Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 16. marts 2010
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 4. Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2009 og var til 1.
behandling den 26. januar 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og justitsministeren sendte den
7. september 2009 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del -
bilag 733 (folketingsåret 2008-09). Den 17. december 2009
sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlig henvendelse fra Stephan Engberg. Justitsministeren har
over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV,
EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 4 stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af
udvalget udtaler, at ministeren i svar på
spørgsmål 7 skriver, at det bl.a. er hensyn til
politiets arbejde, der ligger til grund for tidsgrænsen
på 10 år. I S og RV er vi enige i, at det er vigtigt at
finde en balance mellem retssikkerhed og politiets muligheder for
at gennemføre effektiv efterforskning, men i en sag af
så vigtig retssikkerhedsmæssig karakter, har vi
svært ved at se, hvilke politimæssige hensyn der taler
for så lang en periode. Ministeren oplyser selv i svaret
på spørgsmål 9, at man i Sverige og Norge
sletter oplysningerne umiddelbart efter frifindelse eller
påtaleopgivelse med undtagelse af visse tilfælde, hvor
særlige betingelser gør sig gældende. Sverige og
Norge er lande, vi normalt sammenligner os med på det
retspolitiske område, og det kan derfor undre, at behovet for
efterforskningsmæssige hensyn i Danmark er større end
i vores nordiske nabolande. I S og RV støtter vi
lovforslaget, der er et skridt på vejen i den rigtige
retning, men vi forholder os kritisk til den høje
tidsgrænse og ønsker, at der følges op på
omfanget af registreringer, senest efter 5 år fra loven
træder i kraft.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender, at
dna-profiler er et væsentligt bidrag til politiets opklaring
af kriminalitet, og at det tillige må anses for værende
af nogen værdi, at politiet også har adgang til
profiler, der vedrører sigtede, men ikke dømte
personer, idet disse senere kan vise sig at blive involveret i
kriminalitet. Imidlertid finder SF, at Danmark skal beskytte retten
til privatlivets fred, og at domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol skal efterleves. Det er derfor positivt,
at justitsministeren nu nedsætter slettefristen
vedrørende dna-profiler fra sigtede, ikke dømte
personer fra 80 til 10 år, jf. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 4. december 2008 (S. og Marper
mod Storbritannien).
SF stemmer for konkrete forbedringer af den enkelte borgers
retssikkerhed, og borgeren vil i princippet være at betegne
som uskyldig, når sigtelsen opgives. SF tilslutter sig den
nye frist, der indebærer en forbedring, men finder dog ikke,
at justitsministeriet har godtgjort, at fristen ikke også
bør være lavere end 10 år. SF noterer sig, at de
nordiske lande, med hvem Danmark normalt sammenligner sig, har
lavere slettefrister eller sletter dna-profiler vedrørende
sigtede, ikke dømte med det samme, når sigtelsen
opgives.
Sluttelig bemærkes, at SF ønsker reglerne
vedrørende opbevaring af biologisk materiale reguleret i
lovgivningen og ikke fortsat administrativt af justitsministeren
alene.
Et mindretal i udvalget (V og KF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret og vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (DF)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de af dette mindretal
stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag om, at personer sigtet for dyremishandling
også skal kunne optages i dna-registeret. I dag er det kun
personer, som i andengangstilfælde sigtes for
dyremishandling, der optages i dna-registeret. Dansk Folkeparti
ønsker, at dette også skal gælde sigtede for
dyremishandling i førstegangstilfælde. Hvis en person
f.eks. banker sin hund ihjel med et bræt og bliver sigtet for
dyremishandling, viser det i høj grad, hvad
pågældende person er i stand til, og derfor ser vi
ingen grund til, at en sådan person ikke skal kunne optages i
registeret. I dag medfører sigtelser for overtrædelser
af straffelovens voldsparagraffer, at man optages i dna-registeret.
Men dette gælder altså ikke, hvis det er et dyr, som er
voldsofferet. Dette vil Dansk Folkeparti rette op på, hvorfor
vi har stillet ændringsforslag til lovforslaget.
Dansk Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget i sin
helhed, idet lovforslaget indskrænker muligheden for at
opbevare dna-profiler for sigtede personer i politiets register til
kun at være i en 10-årig periode. Dansk Folkeparti
ønsker et landsdækkende dna-register, og at alle
danskere som nyfødte bliver ført ind i registeret.
For politiet er dna-registeret et rigtig godt værktøj,
som bruges til at opklare forbrydelser. Flere og flere forbrydelser
bliver i dag opklaret via dna-registeret. Det er godt for samfundet
og for retsfølelsen. Derfor ser Dansk Folkeparti gerne
dna-registeret udvidet. Da nærværende lovforslag
indskrænker dna-registeret, kan Dansk Folkeparti ikke
støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af et mindretal
(DF):
1)
Titlen affattes således:
»Forslag til lov om ændring
af lov om Det Centrale Dna-profil-register og retsplejeloven
(Frist for sletning af oplysninger om
dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte
personer og optagelser af dna-profiler fra personer, som sigtes for
dyremishandling i førstegangstilfælde)«
[Konsekvensændring]
Til § 1
Af et mindretal
(DF):
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
2, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »straffelovens
§ 235, stk. 2,«: »eller dyreværnslovens
§ 28, stk. 1, 3. pkt.,«
»[Optagelse af dna-profiler fra personer, som sigtes for
dyremishandling i førstegangstilfælde]«
Ny paragraf
Af et mindretal
(DF):
3)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
Af et mindretal
(DF):
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29.
oktober 2009, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 73 af
26. januar 2010, foretages følgende ændring:
Af et mindretal
(DF):
1. I
§ 792 b, stk. 1, indsættes
efter »straffelovens § 235, stk. 2,«: »eller
dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt.,«.
