Fremsat den 16. december 2009 af
justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale
Dna-profil-register
(Frist for sletning af oplysninger om
dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte
personer)
§ 1
I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale
Dna-profil-register, som ændret ved § 1 i lov nr.
369 af 24. maj 2005 og senest ved § 1 i lov nr. 479 af
17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) der er
forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden
vilkår,«
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.
2. I
§ 3, stk. 3, ændres
»nr. 2« til: »nr. 3«.
3. I
§ 7 indsættes som 2.
pkt.:
»Justitsministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v.
af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om
en dna-profil optaget i registeret.«
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. august 2010.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | |
Almindelige
bemærkninger |
| | | |
1. | Indledning |
2. | Gældende
ret |
| | 2.1. | Optagelse af fingeraftryk og udtagelse af
spyt- eller blodprøve mv. |
| | 2.2. | Opbevaring mv. af dna-profiler |
| | 2.3. | Opbevaring af biologisk materiale |
| | 2.4. | Opbevaring af fingeraftryk |
| | 2.5. | Persondataloven |
3. | Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december 2008 i sagen S. og
Marper mod Storbritannien |
4. | Lovforslagets
udformning |
| | 4.1. | Dna-profiler |
| | 4.2. | Biologisk materiale og fingeraftryk |
5. | Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige |
6. | Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv. |
7. | Lovforslagets
administrative konsekvenser for borgerne |
8. | Miljømæssige konsekvenser |
9. | Forholdet til
EU-retten |
10. | Hørte
myndigheder mv. |
11. | Sammenfattende
skema |
| | | |
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre en
tidsfrist for, hvor længe der i dna-profil-registret må
registreres oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede,
men ikke dømte personer.
Baggrunden for lovforslaget er en dom afsagt af
Menneskerettighedsdomstolen den 4. december 2008 (S. og Marper mod
Storbritannien). Domstolen fandt, at Storbritannien havde
krænket artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatlivet og
familielivet. Domstolen lagde herved vægt på, at
dna-profiler, celleprøver (spyt- eller blodprøver
mv.) og fingeraftryk udtaget i forbindelse med mistanke om et
strafbart forhold i Storbritannien kunne opbevares uafhængigt
af lovovertrædelsens karakter eller alvor og uafhængigt
af den sigtedes alder, at opbevaringen var tidsubegrænset, og
at der alene var begrænsede muligheder for at få
fjernet eller destrueret materialet efter en eventuel frifindelse
eller påtaleopgivelse.
Menneskerettighedsdomstolens dom har alene virkning over for
den stat, som er blevet dømt (Storbritannien), men Domstolen
er kommet med en række generelle, mere principielle
betragtninger med hensyn til opbevaring af dna-profiler,
celleprøver og fingeraftryk.
Efter de gældende danske regler kan oplysninger om
dna-profiler eller fingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil
den registrerede fylder 80 år, uafhængigt af, om der er
tale om en dna-profil eller et fingeraftryk, der stammer fra en
person, som er dømt, eller som er sigtet, men senere
frifundet mv. Der er ikke fastsat særlige regler for
opbevaring af celleprøver. I lyset af
Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger
foreslås det på denne baggrund at ændre
slettereglerne i lov om Det Centrale Dna-profil-register
således, at oplysninger om en dna-profil skal slettes,
når der er forløbet 10 år fra frifindelse eller
afgørelse om påtaleopgivelse mv. Hvis lovforslaget
vedtages, vil Justitsministeriet administrativt fastsætte
tilsvarende regler for opbevaring af fingeraftryk samt efter
drøftelse med bl.a. Rigspolitiet og Datatilsynet
nærmere regler om opbevaring, destruktion mv. af biologisk
materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil
optaget i dna-profil-registret.
2. Gældende ret
Reglerne om optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt-
eller blodprøver mv. som led i en strafferetlig
forfølgning findes i retsplejelovens kapitel 72 om
legemsindgreb, jf. pkt. 2.1 nedenfor. Registrering af oplysninger
om dna-profiler, som er indhentet i forbindelse med en
politimæssig efterforskning, reguleres af lov om Det Centrale
Dna-profil-register, der indeholder nærmere regler om
registrets oprettelse, registrering i registret og anvendelse af
registrerede oplysninger, jf. pkt. 2.2 nedenfor. Reglerne om
opbevaring mv. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for
oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret, og om
fingeraftryk beskrives i pkt. 2.3 og 2.4 nedenfor. Reglerne i
persondataloven behandles i pkt. 2.5 nedenfor.
2.1. Optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt- eller
blodprøve mv.
Optagelse af fingeraftryk og udtagelse af spyt- eller
blodprøver mv. er reguleret af retsplejelovens kapitel 72 om
legemsindgreb.
Der skelnes mellem legemsbesigtigelse, som omfatter bl.a.
besigtigelse og optagelse af aftryk mv., herunder fingeraftryk, jf.
retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, og
legemsundersøgelser, som omfatter nærmere
undersøgelser af legemet, herunder bl.a. udtagelse af spyt-
eller blodprøve mv., jf. retsplejelovens § 792,
stk. 1, nr. 2.
Legemsbesigtigelse af en sigtet må kun foretages,
såfremt den pågældende med rimelig grund er
mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet
offentlig påtale, og indgrebet må antages at være
af væsentlig betydning for efterforskningen, jf.
retsplejelovens § 792 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Legemsundersøgelse af en sigtet må kun foretages,
såfremt der er begrundet mistanke om, at den
pågældende har gjort sig skyldig i en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller
i en overtrædelse af straffelovens § 124,
stk. 4 (om uretmæssig besiddelse og medtagelse af
mobiltelefoner mv. i fængsler og arresthuse), eller
§ 249, 1. led (om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse),
og indgrebet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 792
a, stk. 2, nr. 1 og 2.
Optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af
spyt- eller blodprøve med henblik på senere
identifikation kan endvidere foretages, hvis den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller
for en overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2 (om besiddelse af børnepornografisk materiale),
jf. retsplejelovens § 792 b, stk. 1.
Afgørelse om legemsbesigtigelse af en sigtet og
legemsundersøgelse af en sigtet i form af nærmere
undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver
herfra og udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes
af politiet, jf. retsplejelovens § 792 c, stk. 1.
Afgørelse om andre legemsundersøgelser af en sigtet
træffes af retten ved kendelse, jf. § 792 c,
stk. 2. Politiet kan dog træffe beslutning om at
foretage indgrebet, såfremt indgrebets øjemed ville
forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. 792 c,
stk. 3. I så fald skal politiet senest inden 24 timer
forelægge sagen for retten. Politiet kan endvidere
træffe beslutning om at foretage indgrebet, hvis den sigtede
har meddelt skriftligt samtykke til, at indgrebet foretages, jf.
§ 792 c, stk. 5.
Legemsindgreb over for en person, der ikke er sigtet, er ikke
omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 72, såfremt
den pågældende meddeler samtykke til indgrebet, jf.
retsplejelovens § 792 d, stk. 1. Hvis vedkommende
ikke meddeler samtykke, må der kun efter nærmere
fastsatte regler foretages legemsbesigtigelse mv. af en person, der
ikke er sigtet, jf. retsplejelovens § 792 d, stk. 2
og 4.
2.2. Opbevaring mv. af dna-profiler
Det Centrale Dna-profil-register blev etableret ved lov nr.
434 af 31. maj 2000, der trådte i kraft den 1. juli
2000.
Loven indeholder regler om formål med og indhold af
registret, herunder betingelser for optagelse af oplysninger i
registret, sletning af oplysninger samt videregivelse af
oplysninger.
Dna-profil-registret tjener som internt arbejdsregister for
politiet i forbindelse med identifikation af personer, jf. lovens
§ 1, stk. 1. Der registreres alene talprofiler, der
ikke kan bruges til at udlede oplysninger om en persons genetiske
karakteristika, arveanlæg, udseende, sygdomsdispositioner
eller lignende. I registret må kun optages oplysninger, der
er af politimæssig betydning i forbindelse med
personidentifikation, jf. lovens § 2, stk. 1.
Registret er inddelt i en persondel og en spordel. I
persondelen må der efter § 2, stk. 2, nr. 1,
optages dna-profiler af personer, som er eller har været
sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller
derover, eller for en overtrædelse af straffelovens
§ 235, stk. 2 (om besiddelse af
børnepornografisk materiale), hvis dna-analysen er
udført i den pågældende sag på grundlag af
biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 72, jf. herom pkt. 2.1 ovenfor. I registrets spordel
må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet
på gerningssteder eller på effekter, personer eller
steder med tilknytning til en forbrydelse, jf. § 2,
stk. 2, nr. 2.
Oplysninger i registrets persondel skal efter lovens
§ 3 straks slettes, når (1) sigtelsen er opgivet
som grundløs, (2) den registrerede er fyldt 80 år, (3)
oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et
legemsindgreb, som retten nægter at godkende, (4)
oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et
legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende
finder uhjemlet, eller (5) andre særlige grunde
undtagelsesvis taler herfor.
Endvidere skal oplysninger om en registreret person slettes
senest 2 år efter pågældendes død, jf.
§ 3, stk. 2. Efter lovens § 3,
stk. 3, kan sletning, efter at den registrerede er fyldt 80
år, undlades, hvis det efter en konkret vurdering
undtagelsesvis findes nødvendig at opretholde
registreringen, hvilket efter forarbejderne f.eks. kan omfatte
tilfælde, hvor personen er optaget i registret få
år tidligere.
Loven indeholdt tidligere en bestemmelse om sletning af
oplysninger i registrets persondel, når der var
forløbet 10 år fra en frifindelse, afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Loven
bygger på en arbejdsgrupperapport om etablering af et
dna-profil-register, og rapporten indeholdt ikke forslag om en
særlig slettefrist i tilfælde, hvor den sigtede senere
blev frifundet mv. Det fremgår imidlertid af lovens
forarbejder, at der ved den tidsmæssige udstrækning af
registreringen efter Justitsministeriets opfattelse burde tages
hensyn til det forhold, at sigtede, men ikke dømte personer
ikke er fundet skyldige i den påsigtede kriminalitet.
Justitsministeriet lagde i den forbindelse også vægt
på, at den øgede kriminalitetsrisiko blandt tidligere
sigtede, som arbejdsgruppens undersøgelser havde peget
på, og som lå til grund for forslaget om også at
registrere sigtede, men ikke dømte, næppe fuldt ud var
til stede, hvis de pågældende ikke inden for et vist
tidsrum involverede sig i kriminalitet, jf. Folketingstidende
1999-2000, tillæg A, side 3054-3055.
Ved lov nr. 369 af 24. maj 2005 blev der foretaget en
række ændringer af reglerne om Det Centrale
Dna-profil-register. Formålet hermed var generelt at skabe
øget parallelitet til fingeraftryksregistret, herunder i
forhold til reglerne om sletning af oplysninger i
dna-profil-registret. Loven indebar bl.a., at den ovennævnte
hidtidige regel om sletning af oplysninger om dna-profiler fra en
person, som senere er frifundet mv., blev ophævet,
således at der i dag gælder samme regler om sletning af
oplysninger for dømte som for sigtede, men ikke dømte
personer.
Der henvises i forarbejderne til lovændringen fra 2005
bl.a. til Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1104/1987
om legemsindgreb under efterforskningen, hvor det bl.a.
anføres, at fingeraftryk er af stor betydning i
identifikationsøjemed, og at der findes ikke få
eksempler på, at fingeraftryk fra personer, der er blevet
frifundet i en tidligere sag, eller mod hvem påtale er
opgivet, har været af afgørende betydning i senere
sager. Udvalget finder derfor, at politiet bør have lov til
at opbevare alle fingeraftryk, der lovligt er optaget af sigtede
personer. Justitsministeriet bemærkede, at
dna-profil-registeret siden oprettelsen havde vist sig som et meget
effektivt og samtidig meget sikkert arbejdsregister for politiet,
og at de ovennævnte betragtninger også gjorde sig
gældende for dna-profil-registret. Justitsministeriet fandt
det på denne baggrund forsvarligt at skabe parallelitet til
fingeraftryksregisteret også for så vidt angår
sletningsreglerne. Der henvises til Folketingstidende 2004-2005,
tillæg A, side 498-499.
2.3. Opbevaring af biologisk materiale
Dna-profil-registerloven indeholder alene regler om opbevaring
mv. af oplysninger om dna-profiler, men ikke om opbevaring af det
biologiske materiale (f.eks. spyt- eller blodprøver), som
har dannet grundlag for oplysninger om dna-profilerne.
Efter retsplejelovens § 792 f, stk. 1, må
politiet ikke opbevare personfotografier med henblik på
senere identifikation af personer, der ikke har været sigtet,
eller som er frifundet, eller mod hvem påtale er opgivet.
Efter retsplejelovens § 792 f, stk. 2, må
politiet ikke opbevare andet materiale og andre oplysninger, der er
tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører personer,
der ikke har været sigtet. Bortset fra den nævnte regel
vedrørende personfotografier indeholder retsplejeloven ikke
særlige reger om opbevaring mv. af materiale, der er
tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører personer,
der har været sigtet, men senere er frifundet mv. Oplysninger
og materiale, der er tilvejebragt ved et indgreb, som retten
nægter at godkende, eller som retten finder uhjemlede, skal
dog straks tilintetgøres, jf. retsplejelovens
§ 792 f, stk. 3.
I praksis opbevares biologisk materiale på Retsmedicinsk
Institut i København (Retsgenetisk afdeling), som
forestår dna-profilanalyser for hele landet, så
længe en til materialet svarende dna-profil er registreret i
dna-profil-registret. Er dna-profilen ikke registreret i
dna-profil-registret, er det den pågældende
politikreds, som efter et år afgør, om materialet skal
destrueres. På de øvrige retsmedicinske institutter
opbevares biologisk materiale maksimalt i fem år.
2.4. Opbevaring af fingeraftryk
Det Centrale Fingeraftryksregister administreres af
Rigspolitiet og har ligesom Det Centrale Dna-profil-register til
formål at tjene som internt arbejdsregister for politiet i
forbindelse med identifikation af personer.
Som nævnt ovenfor i pkt. 2.3 kan politiet efter
retsplejelovens § 792 f, stk. 2, opbevare materiale,
som f.eks. fingeraftryk, der vedrører personer, som har
været sigtet, uanset om de pågældende
efterfølgende er blevet frifundet eller der er truffet
afgørelse om påtaleopgivelse.
Der findes ikke herudover særlige lovregler mv. om
fingeraftryksregistret. Der har på grundlag af
Justitsministeriets tidligere registerforskrifter af 30. juni 1986
for Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister, som bortfaldt
i forbindelse med persondatalovens ikrafttræden i 2000,
udviklet sig en fast administrativ praksis for opbevaring mv. af
fingeraftryk i registret. Denne praksis er i det væsentlige
gengivet i forbindelse med Rigspolitiets anmeldelse af registret
til Datatilsynet i henhold til persondatalovens
§ 43.
Der må efter disse retningslinjer kun optages
oplysninger i fingeraftryksregistret, der er af politimæssig
interesse i forbindelse med personidentifikation. Det fremgår
af anmeldelsen til Datatilsynet, at det drejer sig om finger- og
håndaftryk og andre aftryk af hud, f.eks. fra fødder
mv., identifikationsoplysninger, herunder cpr-nummer,
navneoplysninger, nationalitet, fødedata, samt indberettende
myndighed, journalnummer, gerningssted og årsag til optagelse
af aftrykkene.
I overensstemmelse med retsplejelovens § 792 f
fremgår det, at der skal ske sletning af oplysninger, der er
tilvejebragt ved legemsindgreb over for personer, som ikke har
været sigtede, når den pågældende sag er
afsluttet, herunder kontrolaftryk jf. nedenfor, og af oplysninger,
der er tilvejebragt ved legemsindgreb, som retten nægter at
godkende eller finder uhjemlede. Tilsvarende skal der straks ske
sletning af alle oplysninger, der er tilvejebragt ved
legemsindgreb, som politiet efterfølgende - uden rettens
mellemkomst - finder uhjemlede.
Som udgangspunkt skal alle oplysninger om en registreret
person slettes fra registeret, når den pågældende
er fyldt 80 år. Sletning kan dog undlades, hvis det efter en
konkret vurdering undtagelsesvist skønnes nødvendigt
at opretholde registreringen. Oplysninger om en registreret person
skal slettes senest 2 år efter den pågældendes
død. Endelig kan der slettes oplysninger fra registreret,
hvis særlige grunde undtagelsesvist taler herfor.
Afgørelse herom træffes af Rigspolitiet.
Fingeraftryk, der ikke optages i registret, destrueres,
når de har været brugt i den konkrete sag, hvortil de
er optaget. Sådanne aftryk optages overvejende som
kontrolaftryk eller sammenligningsaftryk med henblik på at
udskille de uinteressante fingeraftryk, som er fundet på et
gerningssted, og som tilhører anmeldere, gæster,
personale mv., som er uden for mistanke.
Uidentificerede fingeraftryk, der er optaget på
gerningssteder mv., opbevares, såfremt de har en sådan
kvalitet, at de vil kunne danne grundlag for en senere
personidentifikation ved sammenligning med andre
fingeraftryk.
2.5. Persondataloven
Før lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger (persondataloven) trådte i kraft den 1.
juli 2000, gjaldt lov om offentlige myndigheders registre.
I henhold til denne tidligere lov havde Justitsministeriet som
nævnt i pkt. 2.4 ovenfor udstedt registerforskrifter for
Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister. I forbindelse med
persondatalovens ikrafttræden i 2000 bortfaldt lov om
offentlige myndigheders registre og registerforskrifter udstedt i
henhold dertil, herunder forskrifterne for Det Centrale
Fingeraftryksregister.
Persondataloven gælder for behandling af
personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk
behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i
et register. Loven indeholder bl.a. regler om behandling og
videregivelse af oplysninger, berigtigelse og sletning af
oplysninger, god databehandlingsskik, behandlingssikkerhed, den
registreredes rettigheder og den dataansvarliges
erstatningsansvar.
Persondataloven finder med undtagelse af visse nærmere
angivne bestemmelser anvendelse på behandlinger, der
foretages for politi og anklagemyndighed inden for det
strafferetlige område, jf. § 2, stk. 4, 2.
pkt. Loven finder således anvendelse på politiets
behandling af oplysninger i Det Centrale Fingeraftryksregister og
Det Centrale Dna-profil-register. Begge registre er omfattet af
anmeldelsespligten i persondatalovens kapitel 12 om anmeldelse af
behandlinger, der foretages for den offentlige forvaltning, og
begge registre er anmeldt til Datatilsynet.
Det fremgår af persondatalovens § 5,
stk. 5, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares
på en måde, der giver mulighed for at identificere den
registrerede i et længere tidsrum, end det er
nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles.
I medfør af persondatalovens § 41,
stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse
nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
(sikkerhedsbekendtgørelsen), som også finder
anvendelse på politiets behandling af oplysninger i Det
Centrale Fingeraftryksregister og Det Centrale
Dna-profil-register.
3. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december 2008
i sagen S. og Marper mod Storbritannien
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 4.
december 2008 dom i sagen S. og Marper mod Storbritannien
(storkammerafgørelse). Menneskerettighedsdomstolen fastslog
i dommen, at Storbritannien havde krænket artikel 8 om ret
til respekt for privatlivet og familielivet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Efter konventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til
respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin
korrespondance. Efter stk. 2 må ingen offentlig
myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,
medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er
nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Krænkelsen af EMRK artikel 8 bestod i, at fingeraftryk,
dna-profiler og celleprøver udtaget i forbindelse med
mistanke om strafbart forhold i Storbritannien kunne opbevares
uafhængigt af lovovertrædelsens karakter eller alvor og
uafhængigt af den sigtedes alder, at opbevaringen var
tidsubegrænset, og at der alene var begrænsede
muligheder for at få fjernet eller destrueret materialet
efter en frifindelse eller påtaleopgivelse.
Baggrunden for dommen var, at S. som 11-årig var blevet
tiltalt for røveriforsøg, men efterfølgende
frifundet, mens Marper var blevet tiltalt for chikane af sin
partner, men påtalen blev opgivet, da parterne havde fundet
sammen igen. I forbindelse med begges anholdelser var deres
fingeraftryk blevet optaget og celleprøver udtaget. S. og
Marper klagede til Menneskerettighedsdomstolen over, at de britiske
myndigheder havde opbevaret deres fingeraftryk, dna-profiler og
celleprøver efter henholdsvis frifindelsen og
påtaleopgivelsen.
Menneskerettighedsdomstolen fandt, at opbevaring af
celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk udgjorde et
indgreb i klagernes ret til respekt for deres privatliv i EMRK
artikel 8's forstand (præmis 77). I den forbindelse
fremhævede Domstolen bl.a., at celleprøver indeholder
følsomme oplysninger om den pågældende persons
helbred, og at celleprøver indeholder en unik genetisk kode,
der er af stor betydning for såvel det pågældende
individ som hans eller hendes pårørende (præmis
72). Domstolen fremhævede også, at dna-profiler, der
indeholder en mere begrænset mængde af personlige
oplysninger i kodet form, som er udtrukket fra celleprøven,
er et egnet middel til at identificere genetiske forhold mellem
individer (præmis 75). Domstolen fandt endvidere, at
opbevaringen af fingeraftryk i myndighedernes fortegnelser
vedrørende et identificeret eller identificerbart individ i
sig selv kan give anledning til vigtige privatlivsbekymringer,
uanset fingeraftrykkenes objektive og ubestridelige karakter, og
således også udgør et indgreb i retten til
respekt for privatlivet (præmis 85-86).
Efter Domstolens opfattelse forfulgte opbevaring af
dna-profiler og fingeraftryk det legitime formål at opklare
og derved forebygge kriminalitet, jf. EMRK artikel 8, stk. 2
(præmis 100). Domstolen fandt imidlertid, at den opbevaring
af celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk, der fandt sted
i Storbritannien, ikke var nødvendig i et demokratisk
samfund, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.
Domstolen bemærkede i den forbindelse, at beskyttelsen
af personfølsomme oplysninger er af afgørende
betydning for en persons ret til respekt for sit privatliv og
familieliv, jf. EMRK artikel 8. National ret skal forebygge enhver
brug af personfølsomme oplysninger, som vil stride mod denne
bestemmelse, og der er særlig behov for beskyttelse af
oplysninger, der anvendes til politimæssige formål.
National ret skal sikre, at sådanne oplysninger er relevante
og ikke for vidtgående i forhold til de formål, som
ligger til grund for deres opbevaring, og at opbevaringen sker
på en sådan måde, at der ikke kan ske
identifikation af den registrerede længere end
nødvendigt (præmis 103). Domstolen bemærkede
samtidig, at den registreredes og samfundets interesse i
beskyttelsen af personfølsomme oplysninger kan opvejes af
hensynet til forebyggelse af kriminalitet (præmis 104).
Menneskerettighedsdomstolen understregede, at
spørgsmålet i den konkrete sag ikke var, om opbevaring
af fingeraftryk, celleprøver og dna-profiler generelt kan
anses som berettiget efter EMRK, men alene om opbevaring af
sådanne oplysninger fra sigtede, men ikke dømte
personer er berettiget efter EMRK artikel 8, stk. 2
(præmis 106). Domstolen anførte, at kerneprincipperne
for databeskyttelse kræver, at opbevaringen er proportional
med formålet, og at opbevaringen er tidsbegrænset
(præmis 107).
Menneskerettighedsdomstolen gennemgik praksis i de
øvrige Europarådsmedlemsstater og anførte, at
de fleste stater kun tillader udtagelse af celleprøver, hvis
den pågældende person er mistænkt for at have
begået en forbrydelse af en vis grovhed. I flertallet af
staterne skal celleprøver og dna-profiler desuden fjernes
eller slettes enten straks efter frifindelse eller
påtaleopgivelse eller inden for en bestemt tidsfrist
(præmis 108).
Menneskerettighedsdomstolen fremhævede også, at
offentlige myndigheders blotte opbevaring og lagring af
personfølsomme oplysninger må anses for at have
direkte indvirkning på det pågældende individs
interesse i beskyttelsen af privatlivet, uanset om oplysningerne
efterfølgende bliver anvendt, f.eks. hvis et
»match« i en database ved en senere lejlighed vil
inddrage den registrerede i efterforskningen af en
lovovertrædelse (præmis 121).
Menneskerettighedsdomstolen udtrykte endvidere særlig
bekymring for risikoen for »stigmatisering«, idet
personer, der som klagerne ikke er dømt for nogen
lovovertrædelse, og som har ret til at blive anset som
uskyldige, indtil andet er bevist, bliver behandlet på samme
måde som dømte personer. Domstolen bemærkede i
den forbindelse, at enhver persons ret i henhold til konventionen
til at blive anset som uskyldig indtil andet er bevist, omfatter
den generelle regel, at ingen mistanke angående en anklagets
uskyld må udtrykkes efter hans eller hendes frifindelse.
Opbevaring af klagernes personfølsomme oplysninger var ikke
det samme som at give udtryk for mistanke, men klagernes opfattelse
af, at de ikke blev behandlet som uskyldige, blev forstærket
af det faktum, at deres oplysninger blev opbevaret
tidsubegrænset på samme måde som oplysninger fra
domfældte personer, mens oplysninger om personer, der aldrig
har været mistænkt for en lovovertrædelse, blev
krævet destrueret (præmis 122).
I forhold til Storbritanniens udtagelse og opbevaring af
celleprøver, dna-profiler og fingeraftryk lagde Domstolen
vægt på, at det pågældende materiale kunne
opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karakter
eller alvor og uafhængigt af den sigtedes alder, og at
opbevaringen var tidsubegrænset med begrænsede
muligheder for en frifundet for at få oplysningerne slettet
(præmis 119).
Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at Storbritanniens
altomfattende og ikke-diskriminerende opbevaring af fingeraftryk,
celleprøver og dna-profiler fra sigtede, men ikke
dømte personer, ikke ramte en rimelig balance mellem de
modstående offentlige og private hensyn, og at der
forelå en krænkelse af EMRK artikel 8 (præmis
125).
4. Lovforslagets udformning
4.1. Dna-profiler
Det følger af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, at en dom fra
Menneskerettighedsdomstolen alene har virkning over for den stat,
der er blevet dømt - dvs. i den ovennævnte dom af 4.
december 2008 Storbritannien. Domstolen er imidlertid kommet med en
række generelle, mere principielle betragtninger med hensyn
til opbevaring af dna-profiler, celleprøver og fingeraftryk,
som efter Justitsministeriets opfattelse kan vurderes i forhold til
de tilsvarende danske regler.
De danske regler vedrørende opbevaring af dna-profiler
er ikke så vidtgående som de britiske. Der stilles
således i dansk ret krav om, at der er begået en
lovovertrædelse af en vis grovhed, jf. pkt. 2.2 ovenfor, og
det er alene sigtede personer over 15 år, hvis dna-profil kan
optages i registret (personer under den kriminelle lavalder
på 15 år kan ikke sigtes). Dansk ret må
således på disse punkter efter Justitsministeriets
opfattelse anses for at opfylde kravene i EMRK artikel 8,
således som Menneskerettighedsdomstolen har fortolket denne
bestemmelse i dommen S. og Marper mod Storbritannien.
Som det fremgår af pkt. 2.2 ovenfor, indeholder
§ 3 i lov om Det Centrale Dna-profil-register
nærmere regler om sletning af oplysninger om dna-profiler i
registrets persondel. Efter disse regler skal der bl.a. straks ske
sletning, når en sigtelse opgives som grundløs (jf.
retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1), eller
når den registrerede person er fyldt 80 år.
Der gælder ikke særlige regler for tilfælde,
hvor en person frifindes, eller hvor en sigtelse opgives, f.eks.
fordi videre forfølgning ikke kan ventes at føre til,
at den sigtede findes skyldig (»på bevisets
stilling«), jf. retsplejelovens § 721, stk. 1,
nr. 2. I disse tilfælde indebærer de gældende
regler, at der i almindelighed først skal ske sletning af
oplysninger om dna-profilen, når den registrerede fylder 80
år, hvilket i praksis kan indebære, at en dna-profil af
en sigtet, men senere frifunden person (eller en person mod hvem
påtalen er opgivet) opbevares lang tid efter frifindelsen
eller påtaleopgivelsen. Hertil kommer, at de gældende
danske regler indebærer, at oplysninger om en udtagen
dna-profil kan opbevares uafhængigt af, om der er tale om en
profil, der stammer fra en dømt person eller fra en sigtet,
men senere frifunden person (eller hvor påtalen er opgivet),
dvs. at oplysningerne opbevares efter samme regler og i samme
periode både for dømte og for sigtede, men senere
frifundne mv.
På denne baggrund og i lyset af
Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger om
adgangen til opbevaring af dna-profiler, jf. pkt. 3 ovenfor, er det
Justitsministeriets vurdering, at reglerne om opbevaring af
oplysninger om dna-profiler bør ændres, således
at disse oplysninger slettes efter en nærmere angiven periode
efter en frifindelse eller påtaleopgivelse. Det
bemærkes i den forbindelse, at Domstolen synes at have
accepteret, at nogle af de øvrige
Europarådsmedlemsstater anvender en tidsgrænse, inden
oplysningerne slettes, og at Domstolen i sin gennemgang af reglerne
i de øvrige lande bl.a. nævner den tidligere
gældende 10-års grænse i Danmark, jf. pkt. 2.2
ovenfor.
Menneskerettighedsdomstolens dom af 4. december 2008
indeholder ikke nærmere bemærkninger om den frist, der
i givet fald vil kunne fastsættes i medlemsstaterne for
opbevaring af oplysninger om dna-profiler for sigtede efter en
frifindelse eller påtaleopgivelse. Efter en samlet afvejning
af de politimæssige hensyn til at opbevare oplysninger om
dna-profiler også for ikke dømte personer over for
hensynet til personer, som efter en sigtelse bliver frifundet,
eller hvor påtale bliver opgivet, finder Justitsministeriet,
at en tidsfrist på 10 år for opbevaring af oplysninger
om dna-profiler for sigtede efter en frifindelse eller
påtaleopgivelse må anses for passende. Det
bemærkes, at Rigspolitiet over for Justitsministeriet har
anført, at der ud fra et politimæssigt synspunkt ikke
bør fastsættes en slettefrist på mindre end 10
år.
En sådan 10-års frist vil i øvrigt svare
til den, der tidligere var gældende for sletning af
oplysninger om dna-profiler for sigtede, men ikke dømte
personer, jf. pkt. 2.2 ovenfor. Efter de dagældende regler
kunne sletning efter 10 år undlades, hvis det efter en
konkret vurdering undtagelsesvis fandtes nødvendig at
opretholde registreringen. Dette svarer til, hvad der efter den
gældende lovs § 3, stk. 3, gælder med
hensyn til sletning, når den registrerede er fyldt 80
år.
Den dagældende adgang til efter en konkret vurdering at
undlade sletning 10 år efter en frifindelse eller
påtaleopgivelse må bl.a. ses i sammenhæng med de
regler, der dengang gjaldt for udtagelse af spyt- eller
blodprøver mv. og for registrering af oplysninger om
dna-profiler. Registrering kunne kun ske ved sigtelse for visse
nærmere angivne forbrydelser, og det var en betingelse for at
udtage spyt- eller blodprøve fra en sigtet, at dette var af
afgørende betydning for efterforskningen. Som det
fremgår af pkt. 2.1 ovenfor, kan spyt- eller blodprøve
efter retsplejelovens § 792 b, stk. 1, i dag udtages
med henblik på senere identifikation, hvis den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i
mindst 1 år og 6 måneder eller for en
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2
(om besiddelse af børnepornografisk materiale). Oplysninger
om en dna-profil, hvor dna-analysen er udført på
grundlag af biologisk materiale udtaget efter disse regler, kan
registreres i dna-profil-registret, jf. pkt. 2.2 ovenfor.
På denne baggrund og i lyset af
Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger om
opbevaring af oplysninger om dna-profiler efter en frifindelse
eller påtaleopgivelse er der efter Justitsministeriets
opfattelse ikke grundlag for at indføre en regel, der giver
mulighed for i visse tilfælde at undlade sletning efter den
foreslåede frist på 10 år efter frifindelse eller
påtaleopgivelse.
Det foreslås på denne baggrund, at der
indsættes et nyt nummer i § 3, stk. 1, i lov
om Det Centrale Dna-profil-register, hvorefter der fremover skal
ske sletning af oplysninger om en sigtets dna-profil, når der
er gået 10 år fra frifindelse eller afgørelse om
påtaleopgivelse. I overensstemmelse med, hvad der var
gældende efter den hidtidige bestemmelse herom i reglerne om
dna-profil-registret, foreslås det, at der også skal
ske sletning, når der er gået 10 år fra
afgørelse om tiltalefrafald uden vilkår. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til ændring
af § 3, stk. 1, i lov om Det Centrale
Dna-profil-register), og bemærkningerne hertil.
Med hensyn til de oplysninger, som i dag er registreret i
dna-profil-registeret vedrørende personer, som er frifundet
mv., bemærkes, at Rigspolitiet i givet fald vil sikre, at der
sker sletning af registrerede oplysninger i dna-profil-registret,
når der er forløbet 10 år fra frifindelsen,
påtaleopgivelsen mv.
4.2. Biologisk materiale og fingeraftryk
Både for så vidt angår celleprøver
(biologisk materiale) og fingeraftryk gælder efter dansk ret
i dag, at disse kan udtages/optages og efterfølgende
opbevares, hvis der er tale om en lovovertrædelse af en vis
grovhed, og den pågældende person har været
mistænkt/sigtet (optagelse af en sigtets fingeraftryk
kræver dog alene, at der er tale om en lovovertrædelse,
der er undergivet offentlig påtale, men indgrebet skal
samtidig antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen).
Der gælder ingen lovregler mv., der udtrykkeligt
regulerer, hvornår celleprøver skal destrueres, og de
kan i princippet opbevares på ubestemt tid og uanset en
frifindelse eller påtaleopgivelse. Efter den administrative
praksis, der er udviklet på baggrund af nogle tidligere
registerforskrifter, slettes fingeraftryk først, når
den registrerede fylder 80 år, og fingeraftryk slettes ikke i
forbindelse med en frifindelse eller påtaleopgivelse.
Også i forhold til celleprøver og fingeraftryk
gælder, at de kan opbevares uafhængigt af, om der er
tale om celleprøver eller fingeraftryk, der stammer fra en
dømt eller en sigtet, men senere frifunden person (eller
hvor påtalen er opgivet). Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.3 og 2.4 ovenfor.
På denne baggrund og i lyset af
Menneskerettighedsdomstolens generelle bemærkninger om
adgangen til opbevaring af dna-profiler, celleprøver og
fingeraftryk er det Justitsministeriets vurdering, at der
bør fastsættes regler, hvorefter også
celleprøver (biologisk materiale), som danner grundlag for
oplysninger om vedkommendes dna-profil, og fingeraftryk ikke kan
opbevares efter en nærmere angiven periode efter en
frifindelse eller påtaleopgivelse.
På baggrund af Menneskerettighedsdomstolens generelle
bemærkninger er det endvidere Justitsministeriets vurdering,
at der bør fastsættes nærmere offentliggjorte
regler om adgangen til opbevaring mv. af celleprøver
(biologisk materiale) og fingeraftryk. Det foreslås på
denne baggrund, at der i lov om Det Centrale Dna-profil-register
indsættes en hjemmel til, at justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om opbevaring mv. af biologisk
materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil
optaget i dna-profil-registret. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 3 (forslag til ændring af § 7 i
lov om Det Centrale Dna-profil-register), og bemærkningerne
hertil.
Nærmere regler om Det Centrale Fingeraftryksregister kan
fastsættes i medfør af persondatalovens § 72
(som ikke foreslås ændret). I medfør af denne
bestemmelse er der således f.eks. allerede fastsat regler om
kriminalregisteret, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts
2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet
således efter drøftelse med bl.a. Rigspolitiet at
fastsætte nærmere regler om opbevaring mv. af
celleprøver (biologisk materiale), der har dannet grundlag
for oplysninger om en dna-profil, og af fingeraftryk.
For så vidt angår opbevaring af celleprøver
forventes reglerne udformet med udgangspunkt i den gældende
praksis, jf. pkt. 2.3 ovenfor. Der kan i den forbindelse også
henvises til anbefalingerne fra en arbejdsgruppe nedsat af
Rigsadvokaten, der i 2005 afgav en rapport vedrørende
retningslinjer for opbevaring, destruktion mv. af biologisk
materiale, som er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som anvendes i
forbindelse med efterforskningen af straffesager.
Med hensyn til perioden for opbevaring af celleprøver
(biologisk materiale), der har dannet grundlag for oplysninger om
en dna-profil i dna-profil-registret, bemærkes, at
Datatilsynet i forbindelse med høringen over udkastet til
lovforslag bl.a. har peget på en række væsentlige
hensyn til beskyttelse af personoplysninger, som efter tilsynets
opfattelse bør indgå ved fastlæggelsen af
perioden for opbevaring af de nævnte celleprøver.
Justitsministeriet vil i givet fald drøfte disse
spørgsmål nærmere med bl.a. Rigspolitiet og
Datatilsynet i forbindelse med udarbejdelsen af de fremtidige
regler om opbevaring af celleprøver med henblik på
fastsættelse af regler om opbevaring og destruktion af
biologisk materiale, som ligger inden for rammerne af
persondatalovens regler om beskyttelse af personoplysninger.
Reglerne om fingeraftryksregistret forventes udformet med
udgangspunkt i den gældende administrative praksis og
anmeldelsen til Datatilsynet, jf. pkt. 2.4 ovenfor. Der vil
herudover blive fastsat regler om, at fingeraftryk ikke må
opbevares i mere end 10 år efter en frifindelse eller
påtaleopgivelse mv. svarende til, hvad der efter lovforslaget
vil gælde for oplysninger om dna-profiler, jf. pkt. 4.1
ovenfor.
Det bemærkes, at der efter Justitsministeriets
opfattelse ikke er tilstrækkeligt grundlag for på samme
måde som for dna-profil-registret at indføre lovregler
om opbevaring mv. af celleprøver og fingeraftryk. De regler,
der som nævnt ovenfor lægges op til vedrørende
opbevaring af celleprøver og fingeraftryk for sigtede, men
ikke dømte personer, kan således efter
Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv begrunde, at der
skulle indføres en ny samlet lovregulering af disse
områder. Justitsministeriet har herved også lagt
vægt på den særlige baggrund for, at Det Centrale
Dna-profil-register er reguleret ved lov. Det fremgår
således af lovens forarbejder, at Justitsministeriet
oprindeligt havde udarbejdet et udkast til registerforskrifter i
henhold til den dagældende lov om offentlige myndigheders
registre. Justitsministeriet havde som nævnt ovenfor
tidligere tilsvarende udstedt registerforskrifter for Det Centrale
Fingeraftryksregister. Det daværende Registertilsyn udtalte,
at det foreslåede dna-profil-register kunne oprettes af
justitsministeren ved fastsættelse af administrative
forskrifter, men tilsynet henstillede, at det blev overvejet at
gøre oprettelsen af registret til et lovgivningsanliggende,
idet spørgsmålet om optagelsen af oplysninger om
dna-profiler for sigtede, men ikke dømte personer i
registret efter tilsynets opfattelse indebar en afvejning af nogle
væsentlige og indbyrdes modstridende samfundshensyn, jf.
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3045.
Med hensyn til de oplysninger, som i dag er registreret i
fingeraftryksregistret vedrørende personer, som er frifundet
mv., bemærkes, at Rigspolitiet har oplyst, at registret ikke
indeholder selvstændige oplysninger om baggrunden for
registreringen, som derfor i givet fald må sammenholdes med
oplysningerne i Det Centrale Kriminalregister. I kriminalregistret
registreres afgørelser som udgangspunkt alene i 10 år.
Visse afgørelser registreres dog i henholdsvis 20 år
(f.eks. domme med frihedsstraf i mindst 1 år) og 80 år
(grove overtrædelser af straffeloven, f.eks. grove
sædelighedsforbrydelser, grov vold, røveri og drab),
jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 med senere
ændringer. Det er derfor ikke muligt i fingeraftryksregistret
generelt at identificere samtlige tidligere optagne fingeraftryk,
som i givet fald skal slettes som følge af, at der er
forløbet 10 år efter en frifindelse,
påtaleopgivelse mv. Rigspolitiet har dog oplyst, at man i
givet fald vil sikre, at der til sin tid sker sletning af
registreringer i fingeraftryksregistret vedrørende personer,
som er frifundet mv. inden for 10 år før lovens
ikrafttræden.
På den anførte baggrund vil Justitsministeriet i
givet fald i den nye bekendtgørelse om
fingeraftryksregistret fastsætte en regel om, at personer,
som er registreret i fingeraftryksregistret, og hvor der er sket
frifindelse, påtaleopgivelse mv. mere end 10 år
før lovens ikrafttræden, efter begæring kan
få slettet registreringen. Det gælder dog ikke, hvis
den pågældende fortsat er registreret i
Kriminalregistret for kriminalitet, som efter reglerne i
retsplejeloven kunne begrunde optagelse af fingeraftryk, jf. herved
de ovenfor beskrevne sletteregler i Kriminalregistret. Der henvises
i den forbindelse til principperne i persondatalovens
§ 37, stk. 1, om berigtigelse af urigtige
registreringer mv. (som dog ikke finder direkte anvendelse, da der
er tale om behandling af personoplysninger, der foretages for
politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige
område).
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at der skal foretages en teknisk
ændring af Det Centrale Dna-profil-register, således at
oplysninger i dna-profil-registerets persondel straks skal slettes,
når der er forløbet 10 år fra frifindelse,
afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden
vilkår.
Udgifterne hertil vil kunne afholdes inden for politiets
økonomiske ramme.
Lovforslaget har ikke herudover økonomiske eller
administrative konsekvenser for staten.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for regionerne eller kommunerne.
6. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Lovforslagets administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten¸ Foreningen
af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark,
HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet,
Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut
for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk
Forening, Retslægerådet, Retsmedicinsk Institut ved
Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut ved
Århus Universitet og Retsmedicinsk Institut ved Odense
Universitet.
| | | |
11. Sammenfattende
skema | | |
| | | |
| | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Udgifterne forbundet med lovforslaget vil
kunne afholdes inden for politiets økonomiske ramme. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget indebærer en teknisk
ændring af Det Centrale Dna-profil-register. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
| | | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de nugældende regler.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1)
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i
§ 3, stk. 1, hvorefter oplysninger i
dna-profilregistrets persondel straks skal slettes, når der
er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om
påtaleopgivelse (jf. retsplejelovens § 721, stk.1,
nr. 2 eller 3) eller tiltalefrafald uden vilkår (jf.
retsplejelovens § 722, jf. § 723).
Fristen på 10 år regnes fra tidspunktet for
endelig dom, der frifinder den pågældende, eller fra
endelig afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald (hvilket navnlig indebærer, at
omgørelsesfristen efter retsplejelovens § 724,
stk. 2, i givet fald skal være udløbet).
Den foreslåede bestemmelse svarer til den tidligere
bestemmelse i § 3, stk. 1 nr. 2, i lov nr. 434 af
31. maj 2000 om oprettelse af et centralt
dna-profil-register.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 3)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3 (§ 7)
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at
justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
opbevaring mv. af biologisk materiale (celleprøver, herunder
f.eks. spyt- og blodprøver), som har dannet grundlag for
oplysninger om en dna-profil optaget i dna-profil-registret.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet
således efter drøftelse med bl.a. Rigspolitiet og
Datatilsynet fastsætte nærmere regler herom. Der
henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
august 2010.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat
under hensyn til, at Rigspolitiet i givet fald kan få
etableret de fornødne procedurer til sletning af oplysninger
i dna-profil-registret og fingeraftryksregistret vedrørende
personer, som er blevet frifundet, eller hvor der er truffet
afgørelse om påtaleopgivelse mv., jf. pkt. 4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
§ 3.
Oplysninger i registrets persondel skal straks slettes,
når (1) sigtelsen er opgivet som
grundløs, (2) den registrerede er fyldt 80 år,
(3) oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et
legemsindgreb, som retten nægter at godkende, (4) oplysningerne er tilvejebragt på
grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv
efterfølgende finder uhjemlet, eller (5) andre særlige grunde
undtagelsesvis taler herfor. Stk. 2.
Oplysninger om en registreret person skal slettes senest 2 år
efter pågældendes død. | | 1. I § 3, stk. 1 indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer: »2) der er forløbet 10
år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald uden vilkår,« Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6. |
Stk. 3.
Sletning af oplysninger i registrets persondel kan undlades i de i
stk.1, nr. 2, nævnte tilfælde, hvis det efter en
konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at
opretholde registreringen. | | 2. I § 3, stk.3, ændres »nr.
2« til: »nr. 3«. |
| | | |
§ 7.
Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for
registrets anvendelse og førelse. | | 3. I § 7 indsættes som 2. pkt.: »Justitsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af
biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en
dna-profil optaget i registret.« |
| | | |
| | | § 2 |
| | | |
| | | Loven træder i kraft den 1. august
2010. |
| | | |
| | | § 3 |
| | | |
| | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de
færøske eller grønlandske forhold
tilsiger. |