ske efter samme proces, som finder anvendelse med hensyn til bygninger og som indebærer, at Kulturarvsstyrelsen skal forelægge fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn, og at offentligheden skal inddrages.

Med den nye bestemmelse ændres ikke på afgrænsningen mellem bygningsfredningsloven og den tilgrænsende lovgivning i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde eller i naturfredningsloven. Bestemmelsen omfatter herefter ikke kirkegårde, der er i brug og henhørende under den kirkelige lovgivning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 2)

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 nr. 2.

Til nr. 4 (§ 6, stk. 1, nr. 4)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1 nr. 10.

Til nr. 5 (§ 8 a)

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter kulturministeren udarbejder oversigter over fredninger efter loven og fredningernes bevaringsværdier, er ny.

Opgaven vil i praksis blive delegeret til Kulturarvsstyrelsen.

Den foreslåede nye bestemmelse medfører, at Kulturarvsstyrelsen skal tilrettelægge og iværksætte en gennemgang af samtlige landets fredede bygninger m.v. således, at alle fredede bygninger m.v. over en periode besigtiges med henblik på at beskrive de bærende fredningsværdier. For hver enkelt fredning kan der herudover udarbejdes en vejledende handlingsplan, som fastlægger, hvilke arbejder der i en periode bør udføres på bygningen for at fastholde fredningsværdierne eller reetablere disse. Den vejledende handlingsplan er frivillig for ejeren.

Da der er tale om en ny opgave, og da en fredningsgennemgang af de eksisterende fredede bygninger og udarbejdelse af frivillige vejledende handlingsplaner for disse er en stor og ressourcekrævende opgave, vil det være naturligt, at den konkrete udvikling, tilrettelæggelse og udformning finder sted ved gennemførelse af et eller flere pilotprojekter, som er forankrede i Kulturarvsstyrelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse er der imidlertid ikke tale om en enkeltstående opgave med gennemførelse af en fredningsgennemgang.

Kulturarvsstyrelsen vil i henhold til den foreslåede bestemmelse have til opgave at sikre, at der stedse er udarbejdet opdaterede lister over tilstanden for fredninger efter loven og de bærende fredningsværdier. Det betyder bl.a., at Kulturarvsstyrelsen skal revidere og ajourføre oversigten ved nyfredninger, affredninger og lignende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Til nr. 6 (§ 12, stk. 1)

Det foreslås, at hvis der påhviler staten overtagelsespligt af en fredet ejendom, skal der ved fastsættelse af erstatningens størrelse fradrages eventuel støtte i form af tilskud modtaget i henhold til lovens § 16, stk. 1.

Ved opgørelsen af økonomisk støtte efter lovens § 16, stk. 1, skal der foretages almindelig afskrivning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.

Til nr. 7 (§ 16, stk. 2)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1 nr. 6.

Til nr. 8 (§ 20, stk. 4)

Det foreslås, at kulturministeren skal føre en offentligt tilgængelig liste over fredninger efter loven. Der stilles ikke i bestemmelsen krav til, hvilken form eller format den offentlig tilgængelige liste skal have, blot at den skal være tilgængelig for offentligheden og det forudsættes, at listen løbende skal ajourføres.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 20, stk. 4, skal kulturministeren hvert fjerde år udarbejde en fortegnelse over de fredede bygninger.

Bestemmelsen er gennem årene blevet opfyldt på den måde, at der med jævne mellemrum er blevet udgivet en ajourført liste over de fredede bygninger i bogform. Denne liste har fra tidlig tid været opbygget efter amter og underdelt i kommuner. Hver enkelt fredet ejendom er defineret gennem adressen, eventuelt suppleret med et navn på ejendommen, for eksempel Harsdorffs Hus. De fredede bygninger på ejendommen blev nævnt, for eksempel forhus, sidehus eller baghus og en oplysning om opførelsesår samt eventuel arkitekt. Endelig oplystes matrikelnummer og fredningsår.

I 2006 blev databasen over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, (FBB), (www.kulturarv.dk/fbb), offentliggjort, og hermed er der skabt et altid ajourført register over de fredede bygninger og værker, idet nye bygningsfredninger samt nye fredninger af selvstændige landskabsarkitektoniske værker føres ind i systemet, så snart beslutning om fredning er truffet. På samme måde noteres det, når en fredning ophæves.