[Optagelse af dna-profiler fra
personer, som sigtes for dyremishandling i
førstegangstilfælde]
Til § 2
Af et mindretal (S),
tiltrådt af et mindretal (SF, RV,
EL og LA):
4) Som
stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Justitsministeren
oversender 5 år efter lovens ikraftræden en
redegørelse til Folketinget, hvoraf det fremgår, hvor
mange personer med frifindelse eller påtaleopgivelse der er
registreret i Det Centrale Dna-profil-register.«
Af et mindretal (S),
tiltrådt af et mindretal (SF, RV,
EL og LA):
[Redegørelse til Folketinget
om registreringerne i registeret]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Ændringsforslagene indebærer, at der
indføres hjemmel til i dna-profil-registerets persondel at
optage dna-profiler af personer, som sigtes for overtrædelse
af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., i
førstegangstilfælde.
Endvidere udvides bestemmelsen om kriminalitetskravet i
retsplejelovens § 792 b, stk. 1, således, at der kan
optages fingeraftryk og personfotografi og udtages spyt eller
blodprøver af personer, der med rimelig grund er
mistænkt for overtrædelse af dyreværnslovens
§ 28, stk. 1, 3. pkt., i
førstegangstilfælde.
Til nr. 4
Forslagsstillerne forholder sig kritisk til den høje
tidsgrænse og ønsker, at der følges op på
omfanget af registreringer, senest efter 5 år fra loven
træder i kraft.
Kim Andersen V Kristian Pihl
Lorentzen V Karsten Nonbo V Peter Skaarup DF fmd. Marlene Harpsøe DF Pia
Adelsteen DF Tom Behnke KF Vivi Kier KF
Simon Emil Ammitzbøll LA Karen Hækkerup
S Maja Panduro S Mogens Jensen S Julie Skovsby S
Anne Baastrup SF nfmd.
Karina Lorentzen Dehnhardt SF Lone Dybkjær RV
Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 18 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 2 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 90
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Henvendelse af 5/10-09 fra Stephan
Engberg |
3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Godkendt tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
7 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
8 | 2. udkast til betænkning |
9 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
10 | 3. udkast til betænkning |
11 | 4. udkast til betænkning |
| |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 90
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
5/10-09 fra Stephan Engberg, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
2 | Spm. om redegørelse for, hvorfor
det kun er personer, der er sigtet eller dømt efter
straffelovens bestemmelser, der kan optages i dna-registeret, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om hvorfor en person, der banker sin
hund ihjel med et bræt, ikke bliver optaget i dna-registeret,
mens en person, der stikker en anden person et blåt
øje, gør, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om redegørelse for, hvilke
overtrædelser af straffeloven som i dag ikke medfører,
at sigtede bliver optaget i dna-registeret, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, idet den i lovforslaget omtalte
dom fra Menneskerettighedsdomstolen omhandler Storbritannien, og at
denne dom ikke er forpligtende for Danmark, bedes ministeren
redegøre for, hvorfor ministeren stiller det
pågældende lovforslag, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, idet den i lovforslaget omtalte
dom fra Menneskerettighedsdomstolen faldt, på baggrund af at
Storbritannien havde en tidsubegrænset opbevaring af
dna-profiler, og at dommen medførte, at Storbritannien
skulle fastsætte en tidsfrist, bedes ministeren forklare,
hvorfor ministeren mener, at Danmark skal skærpe tidsfristen
for opbevaring af dna-profiler, når Danmark allerede har en
tidsbegrænset opbevaring af dna-profiler og derved ikke
står i samme situation som Storbritannien gjorde, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvorfor ministeren har fastsat en
tidsfrist på netop 10 år, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm., om ministeren agter at åbne op
for, at overtrædelser af relevante regler i
særlovgivningen også kan blive omfattet af
regelsættet om optagelse og opbevaring af dna-profiler, som
forslaget vedrører, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
9 | Spm. om, hvilken tidsfrist de andre
europæiske lande har valgt eller forventer at vælge
efter den afsagte dom i Menneskerettighedsdomstolen af 4. december
2008 vedrørende opbevaring af dna-profiler, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om begrundelse for, at en tidsfrist
på 10 år fra afgørelsesdatoen forventes at kunne
leve op til konventionen, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
11 | Spm., om det er ministerens hensigt, at de
administrative regler for cellemateriale og fingeraftryk udarbejdes
med en sammenlignelig tidshorisont i forhold til de 10 år i
forslag om opbevaring af dna, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
12 | Spm., om der er formelle forhold, der
forhindrer, at regler for cellemateriale og fingeraftryk indskrives
i en lov, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm., om ministeren vil fremlægge
dokumentation for, hvordan man er kommet frem til
10-års-grænsen, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
14 | Spm. om redegørelse for
slettefristen i resten af EU og begrundelsen bag, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der får den virkning, at der i sager
om grov dyremishandling på samme vis sker registrering i
politiets dna-register, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |