Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 22. april 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bygningsfredning
og bevaring af bygninger og bymiljøer, ligningsloven og
skattekontrolloven
(Fredning af landskabsarkitektoniske
værker, systematisk fredningsgennemgang, statslig
overtagelse, fradrag for udgifter m.v.)
§ 1
I lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1088 af 29. august 2007, som ændret ved § 20 i lov nr.
1336 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
»Til fremme af lovens
formål skal kulturministeren endvidere formidle
bygningskulturarven.«
2. I
§ 3, stk. 1,
indsættes to steder efter »bygninger«: »og
selvstændige landskabsarkitektoniske værker«.
3. I
§ 3, stk. 2,
indsættes efter »bygnings«: »eller et
selvstændigt landskabsarkitektonisk værks«.
4. I
§ 6, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 24, stk. 3,« til:
»§ 24, stk. 4,«.
5.
Efter § 8 indsættes i kapitel
2:
Ȥ 8 a. Kulturministeren
udarbejder og ajourfører oversigter over fredninger efter
loven, herunder fredningernes bærende
fredningsværdier.«
6. I
§ 12, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Påhviler der
staten overtagelsespligt, skal der ved erstatningens
fastsættelse fradrages støtte i form af tilskud
modtaget i henhold til § 16, stk. 1.«
7. I
§ 16, stk. 2, 2. pkt.,
udgår », herunder af fastsættelse og tinglysning
af særlige bevaringsbestemmelser, jf.
§ 15«.
8. § 20, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Kulturministeren fører en offentligt tilgængelig liste
over fredninger efter loven.«
9. I
§ 23, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »§ 24, stk. 3« til:
»§ 24, stk. 4«.
10. § 24, stk. 2-4, affattes
således:
»Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
styrelsens sagsbehandling i henhold til bemyndigelse efter
stk. 1.
Stk. 3.
Afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter
stk. 1, kan påklages til kulturministeren.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
indgivelse af klager over afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Kulturministeren kan give en landsdækkende forening på
det bygningskulturelle område ret til at få forelagt
fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn, jf.
§ 23, stk. 1. Indstiller Det Særlige
Bygningssyn bygningen til fredning, skal kulturministeren foretage
underretning efter § 6, stk. 1.«
11. § 32 affattes således:
Ȥ 32. Kulturministeren eller
den, kulturministeren bemyndiger hertil, har, hvis det
skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation
adgang til offentlige og private bygninger og selvstændige
landskabsarkitektoniske værker, som er omfattet af loven, for
at tilvejebringe oplysninger til brug for afgørelser og til
brug for udarbejdelse af oversigter over fredninger efter
loven.
Stk. 2. Adgang til
bygninger eller landskabsarkitektoniske værker efter
stk. 1 er betinget af, at kulturministeren eller den,
kulturministeren bemyndiger hertil, forgæves har
forsøgt at opnå en frivillig aftale om adgang med den,
som har rådighed over de nævnte bygninger og
værker.
Stk. 3. Politiet
yder om nødvendigt bistand til at opnå adgang efter
stk. 1. Kulturministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler
herom.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.
marts 2009, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 244 af
22. marts 2010, foretages følgende ændring:
1. § 15 K affattes således:
»§ 15 K. Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er
fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, fradrage de faktisk afholdte driftsudgifter
vedrørende disse bygninger. 1. pkt. finder ikke anvendelse
for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8,
gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af
bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring
af bygninger og bymiljøer, vælge at fradrage de
faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af disse
bygninger efter reglerne i stk. 3. Udgifter til
istandsættelse omfatter både vedligeholdelsesudgifter
og forbedringsudgifter. Udgifter til vedligeholdelse, der er
fradraget efter stk. 1, kan ikke fradrages efter 1. pkt. og
stk. 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder,
der tjener til bolig for ejeren.
Stk. 3. Der
fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for
holdbarheden af de enkelte bygningsdele. I forhold til det efter 1.
pkt. fastsatte tidsrum fastsættes tillige en beregnet udgift
til istandsættelse pr. år pr. bygningsdel, der
benævnes forfald pr. år. Udgiften til
istandsættelse, der beregnes efter 2. pkt., reguleres
årligt efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for
boliger. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som
ikke overstiger beløbet, der er beregnet efter 2. og 3.
pkt., kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Beregnede udgifter, der ikke er anvendt i et
indkomstår, fremføres til efterfølgende
indkomstår og reguleres efter 3. pkt. Hvis de faktisk
afholdte udgifter i et indkomstår overstiger summen af
indkomstårets beregnede udgifter og de fremførte
beregnede udgifter for tidligere indkomstår, kan et
beløb svarende til de overskydende faktisk afholdte udgifter
overføres til fradrag i efterfølgende
indkomstår i overensstemmelse med reglerne i 2-5. pkt., idet
beløbet reguleres efter 3. pkt. Beregnede udgifter efter 2.
og 3. pkt. og fremførte beregnede udgifter for tidligere
indkomstår, som ejeren af den fredede bygning ikke har
fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
bortfalder ved ejerskifte. Faktisk afholdte udgifter til
istandsættelse, som dækkes af skattefri tilskud, kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. nedsættes
ikke med et beløb, der svarer til de skattefri tilskud, jf.
§ 7 E.
Stk. 4. Beregning
af forfald pr. år og indberetning af fradrag, jf. stk. 2
og 3, foretages af Bygnings Frednings Foreningen. Fradrag efter
stk. 2 og 3 er betinget af, at Bygnings Frednings Foreningen
har indberettet fradraget til told- og skatteforvaltningen i
overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren
i medfør af skattekontrollovens § 8 Ø,
stk. 3.
Stk. 5.
Ophæves fredningen for en bygning, kan der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter
som nævnt i stk. 1 og 2 i resten af det
indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5
efterfølgende indkomstår, hvis bygningen er udpeget
som bevaringsværdig efter kapitel 5 i lov om bygningsfredning
og bevaring af bygninger og bymiljøer. Udgifter til
vedligeholdelse, jf. stk. 1, og udgifter til
istandsættelse, jf. stk. 2 og 3, der afholdes efter
fredningens ophævelse, kan kun fradrages, hvis udgifterne
vedrører bygningens ydre fremtræden, der
benævnes klimaskærmen. Udgifter til
istandsættelse, som er afholdt inden ophævelsen af
fredningen, og som ikke er fradraget ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, kan efter ophævelsen af fredningen
fortsat fradrages.
Stk. 6. For
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske
driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen,
der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder
ejendomme af den art, der er nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er
beliggende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.«
§ 3
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 5 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr.
1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni
2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, § 5 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 6 i lov nr. 98 af
10. februar 2009 og § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og
senest ved § 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 8 Æ indsættes:
»§ 8 Ø. Bygnings
Frednings Foreningen skal til brug for skatteligningen hvert
år til told- og skatteforvaltningen indberette de fradrag,
som foreningen har opgjort efter ligningslovens § 15 K,
stk. 4. Indberetningen skal indeholde oplysninger til
identifikation af ejeren, ejendommen, størrelsen af de
beregnede fradrag, indkomstår og den indberettende
forening.
Stk. 2. Ejeren af
den fredede bygning skal give Bygnings Frednings Foreningen
oplysning om cpr- eller cvr-nummer.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen efter stk. 1 og 2.«
2. I
§ 9 A, stk. 1,
indsættes efter »§ 8 V,«:
»§ 8 Ø,«.
3. I
§ 9 A, stk. 3,
indsættes efter »8 Æ,«: »8
Ø,«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2010, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2.
Ligningslovens § 15 K som affattet ved denne lovs
§ 2 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2009 bortset fra ligningslovens § 15
K, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, der har
virkning fra indkomståret 2010. Beregnede udgifter og
fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår
efter de hidtil gældende regler, som ejeren af den fredede
bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for indkomståret 2008,
fremføres til efterfølgende indkomstår efter
reglerne i ligningslovens § 15 K som affattet ved denne
lovs § 2. Tilsvarende gælder for faktisk afholdte
udgifter, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
indkomståret 2008.
Stk. 3.
Skattekontrollovens § 8 Ø som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar
2011.
Stk. 4. Anmodninger
om statslig overtagelse i henhold til § 12 i lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, som
er modtaget i Kulturarvsstyrelsen senest den 31. maj 2010,
behandles efter de hidtil gældende regler.