FBB-databasen er sammenkoblet med BBR-registeret, således at BBR-oplysningerne er anført for de enkelte bygninger på ejendommen. I FBB findes alle de oplysninger, som fandtes i den tidligere liste, og derudover yderligere funktioner. Systemet har en geografisk brugergrænsefalde, så de fredede bygninger kan fremsøges og vises på kort. Der er mulighed for at tilknytte fotografier, udførlige beskrivelser, rapporter m.v. FBB indeholder dermed betydelig mere information end den tidligere fredningsliste.

Databasen Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, (FBB) vil opfylde kravet i lovens § 20, stk. 4, således som bestemmelsen foreslås affattet.

Til nr. 9 (§ 23, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1 nr. 10.

Til nr. 10 (§ 24, stk. 2-4)

Der foreslås en nyaffattelse af lovens § 24, stk. 2-4.

I § 24 fastsættes det således som hidtil i stk. 1, at kulturministeren kan bemyndige en styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

I et nyt stk. 2, foreslås det herefter, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsens sagsbehandling i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. I et nyt stk. 3 indføres, at afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, kan påklages til kulturministeren, samt at kulturministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse af klager over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. Endelig videreføres den hidtidige regel i stk. 3 om, at kulturministeren kan give en landsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fredningsforslag for Det særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1., som et nyt stk. 4.

Det nye ved affattelsen af lovens § 24, stk. 2-4, er dermed, at der tilvejebringes hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsens sagsbehandling. Baggrunden for forslaget er, at Kulturministeriet finder, at fastsættelse af regler om Kulturarvsstyrelsens behandling af sager vil bidrage til ejernes retssikkerhed derved, at det tydeliggøres hvilken kompetenceafgrænsning og proces styrelsen skal iagttage i sagsbehandlingen.

Konkret er det hensigten bl.a. at fastsætte regler om Kulturarvsstyrelsens sagsbehandlingstider, om tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen vedrørende visse sagstyper som f.eks. samtykke til opdeling af fredede bygninger i ejerlejligheder i henhold til lovens § 27 og om offentliggørelse af trufne afgørelser.

Til nr. 11 (§ 32)

Det foreslås, at Kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger hertil, har adgang til offentlige og private bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker, som er omfattet af loven, for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser og til brug for udarbejdelse af oversigter over fredninger efter loven. Adgangen er betinget af, at myndigheden forgæves har forsøgt at opnå en frivillig aftale om adgang. Endelig foreslås det, at politiet om nødvendigt yder bistand til at opnå denne adgang.

Kompetencen vil fortsat blive delegeret til Kulturarvsstyrelsen.

Ejeren eller brugeren skal endvidere opfordres til at overvære besigtigelsen og kan, hvis det ønskes, lade sig bistå. Ved besigtigelsen skal Kulturarvsstyrelsens repræsentanter uopfordret legitimere sig.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 15 K, stk. 1, 1. pkt. kan ejere af bygninger, der er undergivet fredning efter bygningsfredningsloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. Bestemmelsen gælder ikke for fredede ejerlejligheder.

Det foreslås at nyaffatte § 15 K, stk. 1, således at bestemmelsens anvendelsesområde udvides i forhold til den gældende affattelse af ligningsloven § 15 K, stk. 1, 1. pkt. Med den foreslåede ændring skabes der identitet mellem bygningsfredningsloven og ligningsloven. Når en fredning efter bygningsfredningsloven også omfatter en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende, idet disse er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, der ønskes fredet efter bygningsfredningsloven, vil disse omgivelser også være omfattet af den foreslåede affattelse af ligningsloven § 15 K, stk. 1. Herudover foretages der ikke ændringer af bestemmelsens anvendelsesområde. Det vil navnlig sige, at ejerlejligheder fortsat ikke er omfattet, idet reglerne herom videreføres uændret.

Den foreslåede affattelse af ligningslovens § 15 K, stk. 2 og 3, er en lovfæstelse af reglerne om forfald pr. år, der oprindeligt blev fastsat i en anvisning fra Ligningsrådet i 1982 og nu fremgår af Ligningsvejledningen afsnit A.G.4.1. Indholdsmæssigt videreføres de gældende regler stort set uændret, idet den gældende ordning om, at der sammen med selvangivelsen skal indsendes den af Bygnings Frednings Foreningen udarbejdede beregning, der er udarbejdet på baggrund af det beregnede forfald pr. år m.v. og en tro og love erklæring om faktisk afholdte udgifter til istandsættelse fra ejeren af den fredede bygning m.v., ikke videreføres. Herudover er der alene foretaget en sproglig opdatering af reglerne i forhold til Ligningsvejledningens beskrivelse af disse. Om det nærmere indhold af reglerne henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.4.1.2.

Følgende eksempler beskriver reglernes virkemåde:

Eksempel 1: Bygnings Frednings Foreningen har for en fredet bygning beregnet et forfald pr. år, der udgør 40.000 kr. Dette forfald pr. år udgør efter regulering 50.000 kr. i indkomståret 2009. Ejeren af den fredede bygning har ikke fremførte forfald pr. år fra tidligere indkomstår. Ejeren af den fredede bygning afholder i indkomståret 2009 faktiske udgifter til istandsættelse på 40.000 kr. Ejeren kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2009 fradrage 40.000 kr., da de faktisk afholdte udgifter er mindre end det beregnede forfald pr. år. Differencen mellem det beregnede forfald pr. år på 50.000 kr. og de faktisk afholdte udgifter på 40.000 kr. kan fremføres til følgende indkomstår. Antages det, at der skal ske en regulering med 3 pct., udgør det beregnede forfald pr. år for indkomståret 2010 51.500 kr. (50.000 kr. + 3 pct. af 50.000 kr.). Det fremførte beløb på 10.000 kr. reguleres tilsvarende med 3 pct., således at det udgør 10.300 kr. (10.000 kr. + 3 pct. af 10.000 kr.). I alt udgør den regulerede forfald pr. år saldo for 2010 61.800 kr. I indkomståret 2010 kan ejeren af den fredede bygning fradrage op til 61.800 kr., hvis der afholdes faktiske udgifter til istandsættelse i denne størrelsesorden.

Eksempel 2: Bygnings Frednings Foreningen har for en fredet bygning beregnet et forfald pr. år, der udgør 40.000 kr. Dette forfald pr. år udgør efter regulering 50.000 kr. i indkomståret 2009. Ejeren af den fredede bygning har ikke fremførte forfald pr. år fra tidligere indkomstår. Ejeren af den fredede bygning afholder i indkomståret 2009 faktiske udgifter til istandsættelse på 120.000 kr. Ejeren kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2009 alene fradrage 50.000 kr., da de faktisk afholdte udgifter til istandsættelse overstiger det beregnede forfald pr. år. Differencen mellem det beregnede forfald pr. år på 50.000 kr. og de faktisk afholdte udgifter på 120.000 kr. kan fradrages i efterfølgende indkomstår, idet beløbet dog pristalsreguleres. Antages det, at der skal ske en regulering med 3 pct., udgør det beregnede forfald pr. år for indkomståret 2010 51.500 kr. (50.000 kr. + 3 pct. af 50.000 kr.). Fremførte afholdte udgifter reguleres tilsvarende, således at de udgør 72.100 kr. (70.000 kr. + 3 pct. af 70.000 kr.). Ejeren kan således i 2010 fradrage 51.500 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der resterer herefter 20.600 kr., der ikke er fradraget. Antages det, at der skal ske en regulering med 3 pct. for indkomståret 2011, udgør det beregnede forfald pr. år for indkomståret 2010 53.045 kr. (51.500 kr. + 3 pct. af 51.500 kr.). Fremførte afholdte udgifter reguleres tilsvarende, således at de udgør 21.218 kr. (20.600 kr. + 3 pct. af 20.600 kr.). Afholder ejeren ikke faktiske udgifter til istandsættelse i 2011, kan de resterende 21.218 kr., der blev afholdt i 2009, fradrages. Differencebeløbet på 31.827 kr. (53.045 kr. - 21.218 kr.) kan fremføres til følgende indkomstår.

