Skriftlig fremsættelse (16. december
2009)
Justitsministeren
(Brian Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringer
som følge af forbrugerkreditdirektivet)
(Lovforslag nr. L 91).
Formålet med lovforslaget er navnlig at
gennemføre det nye forbrugerkreditdirektiv
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets
direktiv 87/102/EØF). Direktivet har til formål at
harmonisere visse aspekter af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om forbrugerkredit. Det er et
såkaldt totalharmoniseringsdirektiv, hvilket medfører,
at der som udgangspunkt ikke kan fastsættes regler, der
afviger fra direktivets ordning. Direktivet giver imidlertid
medlemsstaterne mulighed for på visse punkter at foretage
forskellige valg.
Direktivet foreslås gennemført i dansk ret ved
ændring af kreditaftaleloven, som regulerer aftaler mellem
forbrugere og erhvervsdrivende kreditgivere. Kreditaftaler
vedrører typisk lån af penge, men loven omfatter bl.a.
også afbetalingskøb. Formålet med
kreditaftaleloven er navnlig at beskytte låntageren,
når denne indgår kreditaftaler med en professionel
kreditgiver. Loven skal endvidere sikre, at der er den rette
balance mellem låntagere og kreditgivere, så der skabes
et velfungerende kreditmarked.
Lovforslaget er i al væsentlighed udformet i
overensstemmelse med anbefalingerne og lovudkastet, som
Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af
forbrugerkreditdirektivet i dansk ret har fremlagt i
betænkning nr. 1509/2009 om gennemførelse af
forbrugerkreditdirektivet.
Lovforslaget vil indebære en styrkelse af forbrugernes
retsstilling ved indgåelse af kreditaftaler med
professionelle kreditgivere. Dette sker bl.a. ved at indføre
en 14-dages fortrydelsesret, således at forbrugerne i
løbet af de første 14 dage kan komme ud af aftalen
uden nogen begrundelse og uden andre omkostninger end
påløbne renter og afgifter mv., der måtte
være betalt til offentlige myndigheder, og som ikke kan
refunderes.
Endvidere forbedres forbrugernes muligheder for at sammenligne
forskellige kredittilbud ved de foreslåede nye regler om, at
væsentlige oplysninger om kreditaftalen fremover vil skulle
gives på en ensartet måde ved anvendelsen af et
fælles europæisk oplysningsskema.
Hertil kommer en beskyttelse af forbrugerne ved de
foreslåede regler om kreditgivers pligt til at foretage en
vurdering af kundens kreditværdighed og til i et vist omfang
at forklare kunden om konsekvenserne af kreditaftalen.
Lovforslaget indeholder også regler om adgang til
opsigelse af tidsubegrænsede kreditaftaler. Reglerne
indebærer bl.a., at forbrugerne fremover vil have ret til at
opsige tidsubegrænsede kreditaftaler med højst en
måneds varsel.
Der foreslås også nye detaljerede regler om
kreditgivers kompensationskrav ved forbrugerens eventuelle
førtidige tilbagebetaling af kreditten. Kreditgiver vil
efter forslaget som udgangspunkt kunne kræve en kompensation
på 1 pct. (hvis der er mere end 1 år tilbage af
aftalens løbetid) eller 0,5 pct. (hvis der er mindre end 1
år tilbage) af det beløb, der tilbagebetales
før tid. Lovforslaget giver imidlertid mulighed for, at der
kan blive tale om en højere eller lavere kompensation, hvis
det kan bevises, at den førtidige tilbagebetaling af
kreditten konkret medfører et større hhv. mindre tab
for kreditgiver, end standardkompensationen er udtryk for.
Sigtet hermed er at skabe en balance i forholdet mellem
kreditgiveren og forbrugeren - og mellem forbrugerne indbyrdes.
Kreditgiverens omkostninger ved førtidig tilbagebetaling
bæres således alene af de forbrugere, der gør
brug af muligheden, og kreditgiveren opnår ikke en
fortjeneste.
Også for så vidt angår kredit mod pant i
fast ejendom indebærer lovforslaget en øget
forbrugerbeskyttelse, selv om en regulering af disse lån ikke
er omfattet af direktivet. Også i den hidtil gældende
kreditaftalelov har lån mod pant i fast ejendom imidlertid
som udgangspunkt været omfattet af de samme regler, som
gælder for andre typer kreditaftaler.
Pantsætning og køb af fast ejendom er blandt den
almindelige forbrugers største økonomiske
dispositioner, og forbrugerens behov for information i forbindelse
med denne væsentlige disposition er stort. Også
hensynet til konkurrencen på markedet og hensynet til, at
forbrugeren har de samme regler at forholde sig til for så
vidt angår forskellige former for kreditaftaler, taler
for, at kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom omfattes af de
samme regler, som gælder for andre låntyper. Endvidere
ydes lån med sikkerhed i fast ejendom i praksis ikke kun til
erhvervelse af fast ejendom, men også som lån til
forbrug, hvorved lånene udbydes i direkte konkurrence med
andre finansieringsformer.
På enkelte områder, hvor anvendelsen af de
direktivbestemte bestemmelser i relation til kreditaftaler med
sikkerhed i fast ejendom vil være særlig problematisk,
foreslås det, at der fastsættes undtagelser.
Således foreslås bl.a. en undtagelse, hvorefter
reglerne om fortrydelsesret ikke skal gælde for
obligationsbaserede lån, der er sikret ved pant i
fast ejendom. Der foreslås også for refinansiering af
disse lån en undtagelse fra pligten til at underrette
forbrugeren forudgående om renteændringer. Endvidere
foreslås den gældende undtagelse fra reglerne om
førtidig tilbagebetaling videreført, ligesom den
nuværende ordning for, hvornår kreditgiver skal opfylde
oplysningspligten, når lånet er sikret ved pant i fast
ejendom, foreslås videreført.
Også andre former for lån, der ikke er omfattet af
forbrugerkreditdirektivet, herunder f.eks. kreditaftaler med
særligt store eller særligt små
kreditbeløb, foreslås omfattet af de almindelige
regler. Det betyder bl.a., at også de såkaldte
sms-lån fremover som udgangspunkt vil være omfattet af
forbrugerbeskyttelsesreglerne i kreditaftaleloven. Dette sker for
at sikre, at der generelt er en høj grad af beskyttelse af
forbrugere, der indgår kreditaftaler med professionelle
kreditgivere.
Lovforslaget indeholder endvidere en lang række mere
teknisk prægede ændringer af lovens definitioner
mv.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.