Eksempel 3: Bygnings Frednings Foreningen har for en fredet bygning beregnet et forfald pr. år, der udgør 40.000 kr. Dette forfald pr. år udgør efter regulering 50.000 kr. i indkomståret 2009. Ejeren af den fredede bygning har ikke fremførte forfald pr. år fra tidligere indkomstår. Ejeren af den fredede bygning afholder i indkomståret 2009 faktiske udgifter til istandsættelse på 40.000 kr. Samtidig modtager ejeren et skattefrit tilskud på 20.000 kr., jf. ligningslovens § 7 E, til renovering af den fredede ejendom. Ejeren kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2009 alene fradrage 20.000 kr. Årsagen hertil er, at faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som dækkes af skattefri tilskud, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det beregnede forfald pr. år reduceres ikke tilsvarende og udgør fortsat 50.000 kr. Differencen mellem det beregnede forfald pr. år på 50.000 kr. og de faktisk afholdte udgifter på 20.000 kr. kan fremføres til følgende indkomstår. Antages det, at der skal ske en regulering med 3 pct., udgør det beregnede forfald pr. år for indkomståret 2010 51.500 kr. (50.000 kr. + 3 pct. af 50.000 kr.). Det fremførte beløb på 30.000 kr. reguleres tilsvarende med 3 pct., således at det udgør 30.900 kr. (30.000 kr. + 3 pct. af 30.000 kr.). I alt udgør den regulerede forfald pr. år saldo for 2010 82.400 kr. I indkomståret 2010 kan ejeren af den fredede bygning således fradrage op til 82.400 kr., hvis ejeren afholder faktiske udgifter til istandsættelse i denne størrelsesorden.

Efter de gældende regler er det en betingelse for fradrag, at der indhentes en erklæring fra Bygnings Frednings Foreningen om størrelsen af det årlige fradragsbeløb, jf. bemærkningerne til punkt 3.4.1.2 i de almindelige bemærkninger. Denne erklæring skal vedlægges selvangivelsen. Med den foreslåede affattelse af ligningslovens § 15 K, stk. 4, foreslås det i stedet for, at fradrag for udgifter til istandsættelse efter § 15 K, stk. 2 og 3, er betinget af, at Bygning Frednings Foreningen har indberettet størrelsen af fradraget efter § 15 K, stk. 2 og 3, til SKAT i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren bemyndiges til at fastsætte, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrolloven § 8 Ø, stk. 3. Der henvises herom til bemærkningerne til § 3.

Den foreslåede affattelse af ligningslovens § 15 K, stk. 5, er en uændret videreførelse af den gældende overgangsordning for ejere af fredede bygninger, hvor fredningen ophæves, jf. ligningslovens § 15 K, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

Den foreslåede affattelse af ligningslovens § 15 K, stk. 6, er en uændret videreførelse af den gældende § 15 K, stk. 4.

Om det nærmere indhold af reglerne i ligningslovens § 15 K, stk. 5 og 6, henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.4.1.1.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at Bygnings Frednings Foreningen hvert år indberetter til SKAT de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 2 og 3. Herved vil beløbene automatisk kunne optrykkes på skatteyderens årsopgørelse, ligesom de vil kunne fremgå af det servicebrev, skatteyderen modtager, hvis denne skal udfylde en selvangivelse.

Efter forslaget skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen (ejendomsnummer), identifikation af foreningen (cvr.-nr.) samt størrelsen af de fradrag, som Bygnings Frednings Foreningen beregner efter § 15, stk. 2 og 3. Endelig skal indberetningen indeholde oplysning om hvilket indkomstår, det beregnede fradrag angår.

Det foreslås endvidere, at ejeren af den fredede bygning mv. skal give Bygnings Frednings Foreningen oplysning om sin identitet (cpr.nr., cvr.nr.). Sker det ikke, vil fradraget ikke kunne indberettes, og denne skatteyder vil dermed ikke opnå fradrag.

Endelig foreslås det, at skatteministeren får adgang til at fastsætte nærmere regler om den foreslåede indberetning. Bestemmelsen tænkes udmøntet i en bekendtgørelse, der kommer til at indeholde regler om ovennævnte oplysninger, som indberetningen skal indeholde.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, gælder, at indberetning til SKAT som udgangspunkt skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Det foreslås, at indberetning fra Bygnings Frednings Foreningen til SKAT følger denne frist.

Til nr. 3

Efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, gælder, at har en række nærmere opregnede indberetningspligtige forsøgt indberetning, og har SKAT meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign., skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af SKAT.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan SKAT pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1, eller fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at indberetning fra Bygnings Frednings Foreningen til SKAT omfattes af disse bestemmelser.

Til § 4

Det foreslås, at ændringerne af bygningsfredningsloven træder i kraft den 1. marts 2010.

Det foreslås, at anmodninger om statslig overtagelse i henhold til bygningsfredningslovens § 12, som er modtaget i Kulturarvsstyrelsen senest den 28. februar 2010, behandles efter de hidtil gældende regler.

For så vidt angår ændringerne af ligningsloven § 15 K foreslås det, at ændringen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og får virkning fra og med indkomståret 2009. Loven vil således på dette punkt få tilbagevirkende kraft. Ændringerne er udelukkende til fordel for ejerne af fredede bygninger. Ejere af fredede bygninger kan for indkomståret 2008 have fremførte beregnede forfald pr. år efter de hidtil gældende regler, der fremgår af Ligningsvejledningen. Det foreslås, at disse fremførte beregnede forfald pr. år kan fremføres til indkomståret 2009. Herved skabes der kontinuitet mellem de hidtil gældende regler og de foreslåede regler. Tilsvarende regler foreslås for faktisk afholdte udgifter, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008.

Det foreslås, at ændringerne af skattekontrolloven træder i kraft 1. januar 2011, således at der første gang indberettes til årsopgørelsen vedrørende indkomståret 2010.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1

		I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. august 2007, foretages følgende ændringer:

§ 1. Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, at de bygninger, der værnes, får en hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres opretholdelse på længere sigt.
Stk. 3. Til fremme af lovens formål yder kulturministeren vejledning med henblik på at sikre, at bygningsfrednings- og bevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven og tilsvarende lovgivning.		1. I § 1, stk. 3, indsættes som andet punktum: »Til fremme af lovens formål skal kulturministeren endvidere formidle bygningskulturarven.«
Stk. 4. Offentligheden inddrages i videst muligt omfang i frednings- og bevaringsarbejdet.

§ 3. Kulturministeren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset deres alder kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.		2. I § 3, stk. 1, indsættes to steder efter »bygninger«: »og selvstændige landskabsarkitektoniske værker«.
Stk. 2. I det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser.		3. I § 3, stk. 2, indsættes efter »bygnings«: »eller et selvstændigt landskabsarkitektonisk værks«.

§ 6. Forinden kulturministeren træffer beslutning om fredning skal han skriftligt underrette:
1)	bygningens ejer og bruger,
2)	kommunalbestyrelsen,
3)	museumsrådet og kulturmiljørådet, i det omfang et sådant råd er oprettet i det pågældende lokalområde,
4)	en forening, som er bemyndiget efter § 24, stk. 3, og	4. I § 6, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 24, stk. 3,« til: »§ 24, stk. 4«.
5)	de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har interesse i bevaringsspørgsmål, og som over for kulturministeren har fremsat skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om fredninger.
Stk. 2. I underretningen fastsættes en frist på mindst tre måneder for indsendelse af bemærkninger til fredningen.
Stk. 3. Fra det tidspunkt, den i stk. 1 nævnte underretning er kommet frem, må der ikke uden tilladelse fra kulturministeren foretages bygningsarbejder og lignende, som går ud over almindelig vedligeholdelse. Reglerne i § 10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Samtidig med underretningen efter stk. 1 foretager kulturministeren offentlig bekendtgørelse af forslaget med oplysning om fristen efter stk. 2.

		5. Efter § 8, indsættes i kapitel 2: »§ 8 a. Kulturministeren udarbejder og ajourfører oversigter over fredninger efter loven, herunder fredningernes bærende fredningsværdier.«

§ 12. Nægtes tilladelse til nedrivning, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af staten mod erstatning. Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog kun staten, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, men som ikke er omfattet af nedrivningsforbud.		6. I § 12, stk. 1, indsættes som andet punktum: »Påhviler der staten overtagelsespligt, skal der ved erstatningens fastsættelse fradrages støtte i form af tilskud modtaget i henhold til § 16, stk. 1.«
Stk. 3. Kan der ikke mellem kulturministeren og ejeren opnås enighed om statens overtagelse af ejendommen eller om vilkårene herfor afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om berettigelsen af ejerens krav efter stk. 1, jf. stk. 2, og fastsætter erstatning for statens overtagelse af ejendommen. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder §§ 52-56, 63-64 og 66-67 i lov om offentlige vej tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Spørgsmål, der kan afgøres af taksationsmyndighederne, jf. stk. 3, kan ikke indbringes for domstolene, førend overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 5. Spørgsmål til prøvelse af overtaksationskommissionens afgørelse skal anlægges inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt pågældende.

§ 16. Kulturministeren kan yde støtte til:
1)	Bygningsarbejder på fredede bygninger.
2)	Sagkyndig bistand og projektudarbejdelse samt udarbejdelse af planer for istandsættelse og fremtidig brug af bygninger, der er indstillet til fredning af Det særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1.
3)	Sikring af inventar i fredede bygninger, hvor inventaret ikke er omfattet af fredningen i henhold til § 3, samt inventar i bevaringsværdige bygninger, såfremt inventaret er af betydning for den kulturhistoriske helhed eller har en særlig tilknytning til den pågældende bygning.
4)	Landsdækkende og lokale foreninger og lignende med bygningskulturelle formål.
5)	Institutioner og lignende, der har til formål at bevare de traditionelle bygningshåndværk og informere og vejlede om bygningskulturelle formål.
6)	Bygningsarbejder på bygninger, som ministeren finder bevaringsværdige, jf. § 19.
7)	Lokale bevaringsråd eller lignende, der kan yde støtte til bevaringsværdige bygninger.
Stk. 2. Støtte kan ydes i form af lån, tilskud, sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer. Støtten kan gøres betinget, herunder af fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jf. § 15.		7. I § 16, stk. 2, udgår », herunder af fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jf. § 15«
Stk. 3. Til løsning af særlige frednings- og bevaringsopgaver kan kulturministeren købe, forvalte, istandsætte og afhænde fast ejendom, erhverve begrænsede rettigheder i sådanne samt modtage og forvalte gaver og arv, herunder i form af kontante beløb.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om støtteordningerne, herunder om oprettelse af lokale bevaringsråd eller lignende og deres administration af støttemidler.
Stk. 5. Op til 20 pct. af støtten kan tilbageholdes og anvendes til modregning med ejerens eventuelle restancer til det offentlige.
Stk. 6. Støtte ydes inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove. Betalte renter og afdrag på lån, der er ydet efter denne lov, samt provenu ved drift og afhændelse af fast ejendom efter stk. 3 kan endvidere anvendes som nævnt i stk. 1-3. Uforbrugte midler overføres til følgende finansår.

§ 20. Kulturministeren indsamler oplysninger og foretager registreringer til brug ved varetagelsen af de i § 1 nævnte formål.
Stk. 2. Kulturministeren udarbejder sammenfattende oversigter over fredningsinteresserne.
Stk. 3. Kulturministeren kan i samarbejde med kommunalbestyrelserne foretage kortlægning og registrering af bygningers og bymiljøers bevaringsværdier til brug for bevaringsplanlægningen i kommunerne.
Stk. 4. Kulturministeren udarbejder hvert 4. år en fortegnelse over de fredede bygninger.		8.§ 20, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Kulturministeren fører en offentligt tilgængelig liste over fredninger efter loven«

§ 23. Kulturministeren skal forelægge alle forslag om fredninger, jf. § 3, og om ændringer af en frednings omfang, jf. § 8, stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. En bygning kan kun fredes, og omfanget af en fredning kan kun ændres, såfremt Bygningssynet afgiver indstilling herom. Bygningssynets indstilling skal så vidt muligt foreligge, forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1. Kulturministeren skal dog foretage underretning efter § 6, stk. 1, når en efter § 24, stk. 3, bemyndiget forening finder, at sagen ikke kan afvente forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn.		9. I § 23, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 3« til » 24, stk. 4«
Stk. 2. Kulturministeren skal forelægge alle ansøgninger om nedrivning af en fredet bygning for Det særlige Bygningssyn til udtalelse, jf. § 11. Kulturministeren kan ikke meddele tilladelse til nedrivning mod Det Særlige Bygningssyns indstilling. Bygningssynets indstilling skal foreligge, forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren indhenter en udtalelse fra Det særlige Bygningssyn om ophævelse af fredninger, jf. § 8, stk. 2.
Stk. 4. Kulturministeren skal forelægge ansøgninger om bygningsarbejder, jf. § 6, stk. 3, og § 10 for Det særlige Bygningssyn til udtalelse.
Stk. 5. Kulturministeren indhenter en udtalelse fra Det særlige Bygningssyn om ansøgning om støtte til sikring af inventar, jf. § 16, stk. 1, nr. 3, og kan endvidere indhente en udtalelse fra Det særlige Bygningssyn i principielle spørgsmål om administrationen af § 16.
Stk. 6. Afgørelser i henhold til denne lov, hvorom Det særlige Bygningssyn har udtalt sig, skal indeholde oplysninger om Det særlige Bygningssyns indstilling.
Stk. 7. Det særlige Bygningssyn rådgiver i øvrigt kulturministeren i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål.

§ 24. Kulturministeren kan bemyndige en styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. Stk. 3. Kulturministeren kan give en landsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fredningsforslag for Det særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1. Indstiller Det Særlige Bygningssyn bygningen til fredning, skal kulturministeren foretage underretning efter § 6, stk. 1. Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og forelæggelse mv. af fredningsforslag.		10.§ 24, stk. 2 - 4, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsens sagsbehandling i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. Stk. 3. Afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, kan påklages til kulturministeren. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse af klager over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. Stk. 4. Kulturministeren kan give en landsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1. Indstiller Det Særlige Bygningssyn bygningen til fredning, skal kulturministeren foretage underretning efter § 6, stk. 1.«

§ 32. Kulturministeren eller den, han bemyndiger hertil, har efter forudgående meddelelse mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private bygninger for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser i henhold til loven. Stk. 2. Politiet yder om fornødent bistand til at opnå en i henhold til stk. 1 hjelmet adgang til en bygning.		12.§ 32 affattes således: »§ 32. Kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation adgang til offentlige og private bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker, som er omfattet af loven, for at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser og til brug for udarbejdelse af oversigter over fredninger efter loven. Stk. 2. Adgang til bygninger eller landskabsarkitektoniske værker efter stk. 1 er betinget af, at kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger hertil, forgæves har forsøgt at opnå en frivillig aftale om adgang med den, som har rådighed over de nævnte bygninger og værker. Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til at opnå adgang efter stk. 1. Kulturministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«

		§ 2

		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret senest ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 15 K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, kan der foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. Ophæves fredningen for en bygning, kan der foretages fradrag for sådanne udgifter afholdt i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, jf. dog stk. 3. For vedligeholdelsesudgifter kan der kun foretages fradrag efter 2. pkt., i det omfang udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen). 1-3. pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4. Stk. 2. I det omfang ejeren af en hidtil fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen har kunnet fratrække istandsættelsesudgifter, kan ejeren efter ophævelsen af fredningen fortsat fratrække sådanne udgifter, som er afholdt inden ophævelsen af fredningen. Ejeren kan desuden efter ophævelsen af fredningen foretage fradrag for istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen) ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår. Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at bygningen er udpeget som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 17 og § 19. Stk. 4. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.		1.§ 15 K affattes således: »§ 15 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, fradrage de faktisk afholdte driftsudgifter vedrørende disse bygninger. 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, vælge at fradrage de faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af disse bygninger efter reglerne i stk. 3. Udgifter til istandsættelse omfatter både vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. Udgifter til vedligeholdelse, der er fradraget efter stk. 1, kan ikke fradages efter stk. 2 og 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren. Stk. 3. Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for holdbarheden af de enkelte bygningsdele. I forhold til det efter 1. pkt. fastsatte tidsrum fastsættes tillige en beregnet udgift til istandsættelse pr. år pr. bygningsdel, der benævnes forfald pr. år. Udgiften til istandsættelse, der beregnes efter 2. pkt., reguleres årligt efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som ikke overstiger beløbet, der er beregnet efter 2. og 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beregnede udgifter, der ikke er anvendt i et indkomstår, fremføres til efterfølgende indkomstår og reguleres efter 3. pkt. Hvis de faktisk afholdte udgifter i et indkomstår overstiger summen af indkomstårets beregnede udgifter og de fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, kan et beløb svarende til de overskydende faktisk afholdte udgifter overføres til fradrag i efterfølgende indkomstår i overensstemmelse med reglerne i 2-5. pkt., idet beløbet reguleres efter 3. pkt. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. og fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bortfalder ved ejerskifte. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som dækkes af skattefri tilskud, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. nedsættes ikke med et beløb, der svarer til de skattefri tilskud, jf. § 7 E.
		Stk. 4. Beregning af forfald pr. år og indberetning af fradrag, jf. stk. 2 og 3, foretages af Bygnings Frednings Foreningen. Fradrag efter stk. 2 og 3 er betinget af, at Bygnings Frednings Foreningen har indberettet fradraget til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Ø, stk. 3.
		Stk. 5. Ophæves fredningen for en bygning, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis bygningen er udpeget som bevaringsværdig efter kapitel 5 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Udgifter til vedligeholdelse, jf. stk. 1, og udgifter til istandsættelse, jf. stk. 2 og 3, der afholdes efter fredningens ophævelse, kan kun fradrages, hvis udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden, der benævnes klimaskærmen. Udgifter til istandsættelse, som er afholdt inden ophævelsen af fredningen, og som ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan efter ophævelsen af fredningen fortsat fradrages.
		Stk. 6. For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.«

		§ 3

		I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

		1. Efter § 8 Æ indsættes: »§ 8 Ø. Bygnings Frednings Foreningen skal til brug for skatteligningen hvert år til told- og skatteforvaltningen indberette de fradrag, som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K, stk. 4. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de beregnede fradrag, indkomstår og den indberettende forening..
		Stk. 2. Ejeren af den fredede bygning skal give Bygnings Frednings Foreningen oplysning om cpr. eller cvr.nr.
		Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.«

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7 H, §§ 7 K-8 G, § 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 10, § 10 A, stk. 1, § 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C, stk. 3-5, og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. Stk. 2. Der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter stk. 1.

§ 9A. Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7 F, § 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.		2. I § 9 A, stk. 1, indsættes efter »§ 8 V,«: »§ 8 Ø,«.
Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 3. Har den indberetningspligtige efter §§ 7 F, 7 G, 7 K, 8 A, 8 B, 8 E, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 T, 8 U, 8 V, 8 Æ, 9 B, 10, 10 A eller 10 B forsøgt indberetning, og har told- og skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign., skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og skatteforvaltningen.		3. I § 9 A, stk. 3, indsættes efter »§ 8 Æ,«: »§ 8 Ø,«.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1, eller fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed indberetter oplysninger vedrørende et kalenderår efter §§ 7, 7 A, 7 B, 7 C, 7 D eller 7 J til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet for indberetninger omfattet af stk. 1 for det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister efter denne frist.

§ 14. Med samme straf som anført i § 13 straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen.
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, § 9 B, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med bøde.
Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som told- og skatteforvaltningen har meddelt efter § 9 A, stk. 3.
Stk. 4. Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 6.

		§ 4

		Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
		Stk. 2. Ligningsloven § 15 K som affattet ved denne lovs § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2009, bortset fra forslaget til ligningslovens § 15 K, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, der har virkning fra indkomståret 2010. Beregnede udgifter og fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår efter de hidtil gældende regler, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008, fremføres til efterfølgende indkomstår efter reglerne i ligningsloven § 15 K som affattet ved denne lovs § 2. Tilsvarende gælder for faktisk afholdte udgifter, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008.
		Stk. 3. Skattekontrollovens § 8 Ø som affattet ved denne lovs § 3 træder i kraft den 1. januar 2011.
		Stk. 4. Anmodninger om statslig overtagelse i henhold til § 12 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, som er modtaget i Kulturarvsstyrelsen senest den 28. februar 2010, behandles efter de hidtil gældende regler.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 93 Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven.

(Fredning af landskabsarkitektoniske værker, systematisk fredningsgennemgang, statslig overtagelse, fradrag for udgifter m.v.).

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 16-12-2009